FLIPPED LEARNING I EKSTERNE LÆRINGSMILJØER
|
|
- Stefan Vestergaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FLIPPED LEARNING I EKSTERNE LÆRINGSMILJØER - En caseundersøgelse fra Experimentarium Henrik Levinsen, Mette Fredslund Andersen
2 Baggrund Med folkeskolereformen fra 2013 blev der åbnet op for at styrke skolens samarbejde med det omgivende samfund gennem åben skole 1 Endnu findes et stort uudnyttet potentiale ift. at inddrage eksterne læringsmiljøer som fx museer og science-centre (EVA 2018) Nødvendigt både at disse læringsmiljøer kvalificerer deres undervisningstilbud, og at skolen inddrager tilbuddene mere i undervisningen 1) Lovgrundlaget for åben skole: LBK nr. 989 af
3 Digital understøttelse 3
4 Status Tilbud skal sikre: optimalt fagligt udbytte for eleverne, samtidig med at museet stiller digitale ressourcer til rådighed, der kan kvalificere besøget før og efter, og som understøtter digitale og analoge aktiviteter før, under og efter (Levinsen & Ørngreen, 2011, s. 75). Behov for en dybere forståelse af, hvad der sker i praksis, når digitale teknologier interagerer med eksisterende teknologi, eks. udstillinger (Falk & Dierking, 2008, ref. i Svabo, 2010, s. 79). 4
5 FLIP-model for undervisningsforløb FØR (KLASSEN) UNDER (EXPERIMEN- TARIUM) EFTER (KLASSEN) Elever arbejder med film og spørgeskema Lærer understøtter processen Elever arbejder med undersøgelse og spørgeskema Lærer organiserer, igangsætter og understøtter Elever efterbehandler via spørgeskema Lærer understøtter processen 5
6 Hvor hot er du? 6
7 Læringsmål Eleven kan Forklare temperaturreguleringen i kroppen Formulere spørgsmål relateret til hudtemperatur og undersøge det ved brug af et varmefølsomt kamera og konkludere på baggrund af egne data Diskutere medicinsk termografi som forebyggelsesmetode 7
8 Hvor hot er du? Før Under Efter Video og spørgeskema Arbejdet munder ud i design af konkrete undersøgelser Afprøvning af undersøgelser Fotos og beskrivelser indføres som resultater i spørgeskema Efterbehandling af resultater med afsæt i spørgeskema Læsning og diskussion af artikel om medicinsk termografi som perspektivering 8
9 Video 9
10 Spørgeskema 10
11 Eksempel på et undersøgelsesdesign 11
12 Eksempel på foto 12
13 Forskningsspørgsmål Hvordan medierer FLIP-forløb interaktioner mellem elev og udstilling, når formålet er at skabe sammenhæng mellem naturfagsundervisningen og skolebesøg på Experimentarium? Ø Hvilke interaktioner ses mellem aktører og FLIP-materialet? Ø Hvordan påvirker interaktionerne elevernes besøgsmodus? Ø Hvilken indflydelse har FLIP på sammenhængen mellem skole og Experimentarium? 13
14 Aktør-netværksteori Fokus på at forstå hvordan artefakter interagerer med mennesker og i samspil medierer bestemte sociale praksisser (Latour, 2005). Centrale begreber: Script (drejebog) Mediering Translation (oversættelse) 14
15 Besøgsmodus Hver teknologi/artefakt medierer og oversættes til en særlig besøgsmodus (Svabo, 2010): opgaveark mobiltelefoner udklædningsdragter 15
16 Etnografisk metode Observation af før-, under- og efterfasen hos en 7. klasse (og en 6. klasse) Observation af ikke-stilladseret brug af det varmefølsomme kamera på udstillingen Lydoptagelser af ¾ af elevgrupperne Videobriller, som udvalgte elever bærer på udstillingen Interview on location (under- og efterfasen) Analyse af elevprodukter (spørgeskema) 16
17 Hvor hot er du? 17
18 Resultater før-fasen Script og praksis korrelerer, dvs. den observerede praksis korresponderer med den formelle intention med materialet (videoernes script: se, hør og forstå) Når elever interagerer med video og spørgeskema oversættes det til naturfaglige diskurser og konkrete undersøgelsesdesigns Læreren oversættes til facilitator 18
