Fremtidens Undervisnings facilitet



Relaterede dokumenter
Årsskrift 2009 INDHOLD

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Visioner for Fremtidens Augmenterede skole Hillerød, d. 13. april 2011

Status på Fremtidens Undervisnings Facilitet

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM

FREMTIDENS DIGITALE SKOLE - strategier for det hybride læringsrum

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Læremidler og fagenes didaktik

Naturfagskonferencen 2007: Fremtidens naturfag i den digitale verden. CAND-konference. Dansk Naturvidenskabsfestival 2007: Vand og Is.

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Kompetencemål for Biologi

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

DesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole

Fremtidens Undervisningsfacilitet Afrapportering fase 3. Projektnr: Fortrolig

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

FLIPPED LEARNING I EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

Sciencestrategi dagtilbud og skoler

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Avnø udeskole og science

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

VIDENSGRUNDLAG FOR UDBREDELSE AF CT I HUMANISTISKE UDDANNELSE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Fra HCA til Ø Fortællingen som pædagogisk redskab i de naturvidenskabelige fag

Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på?

Strategi og vision bag brugerportalsinitiativet

SCENARIER. Forelæser: Nanna Inie September 2015

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Hvad er læringsplatforme?

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion.

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Orientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet"

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober juni Journal nr. :

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

Kompetencemål for Natur/teknologi

Fælles mål Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Læringsperspektivet i Fælles Mål

Spilbaseret innovation

Brugerdreven innovation - Et metodisk blik Niels Henrik Helms, Knowledge Lab Syddansk Universitet

Flemming Ellingsen Centerchef for dagtilbuds- og skoleområdet. Vi skaber fremtidens skole

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner

Evaluering it i fagene

SCIENCE INTERNATIONAL

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

DIGITALE MEDIER I BØRNEHAVEN -PÆDAGOGIK, LEG OG DANNELSE. Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d., Aarhus Universitet

WeDo 2.0 Eksperimenterende natur og teknologi

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

SCIENCE INTERNATIONAL

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Naturfagslærerens håndbog

LINJER I UDSKOLINGEN ÅRGANG 2014/15 NØRREBRO PARK SKOLE VILD MED VERDEN DIGITALTUDSYN.NU UNIVERSUM

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

IT og digitalisering i folkeskolen

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

Trin på vejen til en evalueringsfaglighed

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I

Inklusion i Den Digitale Skole

It i gymnasiet En ny start

AARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Læring udfordrer museets magtposition. Nye tilgange til viden og læring baseret på flerstemmighed, diversitet og processer

At bygge praksisfællesskaber i skolen

Hvad siger forskningen om digital læring? Elevernes motivation og læring med it.

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst

Elevers kendskab til IT og design Resultater fra survey. Mikkel Hjorth, PhD-studerende Aarhus Universitet

Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

LEGO Education WeDo 2.0

Dialogkort om skolens forældresamarbejde

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Digitale teknologier og øget faglighed

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Pædagogisk diplomuddannelse

Læring & kompetencer. delrapport

Børn og voksne i aktiv læring -

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Læreplan - uddrag. Målsætning

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

CODING CLASS. Mikala Hansbøl, Ph.d., Docent, Metropol Stine Ejsing-Duun, Ph.d., Lektor, AAU CPH

PORTRÆTTER FRA DET 21. ÅRHUNDREDES SKOLE

Kompetencemål for Fysik/kemi

Transkript:

Fremtidens Undervisnings facilitet

Danfoss Universe Fremtidens Undervisningsfacilitet

Science park At skabe begejstring for naturvidenskab og teknologi At skabe nye læringsmiljøer At formidle ny indsigt i videns og læringsteorier

Den blå kube Naturens kræfter

Blå kube - fælles oplevelse som udgangspunkt

Idéværksted - jordskælvssimulator

PICO Crickets - programmering

Læringsfilosofi Udgangspunkt i børn og unges hverdag Skabe forståelse for bagvedliggende principper Anvende viden

Inspiration og samarbejde Professor Howard Gardner Project Zero, Harvard University Professor Svein Sjöberg Naturfagsdidaktiker Oslo Universitet MIT Medialab Professor Mitch Resnick ( Mindstorms, PICO ) Futurelab UK Reggio Children

Fremtidens Undervisningsfacilitet - Et forskningsbaseret udviklingsprojekt Projektet er støttet af: Egmont fonden Undervisningsministeriet Sønderborg kommune Universe Fonden

Projektet Bro mellem formel og uformel læring Anvende digitale redskaber, herunder mobiltelefoner Digital infrastruktur Udvikle undervisningsforløb der bygger på nomadisk læring Pædagogisk videndatabase Fysisk facilitet der understøtter kreativ, lærende adfærd

Involverede Involverede i projektet: Katrinebjerg Århus Universitet, Center for Interactive Spaces, professor Kaj Grønbæk, Phd Ole Iversen. Århus Arkitektskole, Lektor Peter Krogh. Center for naturfagenes didaktik, Syddansk, Phd Claus Michelsen. Universe research Lab, Forskningsdirektør Hans Henrik Knoop. Danmarks Radio, DR/Skole. Alinea - skolebogsforlag Danfoss Universe.

