Afrapportering af. Evaluering af indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i Tønder Kommune. Tønder Kommune 02.06.2015

Relaterede dokumenter
Evaluering af indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i Tønder Kommune

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

Politik for kompetenceudvikling

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

KOMPETENCE- UDVIKLING SUBSTRATEGI

VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI

Børn og familie udførerområdet Aftalemål November 2016

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

Hvad kan man bruge et Videnscenter for værdig ældrepleje til? Seminar 5

Rådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Vejledning til resultatrapportering

S O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Bilag 2 Accept af kravspecifikation

IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE. Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE

Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning

MUS og kompetenceudviklingsplaner

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis

Børn og Families Strategiplan

Handleplaner for opfølgning på Uanmeldt helhedstilsyn v/ BDO Plejecentrene Lundehaven og Rosenhaven

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Dialogbaseret aftale mellem

Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Hvad er en god sikkerhedskultur?

Kompetencestrategien og den medfølgende årlige handlingsplan er udfærdiget af Samarbejdsudvalget.

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

VELKOMMEN. Fra viden til handling

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Specialområde Hjerneskade. Faglig Udvikling. Specialområde Hjerneskade. Engtoften 5A DK-8260 Viby J. Tel:

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

De pædagogiske praksiskonsulenter

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Udvikling af systematiske rehabiliteringsforløb i Odense kommune, ÆHF

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

PARATHEDSMÅLING. Spiserobotter

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

Forbedringspolitik. Strategi

Demensvenligt Sygehus

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

Ledelsesrummet: - styrk din ledelseskraft - find det gode lederliv med arbejdsglæde og trivsel 26. maj 2009

Udvikling af naturfaglig kultur. - forankring i flere led

Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud

Implementeringsvejledning. Signs of Safety

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

IMPLEMENTERINGS- MODEL

Erfaringer med psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer. Bureau Veritas Certification

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

nr projektnavn kort beskrivelse område Udvalg Samlet Arbejdsplads

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

FIT. Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback. Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Resumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

Digitale forandringer: Ledelse og strategi

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetenceudvikling, medarbejderinvolvering og strategi

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. maj 2019

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Vidensbaseret praksis

Skabelon for handlingsplan 2012

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. august 2019

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Transkript:

Afrapportering af Evaluering af indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i Tønder Kommune Tønder Kommune 02.06.2015 1

Disponering Præsentation og disponering Generelt om evalueringsprojektet Interessante hovedresultater Konklusioner og anbefalinger Forbedringsmuligheder - set i forhold til - dette projekt - fremtidige projekter Det fremtidige videre samarbejde på tværs (v/ KB) 2

Generelt om evalueringsprojektet Har beskrevet klart formål, forventede effekter og en afgrænset målgruppe Består af - intern spørgeskemaundersøgelse - en beskrivelse af en tilvækst- og forandringsteori - en ekstern kvalitativ interviewundersøgelse Videnskabelige principper, men ikke tale om videnskab Stor og god sammenhæng mellem resultaterne i alle tre trin af projektet - især mellem spørgeskemaundersøgelsen og interviewundersøgelsen Rummer nogle udfordringer - især ift. implementeringen, der meget ofte ses i udviklingsprojekter i en meget driftsorienteret praksis 3

Generelt om evalueringsprojektet TRIN 1 TRIN 2 TRIN 3 Forventede effekter af kompetenceudviklingsprogrammet (kommunens tilvæksttilskrivelse) Formulering af en forandringsteori baseret på viden om læring og neurorehabilitering Opstilling af en tilvækstmodel for udvikling af kommunens rehabiliteringsindsats EN TILVÆKSTS- OG FORANDRINGSTEORI TRIN 4 TRIN 5 Indsamling af ny viden (datagenerering) baseret på den opstillede tilvækstmodel Analyse af data i forhold til den opstillede tilvækstmodel KVALITATIVT STUDIE TRIN 6 Konklusioner på analysen og evt. justering af den opstillede tilvækst- og forandringsmodel RESULTAT 4

Hovedresultater Beskrivelse af en tilvækstteori 5

Hovedresultater Beskrivelse af en forandringsteori 6

Hovedresultater Fokusområde: Reaktion 1) at medarbejderne har fået ny viden og forståelse af borgernes situation 2) har fået en fælles forståelsesramme, baseret på neuropædagogik og rehabilitering 3) har fået en øget opmærksomhed over for betydningen af de små fremskridts betydning i rehabiliteringsarbejdet FOKUSOM- RÅDER TEMAER ANALYTISKE TEMAER Reaktion Faglighed Borgerens situation og vanskeligheder Motivation og læring En fælles forståelsesramme og fælles tilgang Neuropædagogik og rehabilitering som fundament De små fremskridts betydning i indsatsen hos borgerne Udvikling af egen faglighed Forventninger til visioner for fremtiden 7