19 Interaktioner oversættes til naturfaglige diskurser Spørgeskemaets script: At skabe undring, overvejelser og drøftelser Udarbejde og planlægge undersøgelser Beskrive i tekst Elev 1: Men vi kan også skrive det bagefter, men kroppen vil automatisk prøve at få hudtemperaturen til at komme i balance ved fx når du har det varmt at svede og få musklerne til at udvide sig, sådan der nemmere kan komme blod til at køle ned Elev 2: Men er det ikke kun temperaturen indeni den vil prøve at regulere. Hudtemperaturen er vel en effekt af, at kroppen prøver at regulere temperaturen indeni? 19
20 Interaktioner oversættes til undersøgelsesdesigns Elev 1: Elev 2: Elev 1: Elev 2: Elev 1: Lidt senere: Elev 1: 20 Hvis man bevæger sig meget i kulde, hvad sker der så? Men hvordan vil du undersøge det? Hvis man har et frysekammer så skal man løbe og dyrke motion derinde. Der er et lille problem, for vi har jo det varmefølsomme kamera, der bare står der. Hvordan vil du få et frysekammer derind? I don t know. Men det kunne da være meget spændende. Det er jo ikke sikkert, at vi kan undersøge det (kalder derefter på læreren) Altså der, hvor der står: Find mindst to ting at undersøge. Skal man så undersøge det, når vi kommer ud på Experimentarium?
21 Resultater under-fasen FLIP-materialet ændrer elevernes besøgsmodus: Almindeligt besøgende elever: Den opdagende strejfer Opstillingen med det varmefølsomme kamera fremhandles som et spejl Elever, der arbejder med FLIP-materialet: Den udforskende naturfagselev Opstillingen med det varmefølsomme kamera fremhandles som et laboratorium FLIP forhandles og udfordres undervejs Særligt når eleverne skal skrive resultater ind i spørgeskema 21
22 Resultater under-fasen (uden FLIP) Elever ved opstilling Nogle går forbi uden at registrere det varmefølsomme kamera Nogle stopper op foran skærmen, kigger lidt, genkender sig selv og går videre Nogle bevæger arme og ben, hopper lidt, vinker eller går frem og tilbage foran kameraet Ganske få læser teksten til det varmefølsomme kamera 22
23 Resultater under-fasen (med FLIP) Elever ved opstilling FLIP-scriptet er indskrevet i deres tænkning og handling med kameraet Tilbringer 5-30 minutter foran det varmefølsomme kamera Eleverne er klar over, hvordan det varmefølsomme kamera bruges De tester hypoteser og tager fotos af temperaturforskelle Størstedelen af eleverne anvender varmeskala 23
24 Forberedelsens betydning Elev 1: Elev 2: Elev 3: Elev 4: Jeg synes det virker ret fedt. Så er man forberedt. Meget mere forberedt i stedet for at man er lidt forvirret og ved ikke hvad man skal Det er ligesom man blev guidet Det var rigtig god forberedelse til at komme ind og vide hvad man skulle lave Sådan så man vidste hvad man rent faktisk lavede 24
25 Den institutionelles indramnings betydning Interviewer: Synes I, at der er forskel på at udfylde spørgeskemaer på skolen og på Experimentarium? Elev 1: Altså måske lidt på Experimentarium. Man vil alligevel gerne prøve nogle af de andre ting, så det kom måske til at gå lidt hurtigt Elev 2: Ja, for der vil man ligesom godt bare have det overstået Elev 1: Men herhjemme havde man ligesom tid til det, så det var mere fokuseret 25
26 Resultater efter-fasen FLIP-materialet medierer en tydelig sammenhæng mellem besøget på Experimentarium og efterbehandlingen på skolen Intentioner i script og praksis er i modstrid: FLIP-materialets efter-del følges slavisk som en drejebog, men intentionen i FLIP-materialets efterdel er, at materialet skal redidaktiseres og dialogen skal have fylde Læreren oversættes i den observerede praksis til assistent 26
