Guldbæk, februar 2008

Guldbæk, februar 2008 Forældretilsyn Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen) at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed, herunder med, at skolen giver undervisning og sprogstimulering efter 1, stk. 2, 2. pkt., som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves." Formålet med forældretilsynet er derfor at vurdere fra forældrekredsens side, at skolen lever op til gældende love og bekendtgørelser vedr. kravene til en dansk folkeskole. Forældretilsynet foregår gennem orientering fra de enkelte lærer i form af et resume fra forældremøder samt deltagelse i fællessamlinger, fællesaktiviteterne over skoleåret (1. skoledag, fællesudflugt, juleværksteder, krybbespil, juletræsfest, arbejdsweekender, hovedrengøring og skolefest m.v.), frivillig deltagelse i den almindelige klasseundervisning og temaundervisning samt på bestyrelsesmøderne, hvor der orienteres om skolens gang via skolelederen. Overordnet/samlet for skolen Skolen har i nuværende skoleår 2007-2008 46 skoleelever fordelt på 4 klasser 0- til 7. årgang. Klasselærer for 0.-1. klasse er Annemette, for 2.-3. er Tanja (Anette er på barsel), for 4.-5. klasse er Gitte og for 6.-7. klasse er Tina (barselvikar for Tanja). Derudover er David lærer samt har støtte og specialundervisning og Rasmus lærer samt Ilse støttepædagog. Gitte er skoleleder og lærer samt Susan skolesekretær. Skolen tilbyder ligeledes en fuldtids SFO ordning fra 0. 5.klasse, som Iben og Martin samt Ilse som støttepædagog styrer. Der planlægges værksteder, ugentlig filmdag, findes tid til spil med de enkelte børn, udendørs leg og rollespil, udflugter ud af huset samt almindelig hygge i tæt nærhed og samspil med Iben og Martin. Der er i vintermånederne rift om Playstation og Nintendo WII, som styres af de voksne. Skolens dagligdag 1. skolehalvår var skolens dagligdag opbygget på følgende måde mod sædvane grundet skoleaktiviteter ude af huset mandag i form af gymnastik i Øster Hornum, torsdag til konfirmationsforberedelse for 7. klasses elever hos præsten i Øster Hornum og fredag fysikundervisning for 6.- 7. klasse på Lyngbjerggårdskolen i Godthåb. 08.00 08.45 1. lektion 08.45 09.30 2. lektion 09.30 09.50 frikvarter 09.50 10.10 fælles samling 10.10 10.55 3. lektion 10.55 11.40 4. lektion 11.40 12.00 spisning 12.00 12.25 frikvarter 12.25 13.10 5. lektion 13.10 13.55 6. lektion 13.55 14.00 pause 14.00 14.45 7. lektion

2. skolehalvår er opbygget på følgende måde, da den fælles samling om morgenen er genindført (dog undtagen mandag grundet gymnastik ude af huset), hvor forældre jævnligt deltager, hvilket er en god start for skolens elever, med mulighed for at give fællesbeskeder, orientere om eventuelt ændrede forhold og allerede for morgenstunden mulighed for at starte på kvartalets tema. 08.00 08.20 fælles samling 08.20 09.05 1. lektion 09.05 09.50 2. lektion 09.50 10.10 frikvarter 10.10 10.55 3. lektion 10.55 11.40 4. lektion 11.40 12.00 spisning 12.00 12.25 frikvarter 12.25 13.10 5. lektion 13.10 13.55 6. lektion 13.55 14.00 pause 14.00 14.45 7. lektion Temaundervisning på tværs af klassetrin er lagt ind tirsdag, onsdag og torsdag fælles for alle skolens årgange. Skemalagt er dansk, matematik, idræt, kristendom og engelsk. Ikke skemalagt, dækket af temaundervisning er historie, religion, natur/teknik, musik, sløjd, billedkunst, hjemkundskab og håndarbejde. De enkelte klasser Via resumer fra de gennemførte forældremøder er de faglige mål, arbejdsmetoder m.v. beskrevet for hver klasse i de følgende afsnit. 0.