Sag 10: Charter for mangfoldighed Så er vi nået til sag nummer 10, som er charter for mangfoldighed. Jeg vil egentligt foreslå, hvis byrådet er med på det, at vi behandler den sammen med sag nummer 8, de hænger sammen. Der er et ønske om at behandle dem hver for sig, fint vi behandler dem hver for sig. Er der lange bemærkninger i givet fald til sag nummer 10, eller kan det klares med korte bemærkninger? Det kan det. Ja, godt. Anette Poulsen, Socialdemokraterne, værsgo. Anette Poulsen (S): Tak. Aarhus Kommune er inviteret til at deltage i bestyrelsen for det danske charter for mangfoldighed, som støttes af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Ved at vi takker ja til at deltage i bestyrelsen, signalerer Aarhus Kommune også vigtigheden af at arbejde med integration og mangfoldighed. Aarhus Kommune er gennemgående på forkant i forhold til at arbejde med mangfoldighed, og der er eksempler på, at ved at arbejde aktivt med området, at det også kan give en merværdi for organisationen. Dog er andelen af medarbejdere med anden etnisk baggrund været lidt faldende i Aarhus Kommune i det sidste stykke tid, så med underskrift af charteret og ved at kommitte sig til indholdet og værdierne vil det medfølge, at der igen sættes fokus på området. Københavns Kommune har allerede arbejdet med charteret siden 2012 og Odense gik med i januar i år. At indgå i samarbejdet med de andre kommuner og få vidensdeling på området, falder fint i tråd med ligestillingsudvalgets handleplan, som vi også har på her i dag. Socialdemokraterne bakker op om indstillingen - selvfølgelig både i forhold til at indtræde i bestyrelsen og underskrive charteret, så vi kan få arbejdet aktivt med det i Aarhus Kommune. Tak. Selv tak. Så er det Theresa Blegvad, Venstre. Theresa Blegvan (V): Venstre ser også det her punkt som meget værende positiv og er meget på linje med Socialdemokratiet. Vi har også støttet processen, omkring at Aarhus Kommune får implementeret charter for mangfoldigheden, som jo er kommet via EU Kommissionens direktiv på området, og vi mener helt klart også, at Aarhus skal være på fremkant der. Vi ønsker også et mangfoldigt Aarhus, vi ønsker et Aarhus hvor der er plads til alle ligegyldigt hvilket etnisk ophav man har, religioner, køn, handikap ja i det hele taget mangfoldighed. Og det synes vi er fint, at Aarhus støtter op omkring, og er én af de første kommuner, vi har endda også ønsket at kigge på, om man måske kunne udvide det til businessregion Aarhus, så det generelt set bliver et fokusområde for hele området. Vi er også rigtig glade for, at Erhverv Aarhus og CABI og andre interessenter støtter op omkring det, så vi kan få virksomhederne med på råd. Men der er heller ikke nogen tvivl om, at vi også synes, at vi skal kigge indad og se, jamen hvad kan kommunen gøre bedre, hvor kan vi understøtte det, så vi tager egen medicin, men også få rettet en henvendelse til ministeren på området og prøve at se, om de også efterlever charteret. For vi synes i virkeligheden, at det er for hele landet, at vi gerne vil gøre den her forskel. Så de netværk, der kommer til at opstå, jamen vil jo selvfølgelig bero på både noget viden omkring området men også inspiration til hvordan andre virksomheder gør det, og det støtter vi også op omkring. Vi er også meget fokuseret på, at der skal komme en effekt ud af det her, så det ikke kun bliver varm luft og snak, men at vi reelt set kan se nogle resultater baseret på det her øgede fokus. Så vi er
positive og synes det er på tide at Aarhus kommer med og støtter op omkring det her charter. Så positive herfra. Maria Sloth, Enhedslisten/De Rød-Grønne. Maria Sloth (EL): Først og fremmest så vil jeg lige slå fast, at det her jo ikke kun handler om etniske minoriteter, det handler faktisk om mangfoldighed, som jo kommer i mange forskellige afskygninger og ikke kun etnicitet. Så det var bare for at slå den misforståelse fast. Charter for mangfoldighed det er et eksempel på, hvordan ligestilling og mangfoldighed og arbejdet for det, det gavner alle, det gavner dem der får et job, som har ledt efter det længe, det gavner virksomhederne at have mennesker med forskellige erfaringer og kompetencer, og det gavner hele resten af samfundet, som får glæde af de her