Læsepolitik for Christianshavns skole



Relaterede dokumenter
Læsepolitik for Christianshavns skole

Handleplan for læsning

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Allerslev Skoles læsepolitik

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Læsehandleplan 2011 / 2012

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsepolitik for Snedsted Skole

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Læsepolitik og handleplan

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læse-skrivehandleplan

Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Læsebånd Friskolen Østerlund

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Læsepolitik for Ullerødskolen

Læsevejlederens funktioner

Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Handleplan for læsning

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, klasse

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder

Handleplan for læsning

Egtved Skoles læsepolitik

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

Projekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Læsepolitik Skolen på Duevej

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Handleplan for læsning

Lolland Kommunes læsestrategi

D A N S K. Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende.

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Læsehandlingsplan. Formål

Handleplan for læsning

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Aars Skoles læsepolitik

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Fra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for klasse. Formålet med læsestrategien

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Plan for dansk klasse Det talte sprog

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag.

Handleplan for læsning Virring Skole

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( kl)

+Læsehandleplan Sortedamskolen

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Indholdsfortegnelse Ulfborg Skole side 1 Den kommunale handleplan for sprog og læsning side 2 Handleplan for sprog og læsning på Ulfborg Skole side 3

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Læsepolitik på Damagerskolen

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra klasse

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Bedsted skoles læsepolitik [Skriv dokumentets undertitel]

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Transkript:

Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse, da det er i forståelsen, anvendelsen og refleksionen af den skrevne tekst, man kan nå sine mål og udvikle sin viden og sit potentiale. Afkodning x forståelse = læsning! Målsætning for læseundervisningen: At eleverne efter 2. klasse: Umiddelbart genkender alle bogstaver i form og lyd Er i stand til at sætte lydene sammen, så de danner ord Har kendskab til, at bogstaver danner ord, ord danner sætninger og sætninger er meningsgivende Har redskaber til at læse svære lydrette ord Kender forskel på simpel skøn- og faglitteratur Kan læse ukendte lette og lydrette tekster uden hjælp Kan genfortælle handlingen i en tekst At eleverne efter 4. klasse: Læser aldersvarende skønlitteratur sikkert og med god forståelse Kan læse faglitteratur for aldersgruppen, og kender til registre og tekstbokse Kender til oversigtslæsning og punktlæsning Kan referere hovedtrækkene i en læst tekst 1

At eleverne efter 6.klasse: Skønlitteratur Har en læsehastighed på ca. 220 ord i minuttet Kender forskel på referat og resumé Kan oversigtslæse, punktlæse og nærlæse Kan læse lette norske og svenske tekster Kan genrebestemme forskellige typer skønlitteratur Kan analysere og fortolke aldersvarende litteratur Faglitteratur Har en læsehastighed på ca.160 ord i minuttet Forstår at finde oplysninger udfra brug af register og index Forstår at bruge oplysninger i tekstbokse og billedtekster til hjælp for læseforståelsen Kan gengive hovedtrækkene i en fagtekst Kan gennemskue afsender > modtagerforhold Kender forskel på forskellige typer tekster inden for genren At eleverne efter 9.klasse: Skønlitteratur Selvstændigt kan veksle mellem oversigtslæsning, punktlæsning og nærlæsning udfra læseformålet Tilpasser læsehastigheden efter læseformålet Har opnået en læsehastighed på Nærlæsning: 250 ord / min. Oversigtslæsning: 430 ord / min. Punktlæsning: 570 ord / min. Faglitteratur Læser sikkert og med god forståelse Har en læsehastighed på ca.180 ord i minuttet Forstår at finde oplysninger udfra brug af register og index Forstår at bruge oplysninger i tekstbokse og billedtekster til hjælp for læseforståelsen 2