Hovedresultater Fokusområde: Læring 1) medarbejderne har fået et meget stort udbytte af kursusforløbet. 2) viden om redskaber som kiks- eller boksmodellen og forandringscirklen meget nyttige 3) at implementeringen og anvendelsen kompetenceudviklingsforløbet i praksis bl.a. afhænger af a) en vedholdende og systematisk opfølgning i hverdagen, især fra lederside b) fortsat opmærksomhed på læring i hverdagen og c) en prioriteret og struktureret supervision fra en neuro-kyndig supervisor. FOKUSOM- RÅDER TEMAER ANALYTISKE TEMAER Læring Ny viden Udbytte af kurset Færdigheder Forudgående faglige forudsætninger Redskaber som vigtige værktøjer i hverdagen Opfølgning i hverdagen Fortsat læring i hverdagen Supervision 8

Konklusioner Fokusområde: Adfærd To hovedaspekter ser ud til at være dominerende og meget centrale FOKUSOM- RÅDER TEMAER ANALYTISKE TEMAER 1) en række implementeringsaspekter og udfordringer Adfærd Implementeri ng Koordineret og sammenhængende tilgang Muligheder for videndeling, sidemandsoplæring Ledelsens rolle i implementeringsarbejdet IT-strukturens rolle 2) ændringer af hverdagen som konsekvens af ny viden og nye handlemuligheder for medarbejderne, herunder tid som en ressource Ændring af hverdagen Hverdagens arbejdstilrettelæggelse Tid som en ressource Den foranderlige og usikre fremtid Kompetenceudviklingsforløbets tilrettelæggelse 9

Konklusioner Nogle udfordringer ved implementering af ny viden i praksis KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØBET Usikkerhed omkring Klosterparkens fremtid Ændringer i den ledelsesmæssige bemanding 10

Konklusioner Fokusområde: Resultater To hovedaspekter træder frem som resultater eller effekter af det gennemførte kompetenceudviklingsforløb: FOKUSOM- RÅDER Resultater TEMAER Betydning for borgerne ANALYTISKE TEMAER Forbedret funktionsevne for borgerne 1) forskellige oplevelser af forbedringer af borgerens funktionsevne og samarbejdet med dennes pårørende i rehabiliteringsprocessen 2) betydninger eller effekter ift. organisationen som helhed - en fælles forståelsesramme grobund for et styrket tværfagligt samarbejde og forbedret intern kommunikation Organisatoris ke ændringer Arbejdstilrett elæggelse Kommunikati on Samarbejdet med de pårørende Den fælles forståelsesramme Udredningen af borgerens situation (tovholder) Tværfagligt samarbejde og ændret fokus 11

Anbefaling 1 Risikovurdering i forbindelse med større kompetenceudviklingsinitiativ - mulighederne for at gennemføre initiativet uden væsentlige forstyrrelser (barrierer) fra faktorer i den daglige drift - evt. nye strategiske (politiske) beslutninger og et nyt beslutningsgrundlag bag iværksættelsen af kompetenceudviklingsinitiativet Konsekvenser ift. - medarbejdernes motivation - muligheden for implementering af kompetencer i praksis - relevansen af de nye kompetencer i fremtiden 12

Anbefaling 2 Anvendelse af en bølge-model for udrulning af kompetenceudviklingsforløb Borgerne 1. bølge Nøglepersoner 2. bølge Klosterparken 3. bølge Korttidscentrene 4. bølge Visitatorer m.fl. Opfølgning Opfølgning Opfølgning Opfølgning 13

Anbefaling 3 Læringsniveauer for frontlinjemedarbejdere - fra novice, over kompetent udøver til ekspert Betydning ift. - differentiering af læringsarbejdet - støtte til implementering i det daglige hos den enkelte medarbejder 14

Anbefaling 4 Fokus på implementering i hverdagens praksis - fremmende mekanismer - hæmmende barrierer I implementering af forandringer er det vigtigt at have fokus på, hvorledes man - forbereder forandringer - udvikler initiativer til forandringer - skaber læring som led i forandringsprocessen - sikre forankring af den ønskede forandring Transformation Omdannelsesproces 15

Anbefaling 5 Differentiering af redskaber - undersøge mulighederne for at gøre forløbets redskaber anvendelige ift. andre grupper af borgere Betydning ift. praksis - flere medarbejder vil kunne anvende og få erfaring med redskabet - fokus på borgeren og dennes vanskeligheder frem for diagnosen 16

Forbedringsmuligheder... set i forhold til dette projekt kunne det fx ske ved - opsamling på projektforløbet - afklaring af fremtiden for Klosterparken - sikre synlig ledelse af den videre proces - drøftelse af, hvorledes implementeringen kan genstartes / videreføres - etablering af systematisk supervision - sikre rum og tid til transformering af viden til praksis (især f. novicer) - udpegning af nøglepersoner, der kan bistå med ovennævnte... set i forhold til fremtidige projekter - inddrage de i rapporten beskrevne anbefalinger vedr. risikovurdering, udrulning af forløbet og implementering 17

Tak for samarbejdet 18