Fremtidens Undervisningsfacilitet Afrapportering fase 3. Projektnr: Fortrolig

Transkript

1 Fremtidens Undervisningsfacilitet Afrapportering fase 3 Projektnr: Fortrolig

2 Fremtidens Undervisningsfacilitet Projektet er støttet af: Egmont Fonden Undervisningsministeriet Sønderborg Kommune Danfoss Universe A/S Afsender: Universe Fonden

3 Indholdsfortegnelse Executive summary... 3 Infrastruktur... 4 Relaterede projekter... 5 Create-a-scape... 5 The Chawton House... 5 HyCon... 6 Generelle erfaringer... 7 Krav til den digitale infrastruktur I FUF... 7 Valg af infrastruktur... 8 ebag generelt... 1 ebag & FUF... 1 Vidensbasen Design Test & lancering Undervisningforløb Formål experimentet Udbytte DVD Redaktion Formidling & Inspiration Mediedækning Egen formidling... 2 Konference Økonomi Budget Finansieringsplan Budgetopfølgning Tidsplan og next steps Bilag Litteratur ebag evalueringsrapport Presseomtale a. Links til web-artikler b. Artikler fra Folkeskolen

4 Executive summary Projektet Fremtidens Undervisningsfacilitet (FUF) ønsker at bidrage i udviklingen af nye læringsmiljøer og undervisningsformer til folkeskolens naturfaglige fag. Projektet ønsker at bygge bro mellem de formelle og uformelle læringsmiljøer samt at skabe et rum en facilitet til eksemplificering af, hvorledes de forskellige læringsmiljøer (arenaer) kan bindes sammen. Det er herigennem målet at virke til en højnelse af undervisningsniveauet og metoderne i de naturfaglige fag. Projektet har nu afsluttet fase 3; udviklingsfasen. I denne fase har der jf. den overordnede tidsplan (se Tidsplan & Next Steps) været et primært fokus på tre områder: Den digitale infrastruktur, den pædagogiske vidensbase samt opstart af udvikling af undervisningsforløb. Ved afslutning af fase 3 havde projektgruppen opnået følgende: Valgt en løsning til infrastrukturen: ebag Færdiggjort design, layout og delvist færdiggjort indhold til vidensbase Midtvejs med udviklingen af undervisningsforløb I forhold til infrastrukturen har arbejdet primært handlet om at definere kravene til, hvad infrastrukturen skal kunne for at understøtte undervisningsforløbene. Der har været arbejdet med at identificere og undersøge forskellige mulige løsninger samt studere lignende tiltag i ind- og udland. Projektgruppens valg er efter endt research faldet på en dansk løsning kaldet ebag. ebag er en digital skoletaske, hvori hver enkelt elev kan lægge billeder, video, musik, dokumenter og andet materiale, der skal bruges til opgaver i skolen, derhjemme eller med vennerne i fritiden. Løsningen er udviklet af Center for Interactive Spaces på Århus Universitet, der sammen med en række partnere netop har vundet en prestigefyldt Red Dot: Best of the Best design award for ét af deres andre projekter kaldet Vidensbrønden 1. Samtidig er der blevet arbejdet videre med at give form og indhold til den pædagogiske vidensbase. Det grafiske layout er på plads, og der arbejdes pt. på at få det sidste indhold klar til test efteråret 28 og efterfølgende kvalificering samt lancering. Efter lancering overtager forskningscenteret Universe Research Lab ansvaret for løbende at ajourføre vidensbasen. Det er allerede nu muligt at finde en introduktion til vidensbasen på Universe Research Labs hjemmeside (se under "Wiki for educators"). Herudover har projektgruppen med stort udbytte afholdt en workshop experimentet der markerede starten på udviklingen af undervisningsforløb. Workshoppen resulterede i en række interessante erfaringer, og på nuværende tidspunkt er udviklingen af forløb godt i gang og varetages af en kompetent redaktion, hvortil der er knyttet et fagligt sparringspanel. Den vedlagte DVD viser, hvordan experimentet forløb. 1 Beskrivelser af Vidensbrønden samt billeder fra prisoverrækkelsen findes på: 3

5 Infrastruktur Projektgruppens udgangspunkt har været, at læring finder sted i mange både formelle og uformelle rum, samt at der er store muligheder i at skabe en formaliseret sammenhæng en infrastruktur mellem disse læringsmiljøer. Udgangspunktet for projektet er således forståelsen af mennesket som et lærende individ, der dagen igennem bevæger sig i forskellige situationer og kontekster. Hver af disse kontekster rummer et læringspotentiale, der i en given sammenhæng kan understøtte et konkret undervisningsforløb. Etableringen af en digital infrastruktur skal derfor sikre, at aktiviteter og oplevelser, der skabes i en given kontekst kan opsamles og knyttes til den konkrete undervisningssituation. Det centrale er altså ikke, hvorvidt eleven befinder sig i klasseværelset, på ekskursion eller er på vej hjem fra gymnastik, men derimod at kunne fastholde en aktivitet, der relaterer sig til en læringssituation og forbinde hverdagsviden med skoleviden. 4