dynamiske effekter, hver gang der er én, der kommer i arbejde. Og så er det alt sammen noget, der er frivilligt og sker på virksomhedernes præmisser og med blik for bundlinjen. Derfor er jeg heller ikke så nervøs, som min forgænger var for, at det er noget, der skal komme til at få en effekt, det skal det nok, for ellers vil virksomhederne bare blive væk. Man kan næsten ikke være imod det her charter, man kan allerhøjest stille sig selv spørgsmålet, om det går langt nok og der var jeg da glad for at høre, at Venstre mener, det skal udbredes både til businessregion Aarhus og til resten af landet, det er da noget vi må se nærmere på. Det er nok ikke nogen hemmelighed, at vi i Enhedslisten ønsker flere tiltag, hvor man arbejder med ligestilling for ligestillingens skyld, men vi klager ikke, hvis flere grupper får gavn af ligestillingen, og det må man sige, de gør her. Så fuld opbakning herfra. Tak for det. Så er det Rabih Azad-Ahmad, Det Radikale Venstre. Rabih Azad-Ahmad (R): Der er også fuld opbakning fra Det Radikale Venstre, der er jo ingen tvivl om, at vi så gerne, at der slet ikke var behov for, at man har sådan et charter, fordi at det var helt naturligt, at vi havde et samfund, der var rummeligt for alle og at ligestillingen er en helt naturlig del, uanset om vi snakker om etnisk, på grund af kultur, eller på grund af køn, eller hvad det nu skal være, at der er ligestilling noget der er helt naturligt i vores samfund. Vi oplever jo stadigvæk, dels når det handler om kvinder i topledelse, vi oplever stadigvæk, at når det gælder om folk med anden etnisk baggrund i forhold til arbejdsmarkedet, at der i hvert fald stadig er nogle udfordringer, og vi i Det Radikale Venstre mener, at det selvfølgelig er meget vigtigt at arbejde med de forskellige tiltag, der skal til, og der mener vi, at erhvervslivet er en meget, meget vigtig aktør i forhold til at være med til at sikre den rummelighed der er i arbejdsmarkedet, og være med til at sikre at alle mennesker har en chance i forhold til at være skattebidragsydere frem for at være på overførselsindkomst, det er noget der vil være med til at gavne de mennesker, der ikke hidtil har fået eller følt den her rummelighed og været en del af samfundet hundrede procent, men samtidig også noget der vil være med til at bidrage til vores økonomi og vores velfærd. Så derfor synes jeg, at det her det er rigtig fint, at vi er med, der er nogle gode erfaringer fra København, og der vil vi jo også gerne have, at Aarhus jo selvfølgelig som andenstørste by i landet også er med. Tak for det. Så er det Thomas Medom, SF.
Thomas Medom (SF): Mangfoldighed. Jamen først og fremmest tak for at der er så mange, der godt kan se potentialet i det her mangfoldighedscharter. Jeg tror, der vil være en række virksomheder, der vil kunne se det her, som en god mulighed, og så vil der også være en masse virksomheder, hvor det ikke er den her måde, man lige nødvendigvis skal arbejde med mangfoldighed. Men det at der er så mange virksomheder i København, der rent faktisk har synes der var interessant at slutte sig til har overbevist mig om, at det med at få nogle redskaber med at forpligtige sig på de her ting, at det kan et eller andet og det er der et potentiale i. Så det her er ét af mange forskellige redskaber til at arbejde med mangfoldighed og ligestilling, og flygtningeindvandrerområdet er helt sikkert ét af de helst store og meget vigtige også med stigende vigtighed, men det er rigtigt at der også er en lang række andre grupper, hvor det her er relevant, så ja det bliver spændende at følge. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Det her er jo én af de indstillinger, hvor man måske for sig selv skal lave den journalistiske ikke-test. Er der nogen her i rummet, der ikke går ind for at forskellighed er en styrke, at vi ikke skal have muligheden for at alle er med, at medborgerskab ikke kommer alle ved? Bare for at tage nogle værdier der er heri. Nej, det er der jo ikke. Og det er også én af de indstillinger, hvor hvis man ikke synes den er god, så må man være en slet person. Og samtidig er det jo også en af de her feel-good-indstillinger. Nu har vi et metaforisk klistermærke vi kan sætte på butikken Aarhus C, vi har også den her nu nu sætter vi