PRINCIPPER FOR GJELLERUPSKOLEN Definition af et princip Et princip er en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Princippet skal være formuleret så konkret, at der ikke er tvivl om hensigten. Et godt princip er kortfattet og kontant formuleret. Et princip må ikke formuleres som et diktat. Skolelederen skal have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis. Rev. 12. nov. 2014 Indeholder principper for Ansættelse af personale Undervisningens organisering Skole/hjemsamarbejdet Klassedannelse. Lejrskoler/ekskursioner Skolerejser Forældrebesøg i undervisningen Kontakt til medarbejdere på skolen Understøttende undervisning Vikardækning
Princip for ansættelse af personale Fast personale og årsvikarer Der skal ansættes kvalificeret personale, der passer ind i Gjellerupskolens kultur og øvrige personalesammensætning. I forbindelse med skoleårets planlægning i foråret følges den fælleskommunale plan for ansættelser. På andre tidspunkter udarbejder ledelsen en plan for opslag af en stilling på Gjellerupskolen. Ud fra den ønskede profil udvælger ledelsen et antal ansøgere til samtale. Skolebestyrelsen vælger to repræsentanter, der sidder med under samtalerne. Disse to bestyrelsesrepræsentanter udtaler sig på vegne af hele bestyrelsen. I særlige tilfælde (f.eks. på grund af tidspres) kan en samtale gennemføres uden repræsentanter fra bestyrelsen. Ledelsen skal dog altid forsøge at indkalde to medlemmer af bestyrelsen. Såfremt en samtale gennemføres uden bestyrelsens deltagelse, skal dette aftales med formanden eller næstformanden. Ansættelsesudvalget består dermed af: Ledere, medarbejderrepræsentant(er) og to medlemmer af skolebestyrelsen. Løst ansat personale i kortere perioder Ledelsen står for ansættelse af løst personale for perioder på mindre end et år herunder personale i diverse tilskudsordninger. Personalet skal være kvalificeret til at varetage den arbejdsopgave, de er tiltænkt at udføre. Ansættelse af ledere Ved ansættelse af ledere nedsættes et ad hocudvalg i samarbejde med skolechefen og HR-afdelingen. Skolebestyrelsen skal være en del af det forberedende arbejde. Ved samtalen er hele bestyrelsen inviteret til at medvirke. Vedtaget i skolebestyrelsen, 8. jan 2015
Princip for undervisningens organisering Princippet skal understøtte skolens værdigrundlag Selvværd og fællesskab. Mål Undervisningen skal organiseres, så den understøtter alle elever i deres udvikling og læring i skolen. Organisering af undervisningen Eleverne er som udgangspunkt organiseret i klasser baseret på årgange. Disse klassedannelser kan være dynamiske, så eleverne skifter klasse inden for årgangene. Elever kan organiseres i større eller mindre grupper i tidsbegrænsede perioder for at understøtte særlige behov. Timefordelingsplanen udarbejdes, så eleverne får opfyldt kravene til minimumstimetal og tilstedeværelse på skolen. Fagfordeling Ledelsen skal i samarbejde med medarbejderne lave en fagfordeling, der giver de bedst mulige pædagogiske/didaktiske forhold for eleverne. Der skal i den forbindelse tages hensyn til: linjefagskompetence personlige kompetencer erfaring sammensætning af medarbejdernes køn på årgangen/i afdelingen Lektier/hjemmearbejde Eleverne skal så vidt muligt have mulighed for at afvikle deres lektier i studietiden. Det forventes dog at forældre og elever læser sammen derhjemme i forbindelse med begynderlæsning. Arbejdet med større afleveringsopgaver, læsning af romaner mv. kan/skal også delvist foregå uden for skoletiden. Den supplerende undervisning Supplerende undervisning fordeles kvartalsvis af skolens styrkecenter og kan benyttes til hold- eller eneundervisning. Skolens styrkecenter består af ressourcepersoner, som kan varetage vejledning samt undervisning i forhold til supplerende undervisning. Vedtaget i skolebestyrelsen, feb. 2015