6 Relaterede projekter Feltet inden for teknologistøttet læring er enormt. I arbejdet med at afdække relevante eksisterende projekter har vi derfor inddraget ekspertise fra forskellige aktører; det være sig blandt andre HP, Apple, Nokia, FutureLab, Knowledge Lab (SDU), MIT Media og Interactive Spaces (Århus Universitet). Således er der indkredset en række forskellige projekter, som rummer relevante elementer og inspiration i forhold til etableringen af en digital infrastruktur i FUF. I det følgende præsenteres 3 af disse projekter. Create-a-scape Create-a-scape er et gratis undervisningssystem, der understøtter læring gennem brug af PDA er. Systemet er udviklet af HP 2 og FutureLab 3 med henblik på at etablere mediascapes. Mediascapes betegner enhver form for digitalt materiale (tekst, lyd og billeder), der er forsynet med et geo-tag, hvilket betyder at materialet bliver tilknyttet en geografisk lokation. Når eleven fysisk befinder sig på denne lokation bliver materialet synligt på elevens PDA. Systemet er veludbygget, og understøttet af software til udarbejdelse af mediascapes samt grundige instruktioner til hvordan dette gøres på en PC. Hele systemet afvikles offline, hvilket medfører, at alle mediascapes skal overføres fra PC til PDA en inden eleverne går i marken. Udfordringer: Fundamentet for Create-a-scape er, at eleverne har en PDA med GPS-funktion. Udbredelsen af PDA er er i dag relativ stor, men langt størstedelen af PDA erne er tilknyttet en arbejdssituation, og således hos den voksne befolkning. For at anvende Create-a-scape i en skoleklasse, skal der derfor påregnes investering til indkøb af PDA-hardware med integreret GPS. Erfaring: Følgeforskningen har vist, at anvendelsen af systemet har haft en overvejende positiv effekt på elevernes engagement, involvering, entusiasme og motivation i undervisningen. Systemet tilbyder også interface til læreren, så denne har mulighed for enkelt at tilføje læringsmaterialer. Ligeledes understøttes kollaborativ læring, idet læringsmaterialer seneres kan deles og bearbejdes på en computer. The Chawton House The Chawton House-projektet 4 knytter sig fysisk til The Chawton House, som er et studiecenter for kvindelige engelske forfattere. Fokus for projektet var at undersøge, hvordan anvendelsen af PDA er kan understøtte læring i forbindelse med ekskursion i et geografisk afgrænset område. 2 Erfaringer fra tidligere HP projekter så som CoolTown danner grundlaget for Create-a-scape The Chawton House bygger på erfaringer fra tidligere projekter bl.a. Ambient Wood I-III 5

7 PDA erne er udstyret med GPS, WIFI og RFID-læser. Sidstnævnte anvendes til at foretage meget præcise positioneringer ved at påhæfte et RFID-tag på lokationer af særlig interesse, f.eks. specifikke bøger. Projektet anvender et system kaldet EQUIP, som ligeledes har været anvendt til tidligere Equator projekter. Under ekskursionen skulle eleverne indsamle forskelligt digitalt materiale, som på forhånd var placeret af kuratorer og/eller lærere. Det indsamlede materiale blev senere anvendt som grundlag og inspiration for en fiktiv historie. Udfordringer: Systemet har vist klare kvaliteter i et geografisk afgrænset område, hvor det er muligt at placere fysiske tags (RFID) eller etablere WIFI. Systemet er dog så afhængig af fysisk placeret hardware, at det ikke kan finde anvendelse i en kontekst, som frit kan defineres af eleven selv. Læringsstrukturen for eleverne skal derfor være udstukket på forhånd af læreren, hvilket i sig selv er problematisk, idet der er yderst vanskeligt, endsige umuligt, at prædefinere en læringskontekst. Derudover benyttes i stil med Create-a-scape PDA, som har ringe udbredelse. Erfaringer: Centralt for projektet har været at engagere personalet, der dagligt er tilknyttet huset (kuratorer) og lærerne, fra de besøgende skoler. Kuratorerne blev involveret i oplevelsesdesignet i form af fokuserede workshops. HyCon HyCon projektet er udviklet af Katrinebjerg instituttet ved Århus Universitet. I stil med de to øvrige projekter søger HyCon projektet at udvide det fysiske rum ved at kunne tilføre digitalt materiale i kontekst. Systemet er udarbejdet til at kunne afvikles på en PC eller mobiltelefon med tilknyttet GPS. Således er det muligt at placere digitalt materiale i den fysiske verden. Materialet kan være placeret på forhånd af læreren eller elever, men det er også muligt at tilknytte materiale i kontekst. Lyd, billede, video eller tekst kan tilknyttes det sted, som man befinder sig på i en given situation. Hycon projektet eksisterer i dag i en mere enkel version; ebag 5. ebag defineres som en digital skoletaske, hvor eleverne kan gemme dokumenter, musik, billeder og andet digitalt materiale. Grundlæggende anvender ebag en elevernes mobiltelefon i form af telefonens bluetooth enhed. Systemet kan ligeledes fungere sammen med et SmartBoard, idet elevernes ebag automatisk vil blive synlige på skærmen, når de nærmer sig med deres bluetooth telefon. Herigennem understøttes et kollaborativt læringsrum, hvor elevernes digitale materiale bliver tilgængeligt og danner grundlag for videre arbejde

8 Udfordringer: I stil med de øvrige projekter fordrer systemet specifikt hardware i form af en mobiltelefon med bluetooth og GPS. Derudover foregår al datatransmission over telefonnettet, hvilket derfor er påhæftet en betaling for brugeren af telefonen. Erfaringer: Det enklere system, ebag, anvendes i dag i en række danske folkeskoler 6, hvor elevernes motivation og engagement understøttes gennem anvendelse af mobiltelefonen som læringsredskab. Mobiltelefonen bruges her til at indsamle forskelligt data i form af billeder, video og tekst, og samtidig fungerer den som automatisk login til elevernes digitale materialesamling. Generelle erfaringer Fælles for de nævnte projekter har været, at læringssituationen i vid udstrækning er blevet beriget gennem brug af teknologi. Men ifølge bl.a. The Handheld Initiative 7 fra England rummer det konkrete valg af teknologi en række udfordringer for eleverne og ikke mindst lærerne. I projektet blev anvendt PDA er, hvilket igen skabte høj grad af engagement hos eleverne, men for lærerne havde teknologien i en række situationer en negativ indvirkning. En af de primære frustrationer udsprang af ringe driftssikkerhed, hvilket bevirkede at lærerne blev usikre på teknologien, og om teknologien kunne understøtte en læringssituation eller den ville blive en barriere. PDA er er stadig ikke særlig udbredt, hvilket også naturligt gør at lærerne ikke kender teknologien og de muligheder og begrænsninger den har. Således er det næsten umuligt for lærerne at udnytte potentialet, og dermed etablere det mest favorable læringsmiljø for eleverne. Whilst the project shows some evidence of increasing access to digital technology in the wider community, and engaging students and families with formal education, there is little evidence that teachers are adopting innovative approaches to teaching and learning with the devices. This seems to be due to a lack of vision and skill with the devices or, where the teachers have a vision, lack of appropriate levels of access and software. 8 Anvendelse af specialiseret hardware kan på denne måde være en barriere. Teknologien er ikke kendt for brugerne (hverken lærere eller elever), hvilket gør anvendelse heraf vanskelig. Fokus vil i mange tilfælde være på hvad teknologien kan, frem for at udforske de didaktiske og pædagogiske ændrede rammer, som teknologien bidrager med. Det er således væsentligt at understrege at en digital infrastruktur konstitueres både af hardware og software. Krav til den digitale infrastruktur i FUF Efaringer fra eksisterende projekter, dialog med de inddragede aktører og ikke mindst erfaringer fra experimentet har ledt frem til en række krav til den digitale infrastruktur, som skal finde anvendelse i de kommede testforløb i FUF-projektet. 6 Blandt andet Møllevangsskolen (Århus) og Lyshøjskolen (Kolding). 7 Facer (25) 8 Facer (25), p. 6 7