den her på vores butik. Vi havde også engang en der var fairtrade, den har vi fjernet igen, for det fungerede ikke. Men nu har vi et nyt klistermærke vi kan prale af. Der er jo ikke noget i det her vi ikke allerede har inde som vores mainstream hverdag, der er jo ikke noget af det her som ikke lægger os alle sammen i en praktisk hverdag på sinde, der er ikke noget af det her for hvem det giver mening i virksomheder og organisationer og institutioner ikke at have det her med anno 2015. Og så er spørgsmålet, skal vi have klistermærket? Skal vi have charteret, skal vi sidde der og være med, for hvad siger det om os, hvis vi ikke vil være med? Det Konservative Folkeparti har den klare overbevisning, at de værdier der er her, de er grundlæggende for vores by, de er også grundlæggende for Det Konservative Folkeparti, og vi har ikke brug for at være med i et charter, vi har ikke brug for at legitimere vores holdninger og de holdninger vi allerede har haft og har i mange år ved bare at stemme for en feel-good-indstilling, som har nogle fine initiativer. Og en gang imellem må man også bare sige, jamen er det nødvendigt, at det her virkeligt strengt nødvendigt, at vi er med i det? Nej det er det ikke. Kunne vi klare mange af de opgaver uden at vi var med i det her charter, og ja det kunne vi godt. Gør det en forskel, nej det gør det sandsynligvis ikke. Og så kan man sige, jamen skal man så være lidt populær og sige, jamen så går vi med, fordi det gør man jo, eller sige nej det gør egentligt ikke den store forskel at få meget af det her er implementeret. Og måske skal vi begynde at luge ud i alle de her feel-goodklistermærker i alle de her vi må hellere være med fordi det ser rigtig pænt ud, når vi gør det i forvejen. Og derfor kan vi ikke tiltræde indstillingen, fordi vi synes ikke, at den gør en nævneværdig forskel på den hverdag vi allerede har.
Jeg skal lige se, om der var en markering fra Liberal Alliance. Ja, så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance, værsgo. Lars Boje Mathiesen (LA): Det gode ved at få en invitation, det er, at man kan sige nej tak. Og det mener vi i Liberal Alliance, at det skulle vi have gjort til den invitation vi har fået her. Hvis der er virksomheder, der har lyst til at lave et charter, hvor de går sammen om at stå fælles omkring nogle visioner og nogle værdier, så hilser vi det da absolut velkommen fra Liberal Alliances side. Vi vil endda gå så langt til at sige, at hvis virksomhederne synes, det er en god ide, så kan vi da også godt synes det er en god ide på virksomhedernes vegne. Men der hvor det går galt, det er at her er endnu en ting, som kommunen skal have deres nælder i. Her er endnu en ting som koster penge af kommunekassen. Vi dedikerer en hel stilling, en årsstilling, hvad det så indebærer omkring 400.000-500.000 kroner, til at servicere et charter til erhvervslivet det er ikke en kommunal opgave efter vores mening. Det er ikke en kommunal opgave at stille en medarbejder til rådighed for at arbejde for et feelgood-charter, som erhvervslivet skal være velkommen til at lave, hvis de har lyst, vi skal altså ikke bruge kommunale midler på det, og det er det man gør med den her og derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte det fra Liberal Alliances side, for vi synes det er en forkert måde at bruge midlerne på, på en ting som erhvervslivet sagtens kan magte selv. Så er det Theresa Blegvad, Venstre. Theresa Blegvad (V): Jamen i forlængelse af de to ordførerskaber fra henholdsvis Konservative og Liberal Alliance, så giver det mig den anledning til at sige, at det her er et EU tiltag, som egentligt er blevet pålagt de nationale lande at lave et charter for, for de byer der er interesseret i det. Og vi ser det altså som et greb, man kan bruge i forhold til at sidde i beskæftigelsesområdet og få fokus på, at der skal være plads til alle, så hvor cirka 150 virksomhedskonsulenter blandt andet kan have det med, når de er ude og besøge de her 5-6000 virksomheder og sige jamen er i rummelige, er i åbne så derfor er vi blandt andet positive. Men vi vil også gerne have det i udvalg, vi foreslog det blev Sociale Forhold og Beskæftigelse, og at vi samtidig gerne vil præcisere, at vi vil have et notat fra den pågældende