DI DEBAT Topskat Bremsen på Danmark
2 Hvor godt går det egentlig i Danmark? Det går godt i Danmark. De økonomiske nøgletal er i top og økonomien kører i højeste gear. Men fremtidig vækst og velstand kan kun sikres, hvis virksomhederne har gode vilkår. Det er allerede et stort problem, at der mangler ledige hænder og kloge hoveder i Danmark. Virksomhederne har svært ved at fastholde og rekruttere den rette arbejdskraft. Den udfordring bliver kun større fremover i takt med, at store årgange forlader arbejdsmarkedet, og at arbejdskraften i stigende omfang bliver mere mobil internationalt set. Derfor er det nødvendigt at handle nu. En lettelse af marginalskatten vil øge udbuddet af arbejdskraft i Danmark og dermed være med til at bane vejen for fremtidens velfærd. DI sætter derfor fokus på skattedebatten både med denne pjece og via hjemmesiden www.letskatten.dk. Her kan du læse mere om, hvordan vi gennem sænkninger af marginalskatten får startet en god cirkel. August 2007 Hans Skov Christensen Adm. direktør
Mangel på arbejdskraft bremser Danmark Beskæftigelsen kan øges med 50.000 personer inden 2009, hvis virksomhederne kan skaffe den nødvendige arbejdskraft. Arbejdskraftmangel er den væsentligste bremse på samfundsøkonomien, og det begrænser dermed også mulighederne for at udvikle velfærdssamfundet. Det problem skal tages alvorligt nu. Problemet har en løsning: Let skatten på den sidst tjente krone En sænkning af marginalskatten fra de 63 pct. i dag til f.eks. 50 pct., vil øge gevinsten ved at arbejde med 35 pct. for en topskatte yder eller en person, som ligger tæt ved topskattegrænsen. Det vil øge udbuddet af højt kvalificeret arbejdskraft med 38.000 personer viser DI s beregninger. 3 Marginalskatten skatten på den sidst tjente krone har betydning for danskernes adfærd. Den påvirker, hvor meget den enkelte vil arbejde, om man efteruddanner sig for at få et bedre lønnet job, og om man vil flytte efter et arbejde. Derfor er der sund fornuft i at lette skatten på arbejde, for det kan løse problemet med at skaffe kvalificerede, fleksible og ihærdige medarbejdere. En lettelse af topskatten vil belønne disse medarbejdere ved at øge gevinsten ved at arbejde en time ekstra og dermed gøre det attraktivt at yde en ekstra indsats. lavere skat vil øge lysten til at arbejde ekstra Pct. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Ved ikke Mangel på arbejdskraft er i dag en væsentlig bremse på væksten i dansk økonomi. Anm: Besvaret af 821 borgere Kilde: Epinion Capacen for DI, august 2007. Lavere marginalskatter er den mest effektive vej til at øge arbejdsudbudet.
Topskatten betales af 4 ud af 10 4 Topskatten er i dag nærmest en allemandsskat og er langt fra den rigmandsskat, den var tiltænkt at være. I 1983 var der kun én ud af ti fuldtidsarbejdende personer, der betalte topskat. Nu betaler flere end fire ud af ti topskat. Dermed påvirker skatten i dagens Danmark rigtig mange danskere, og deres forhold til at arbejde. Mere end 43 pct. af alle fuldtidsbeskæftigede danskere betaler i dag topskat. Stadig flere betaler topskat Andelen af topskatteydere per fuldtidsbeskæftigede Pct. 50 40 30 20 10 0 1983 1986 1993 1998 2002 2005 2006 2007 Note: Til beregning af andelen af fuldtidsbeskæftigede der betaler topskat, er der anvendt flere datakilder. Der kan derfor godt være lidt afvigelser i de enkelte år. For 2007 er der tale om et beregnet skøn. Kilde: Skatteministeriet og DI-beregninger