9 1. Driftsikkerhed Fokus for projektet er ikke at undersøge det optimale digitale redskab for understøttelse af læring, men rettere at undersøge hvorledes samspillet mellem pædagogik, didaktik og teknologi kan bibringe læringsforløb, hvor elevernes (og lærerne) motivation og kreativitet højnes. Således er det centralt, at systemet skal yde en driftsikkerhed, så lærer og elever oplever tryghed ved teknologien. 2. Velkendt teknologi Infrastrukturen skal knytte sig til hardware, som i bredest muligt omfang er velkendt af såvel lærere som elever. Som beskrevet tidligere kan anvendelsen af teknologi, der i et vist omfang er nyt for læreren medføre, at integrationen og anvendelsen af teknologien vil blive begrænset eller i værste fald medføre en bevidst udeladelse heraf; Hvad skal jeg bruge en hammer til, hvis jeg ikke ved, hvad det er? FUF projektet søger netop at undersøge hvorledes teknologien kan understøtte læringssituationen, hvilket skaber et næsten naturligt krav om at inddrage teknologi, som har en høj kendskabsgrad. Når læreren eller eleven kender teknologien, vil de også kunne udtænke anvendelsesmåder, som for dem giver det optimale udbytte. Det bliver med andre ord muligt at udfordre teknologien og ikke mindst de relationer, den indgår i mere frugtbart des højere kendskabet til værktøjet er. 3. Varierende digitalt materiale Hardwaren skal kunne indsamle divergerende materiale fra en given kontekst. Det er yderst vanskeligt på forhånd at definere, hvilke materialetyper eleverne og lærerne i en given situation finder relevante at bringe videre ind i læringsforløbet. I nogle tilfælde vil det være oplagt at anvende billedmateriale, i andre kan det være interviews eller i en tredje situation kan det være videooptagelser, som er det rette materiale. Ligeledes kan det tænkes at det vil være en blanding af billeder, lyd, tekst, video eller kommunikation, som er den rette måde at bearbejde en given situation. Infrastrukturen skal derfor understøtte indsamling af digitalt materiale af varierende karakter. 4. Enkel adgang Når det relevante materiale er indsamlet, er det centralt at eleverne har let adgang til materialet, så det videre arbejde kan påbegyndes. Læringsforløbene vil ofte rumme elementer, hvor eleverne gennem gruppearbejde kritisk forholder sig til det givne materiale og i fællesskab udarbejder en fælles forståelse. Valg af infrastruktur Valget af den digitale infrastruktur, der skal finde anvendelse i FUF-projektet er som konsekvens af ovenstående faldet på ebag. I det følgende foretages en præsentation af ebag-systemet med udgangspunkt i de opstillede krav til den digitale infrastruktur. 9 9 For mere uddybende artikler henvises til Brodersen et al. (25a, b), (27) og 8

10 1. Driftsikkerhed ebag eksisterer i dag som et projekt hos KMD, der i 26 købte systemet af itkompetencecentret ISIS Katrinebjerg. KMD har siden arbejdet videre med systemet, hvor fokus har været at få gjort det driftsikkert og fjerne brugsomkostninger for slutbrugeren. Systemet har således gennemgået en grundlæggende optimering, hvilket har bevirket, at usikkerhedselementer som GPS-synkronisering er udeladt indtil videre, men kan integreres på et senere tidspunkt. Ligeledes er der gennemført omfattende tests i flere folkeskoler, hvor driftssikkerhed var central. 2. Velkendt teknologi Som beskrevet tidligere bygger ebag systemet på anvendelsen af traditionelle mobiltelefoner. De overordnede krav, som stilles til hardwaren er, at mobiltelefonen er udstyret med en bluetooth-enhed. Mobiltelefonen har i dag en penetrationsgrad, så det kan forudsættes at mindst 95 % af eleverne i en skoleklasse er i besiddelse af en mobiltelefon. Det forventes, at samme tal gør sig gældende for lærerstaben. 1 Idet systemet grundlæggede blot er afhængig af en bluetooth enhed, vil det ligeledes være muligt at anvende en dedikeret bluetooth enhed. Således er man ikke afhængig af at skulle være i besiddelse af en mobiltelefon. Ved at knytte den digitale infrastruktur til mobiltelefonen sikres et højt kendskab til teknologien. Hvis der opstår komplikationer med teknologien, vil der være stor sandsynlighed for, at at læreren eller elever kan være behjælpelige med en løsning. 3. Varierende digitalt materiale Langt hovedparten af de anvendte mobiltelefoner er i dag udstyret med kamera, der kan optage såvel video som billede, medieafspiller til video og lyd, diktafon-funktion, mulighed for at skrive tekst og ikke mindst mulighed for at foretage opkald. Telefonerne er således i stand til at kunne indsamle digitalt materiale fra en given kontekst næsten i enhver form, som kan være tænkelig. 4. Enkel adgang Som beskrevet tidligere fungerer ebag systemet sammen med en digital tavle (SmartBoard). Når eleven nærmer sig tavlen, kommer elevens digitale taske frem. I tasken ligger alle materialer, som er blevet gemt over tid. Hvis flere elever er samlet foran tavlen, vil der være en taske for hver elev. Herigennem er det enkelt for gruppen eller for den enkelte elev at finde det relevante materiale frem, dele materialet, arbejde videre på materialet, eller blot få overblik. Materialet kan ligeledes tilgås gennem et website for eksempel fra skolens computere eller privat. Herved er det muligt for eleven at få adgang til materialet, selvom eleven ikke befinder sig ved et SmartBoard, endsige på skolen. 1 Danmarks Statistik, 26: Befolkningens brug af it, p