27 Elevkonklusioner pba. data fra Exp. Elev 1: Elev 2: Elev 3: Elev 1: Elev 3: Elev 1: Elev 2: Elev 1: Elev 2: Okay 3. Det var den med forskrækkelse. Blev man ikke en lille smule varmere? Jo Blev man ikke koldere? Du har billederne, ik? Er det ikke noget med, at man får mere adrenalin? Har du din telefon? Skal vi se, om billederne stadig er der? Du har ikke slettet dem, vel? Nej, de er der stadigvæk. (Finder billederne frem på telefonen) Man kan se det her. Vi har en video. Hun blev koldere. Hun var helt varm, og så blev hun koldere 27
28 Konklusion Elevernes interaktion med video og spørgeskema oversættes til naturfaglige diskurser og konkrete undersøgelser Den opdagende strejfer ændrer sig til at være en udforskende naturfagselev FLIP-materialet medierer en tydelig sammenhæng mellem skole og science center Lærerens interaktion med FLIP-materialet og eleverne tyder på at have betydning for elevernes udbytte 28
29 Fremtiden: videreudvikling af model Hvilke muligheder ser I ved brug af modellen i forhold til et eksternt læringsmiljø (i jeres lokalområde)? Hvilke faldgruber og udfordringer ser I for jer? 29
30 Tak Hasse Møller Anders V. Thomsen Thomas D. Andersen Kristian K. Foss Morten R. Philipps Experimentarium Pia Maria Lie m. fl. 30
31 Experimentarium
FLIP Experimentarium En caseundersøgelse af opstillingen Hvor hot er du?
FLIP Experimentarium En caseundersøgelse af opstillingen Hvor hot er du? 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. Kolofon Dato 4. juni 2018 FLIP Experimentarium.
Læs mereHvor hot er du? Se dit kredsløb udefra
Hvor hot er du? Se dit kredsløb udefra 7. - 9. klasse Biologi Varighed ca. 6-8 lektioner (selve arbejdet før, under og efter). Emneord: Kroppen, temperatur, temperaturregulering, blodets kredsløb, ensvarme,
Læs mereHVOR HOT ER DU? Under huden FØR BESØGET. 1. Hvor på din krop tror du, at huden er koldest? På næsen. På brystet. På panden.
Under huden HVOR HOT ER DU? SPØRGESKEMA 7.- 9. KLASSE BIOLOGI NAVN OG KLASSE SE VIDEOEN Før du går i gang skal du se en video. Scan QR-koden eller indtast linkadressen (http://bit.ly/2suta6w) for at se
Læs mereHVOR HOT ER DU? klasse Biologi Varighed ca. 7 lektioner (ca. en 1 time under besøget)
Under huden HVOR HOT ER DU? LÆRERVEJLEDNING 7. - 9. klasse Biologi Varighed ca. 7 lektioner (ca. en 1 time under besøget) Emneord Kroppen, temperatur, temperaturregulering, blodets kredsløb, ensvarme,
Læs mereKøbenhavns Professionshøjskole
F Kontakt Pia Maria Lie - Experimenarium Professonshøjskole Morten Philipps - It-didaktiker Thomas Dyreborg Andersen - Lektor og naturfagsdidaktiker Rasmus Høiby - forfatter F Hvorfor Flipped Learning
Læs mereNaturama. Moderne naturhistorisk museum 72.500 besøgende i 2010, jævnt stigende siden åbning i 2005 (55.000) 50% af besøgende er under 18 år
Distribueret dialog Connie Svabo, RUC. csvabo@ruc.dk Center for Oplevelsesforskning. Projekt om oplevelse og rumligt design. Ph.d. om museumsformidling 12.03.2011 Naturama Moderne naturhistorisk museum
Læs mereHJERTE-LUNGE VÆRKSTED
HJERTE-LUNGE VÆRKSTED LÆRERVEJLEDNING 4.-6. klasse natur/teknologi eller 7.-9. klasse biologi Varighed: kl 9-12 eksklusiv frokost Emneord Stort og lille kredsløb, EKG, hvilepuls, arbejdspuls, maxpuls,
Læs mereEkstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille*
Kære Lærer Experimentariums særudstilling Xtrem Ekspedition kun den smarteste overlever handler om, hvordan dyr og mennesker tilpasser sig livet på ekstreme levesteder. I udstillingen kan I opleve livet
Læs mereLærervejledning til Led efter led
Lærervejledning til Led efter led 6. til 9. klasse. Biologi og natur Varighed ca. 6 lektioner (selve arbejdet før, under og efter). Emneord: Led, ledtyper, modeller, fysiologi, kroppen, bevægeappartet.