Trist placering til Danmark 5 Skattetrykket i Danmark er højt: 43 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betaler den høje marginalskat på 63 pct. Når moms og afgifter af forbrug tillægges, bliver den sammensatte marginalskat på knap 74 pct. Det betyder, at der for en topskatteyder er godt 26 kr. tilbage af en ekstra indtjening på 100 kr., når alle skatter og afgifter er betalt. Det høje danske skattetryk har konsekvenser. Mange danskere kan ikke se noget økonomisk formål med at arbejde en time ekstra eller gøre karriere, fordi gevinsten efter skat er alt for lille. Det er et samfundsproblem, fordi arbejdsomme og stræbsomme personer er fundamentet for samfundets velstand og velfærd. Derfor er det en ulempe, at Danmark beskatter en ekstra indsats så hårdt. En lavere skat på den sidst tjente krone vil give danskerne lyst til at arbejde mere og til at yde en ekstra indsats. Lavere beskatning vil give den enkelte en større økonomisk gevinst og samtidig gøre samfundskagen større. Tages der højde for at der også skal betales afgifter mv. af forbrug, bliver den samensatte marginalskat på over 73 pct. 100 kr. ekstra i løn går til Arbejdsmarkedsbidrag: 8 kr. Tilovers til familien efter skat og afgifter: 26,5 kr. Kommune- og kirkeskat: 23 kr. Moms og andre afgifter: 10,5 kr. Topskat: 14 kr. Forudsætninger: Personen betaler topskat, fordi han tjener 25.900 kr. i løn om måneden, efter at hans eget evt. pensionsbidrag (5 pct.) er trukket fra. Personen bor i en gennemsnitskommune og er medlem af folkekirken. Afgiftsbetalingen afhænger af, hvad pengene efter skat bruges til. Sundhedsbidrag: 7 kr. Bundskat: 5 kr. Mellemskat: 6 kr. Kilde: Skatteministeriet og DI-beregninger
Uprofessionelt og ineffektivt gør-det-selv -arbejde 6 Det er uhensigtsmæssigt for den enkelte og for samfundet, at lægen, ingeniøren og industriarbejderen ikke bruger deres uddannelse eller erhvervserfaringer til fulde, men i stedet ser sig nødsaget til at give sig i kast med forskellige hjemlige gør-det-selv -projekter. Det er konsekvensen af en alt for hård beskatning af den sidste tjente krone. Alt for mange danskere udfører ineffektivt gør-detselv-arbejde frem for at arbejde med det, de er specialiseret i. Det er en uhensigtsmæssig udnyttelse af samfundets ressourcer. De høje danske marginalskatter har medført, at danskerne har verdensrekord i uprofessionelt og ineffektivt gør-det-selv -arbejde på bekostning af beskattet arbejde. Skatten bør ikke gøre det så Det nuværende skattesystem tilskynder til gør-det-selv arbejde Pct. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Anm: Besvaret af 821 borgere Kilde: Epinion Capacen for DI,august 2007. Helt uenig Ved ikke dyrt at få fagfolk til at udføre professionelt håndværkerarbejde, men det er konsekvensen af en høj marginalskat, hvor en topskatteyder skal tjene 900 kroner for at kunne betale en håndværker en timeløn, der giver 100 kroner i hånden efter skat. 2.000 KR FOR 3 TIMERS RENGØRING I dag skal en topskatteyder tjene mere end 2.000 kr. ekstra om ugen for at kunne aflønne en rengøringshjælp i 3 timer om ugen. Det nuværende skatteniveau tilskynder til gør-det-selv arbejde Der udføres gør-det-selv -arbejde for 40 mia. kr. årligt (2001-priser). Til sammenligning ud gjorde gør-det-selv -arbejde kun ca. 26 mia. kr. i 1994. På bare 13 år er omfanget af gør-det-selv -arbejde vokset med godt 50 pct. svarende til en årlig stigning på 6 pct. I samme periode er andelen af fuldt beskæftigede personer, der betaler topskat, steget fra godt 30 pct. til mere end 43 pct. KVINDERNE VÆK FRA KØDGRYDERNE Der er knap 180.000 danske kvinder på mellem og højt niveau samt toplederniveau, der arbejder mindre end 37 timer om ugen, og samtidig bruger i gennemsnit 26 timer på husligt arbejde. Hvis den gruppe vekslede fem timers husligt arbejde til fem timer mere på arbejdspladsen, ville det svare til 25.000 flere højtkvalificerede fuldtidspersoner.