11 ebag generelt Som nævnt bygger ebag-systemet på det tidligere HyCon-projekt. Hycon var baseret på at al datatransmission mellem elevernes mobiltelefon og en fælles server blev foretaget online. Dette betød, at hvis en elev havde taget et billede, skulle dette billede sendes tilbage til den fælles server, hvilket medførte økonomiske udgifter for eleven. ebag systemet afvikles derimod offline. Alt materiale som bliver lagret på mobiltelefonen (video, billede, lyd, tekst), bliver først overført til ebag, når eleven bevidst flytter materialet enten ved SmartBoard eller via computer. Dette fordrer opsætning af en bluetooth sender/ modtager i relation til SmartBoard. Som lærer har man i ebag adgang til et administrationsområde, der ligeledes tilgås enten via smartboard eller computer. I dette område administreres deltagerne i klasserne, gruppeopdeling, udsendelse af diverse elektroniske materialer m.v. Herigennem er det således muligt for læreren at uddele konkrete opgaver til de enkelte grupper og sikre at alle elever har fået de relevante materialer, f.eks. tekster. I bilag er vedlagt en evalueringsrapport af ebag udarbejdet på baggrund af pilotdrift på en række testskoler. ebag & FUF For at ebag vil kunne fungere som den digitale infrastruktur i FUF-projektet og på bedst mulig vis støtte op om undervisningsforløbene, skal der udvikles forskellige nye funktionaliteter. Projektgruppen arbejder pt. på at beskrive disse krav til videreudvikling af systemet bl.a. på baggrund af erfaringerne fra experimentet. Et element i denne kravsspecifikation drejer sig om integration af ebag med DRs /skole. DR/skole er et tilbud til elever og lærere i de danske grundskoler. Her kan brugerne søge i mere end 2. klip fra DRs arkiver, og bruge dem i undervisningen. Brugerne kan også finde inspiration til undervisningsforløb, lærervejledninger, elevopgaver og interaktive features bl.a. under otte emneindgange. Websitet blev per 1. januar 25 lukket for offentlig tilgang og det er nu nødvendigt at tegne abonnement for at kunne se og afspille klip. Det er hensigten, at en integration af ebag og /skole i FUF-regi skal gøre det muligt at tilgå materiale på /skole uden log-in og abonnement. Et andet element i kravsspecifikationen drejer sig om integration af ebag med udstillingen Bitland. Bitland fungerer i denne sammenhæng som et eksemplarisk bud på et læringsmiljø uden for skolen. Da fokus i projektet netop er på brobygningen mellem formelle og uformelle læringsmiljøer er det centralt, at denne integration kommer til at fungere gnidningsfrit i praksis i forbindelse med undervisningsforløbene. Status er, at projektgruppen er i dialog med KMD for at forhandle kravsspecifikation og kontrakt på plads. 1

12 Vidensbasen Den webbaserede vidensbase udvikles, afprøves og ajourføres løbende af pædagogiske forskere i nært samarbejde med praktikere, hvorved den adskiller sig fra andre databaser på området. Dette arbejde varetages af Universe Research Lab under ledelse af Hans Henrik Knoop. Universe Research Lab er et forskningscenter i læring, innovation og kreativitet etableret af Universe Fonden. (Læs mere på Forsiden: Vidensbasen Formålet med den pædagogiske vidensbase er at samle opdateret, pædagogisk relevant viden om læring, kreativitet, undervisning, innovation samt tilgrænsende områder og at formidle denne viden i pædagogisk eksemplarisk form. Vidensbasen kan bruges til såvel generelle pædagogiske og professionelle som til specifikt naturfagsdidaktiske formål og er tilgængelig for både uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og private. Indholdet i vidensbasen er opdelt i teorier, metoder og redskaber. Teoretiske opslag omfatter begreber som læring, kreativitet, undervisning og innovation og derudover bl.a. vækst, balance, styrker, interesser, talent, motivation, trivsel, emotioner, engagement, mening, social ansvarlighed, konkurrence og demokrati. 11

13 Forsiden: Teori Metodiske opslag omfatter blandt andet foredrag, gruppediskussioner, casestudier, rollespil, læsning, ekskursion, læringsstilsbasering, intelligensbasering, interessebasering og karakterbasering. Forside: Metode 12

14 Redskabsmæssige opslag omfatter bl.a. indgange til informationssøgning, planlægning, gennemførelse, evaluering. Forsiden: Redskaber Til alle opslag gives konkrete eksempler, og der tilstræbes at anvende parallelle repræsentationer af stoffet ved f.eks. udstrakt brug af illustrationer og video til understøttelse af teksterne. Alle opslag er interrelaterede, så f.eks. et teoretisk begreb hyperlinkes med relevante metodiske og redskabsmæssige opslag - og vice versa - og alle opslag linkes med eksterne ressourcer på måder, der direkte understøtter indholdet uden at virke uhensigtsmæssigt distraherende. Dette indhold er således unikt i forhold til andre vidensbaser, men samtidig gjort tilgængeligt på en meget fleksibel måde. Strukturen i vidensbasen kan beskrives som en internt peer-review et Wikipedia, hvilket betyder at alle opslag er fagligt kvalitetskontrollerede, og at der kan skabes en høj grad af sproglig og begrebsmæssig konsistens på tværs af opslagene. Dette gør basens indhold mere pålideligt og mere overskueligt end eksempelvis den globale Wikipedia, uden dermed at underkende sidstnævntes mange andre kvaliteter. Design Vidensbasen skal inspirere og appellere til en række forskelligartede brugere, hvilket betyder at materialet på vidensbasen skal formidles så varieret som muligt. Det er således hensigten, at materialet i videst muligt omfang ikke blot er tekstbaseret men også formidles gennem brug af f.eks. billeder, illustrationer, video og lyd. Et opslag vedrørende Foredrag, skal altså ikke 13