minister på området, i forhold til hvordan de selv lever op til målsætningerne på charteret, så igen at vi har positive rollemodeller også fra toppen af landet. Så er det Maria Sloth, Enhedslisten/De Rød-Grønne. Maria Sloth (EL): Ja, det blev sammenlignet med et feel-good-klistermærke, som ikke får nogen effekt, jamen det er jo ikke rigtigt. Der er jo en række tiltag heri, som jo i København har fået effekt, og det er både hvis man spørger kommunen og hvis man spørger de enkelte virksomheder. Så det er decideret forkert at sige, at det ikke er andet end feel-good, og at der ikke er nogen effekt. Så har Liberal Alliance selvfølgelig lov til at have den holdning til hvad der er en kommunal kerneopgave, som de vil, men den måde som Danmark er bygget op på, da er beskæftigelsespolitik altså en kommunal kerneopgave, det er kommunernes job at sørge for, at folk
kommer i beskæftigelse, også de langtidsledige og dem der har forskellige forhindringer på vejen for at komme i beskæftigelse og det er det her et tiltag, der hjælper på. Godt, der er en række en indtegnet sig efterhånden igen, dagsordenslængden taget i betragtning og tyngden af de sager der er, så vil jeg opfordre til at man holder det rimelig kort nu. Den første indtegnede er Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Og derved er det gode jo, at det er under de korte bemærkninger vi har debatten, det begrænser det jo alt andet lige. Når vi mener, det her ikke har en effekt, så er det fordi, at der ikke er nogen af de her emner, som vi ikke efter min bedste overbevisning ikke allerede foretager os. Hvis ikke vores jobkonsulenter og beskæftigelsesindsats har det her sigte i forvejen, så har vi haft nogle grundlæggende problemer i rigtig, rigtig mange år. Mange af de ting der står i det her, er jo ting der har stået i vores ligestillingshandlingsplaner og beskæftigelsesplaner og alt muligt andet i mange år. Så at det her klistermærke pludselig er det, der får vores kommune til at agere på en helt anden måde, ja det vil selvfølgelig være lykkeligt, men det vil samtidig også være et ekstrem problematisk tilfælde af at vi så ikke har gjort det i rigtig mange år. Det er ikke vores oplevelse. Tværtimod er det vores oplevelse, at det rent faktisk er et fokuspunkt på rigtig mange steder. Og det kunne godt være, at de her mangfoldighedsdiskussioner de kan være langt stærkere, hvis ikke de var sådan et politisk rum, men i langt højere grad var det vi i forrige valgperiode definerede som mainstream og fadet mere ud i en virkelighedsnær hverdag. Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Man kan vælge at lægge sig fladt ned og sige, at det er dejligt, at EU kommer med noget, og så implementerer man alt det, EU kommer med. Det er ikke den holdning vi har i Liberal Alliance, vi udfordrer gerne også de ting, som kommer fra EU. Og der er jo ikke noget i det der kommer fra EU, der kræver at man sætter en stilling på det. Når det så er sagt, så har vi selvfølgelig en opgave omkring beskæftigelsesindsatsen i Danmark, og det har vi også i Aarhus, men det er sådan, at vi per BNP bruger langt større del end de lande vi sammenligner os med uden en markant synlighed at kunne vise over for det. Hvis man endelig vil lave en beskæftigelsesindsats, der skal virke, så kunne man jo starte med at give nogle bedre rammebetingelser for erhvervslivet, men det bliver en lang, lang diskussion, som der ingen grund er til at tage her. Tak. Anette Poulsen, Socialdemokraterne. Anette Poulsen (S): Ja, allerede i 1927 der fandt man ud af noget der hed hårtorneffekten, hvor man på en fabrik i Chicago fandt ud af, at når man lyste på nogle ting, så gav det noget mere værdi og noget mere effektivitet. Og jeg tror også, at ved at man vedholdende bliver ved med at snakke om det her og lyse på det og sætte fokus på det,