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereTermografi. Tag temperaturen på energiforbruget
Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man
Læs mereMOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling
Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt
Læs mereScience og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereklasse Biologi Varighed ca. 7 lektioner (ca. en 1 1/2 time under besøget)
Under huden LED EFTER LED? LÆRERVEJLEDNING 7. - 9. klasse Biologi Varighed ca. 7 lektioner (ca. en 1 1/2 time under besøget) Emneord Led, ledtyper, modeller, fysiologi, kroppen, bevægeappartet Led efter
Læs mereFremtidens Undervisnings facilitet
Fremtidens Undervisnings facilitet Danfoss Universe Fremtidens Undervisningsfacilitet Science park At skabe begejstring for naturvidenskab og teknologi At skabe nye læringsmiljøer At formidle ny indsigt
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereDET FARVELØSE RUM klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner, ca. 1 time under besøget
Lyslabyrinten DET FARVELØSE RUM LÆRERVEJLEDNING 7.-9. klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner, ca. 1 time under besøget Emneord Farver, lys, farveopfattelse, farvetemperatur, farvenuance, farvemætning,
Læs mereVejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler
Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vores literacymiljø er et redskab, der inviterer jer i indskolingsteamet til at iagttage og samtale om det literacymiljø,
Læs mereVidere med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag
Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:
Læs mereUPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE
UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019
Brug af data på erhvervsuddannelserne Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019 Dette oplæg Om EVA s undersøgelse Undersøgelsens dataforståelse Datatyper og databrug på erhvervsuddannelser
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereMaterialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø
4. Lektionsoversigt Fasebeskrivelse og varighed Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering Faglige begreber og faglige tilgange A) OPSTART 2 lektioner Fælles introduktion til storyline
Læs mereMULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR
MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR D. 3. april 2019 Kl. 10:15-12:00 Nicolai Munksby + Mette F. Andersen 3. April 2019 Introduktion til workshop 10:15-12:00 Kort præsentation Lidt om baggrund
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereFra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
Fra ko til karton et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af mælkens
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereKuglebanen - et hav af varer - lærervejledning
Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning Indholdsfortegnelse Table of Contents Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning... 1 Indledning... 1 Læringsmål:... 2 Forenklede Fælles Mål for Natur/Teknologi
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereGØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED. To metoder To personer To dage
GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED To metoder To personer To dage DET KAN I FÅ SVAR PÅ HVOR GODT IMØDEKOMMER UDSTILLINGERNE VORES MÅL? HVAD GØR INDTRYK PÅ
Læs mereDet er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.
Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mere7.-9. klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner, ca. 1 time under besøget
HAVNEN TRÆK ET TON LÆRERVEJLEDNING 7.-9. klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner, ca. 1 time under besøget Emneord Kraft, bevægelse, arbejde, friktion, energi, modelleringskompetence, Newtons love,
Læs mere5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen
5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereModerne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015
Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereInterview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011
Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interviewer: Sådan rent formelt, hvis vi lige kunne få dit fulde navn? Læge: Ja, jeg hedder Inge De Haas. Interviewer: Ja, og din stilling?