-1. klasse Der er 14 elever i klassen. Fordelt på 8 elever i 1. klasse og 6 elever i 0. klasse. På det årlige forældremøde orienterede Annemette om danskundervisningen for 0. klasse og 1. klasse og hvordan der arbejdes med undervisningsdifferencering. Der blev gennemgået forudsætningerne for læsning, samt børneskrivning og lydret skrivning. Informeret om materialet med Danskfidusen og om rumlig læsning med øjne, ører, hænder og krop samt fremstillet nye undervisningsmaterialer af forældrekredsen, herunder bogstavsbingo og en ord-slange. Samt fortalt om de 120 hyppigste ord i det danske sprog. Specielt fremhæves også den ugentlige dagbog, hvor hver elev skal tegne og skrive om ugens oplevelser og fremlægge på klassen. Læse- og skrivebøgerne, der skal bruges i skoleåret gennemgås sammen med undervisningsmålene. Der orienteres ligeledes om matematik og undervisningsmaterialet. Lektier skrives i lektiebogen af den enkelte lærer. Socialt fungerer klassen godt er Annemettes oplevelse og der gives udtryk for skoleglæde og begejstring fra børnenes side gennem forældrene. 2.-3. klasse Der er 7 elever i klassen. Fordelt på 2 elever i 3. klasse og 5 elever i 2. klasse. På forældremødet blev der gennemgået, hvilke mål der skal nås i løbet af skoleåret i dansk. Mundtligt: At kunne genfortælle, at kunne lytte og forstå andres udsagn og kunne reflektere på andres udsagn. Læsning: Kunne opdele i stavelser (pikke vokaler), læse med tydelig udtale og øgende hastighed alt efter teksttype og sværhedsgrad. Kende flere læsestrategier. Læse grundigt og kunne finde nøgleord og data i en tekst. Skrivning: Skrive små tekster indenfor forskellige skønlitterære genrer og også indenfor sagprosa. De skal

kunne skrive kronologisk. Stavning: kende til enkle lydregler, og anvende dem i egen stavning. Grammatik: Kende navneord, udsagnsord og tillægsord. Kunne sætte punktummer i nogen grad i egne tekstproduktioner m.m. Der gennemføres evalueringer op til de første forældresamtaler. Der laves en læseprøve på hvert klassetrin. Plus en lille stil, hvor eleverne viser, om de kan skrive fabulerende og frit ud fra egne oplevelser, iagttagelser og handlinger. De får to lektioner og skal skrive både en kladde og en renskrevet for at vise, at de kan skelne. De anvendte bøger gennemgås. For 2. Kl. Søren og Mette læsebøger. 2. trin bog 1-3. Opgavebogen til læsebøgerne. Stavevejen, Start Skrivebogen-2 og Diktat med undervisningsdifferencering til 2. klasse. For 3. Kl. Dansk på mange måder med supplerende tekster fra andre materialer, Arbejdsbog A til læsebogen. Stavevejen 1 og Skrivebogen-3 samt Diktat med undervisningsdifferencering til 3. klasse. Af fællesundervisning arbejdes der med et forløb om eventyr. Folkeeventyr og H.C. Andersens eventyr. Tegnefilm. H.C. Andersen Den grimme ælling Læse i flere udgaver og sammenligne med tegnefilmen. Se eksempler på forskellige tegnefilmsgenrer og selv eksperimentere med animationsfilm på computeren. Forfatterskabslæsning (under Astrid Lindgren temaet), Hvad er det Astrid vil i sine bøger, hvad har mange af hendes hovedpersoner tilfælles (læse Pippi, Emil, Ronja). Julehistorier. Selv skrive historier ud fra julebilleder. Læse julesange og kendte juledigte og forstå dem (sprogligt). Boganmeldelser en gang om måneden starter i september. Diktat en gang om ugen. Starter i uge 35. Bibliotekstime hver fredag. Børnene skal aflevere de lånte bøger og skal helst låne nye (med mulighed for at genlåne). Annette fører protokol med udlån og afleveringer. Begyndende tifinger-system i 3. klasse. Alle i 3.klasse må gerne have et USBstik med i tasken eller en diskette til at gemme ufærdige opgaver på (så de kan laves som lektier hjemme). Lektier hver dag i dansk, i weekenden diktat, men den må gerne laves mandag, så man holder fri i weekenden. Forældrene må gerne hjælpe med boganmeldelser. Vedr. matematik orienteres der om metode og bøger anvendt i matematiktimerne: sigmabøger og matematrix kopier. Lektiepolitikken og hvordan der hjælpes med matematiklektierne blev gennemgået. 