Princip for skole/hjemsamarbejdet Mål Både elev, forældre og lærere oplever en ligeværdig dialog til gavn for den enkelte elev og klassens trivsel. Der er et forpligtende ligeværdigt samarbejde mellem hjem og skole, der tager hensyn til parternes forskellige forudsætninger og fælles forventninger. Der er respekt omkring lærernes og forældrenes roller. Indskrivningen Indskrivningen foregår skriftligt i december. Inden indskrivningen afholdes et fyraftensmøde på institutionerne med deltagelse af institutionerne, børnehaveklasse-lærerne og skolestartsforældrene. Inden skolestart i august måned inviteres der til et forældremøde i marts/april, hvor temaet er det forestående samarbejde mellem skole og hjem samt en kort orientering om skolestarten. I maj måned inviteres forældre og børn til en "social" aften, hvor skolen vises frem, og der gives en række praktiske oplysninger. I juni måned inviteres børnene sammen med pædagoger fra deres institution på en besøgsformiddag på skolen. Her deltager forældrene ikke. 0. klasse Der bør afholdes to forældremøder (gruppe). Det første ordinære forældremøde afholdes tidligt i skoleforløbet. Der bør afholdes to skole/hjemsamtaler (individuelle). Ved den første skole/hjemsamtale deltager stuepædagogen fra barnets institution - barnet deltager først ved samtale nr. 2, som ligger i foråret. Det anbefales, at der afholdes 1-2 forældresamarbejdsmøder (gruppe). 1. klasse Der afholdes min. 1 skole/hjemsamtale (individuel). Der afholdes min. 1 ordinært forældremøde (gruppe). Se afsnittet Forældresamarbejdsmøder i 0. klasse og 1. klasse. Der afholdes min. 1 forældresamarbejdsmøde (gruppe). Forældresamarbejdsmøder i 0. klasse og 1. klasse Det første forældresamarbejdsmøde for 0. klasse afholdes efter klassedannelsen. Det andet møde evt. først efter jul. Møderne afvikles af børnehaveklasselederne. I 1. klasse afholdes ét møde. Målet med disse samarbejdsmøder er at: forældre/forældre og lærere/forældre lærer hinanden at kende. give deltagerne mere indsigt i børns adfærd og udvikling. blive opmærksom på de ressourcer, der findes hos forældre og lærere. klarlægge fælles mål og hensigter i samarbejdet omkring børnene.
gøre forældre og lærere bedre i stand til at værdsætte positive sider hos hinanden. gøre forældre og lærere bedre i stand til at tale sammen. skabe et miljø omkring klassen, så forældre og lærere tør udtrykke deres eventuelle ængstelse, ønsker, håb og forventninger til børnenes skolegang. skabe FÆLLES ansvarlighed. gøre skolegangen til en god oplevelse for vore børn. Forældremøder resten af skoleforløbet, 2. 9. klasse Målet er, at der er etableret et godt samarbejde forældrene imellem og med lærerne efter forældresamarbejdsmøderne. Det er herefter op til lærere/forældreråd i de enkelte klasser selv at afgøre, hvilke arrangementer der skal afholdes af social karakter. Minimum hvert år afholdes en skole/hjemsamtale (individuel), et socialt arrangement og minimum et forældremøde (gruppe). Fast punkt på forældremøderne er klassens trivsel. Skolehjemsamtaler, 2. 9. klasse Forældre indbydes til mindst én forældresamtale om året. Lærerteamet vurderer, hvornår på året samtalen/samtalerne skal finde sted. Relevante lærere deltager i samtalen. Forældre kan desuden bede om en skole/hjemsamtale, hvis de ønsker en drøftelse af elevens skolegang. For at få en kvalificeret samtale, skal både forældre og lærere være godt forberedte, så der opstår en fælles forståelse af status og fremtidige mål. Rev. maj 2014 I øvrigt I forbindelse med første ordinære forældremøde i 0. klasse skal der vælges et forældreråd. Forældrerådet bevares op igennem hele skoleperioden. Forældrerådets største opgave er at få det sociale netværk blandt forældrene til at fungerer optimalt. Jo bedre forældrene fungerer/taler sammen i de enkelte klasser, jo bedre netværk vil der blive omkring børnene gennem hele skoleperioden.