Læringsarenaer Medierne Uformel læringsarena - Udstilling Hjemme Nomadisk Klassen

Bitland den uformelle arena Principperne bag digital teknologi PICO Crickets

Digital infrastruktur Udstillingen Medierne Hjemme Nomadisk Skole

ebag - forbundet via bluetooth

Deling af filer www.fremtidensskoletaske.dk

Danfoss Universe 7.-8. August 2007

Workshoppens centrale spørgsmål Hvilken rolle har læringsarenaer for børns videnstilegnelse? -med henblik på at undersøge, hvordan læringsarena begrebet opfattes af børn. Hvilken rolle har teknologien for børns videnstilegnelse i læringsarenaer? - med henblik på at undersøge, hvordan teknologien medierer undervisning på tværs af læringsarenaer. Hvilken rolle har læreren i forhold til anvendelse af teknologi i undervisningen? - Med henblik på at undersøge lærerens rolle i teknologimedieret undervisning.

Workshoppens metodiske grundlag Fictional Inquiry entails bypassing existing sociocultural structures by creating partially fictional situations, artifacts, and narratives that mediate collaborative design activities Dindler, C. & Iversen, O. S. (2007): Fictional Inquiry - Design Collaboration in a Shared Narrative Space, to appear in Journal of CoDesign, Taylor & Francis, September issue

Workshoppens progression Video experimentet Video AIGenetics

Iagttagelser fra børnenes arbejde Børn kan så meget - og samtidig så lidt Marie havde aldrig før prøvet at arbejde med MS moviemaker Lad os lave en video om træerne som jordens lunge Kun 2 SMS er ud Tidsmaskinens anvendelse spænde ben for den søde pige I klassen

Iagttagelser fra lærernes arbejde Lad os arbejde med en narrativ struktur for hele undervisningsforløbet Der skal være rekvisitter som giver børnene hints om mulige aktiviteter Der skal også være plads til den faglige viden Vi skal også være over den nye teknologi

Fagbestemte videns- og tankeformer Den empirisk-paradigmatiske videns- og tankeform: - Logisk-videnskabelige tankestrategier, hvis mål er at kunne beskrive verden konsistent og modsigelsesfrit. - Styret af principper og rettet mod hypoteser, som kan testes i forhold til det observerede. Den narrative videns- og tankeform: - Omskiftelighed i intention og de mulige samtidige perspektiver og de mange mål, som interagerer. - Placeret i rum og tid og personificeret (narrativ tænkning) Den teoretiske videns og tankeform: -Et sammenhængende begrebssystem, der bestemmes gennem et gensidige relationer. -Ikke et spejl på verden, men mentale redskaber i form af teorier og modeller om verden, som kan anvendes til at forstå og forklare de komplekse, konkrete forhold i verden og som kan bruges som handlingsgrundlag

IT artefakters understøttelse af fagbestemte videns og tankeformer TEORETISK EMPIRISK/ PARADIGMATISK IT ARTEFAKTER NARRATIV

Konklusioner Læringsarena begrebet har ingen eller ringe betydning for børnenes skolepraksis. Det har derimod de forventningsstrukturer, som undervisningsforløbet er underlagt og som etableres fra skolens side og ikke mindst fra læreren. Medierne Hjemme Uformel læringsarena - Udstilling Nomadisk Klassen

Konklusioner Teknologi rummer et stort potentiale for at integrere empiriskparadigmatisk og narrative vidensformer (på tværs af tid og rum), som tilsammen (og med den rette pædagogisk struktur) kan føre til teoretiske modeller og dermed til handlingsanvisninger før børn og unge. Udstillingen Medierne Hjemme Nomadisk Skole

Konklusioner Lærerens tankestrategier determinerer en succesfuld anvendelse af teknologi understøttet undervisning. Et fokus på anvendelse af heterogene teknologier i folkeskolen vil imødekomme flere tilkoblingsmuligheder mellem empirisk-paradigmatiske vidensformer og narrative vidensformer for det enkelte barn.

Udvikling af Undervisningsforløb testforløb I foråret 08 Udvikling af digital infrastruktur

Pædagogiske mål for følgeforskningen Behov for en ny didaktik for anvendelse af digitale redskaber I læringsforløb Kvalificering af uformelle læringsarenaers pædagogiske praksis Bidrage til udvikling af kreativitetsstimulerende undervisningskoncepter

Pædagogisk Videndatabase

Fysiske facilitet Følgeforskning på tre undervisningsforløb vil afdække vigtige adfærdsmønstre for kreativ, legende, motivationsfremmende læring. Opførelse af en ny facilitet vil understøtte denne adfærd med digital teknologi

Fremtidens Undervisnings Facilitet»Fremtidens undervisningsfacilitet er ikke nødvendigvis et sted omgivet af mursten. Det kan være en infrastruktur. Skolen har ikke længere monopol på, hvor eleverne søger viden. Børn lærer også gennem medier, museer og oplevelsesparker, i naturen og gennem arbejdet. Med den rette teknik kan de binde deres viden sammen, og der er brug for undervisningsforløb, der skaber et samspil mellem de forskellige læringsarenaer«folkeskolen, 15.08.07 jkm@danfossuniverse.com