4.-5- klasse Der er 18 elever i klassen. Fordelt på 8 elever i 5. klasse og 10 elever i 4. klasse. På det årlige forældre møde blev der orienteret om fagmålene for dansk i for 4. klasse og 5. klasse. Skolen har udarbejdet egne uv-mål afpasset til de samlæste klasser vi har på skolen, men stadig ud fra de Fælles Mål som gælder i Folkeskolen. Det skulle gerne sikre, at den enkelte lærer har mulighed for at evaluere både i forhold til den enkelte samlæsningsgruppe samt i forhold til øvrige skoler, hvilket jo især er betydningsfuldt for den ældste gruppe her. Der blev ligeledes orienteret om de faste procedurer omkring lektielæsning, stilaflevering og frilæsning samt fortalt om praksis i det daglige arbejde i klassen. Klassens størrelse blev drøftet og om hvorvidt det giver problemer at være 20 elever (p.t. 18 elever), hvilket er en ekstraordinær situation for skolen. I visse fag er det mange elever at skulle nå rundt om, men i rigtig mange aktiviteter er det godt at være mange, fordi det giver mulighed for mange arbejdsformer. Det blev nævnt, at der i matematik er nogle problemer, måske fordi Rasmus er relativ ny lærer uden megen erfaring, og nogle forældre oplevede at børnene mangler forståelse for de enkelte matematiske emner trods forklaringer i klassen - og derfor har svært ved selvstændigt at klare hjemmearbejde. Der blev også udtrykt ønske om, at der arbejdes med tabellerne, så de kommer til at sidde på rygraden. Rasmus fik ros for sin regelmæssighed i lektiemængde, men forældrene kunne tænke sig større krav til system og orden.

Klassens sociale miljø blev også drøftet. Det er generelt en velfungerende klasse og børnene har det godt med hinanden. Klassefesten med overnatning på skolen i august var også forløbet helt uden konflikter af nogen art, og det havde været en fornøjelig aften og nat for alle (incl. læreren). Der blev talt om flere klassearrangementer, bl. a. en Halloween-fest. 4 forældre meldte sig til at stå for dette arrangement, så det ikke behøvede at være klasselæreren, der skulle stå for det. De 4 forældre var Helle Bod, Birgit, Merete og Susan. (Arrangementet løb af stabelen d. 31. okt. og var meget vellykket). 6.-7. klasse Der er 7 elever i klassen. Fordelt på 4 elever i 7. klasse og 3 elever i 6. klasse. På det årlige forældre møde, blev der orienteret om de evalueringer, der gennemføres på årgangen, som skal sikre, at der i dansk i 7. klasse leves op til de fastsatte mål. Dette i form af ST-prøver, læsestrategier, tekstforståelse og skriftlig fremstilling. Via årsplanen forsøges der så vidt det er muligt at inddrage temaet i danskundervisningen. Der arbejdes med bl.a. tegneserier, socialrealisme, lyrik, billedanalyse samt læsning af mindst to romaner fælles på klassen. Fast hver tirsdag er grammatik og tegnsætning. Fast hver onsdag er diktat. Endvidere tilstræbes en skriftlig aflevering hver 3.uge. I matematik arbejdes der med Sigma-systemet, som har et højt niveau, derfor opleves som svært for nogle elever. Der er jævnligt blækregningsopgaver, hvor der bl.a. arbejdes på at skrive mere forklarende tekst til de enkelte opgaver, for at vise forståelse. Socialt skulle årgangen i starten vende sig til at være de ældste elever og dermed rollemodeller for de yngre elever. Det er en lille årgang og for at skabe sammenhold er der blevet arrangeret overnatning på skolen, fælles madlavning styret af en forælder samt øvrige fællesaktiviteter og aktiviteter for at tjene penge til klasseklassen til lejrskolen. Der afholdes 2 forældresamtaler i løbet af skoleåret. Klassebesøg i 0./1. klasse Der er alle 14 