Princip for klassedannelse Mål for klassedannelse At organisere eleverne i klasser, der danner grundlag for bedst mulig faglig og social læring. Opstart i 0. klasse Pædagoger fra daginstitutioner sammensætter sammen med børnehaveklasselederne 0. klasserne. Klasserne bekendtgøres op til sommerferien. I perioden frem til jul vurderer børnehaveklasselederne i samarbejde med ledelsen, om der skal flyttes enkeltelever mellem klasserne. Denne vurdering sker ud fra en helhedsbetragtning på klasserne med fokus på læringsmiljøet, trivslen og samarbejdsmulighederne. Afdelingsskifte mellem indskoling og mellemtrin Ved afdelingsskifte fra 3. til 4. klasse vurderes det, om en nydannelse af klasserne vil have en positiv effekt på læringsmiljøet i årgangens klasser eller for en enkelt klasse. Skal der foretages en nydannelse af klasserne, sker det i samarbejde mellem tidligere og kommende klasselærere samt ledelsen. Eventuelle nye klasser dannes senest en uge før sommerferien. Afdelingsskifte mellem mellemtrin og overbygning Ved afdelingsskifte fra 6. til 7. klasse sker der altid en ny opdeling af eleverne, idet de tilknyttes dynamiske stamhold. Efter en periode i 7. klasse tilknyttes eleverne en fast klasse dog stadig med mulighed for ændringer. Procedure for nye klassedannelser ved ændring i elevtal Ledelsen orienterer forældrene om hvorfor, hvordan og hvornår sammenlægningen vil foregå. Eleverne ønsker tre kammerater, som de gerne vil gå i klasse med. Vi kan ikke opfylde alle ønsker men mindst et. Lærerne sammensætter de nye klasser i samarbejde med ledelsen. Ledelsen sender fortegnelserne over de nye klassesammensætninger til hjemmene. Lærerne tager initiativ til et møde med forældrene i de nye klasser hurtigst muligt efter klassesammensætningen. Ved klassedannelse tilstræbes følgende (ikke prioriteret rækkefølge): Et ligeligt antal i hver klasse. En ligelig fordeling af drenge og piger. Hensyntagen til faglige og adfærdsmæssige forhold. Hensigtsmæssig fordeling af 2-sprogede. Hensyntagen til børnenes indbyrdes relationer. Det understreges, at det er ledelsen, der har det endelige ansvar for fordelingen af elever i de enkelte klasser. Vedtaget i skolebestyrelsen, oktober 2015
Princip for lejrskoler/ekskursioner Mål Alle elever vil løbende igennem deres skoleforløb deltage i arrangementer, der supplerer den daglige undervisning. Arrangementerne foregår på og uden for skolen og kan have fokus på både den personlige og den faglige udvikling. Målet med oplevelserne og deres indhold er, at eleverne får et styrket fællesskab samt et øget selvværd. Lejrskoler/ekskursioner En lejrskole/ekskursion er en del af den daglige undervisning og som sådan et integreret led i den samlede løbende undervisning, hvor forberedelse og opfølgning kan foregå i undervisningstiden. Der er således mødepligt for eleverne. I indskolingen er der en lejrskole med et naturfagligt islæt. På mellemtrinnet er der en lejrskole med udgangspunkt i de naturfaglige og/eller de praktisk/musiske fag. I udskolingen er der en lejrskole med et kulturelt indhold og gerne med en international orientering. Specialklasserne kan tage på lejrskole hvert 3. år, hvis det giver mening i forhold til elevsammensætningen. Finansiering af lejrskoler/ekskursioner Udgifterne ved ekskursioner og lejrskoler dækkes af skolens budget undtagen udgifter til forplejning, hvor der er tale om hel eller delvis forældrebetaling. Forældrebetalingen kan ske via af en af følgende muligheder: Forældrene bliver bedt om at sørge for mad og drikke til turen. Forældrene opkræves et beløb, svarende til udgifterne til forplejning. Beløbet til forplejning udmeldes hvert år af skoleforvaltningen. En kombination af ovennævnte muligheder. Vedtaget i skolebestyrelsen, 15. juni 2015