Kan analysere, fortolke, vurdere og perspektivere alderssvarende litteratur Kan genrebestemme forskellige typer skønlitteratur fra forskellige tidsperioder Kan læse alderssvarende norske og svenske tekster Kan gengive hovedtrækkene i en fagtekst Kan gennemskue afsender > modtagerforhold Kender forskel på forskellige typer tekster inden for genren Vi vil gennem læseoplevelser give eleverne lyst til at læse og skrive. (KKL) 1 Vi vil give eleverne gode læse- og skrivefærdigheder. Vi vil arbejde for, at alle vores elever kan læse i begyndelsen af 3. klasse. (KKL) Vi vil lære vores elever at anvende forskellige hensigtsmæssige læsestrategier. Vi vil arbejde for, at vores elever opnår gode og inspirerende læsevaner. Vi vil styrke læsningen i og på tværs af fagene, især på mellemtrin og i overbygningen. (KKL) Vi vil undervise vores elever i at opnå en hensigtsmæssig og god læsehastighed. (KKL) Vi vil arbejde for at mindske forskellen på læseresultater på dansk for danske og tosprogede elever det er derfor vigtigt at Læreren får kendskab til de tosprogede elevers forudsætninger mhp sproglig og læsemæssig kompetence, om eleverne er sprogligt og forståelsesmæssigt i stand til at følge klassens undervisning Være opmærksom på den enkelte elevs motivation Anvende forforståelse kontinuerligt. Hertil er fokus på billeder, nøgleord, overskrifter mm en god hjælp Eleven vænner sig til arbejdsmetoder, der sætter fokus på huller i eget ordforråd, og f.eks arbejder med dette ved at lave egen ordbog 1 Københavns kommunes læsepolitik 3

Forudsætningen for, at vi opnår målsætningen bygger på lærernes indsigt og indsats i læseundervisningen. Indsigt i elevernes læseudvikling gennem læreriagttagelse, evaluering, testning og evt. portefølje. Indsats gennem tolkning af evalueringen samt målsætning og handleplaner. Tiltag for opnåelse af målsætningen: For at opnå indsigt i elevernes læseudvikling vil vi teste klasserne udfra følgende model: Bhv. Kl: KTI november DLB april kun på udvalgte elever IL-basis, opgavesæt 1-8 /juni 1. klasse: IL-basis, opgavesæt 9-14 august OS64 Mini-sl1 2. klasse: OS120 november OS120* (udvalgte elever) Mini-sl 2* 3. klasse: SL60 november SL60 (udvalgte elever) 4. klasse: SL40 november SL40* (udvalgte elever) 5. klasse: LÆS5 februar 6. klasse: TL1* september 7. klasse: TL2 september M3:???? 8. klasse: TL3* september 9. klasse: TL4 september 4

Det understreges, at testningen blot udgør en del af indsigten i elevernes læseudvikling. Lærernes iagttagelser og evalueringer er byggestenene i den videre indsats for elevernes læsning, og tests bruges som sikkerhedsnet og øjenåbner for den interne evaluering. (Bortset fra Københavns kommunes pisa-testning). Tests gennemføres og rettes af klassens dansklærer, og de registreres af skolens læsevejleder og evalueres i samarbejde med skolens læsevejleder For at sikre en opnåelse af de beskrevne mål, vil vi på Christianshavns Skole: 1. Screene tosprogede elever i 1., 4. og 7. klasse. Arbejdet igangsættes og evalueres af sprogcenteret og gennemføres af dansklæreren. Screening for tosprogede elever i 1. klasse startes i januar, og screening af tosprogede elever i 4. og 7. klasse starter i foråret. 2. Mødes i klasse- eller årgangsteams efter fagfordelingen og planlægge implementering af faglig læsning samt undervisning i forskellige læseteknikker. Gældende gennem hele skoleforløbet. 3. Gennemføre læsebånd en måned hvert år, hvor alle elever læser dagligt i et nærmere angivet tidsrum 4. Afholde læsedage i de enkelte klasser 5. Afholde årlige klasse-læsekonferencer mellem dansklærer, læsevejleder og ledelse 6. Afholde brobygningsmøder, hvor de enkelte elevers læsestandpunkt og prøveresultat overdrages fra den lærer der afgiver klassen til den der overtager. 5