så kommer der også en effekt, og det giver en merværdi, så derfor skal vi blive ved med at være vedholdende i forhold til det her. Så jeg tror på, at det er det rigtige at tilslutte sig. Maria Sloth, Enhedslisten/ De Rød-Grønne, værsgo. Maria Sloth (EL): Bare rolig, det er meget kort. Jeg indrømmer, at jeg ikke har læst samtlige handleplaner på ligestillingsfronten, men jeg har aldrig før set nogle af de tiltag, der ellers står i charter for mangfoldighed, diskuteret der. For eksempel har vi ikke diskuteret lederlounges før at vi ønskede at komme med i charter for mangfoldighed. Så der er nye tiltag, selvom at det er rigtigt, at nogle af dem er ting vi også har arbejdet med før. Men der er nye tiltag. Rabih Azad-Admad, Det Radikale Venstre. Rabih Azad-Admad (R): Men de udfordringer vi har i samfundet i forhold til at øge beskæftigelsen blandt nogle af dem, der er udsatte for ikke at blive ligestillet på arbejdsmarkedet, så er der ingen tvivl om, at der er brug for mange flere tiltag for at løse den opgave. Man kan ikke læne sig tilbage og sige, at det må erhvervslivet selv klare, jeg mener helt bestemt, at det er en af de opgave, som vi Aarhus kommune også har i forhold til beskæftigelsen. Der står her, at charterets intention er, at Danmarks store byer er sammen om at synliggøre minoriteters positive potentiale på det danske arbejdsmarked. Jeg tror også i forbindelse med sidste byrådsmøde, der blev det også diskuteret i forhold til, at der faktisk findes rigtig mange veluddannelse og kompetente mennesker, ikke mindst også med anden etnisk baggrund som har svært at komme på arbejdsmarkedet. Ikke på grund af de ikke har de kvalifikationer, de skal have, men nok mere fordi at der er nok nogle fordomme om, hvor meget de selv kan bidrage med, og der mener jeg faktisk, at vi er inviteret af erhvervslivet også til at være med til at bidrage til den opgave. Der er man også med til også at synliggøre noget der faktisk godt kan løses inden for, noget der kan løses, der både gavner erhvervslivet og selvfølgelig også Aarhus kommune. Godt. Bare lige kort et par ting. Først til selve sagen, jeg havde fornøjelsen af at være på besøg i Odense her for nylig med KLs Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalg, hvor vi var inviteret ned af én af vores gode kollegaer, den konservative rådmand i Odense, Steen Møller, som havde fået lejlighed til kort at præsentere noget af det, man var rigtig stolt af og som var godt i Odense. Og én af de ting, som Steen Møller han fremdrog, det var, at Odense var ret stolte over at allerede nu at være tilsluttet charter for mangfoldighed, og fortalte at der var rigtig mange virksomheder, der syntes, at det var et godt initiativ. Og den inspiration kan man så lade gå videre og bruge i sit arbejde her i Aarhus. Jeg erkender, at det formentlig også vil kunne finde lidt forskellig opfattelse af socialdemokratiske rådmænd og borgmestre på tværs af landet. Nej det jeg egentligt ville sige, det var, at der ligger i indstillingen en passus om, hvem det er vi udpeger til at indgå i den bestyrelse, der skal være for arbejdet. Hvor der står, at borgmesterens afdeling varetager formandskabet. Hvis vi med byrådets tilladelse kan få lov at bløde den en lille smule op, fordi jeg synes egentligt, at det ville være oplagt, at det er én fra ligestillingsudvalget, der varetager den bestyrelsespost, så vil vi tillade os at varetage formandsposten på den måde, at vi vil opfordre ligestillingsudvalget til at finde en passende
repræsentant, det kunne være formanden eller en anden, det må man drøfte i ligestillingsudvalget. Fordi så synes jeg sådan set, at pengene kommer til at passe. Og så derudover så bare kvittere for den fine modtagelse, der har været. Jeg vil foreslå, at vi sender forslaget i Beskæftigelsesudvalget med den debat, der har været, og at vi selvfølgelig kan indhale en udtalelse eller et notat fra Ligestillingsministeren, vi kan nok ikke bestille det som sådan, men vi kan jo prøve at se, om jeg kan nå til udvalgsbehandlingen at få en udtalelse eller hvert fald tage det som Ligestillingsministeren tidligere har været inde på i forhold til det her med ind i behandlingen. Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti, værsgo. Marc Perera Christensen (K): Jeg holder meget af min gode ven og kollega fra Odense, men jeg vil også sige, at jeg vil ikke bytte den aarhusianske vækst, de aarhusianske arbejdspladser og den by vi er ved at bygge og ved at skabe med det klistermærke, de har i Odense. Hvad det angår, er jeg fuldstændig enig med Marc Perera Christensen, uanset hvad der i øvrigt må stå på det mærke. Godt, sagen er sendt til behandling i Beskæftigelsesudvalget.