15 kun præsenteres som tekst, men også via et videoklip, hvor selvsamme materiale præsenteres i form af et foredrag. For at eksplicitere de sammenhænge, der eksisterer på tværs af materialerne, arbejdes der med direkte krydsreferencer. Til hvert materiale kan der tilknyttes henvisninger, så brugeren let kan dykke dybere i en given teori eller lade sig inspirere af andet materiale, som relaterer sig til det givne materiale. Ligeledes er der lavet flere indgange til indholdet, idet man som bruger ikke blot kan tilgå materialet gennem de overordnede 3 dele, men også gennem selektion af nyeste artikler, mest læste eller bedst vurderede. Det grafiske design på vidensbasen har tilstræbt at etablere en balance mellem den ene pol: seriøsitet og stabilitet som repræsenterende faglighed og teoretisk funderet; og den anden pol: legende og dynamik som repræsenterede læring i praksis og åbenhed for eksperimenter. Dette er søgt udfoldet gennem såvel opbygning og farvevalg som gennem arbejdet med illustrationer og forskelligt billedmateriale. Test & lancering Vidensbasen testes i efteråret 8 med inddragelse af testgruppe fra målgruppen samt fagkonsulenter fra undervisningsministeriet. Databasen lanceres i projektets fase 5A det vil sige i perioden nov. 8 marts. 9. Projektgruppen vil informere yderligere om lanceringen inden denne finder sted. 14

16 Undervisningsforløb Som opstart til udvikling af undervisningsforløb afholdt projektgruppen i august 27 en 2- dages workshop kaldet experimentet. Formål De centrale spørgsmål bag experimentet var: Hvordan lærer børnene i forhold til ideen om læringsarenaer? med henblik på at undersøge den digitale infrastruktur i forhold til skoleelevernes teknologianvendelse. Hvilken rolle har læreren i den nomadiske FUF arena? med henblik på at undersøge forholdet mellem lærer-rollen og teknologi. Hvordan foregår undervisningen/læring på tværs af læringsarenaer? med henblik på at undersøge teknologiens rolle i læringsarena-tanken Hvordan foregår det nomadiske undervisningsforløb i fremtidens undervisningsfacilitet? men henblik på at tilvejebringe state-of-the-art undervisningsforløb som bygger på børns teknologiske kompetencer. experimentet Workshoppen blev ledet af adjunkt, ph.d. Ole Sejer Iversen, Århus Universitet. Oles primære forskningsinteresse er interaktionen mellem børncomputer og især, hvordan man designer teknologi til børn med børn. Ole har stor erfaring med inddragelse af såvel børn som voksne i design- og udviklingsprocesser. 11 I workshoppen deltog 13 elever, 1 lærere og 6 forskere, der alle samarbejdede om at skabe det mest optimale undervisningsforløb. På første dag fik lærerne til opgave at arbejde med det didaktiske fundament for undervisning. De blev i deres proces præsenteret for fem obstruktioner for at stimulere den kreative diskussion i grupperne Læs mere på 12 Denne proces er inspireret af Lars von Triers film De fem benspænd, hvori Jørgen Leth skal genskabe og genindspille scener fra sin gamle kortfilm Det perfekte menneske, men efter helt andre regler og med vidt forskellige kunstneriske redskaber. Legen/øvelsen i De fem benspænd går ud på at opsøge, nå ud til grænserne for det, man (altså Leth) som kunstner kan acceptere, hvor meget kan man bøje sig selv og sine temaer, hvor langt kan man gå på kompromis med sine arbejdsformer, med sine holdninger og sig selv.

17 Dette gav lærerne anledning til at reflektere over deres praksis i relation til: 1) forskellige læringsarenaer 2) elevernes multimodale kompetencer 3) digital teknologi 4) lærerens rolle 5) en operationalisering af alle deres overvejelser I løbet af dagen blev lærerne interviewet for at give dem muligheden for løbende at give feedback og provokere dem til eventuelle nye indsigter. Ved dagens slutning præsenterede lærerne deres resultater og skabte et tretimers undervisningsforløb, der skulle afprøves i praksis med eleverne den følgende dag. Dette sidste benspænd fik lærergrupperne til at overveje, hvordan de skulle omsætte dagens didaktiske overvejelser til praksis. Samtidig på første dag var eleverne engagerede i en narrativ workshop med rammen Googlemania. De blev bedt om at arbejde med temaet Hvad nu hvis? ved at indhente info i Danfoss Universe og på internettet. Grupperne kastede sig ud i en række forskellige aktiviteter og brugte blandt andet mobiltelefoner til at interview parkens gæster, optage video og koordinere gruppernes aktiviteter. Ved dagens slutning præsenterede elverne deres arbejde i form af en webblog. Overordnet betragtet gav den narrative ramme understøttet af digital teknologi eleverne mulighed for at engagere sig i opgaverne som havde det været en formel læringssituation samtidig fik de mulighed for at trække på viden og erfaring fra deres fritidsaktiviteter. På anden dag arbejdede eleverne i 3 forskellige grupper med de forløb, som lærerne havde skabt dagen forinden. Disse forløb indeholdt alle narrative elementer, gruppeorienterede aktiviteter samt informationsindsamling og produktion ved hjælp af digital teknologi. I løbet af dagen superviserede lærerne eleverne og gav dem den nødvendige support og feedback. Ved dagens slutning præsenterede lærerne og eleverne deres digitale portefølje. Workshoppen blev afsluttet med en evaluering af forløbet og gav væsentlige input og retningsanvisninger til udviklingen af fremtidens undervisningsfacilitet. 16