Læs mereRe-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereGrundlæggende egenskaber for vand og fedt
Side: 1/9 Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Forfattere: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Vand, Olie, Hydrofil, Hydrofob Kompetenceområder: Undersøgelse, Perspektivering,
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereNyt om naturfag (UVM)
Nyt om naturfag (UVM) OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM SØRENSEN 1 Hvad rør sig Naturvidenskabsstrategi Fælles
Læs mereRod i historien Lærervejledning
Rod i historien Lærervejledning Lad dine elever gå på opdagelse i Histotoriet og fortiden som rigtige historikere, hvor de skal arbejde med relativ kronologi gennem historiske spor i form af forskellige
Læs mereÅrsplan i natur/teknologi i 5-6. Klasse 2018/2019
Årsplan i natur/teknologi i 5-6. Klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen: https://www.emu.dk/sites/default/files/natur_teknologi%20-%20januar%202016.pdf Undersøgelse Eleven kan gennemføre
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereLYS OG FARVER. lyslabyrinten FØR BESØGET HVEM HAR RET? 1. Hvad taler for, at alle farver blandet giver hvid?
lyslabyrinten LYS OG FARVER SPØRGESKEMA 7. 9. KLASSE, FYSIK/KEMI NAVN OG KLASSE SE VIDEOEN Før du går i gang skal du se en video. Scan QR-koden eller indtast linkadressen (http://bit.ly/2hpivzm) for at
Læs mereScience og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereAnimationer af naturens fænomener
Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.
Læs mereUndervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.
Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereNaturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE
Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar
Læs mereVelkommen hjem i Minecraft
Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs merePortfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese
Portfolio Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk Klik på teksterne herunder, for automatisk at springe til den aktuelle opgave: 1 Hypotesedannelse Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese 2
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereLærervejledning Træk et ton - Havnen
Lærervejledning Træk et ton - Havnen 7.-9. klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner Emneord: Kraft, bevægelse, arbejde, friktion, energi, modelleringskompetence, Newtons love, teknologi, maskineri, transport,
Læs mereGodkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3
Læreruddannelsen Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3 Forudsætningen for at den studerende kan indstille sig til prøve i faget praktik, er at praktikskolen har meddelt den studerende, at mødepligten
Læs mereNÅR SKOLEHVERDAGEN BLIVER DIGITAL
WORKSHOP NÅR SKOLEHVERDAGEN BLIVER DIGITAL Sådan gør I: Start med at udvælge en eller to, som tager ansvar for workshoppen og som sammen planlægger dagen og guider jer godt igennem. På selve workshoppen:
Læs mereTIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR
TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereLæring udfordrer museets magtposition. Nye tilgange til viden og læring baseret på flerstemmighed, diversitet og processer
Læring udfordrer museets magtposition Nye tilgange til viden og læring baseret på flerstemmighed, diversitet og processer Ny udstilling om elektricitet og kommunikation More of the same will not do. Ban
Læs mereFuglefoderstationer. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
Fuglefoderstationer et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Processen Eleverne Materialer Afdække elevernes viden om fugle Sæt scenen Udvælgelse af arbejdsspørgsmål og formulering af hypotese
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereAPPROACHING INCLUSION
FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereSystemer, portaler og platforme mellem styring og frihed
Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Michael Pedersen Specialkonsulent Enheden for Akademisk Efteruddannelse Roskilde Universitet. Christian Dalsgaard Lektor Center for Undervisningsudvikling
Læs mereMÅL FOR ELEVERS LÆRING
MÅL FOR ELEVERS LÆRING VED SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre
Læs mereLærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum
Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet
Læs mereLæreruddannelsen Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3
Læreruddannelsen Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 5 Forudsætningen for at den studerende kan indstille sig til prøve i faget praktik, er
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereLær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka
Opgaveark Dansk og Natur/Teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner (Plus 2-4 lektioner, hvis I bruger tillægsopgaverne) Lær Dhakas børn at kende - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereElevnøgler. - inspiration til elevindragelse
Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereTRÆK ET TON HAVNEN LÆRERVEJLEDNING klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner
HAVNEN TRÆK ET TON LÆRERVEJLEDNING 7.-9. klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner Emneord: Kraft, bevægelse, arbejde, friktion, energi, modelleringskompetence, newtons love, teknologi, maskineri, transport,
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereLav jeres egne samtalekort
Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk og Natur/teknologi i 1.-4. klasse. 1.-2. klasse kan bruge samtalekortene sammen i klassen i stedet for at gennemføre cafémetoden, som eleverne skal være lidt ældre for at
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mere