Skat gør sort arbejde til en landeplage 7 Danmark er det land i verden, hvor den høje skattesats sætter ind tidligst nemlig ved indkomstniveauet for en gennemsnitlig industriarbejder. Det afspejles i omfanget af sort arbejde. Markedsværdien af sort arbejde var på 46 mia. kr. i 2006 vurderer Rockwoolfondens Forskningsenhed. Skatteværdien af det sorte arbejde svarer til, at hele top- og mellemskatten kunne afskaffes, hvis effekterne af øget arbejdsudbud og forbrug indregnes. Det nuværende skattesystem tilskynder til sort arbejde Pct. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Ved ikke Anm: Besvaret af 821 borgere Kilde: Epinion Capacen for DI, august 2007.
8 Skatten sænker uddannelsesniveauet Højtkvalificerede medarbejdere er afgørende for succes i den globale konkurrence. Samtidig viser internationale sammenligninger, at Danmark er ved at sætte det uddannelsesmæssige forspring over styr. Derfor skal det gøres attraktivt at uddanne sig hurtigt, og uddannelsen skal matche virksomhedernes behov. For at nå det mål spiller skattesystemet en vigtig rolle. En marginalskat på maks. 50 pct. vil øge den økonomiske motivation til at tage en lang videregående uddannelse med omkring 15 pct., viser beregninger foretaget af DI. Uddannelseslysten hæmmes af det danske skattesystem, fordi den hastigt stigende skat ved stigende indkomst gør afkastet ved at tage en længere uddannelse mindre. Mellem- og topskat forvrider også valget af uddannelsestype, så lange uddannelser, der efterspørges i erhvervslivet, ikke vælges i tilstrækkeligt omfang, fordi mellem- og topskatten udjævner forskellen i nettolønnen. Det gør søgningen til samfundsvigtige uddannelser for lille, fordi der ikke er økonomisk incitament til at uddanne sig til det, samfundet efterspørger.
Kvikke hoveder vælger Danmark fra 9 Landene omkring os sætter i disse år skatterne ned. Tyskland, Holland og Luxembourg fører an med markante skattelettelser på 8 9 procentpoint siden 2000. Det betyder, at det bliver lettere at tiltrække arbejdskraft. Vore nabolande er nemlig opmærksomme på, at udenlandsk arbejdskraft er vigtig for at sikre vækst og velstand. Danmark tiltrækker bedst udenlandske medarbejdere ved at sænke skatten på den sidst tjente krone. En sænkning af marginalskatten vil ruste Danmark i den internationale konkurrence. Danmark har en af de højeste marginalskatter i verden, der sætter ind ved relativt lave lønnninger. Derfor oplever mange virksomheder, at det er vanskeligt at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Det er en stor beslutning at forlade sit hjemland, for at arbejde i udlandet. Derfor skal Danmarks skattetryk ikke virke afskrækkende på de kvalificerede medarbejdere, der overvejer at arbejde i landet. Deres kvalifikationer har vi hårdt brug for, derfor skal skattesystemet indrettes, så Danmark tiltrækker og ikke afskrækker kloge hoveder fra udlandet. Effektiv sammensat marginalskat (inkl. forbrugsskat) for højere lønnede*, 2005 Sverige Belgien Danmark Ungarn Finland Grækenland Frankrig Norge Italien Portugal Holland Irland Polen Tjekkiet Storbritannien Østrig Slovakiet Tyskland USA Spanien OECD EU15 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Pct. Kilde: Skatteministeriet 2007 *2/3 over en gennemsnitlig industriarbejderløn i Danmark svarende til en årsløn på ca. 490.000 kr. (2005 niveau).