18 Udbytte Workshoppen gav værdifuldt input til FUF-projektet. Der er på den baggrund to centrale områder/erfaringer, som fremadrettet skal overvejes og indtænkes i udviklingsprocessen: 1. Forventningsstrukturer: Et centralt punkt i forhold til experimentet var at sætte fokus på, hvordan børn lærer i forhold til tankerne om en læringsarena. Erfaringerne fra workshoppen viser, at børn ikke forholder sig til arenaerne. De er ikke bevidste om, at nu går de fra én arena til en anden. Det vil sige at de ikke bevidst planlægger deres aktiviteter i forhold til arenaerne og de fysiske rum. De er ikke opmærksomme på og det er ikke relevant for dem hvor de fysisk opholder sig, når de indhenter viden. Det, som derimod er af stor betydning for dem, er de forventningsstrukturer, de møder. De kan en masse, når de ved, hvad der forventes af dem og intet når de ikke har en klar forventningsramme. I forhold til at udvikle undervisningsforløb i arenaerne, er det derfor vigtigt for redaktionen at holde opmærksomhed på, at forventningerne til eleverne løbende kommunikeres og afstemmes klart. Det skal sikres, at børnene ikke går i stå i forløbene, fordi de ikke forstår forventningerne. FUF-gruppen har således en idé om, at der i undervisningsforløbene og måske også funktionelt i infrastrukturen skal etableres nogle indikatorer, så læreren aktivt og løbende kan gå ind og sætte forventningsrammer op. Med andre ord skal det for såvel lærere som elever gøres meget eksplicit i undervisningsforløbene hvad og hvorfor i forhold til de forskellige aktiviteter/opgaver. 2. Lærerrollen: Erfaringerne fra experimentet peger på, at der er behov for en ekstra opmærksomhed omkring lærerens rolle i forbindelse med undervisningsforløb, som finder sted i en arenastruktur og understøttes af digitale hjælpemidler. (Lærerrollen bør gennemtænkes og overvejes nøje for at undgå, at lærerne lægger ansvaret for læringen over på den digitale teknologi.) Der er tegn på, at lærerrollen i relationen til experiment-lignende undervisningsforløb skal gentænkes som en proceskonsulent. I undervisningsforløb, der anvender flere arenaer, er det vigtigt, at læreren fokuserer på processen; således er det påkrævet, at undervisningsforløbene er meget konkrete, så underviseren ikke skal tænke på indhold men kan dedikere sin opmærksomhed til processen. DVD I løbet af dagene blev der optaget video. På den vedlagte DVD findes uddybende information om experimentet. 17

19 Redaktion FUF-projektgruppen har nedsat en redaktion til at varetage udviklingen af undervisningsforløb. Denne redaktion er sammensat af medlemmer fra FUF-projektgruppen, en redaktør, repræsentanter fra CFU, DR samt nogle engagerede lærere fra den danske folkeskole. Redaktionens første opgave er at udvikle et undervisningsforløb henvendt til klasse og en generisk ramme, der efterfølgende vil kunne benyttes til flere undervisningsforløb. I udviklingsarbejdet er det redaktionens opgave at indtænke: Fælles Mål Det er vigtigt, at inddragelse af Fælles Mål herudover tilstræbes i videst muligt omfang for at sikre undervisningsforløbenes relevans for den daglige praksis i folkeskolen. Den digitale infrastruktur (ebag) Projektgruppen har valgt at benytte ebag som en del af undervisningsforløbene. ebag leverer den digitale infrastruktur, som gør det lettere at kommunikere på tværes af arenaer. Dette stiller krav til redaktionsgruppen om at være opmærksomme på de didaktiske muligheder og generelle overvejelser vedrørende inddragelsen af IT i undervisningen og helt konkret ebag. Erfaringer fra experimentet Beskrevet ovenfor. Det pædagogiske grundlag Beskrevet i afrapporteringen af FUF-projektets fase 1-2. Til redaktionen er tilknyttet et fagligt sparringspanel - et soundboard - der fungerer som løbende, faglig sparringspartner for redaktionen. Der vil i udviklingsprocessen blive afholdt møder med soundboardet, hvor redaktionen kan få afprøvet og kvalificeret deres ideer. Overordnet har soundboardet ansvaret for at sikre, at undervisningsforløbene lever op til den ønskede standard. Det vil sige, at gruppen skal sikre: At udviklingsprocessen er forskningsmæssigt funderet og lever op til de pædagogiske visioner. At udviklingsprocessen funderes i erfaringerne fra experimentet. Relevant inddragelse af IT. Fællesmålsrelevans. Soundboardet består af: Hans Henrik Knoop, Universe Research Lab/DPU Kari Thynebjerg Kristensen, Alinea Helle Trolle, DR Ole Iversen, Århus Universitet Julie Kjær-Madsen, Danfoss Universe 18

20 Formidling & inspiration FUF-projektet har i 27 fået en del omtale i de danske medier - blandt andet flere artikler i Folkeskolen samt omtale i TV2-nyhederne. Samtidig har projektgruppens egne medlemmer gjort en indsats for at formidle om projektet i andre sammenhænge. Dette betyder, at den samlede eksterne formidling omkring Fremtidens Undervisningsfacilitet har haft et væsentligt større omfang end i projektets tidligere faser, hvilket projektgruppen finder tilfredsstillende. Nedenfor er gengivet et overblik over projektets mediedækning samt gruppens egen formidling. (Se bilag 3 for links til webartikler). Mediedækning Medie Dato Overskrift Jyllandsposten Mobiltelefon på vej i undervisningen 24timer (Kbh., Århus samt Mobiltelefonen er på vej ind i klasselokalet Xtra) BT Mobiltelefon på vej i undervisningen TV2 Nyhederne Skoler blåstempler mobiltelefoner DR Regioner / Østjylland Mobiltelefoner skal indgå aktivt i skolen Ritzau Mobiltelefon på vej i undervisningen DR Nyheder / Indland Mobiltelefonen skal ind i undervisningen Folkeskolen Eleverne har teknologien i lommen Lærere: Vi skal se mulighederne i it Erhvervsbladet Forskning i fremtidens klasselokale Jyske Vestkysten Danfoss vil lave fremtidens klasselokale Jydske Vestkysten (alle Fremtidens Klasselokale udgaver) Sønderborg Ugeavis Seks millioner fra Egmont Fonden til projekt om fremtidens undervisningsfacilitet Aabenraa Ugeavis Seks millioner fra Egmont Fonden til projekt om fremtidens undervisningsfacilitet Bov Bladet Seks millioner fra Egmont Fonden til projekt om fremtidens undervisningsfacilitet DR Syd Fik foræret seks millioner kroner 19