elever i klassen den dag. Eleverne har religion med Annemette. Det er første time på dagen, som starter med en elev vælges til at fortælle hvilken ugedag, dato, måned og årstid der er. Selve undervisningen forløber med, at Annemette fortæller om Noahs ark og jævnligt inddrager eleverne ved at stille en række spørgsmål den fra forrige kristendomstime samt til den aktuelle tekst for dagens time. Efterfølgende skal eleverne tegne Noahs ark ud fra Annemettes beskrivelse og dyr-par efter egen fantasi. For at hjælpe eleverne i gang tegnes Noahs ark sammen på tavlen og dyr efter beskrivelsen. Læreren går rundt i klassen og hjælper med tegninger og at få skrevet Noahs ark i hæfterne. Nogle ønsker hjælp flere gange og dette markeres ved at række fingeren i vejret. Flere ønsker også at vise læreren deres færdige tegning. Der er generelt god arbejdsro, selv om der er en forældre tilstede og det et lidt interessant samt der er taget højde for klassetrinet. Der gives ikke lektier for. Timen sluttes af den en overraskelse en gave til hver elev bestående af krus i forskellige farver med glade ansigter til brug for et glas vand. Der bliver straks skrevet navne under krusene, hvor hver elev kommer op til læreren i alfabetisk rækkefølge, således forbogstaverne i deres navne trænes samtidigt. Der indføres også en rutine med, at efter krusene er brugt, skal de vaskes af og sættes på plads i klassen. Lokalet er af passende størrelse til 14 elever. Der er reoler som skillevægge med plads til hver elevs kasse og bagved små borde til brug som arbejdshjørner. Klassen er hyggeligt udsmykket med billeder på væggene, hele alfabetet bogstav for bogstav skrevet med stort og småt, fødselsdagsliste, klassens kalender med dato, måned og illustration for årstiden samt opgaveliste/dukseplan med navne samt forskellig udstoppede dyr. Ophængningen er materiale, der indgår i dagligdagen i klassen.

Besøg i forbindelse med tema i 0. 2. klasse Der er 19 elever i temaklassen. Eleverne arbejder med Gasolin med Annemette og David som støttelærer. Temaarbejdet foregår i den første lektion på dagen. I den pågældende time skulle de huske tilbage på sangen Rabalderstræde med Gasolin, som de havde hørt. De genopfriskede sangen ved selv at synge den sammen med læreren. Dernæst skulle de fremstille et billede tegnet med farvekridt, som forestillede Rabalderstræde. Dette gav mange forskellige billeder, lige fra store biler der brummede, trommesæt, kruseduller der forestillede larm til en masse mennesker sammen. Billederne blev senere udstillet og givet en sigende overskrift af den enkelte kunstner. Det virkede til at være en rigtig god oplevelse, hvor nogle børn skulle hjælpes lidt på vej og andre hurtigt fik indre billeder af Rabalderstræde. Som forældre var det også en god oplevelse af temaundervisninger og set hvordan de mere kreative fag inddrages i undervisningen. Der var en god stemning i klassen og alle arbejdede positivt med. Tema- og specialundervisning Temaundervisning Skolen lægger vægt på temaundervisning. Fagene natur/teknik, historie, biologi, geografi, sløjd, hjemkundskab, håndarbejde, billedkunst og musik er ikke skemalagt, men indgår som fag i temablokkene på skemaet. Fagene dansk, matematik, sprog, fysik og idræt er skemalagt særskilt, men inddrager temaet, når det er formålstjenligt. Ofte vil danskundervisningen være præget af temaet fra 3.