10 Skat mindsker tilgangen af udenlandsk arbejdskraft Skatteniveauet får mange velkvalificerede udenlandske medarbejdere til at vælge Danmark fra. En undersøgelse foretaget af Oxford Research viser, at mindre end 10 pct. af de udenlandske videnarbejdere er tilfredse med niveauet for indkomstskatten i Danmark, og det gør Danmark til et uattraktivt land at slå sig ned i. Den opfattelse deler de danske virksomheder. Halvdelen af de virksomheder, der planlægger at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, angiver, at lavere skat på arbejde vil gøre det lettere at tiltrække kvalificerede medarbejdere fra udlandet. For virksomheder, der har rekrutteret medarbejdere i udlandet, er tallet helt oppe på 70 pct. Skat skader Danmarks Image Andel som er tilfreds eller meget tilfreds (pct.) Lavt omfang af offentligt bureaukrati 44 Lave kulturelle barrierer 38 Åben og inviterende befolkning 33 Lav indkomstskat 9 Anm.: Undersøgelsen omfatter 401 udenlandske videnarbejdere i Danmark Kilde: Oxford Research A/S, 2006 De danske indkomstskatter reducerer virksomheders rekrutteringsgrundlag Virksomheder der har rekrutteret medarbejdere uden for landets grænser Virksomheder som planlægger at rekruttere medarbejdere uden for landets grænser Vil lavere skatter på arbejdsindkomst gøre det lettere at tiltrække kvalificerede medarbejdere fra udlandet (pct.) 0 20 40 60 80 100 I høj eller nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Kilde: DI survey blandt 606 medlemsvirksomheder. Undersøgelsen er gennemført for DI af Epinion juli 2006
Skat skaber hjerneflugt 11 Nettoudflytningen er frem til i dag på mere end 14.000 højtuddannede danskere. Det betyder et stort tab af viden og kompetencer. I 2006 flyttede civiløkonomer og ingeniører otte gange så hyppigt til udlandet som medlemmerne af 3F. 70 pct. af dem, der ikke vil tilbage til Danmark, angiver det høje skatteniveau som årsag til, at de vil blive i udlandet. Det viser DI s nye Udlandsdanskerundersøgelse. DI har spurgt udenlandsdanskerne om deres motiver for udflytning. 6 ud af 10 udflyttere peger på, at skatten er for høj i Danmark. Jeg har lyst til at prøve at bo i et andet land Jeg vil styrke mine karrieremuligheder Skatte- og afgiftstrykket er lavere i udlandet Kulturen/de fysiske rammer er bedre i udlandet Familiære årsager Mulighed for højere løn i udlandet Min partner har fået arbejde/vil arbejde i udlandet Hvorfor tager danskerne ud? Min virksomhed har tilbudt udstationering Mere attraktivt forskningsmiljø i udlandet Mere attraktivt miljø for iværksættere i udlandet Bedre offentlig service i udlandet 0 20 40 60 80 100 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Pct. Udlandsdanskerne er spurgt om, hvilke faktorer der har haft betydning for deres beslutning om at tage til udlandet for at arbejde. Kilde: DI s Udenlandsdansker undersøgelse, foreløbigt resultat på baggrund af 578 besvarelser, aug. 2007
SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om erhvervspolitiske emner. Vær med i debatten på opinion.di.dk DANSK INDUSTRI H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 3300 di@di.dk www.di.dk "Vi vil fastholde skattestoppet, og jeg vil fortsætte arbejdet med at skabe råderum til en ny runde reelle skattelettelser på arbejdsindkomst." Skatteminister Kristian Jensen, Venstre "Vores analyser viser, at lempelser i topskatten i størrelsesordnen 3 til 5 procentpoint har gode chancer for at være fuldstændig selvfinansierende." Professor Claus Thustrup Kreiner, Københavns Universitet "Hvis politikerne vil, kan de sagtens afskaffe top- og mellemskatten. De giver nogle forholdsvis få indtægter i forhold til de negative effekter, de giver." Chefanalytiker Steen Bocian, Danske Bank "Mere velfærd kommer fremover på grund af ikke på trods af lavere marginalskatter." Vicedirektør Tine Roed, Dansk Industri "I dag sætter topskatten ind relativt tidligt. Mange lønmodtagere betaler den. Derfor er de fordelingsmæssige effekter bedre ved at hæve grænsen for topskat frem for at sænke satsen." Direktør Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Læs mere og få mere information på: www.letskatten.dk Tryk: Kailow 5000.8.07