21 Egen formidling Hvad Dato Formål Udbytte Oplæg for region Nordjylland. (Fagfolk og beslutningstagere de nordjyske kommuner) Inspiration til fagfolk i Region Nordjyllands kommuner. Interesse for projektet Præsentation og dialog med CVU Lillebælt (studerende og undervisere). Præsentation for Skive kommune (fagkonsulenter, skoleledere mm.) Præsentation og dialog med 6 skoleledere fra Fåborg Midtfyns kommune. Præsentation og dialog om FUF med Professor Svein Sjöberg og Howard Gardner på Danfoss Universe bestyrelsesmøde. Præsentation af FUF på visionsseminar i Sønderborg kommune Dialogmøde med CFU Sønderjylland Heldagsmøde med Alinea At præsentere projektet og mødes i en faglig dialog omkring nomadisk læring, fremtidens læring, digitale redskaber og didaktik Inspiration til Skive kommune Inspiration til Fåborg Midtfyns kommune Præsentation af projektet for Universe Fondens bestyrelse Præsentation af projektet i en lokal sammenhæng, hvor der nu er startet et meget visionært samarbejde, - House of Science hvor projektets erfaringer kan komme til at spille en vigtig rolle, da der her også opereres med nomadisk læring Præsentation af projektet for CFUs ledelse og sikre deres involvering i projektet Præsentation af projektet for Alineas direktion og sikre deres involvering i projektet. Projektet blev yderligere kvalificeret i dialogen. Der blev sat fokus på begrebet the Tipping Point. Det punkt hvor proces og valg af redskaber får kritisk tyngde. Projektet blev generelt yderligere kvalificeret i dialogen. Etableret dialog med lokale om projektet. CFU deltager i det redaktionelle arbejde og udvikling af undervisningsforløb. Alinea deltager i redaktionsgruppen på soundboardniveau. 2

22 Hvad Dato Formål Udbytte Oplæg for udviklingshold bestående af lærere og faglige konsulenter fra Køge kommune Præsentation af projektet. Tilsagn om deltagelse i testforløb. Præsentation på uddannelsesforum i Odense Præsentation for udviklingsafdelingen på Roskildes biblioteker Præsentation for udviklingsafdelingen på Slagelses biblioteker Præsentation på konferencen Fremtidens Læring på ITU Oslo Omtale på undervisningsministeri ets hjemmeside Interesse for projektet Interesse for projektet Netværk med fagfolk indenfor området. Konference Projektgruppen deltog med to repræsentanter i Future Labs konference Why don t you? Supporting innovative approaches in education i London oktober 27. Konferencens tema var innovation i undervisningsmiljøer. Det overordnede formål var således at blive klogere på dette tema ved at udforske og undersøge, hvilke betingelser, redskaber og strategier der muliggør og fremmer innovation i netop undervisningssammenhænge. Udbyttet fra konferencen var en række konkrete input til at arbejde med narrativer og scenarier i undervisningssituationer. Dette har allerede vist sig direkte anvendeligt i forbindelse med udvikling af undervisningsforløb i FUF-sammenhæng. Herudover oplevede deltagerne et meget inspirerende indslag af professor Natalie Jeremijenko, som er direktør for The Environmental Health Clinic ved New York University. 14 Blandt mange spændende projekter præsenterede Natalie Jeremijenko ideen om visuelle essays, som er et rigtig godt eksempel på at skabe et dybt engagement samt gøre læring synlig for den lærende. Ideen med et visuelt essay er, at den studerende afløser en opgave ved offentligt at publicere et visuelt essay om et tema. Samtidig er det et krav, at de firmaer, institutioner, personer etc., som essayet handler om, alle får tilsendt materialet og dermed bliver gjort bekendt med, hvad den studerende har publiceret. Denne konkrete forbindelse til den virkelige verden var medvirkende til at skabe et stort engagement blandt studerende. 13 Se omtale her: 14 Yderligere information om Natalie Jeremijenko findes bl.a. her: 21

23 Økonomi Budget Det samlede budget for FUF-projektet udgør i alt 11, mio. DKK fordelt ud over de 6 faser. Heraf indgår 5, mio. DKK til projektering og opførelse af et kreativitetsbefordrende undervisningsmiljø for natur og teknik, kaldet Fremtidens undervisningsfacilitet. De resterende 6, mio. DKK dækker udvikling af database med læringsteorier, det pædagogiske koncept for kreativitetsbefordrende undervisning i naturvidenskab samt prototyper på kreativitetsbefordrende IT-værktøjer Udgiftskategori Fase 1+2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 Total Løn Konsulent rejse, møde, forplejning IT, Hardware, Software Forbrugsmaterialer Infrastruktur Undervisningsforløb Bygning Øvrige Udgifter i alt Siden sidste rapportering er der sket nogle periodiske budgetforskydninger, hvilket hovedsageligt skyldes, at aktiviteter vedrørende færdiggørelse af undervisningsforløb og databasen er udskudt til hhv. fase 4 og fase 5A. Desuden er byggeriets afslutning flyttet til fase 5B. Finansieringsplan FUF-projektets samlede udgifter dækkes som bekendt af en række bevillinger, jvf. nedenstående tabel. Finansiering Fase 1+2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 Total Undervisningsministeriet Egmont Sønderborg Kommune Danfoss Universe Indtægter i alt Som det ses, er de planlagte ratebetalinger fra de enkelte bidragsydere også ændret for at afspejle ændringen i det forventede finansieringsbehov i henhold til det reviderede budget. Det skal bemærkes, at de tildelte midler fra Egmont fonden er øremærket, og således ikke vil blive anvendt til opførelse af den fysiske bygning. 22

24 Budgetopfølgning Kategori Løn Konsulent Rejse, møde, forplejning IT Hardware, Software Forbrugsmaterialer Infrastruktur Undervisningsforløb Bygning Øvrige År til dato Budget Faktisk Projekt total Seneste estimat Rest Udgifter i alt De realiserede (faktiske) udgifter til og med fase 3 udgør ca. 2 % af det samlede budget. Disse udgifter knytter sig til research og forskningsaktiviteter indenfor læringsteorier, udviklingen af den tilhørende database samt første del af undervisningsforløbet. Finansiering Tilsagn Frigivet Overføres til senere fase Anmodes Udbetalt Undervisningsministeriet Egmont Sønderborg Kommune Danfoss Universe Indtægter De i fase 3 afholdte udgifter er finansieret midlertidigt af Danfoss Universe. For at tilgodese Egmont fondens ønske om ikke at finansiere bygningen vil de allerede frigivne beløb fra Undervisningsministeriet og Sønderborg Kommune som nævnt i den tidligere rapport blive overført til de senere faser 5 og 6. Derved anmodes Egmont om at udbetale et beløb på 915. DKK som angivet i finansieringsplanen til dækning af de i fase 3 afholdte udgifter. Tidsplan og next steps Projektgruppens primære fokus handler i den kommende fase om færdigudvikling og testning af undervisningsforløb. Der bliver i oktober 28 afholdt test af undervisningsforløb med deltagelse af ca. 1 klasser fra 5 skoler. I testen afprøves den generiske ramme for undervisningsforløb med anvendelse af e-bag som den elektroniske infrastruktur. Resultaterne af denne test vil kvalificere det endelige undervisningsforløb, der efterfølgende vil blive udsat for følgeforskning i elevernes indlæringssituation af forskere fra Universe Research Lab. Derudover fokuseres der på videreudvikling og kvalificering af infrastrukturen, således at den kan sikre et nomadisk læringsmiljø, der sammenbinder forskellige læringsarenaer. 23