-4. klasse og opefter. Formålet med denne arbejdsform er at skabe større helhed og sammenhæng i de fag og færdigheder, børnene skal tilegne sig i grundskolen, at give børnene større medindflydelse og medansvar for egen læring samt at træne eleverne i at opsøge, tilegne sig og videreformidle viden. Elevernes ideer inddrages i tilrettelæggelsen af emnet. Eleverne arbejder med delemner i relation til emnet og brainstorm. De ikke skemalagte fag bidrager hver især til arbejdet med temaet. Forskellige årgange kan have forskellige lærere i løbet af et tema, idet man ved tilrettelæggelsen søger at udnytte lærerens faglige styrkesider. Der arbejdes normalt med 4 temaer på et år, dette skoleår, dog med en opdeling i forhold til årgangene. Gasolin, Astrid Lindgreen og Mahatma Gandhis liv og virke i de store klasser samt Columbus sidste tema forbliver p.t. en hemmelighed. I mindst 2 af årets temaer skal eleverne vælge et emne indenfor temaet at arbejde selvstændigt med. Det selvstændige arbejde afsluttes med fremlæggelse og evaluering enten for skolens øvrige elever og/eller for forældre (ældste gruppe). Projektopgave arbejdsformen Projektopgavearbejdsformen tilstræbes i undervisningen op igennem forløbet, idet skolen også lægger vægt på den praktisk/musiske dimension. Vurderingen af projektopgaver baseres på den skriftlige del, den praktisk/musiske del samt fremlæggelsen. Denne arbejdsform vurderes vigtig til brug for den enkelte elev i sin fremtidige færden og der meledes positivt tilbage fra de skoler vores ældste elever kommer til i 8. klasse for den mundtlige fremstillingserfaring. Specialundervisning Skolen trækker på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR gennem Rebild Kommune. Skolen gennemfører selv læseprøver. Støtte til specialundervisning sker gennem ansøgning til Undervisningsministeriet, med påtegning fra PPR. Det er normalt, at der bevilliges støtte, svarende til 2/3 af den ansøgte støtte. Skolen kompenserer i en vis udstrækning for dette gennem egne ressourcer.

Personale Lærerstuderende Skolen fungerer som praktikskole for lærerstuderende fra Aalborg Lærerseminarium. Der kommer 2. års og 4. års studerende i perioder af 5 og 6 ugers varighed. Indgår som personale og har selvstændige undervisningsopgaver m.v. i henhold deres uddannelsesplaner. Lærerteam Hele personalegruppen fungerer som ét lærerteam. Her foregår gensidig kollegial sparring, især fremhæves samarbejdet omkring skolens temaer, som inddrager alle skolens elever. Det fremhæves også som et gode, at skolen har lærerstuderende, idet det sætter undervisningen til debat. Hertil kommer at lærerne har mulighed for at deltage i efteruddannelseskurser, hvor man møder og samarbejder med lærere fra andre skoler. Ligeledes deltager vores skoleleder i en erfagruppe af friskoleledere. Sammenfatning På baggrund af de iagttagelser vi som forældre har gjort under deltagelse i de enkelte aktiviteter, de fysiske rammer vi som skole har samt den måde personale samt leder håndterer tingene på, er det en skole med trygge rammer, nærhed mellem lærer, elev og forældre, et godt fagligt niveau med de styrker og svagheder en lille skole nu har, men som til fulde lever op til gældende love og bekendtgørelser vedr. kravene svarende til en dansk folkeskole. Temaundervisninger bringer på en anderledes måde relevante emner ind i undervisninger og der arbejdes alternativt og meget inspirerende med de enkelte temaemner lige fra fællessamlingen, i den faglige undervisning til den fælles skolefest, med og optræden og underholdning. Eleverne inddrages og der tages ejerskab af temaerne og der gives en anden mulighed for at arbejde på tværs af klasser, køn og alder. Sammenlæsningen af 2 årgange giver nogle rimelige klassestørrelser, dog varierende fra årgang til årgang, men der tilstræbes at være mellem 10 til 16 elever, hvilket dog ikke i pågældende skoleår kan overholdes for 4. 5. klasse. Klassestørrelsen giver et bedre og større socialt spillerum, hvilket er vigtigt i forhold til det enkelte barn og i undervisningssammenhæng. Anita Jepsen, 25.02.2008