25 Vidensbasen testes i efteråret 28 og lanceres efter kvalificering. Med hensyn til den fysiske facilitet vil projektgruppen senere fokusere på konceptudvikling og arkitektinddragelse for dernæst at igangsætte realiseringsarbejdet. Projektets tidsplan ser i overblik således ud: Fase Aktivitet Mål Tid 1: Udforskning - Vidensindsamling og indhentning af inspiration. - Konkretisering af projektbeskrivelse. primo Etablering af samarbejdsrelationer. - Konceptuelt grundlag. - Udvikling af det konceptuelle grundlag. - Definition af database. 2: Koncept - Kvalificering af projektbeskrivelse. - Indhentning af inspiration. - Udvikling af det pædagogiske koncept. - Udvikling af koncept for infrastruktur og arenaer. - Udforskning af faglige delemementer. - Udvikling af database. 3: Udvikling - Definere krav til samt vælge koncept for elektronisk infrastruktur samt arenaer. - Workshops med lærere og fagpersoner som opstart til udvikling af undervisningsforløb. - Videreudvikling af database. 4: Læringsproces - samt tilpasning af valgte elektroniske koncepter til funktionsdygtig infrastruktur samt arenaer (Bitland, /skole og ebag). - Udvikle undervisnings-forløb og materialer. - Konceptudvikling af FUFbygning med IT-udstyr. - Arkitektinvolvering. - Forskningsdesign for følgeforskning på plads. - Videreudvikling af database. 5a: Forskning - Implementering af ITløsninger på testskoler. - Teste undervisningsforløb + udføre forskning. - Konference: Vidensdeling samt kvalificering og perspektivering. Inddragelse af int. ressourcer. - Færdiggøre database inkl. brugertest, tilpasning og lancering. - Erfaringsopsamling - Formidlingsplan for resultater. 5b: Projektering - Bygge bygning m. relevant udstyr (IT + andet). - Teste brug af FUF-bygning. 6: Formidling - After Action Review efter ibrugtagning. - Endelig afrapportering. - Pædagogiske grundlag. - Klar ramme for database. - Revideret projektplan. - Koncept for infrastruktur. - Ramme for undervisningsforløb. - Afsluttet udvikling af infrastruktur + arenaer tilpassede. - Færdige forløb + materialer. - Forskningsdesign defineret. - Klar til at igangsætte byggeri. - Forskningsbaserede konklusioner vedr. det pædagogiske og IT-baserede koncept. - Åbning af database. - Formidlingsplan. - Færdig bygning. - Konklusioner vedr. bygningens funktionalitet. - Indsamle erfaringer - Afrapportere - Formidle resultater - Ultimo 6 jan. 7 dec. 7 jan. 8 okt. 8 nov. 8 mar. 9 okt. 8 aug. 1 ultimo 1 24

26 Bilag 1. Litteratur Litteraturliste til rapportens afsnit om infrastruktur: Brodersen, C. & Iversen, O. (27). Dressing up for School Work Supporting a Collaborative Environment with Heterogeneous Technologies, in Proceedings of the Tenth European Conference on Computer Supported Cooperative Work, September 27, Limerick, Ireland Brodersen, C., Christensen, B.G., Grønbæk, K. & Dindler, C. (25a). ebag - a Ubiquitous Web Infrastructure for Nomadic Learning. In Proceedings of the Fourteenth International Conference on World Wide Web. New York: ACM Press, pp Brodersen, C., Christensen, B.G., Grønbæk, K., Dindler, C. & Iversen, O. (25b). ebag the digital school bag. In Proceedings of the Fourth Danish HumanComputer Interaction Research Symposium. Bouvin, N. O., Christensen, B. G., Grønbæk, K. & Hansen, F. A (23). HyCon: A framework for context-aware mobile hypermedia. The New Review of Hypermedia and Multimedia. 9: Create A Scape evaluation report (27). Retrieved from: n_report.pdf Danmarks Statistik, 26: Befolkningens brug af it. Retrieved from: Facer, K. (25). Challenges and Opportunities: Making Mobile Learning a Reality in Schools. In Proceedings of the 4th World Conference on mlearning, Cape Town, South Africa, octobre 794. Hansen, F. A., Bouvin, N. O., Christensen, B. G., Grønbæk, K., Pedersen, T. B. & Gagach, J. (24). Integrating the Web and the World: Contextual trails on the move. In D. de Roure and H. Ashman, editors, Proceedings of the 15 th ACM Hypertext Conference, Santa Cruz, CA, USA, Aug. 24. ACM Press. T. Kindberg, M. Spasojevic, R. Fleck, A. Sellen, (25), I Saw This and Thought of You: Some Social Uses of Camera Phones. Proc. of CHI, Apr 25 Weal, M. J., Cruickshank, D. G., Michaelides, D. T., Millard, D. E., De Roure, D. C., Halloran, J., Hornecker, E. and Fitzpatrick, G. (26) A persistent infrastructure for augmented field trips. In: World Conference on Educational Multimedia, Hypermedia and Telecommunications, Ed- Media 6, June, Orlando, Florida, USA. 25

27 Wikeley, F., Bullock, K., Muschamp, Y. and Ridge, T. (27), Educational relationships outside school: why access is important, York: JRF. [online]. Available: [September, 27]. Website: Joseph Rowntree Foundation 26

28 2. ebag evalueringsrapport 27

29 28

30 29

31 3

32 31

33 32

34 33

35 34

36 3. Presseomtale 3A Link til web-artikler: Medie Dato Link DR Nyheder / Indland eder 24timer TV BT DR Regioner/Østjylland /7933.htm 35

37 3B Artikler fra Folkeskolen: 36

38 37

39 38

40 39

41 4