Princip for skolerejser I modsætning til lejrskoler er formålet med en skolerejse ikke undervisning i et emne eller lignende som led i den daglige undervisning. Formålet er i stedet at skabe et supplement til den daglige undervisning af mere samværs- og oplevelsesmæssig karakter. Skolerejser er dermed et skolebaseret supplement/alternativ til den almindelige undervisning. Det indebærer, at formålet med rejsen skal ligge inden for folkeskolelovens formål og rammer uden at være en integreret del af den klasse- eller holdbaserede undervisning. Elevernes deltagelse må ikke være en nødvendig forudsætning for at kunne følge klassens eller holdets undervisning, og de elever, der ikke deltager, vil derfor ikke miste noget i undervisningsmæssig henseende. Hvis der er objektive resultater af en skolerejse som f.eks. fotos, souvenirs eller andet, der kan inddrages i undervisningen, er der naturligvis intet til hinder herfor, når blot det kan ske under hensyntagen til eventuelle elever, der ikke har været med på rejsen. Det er frivilligt for eleverne at deltage i disse rejser, men alle elever, som rejsen retter sig imod, har ret til at deltage, uanset om eleven eller dennes forældre har medvirket til at dække de udgifter, der ikke dækkes af kommunale midler. Eksempel 7., 8., eller 9. klasse tager til udlandet i en uge på f. eks. overlevelsestur eller på storbybesøg. Disse ture har til formål at øge den mellemfolkelige forståelse gennem kendskab til fremmede kulturer og sprog, at afprøve egne grænser mv. Det er skolens holdning, at eleverne skal indgå i aktiviteter, der tjener penge til skolerejsen. Målet er, at eleverne skal opleve, at de selv skal yde noget. Skolen ønsker ikke, at der skal være forskel på klassernes aktiviteter på en årgang, så der arrangeres ikke ture, hvis ikke alle årgangens klasser skal på tur. Der skal være konsensus blandt årgangens forældre ud fra de demokratiske spilleregler (flertallet af forældrene skal bakke op). Man kan ikke betale til enkelte elever, kun til hele klassen. Ingen elever kan udelukkes pga. manglende bidrag til fællesskabet. Der skal udarbejdes et budget og regnskab for hele klassen, og det må ikke være synligt, hvem der har bidraget. I et skoleforløb må der maksimalt arrangeres to ture, der er sponsoreret af forældrene. Forældrene skal søge skolebestyrelsen om lov til at afvikle en skolerejse. Det er forældrene på årgangen, der tager initiativ, samler ind, laver budget og regnskab, i og med de skal søge skolebestyrelsen om lov til at afvikle en skolerejse. Vedtaget i skolebestyrelsen, 15. juni 2015
Princip for forældrebesøg i undervisningen På Gjellerupskolen betragter vi forældrene som en resurse og forældrene er velkomme til at deltage i undervisningen. Det er imidlertid ikke alle situationer, hvor det er hensigtsmæssigt med forældrebesøg. Hvis der arbejdes intenst med klassens sociale klima eller arbejdsvaner, kan det distrahere både elever og lærere, at have besøg. Der kan også være emner, der lægger op til fortrolighed og indeholder følelsesprægede samtaler, i sådanne timer vil det være ødelæggende for udbyttet af timen, at der er forældre tilstede. Endelig kan nye lærere have brug for, at lære klassen at kende i ro og mag. Vi opfordrer derfor alle forældre til at afklare det hensigtsmæssige i et besøg og respektere det, hvis en lærer giver udtryk for, at det ikke er et godt tidspunkt at komme på besøg. Rev. okt. 2013 Princip for kontakt til medarbejdere på skolen Al henvendelse til skolens medarbejdere foregår i gennem skolens meddelelsessystem/ mail eller på arbejdsstedets telefon. Forældre kan forvente, at der bliver reageret på en henvendelse inden for to skoledage. Rev. okt. 2013 Princip for understøttende undervisning Den understøttende undervisning skal understøtte den enkelte elevs læringsmål og dermed understøtte de faglige og trivselsmæssige mål, som skolen er forpligtiget på. Dermed kan understøttende undervisning indeholde aktiviteter, hvor elever træner faglige områder, arbejder med trivsel eller laver bevægelsesaktiviteter. Den understøttende undervisning kan forestås af medarbejdere eller samarbejdspartnere, som skolens ledelse skønner har de relevante kompetencer. Medarbejdere, der varetager den understøttende undervisning, har ikke ansvaret for folkeskolens faglige mål det har alene faglærerne. Rev. 12. nov. 2014
Principper for vikardækning Den tildelte vikarressource skal anvendes således, at der bliver taget størst mulig pædagogisk hensyn. De yngste årgange (0. 3. årgange) må ikke overlades til tilsyn. De ældste elever (5. 9. klasse) kan gives fri i dagens sidste lektioner. 5 klasse dog kun i studietid. 6. 9. klasse kan endvidere i pressede vikarsituationer gives fri i dagens første lektioner. Sker aflysningen samme dag varsles eleverne gennem Skoleintra eller gennem sms-kæde. Som udgangspunkt aflyses frivillig musik altid ved lærerens fravær. I pressede situationer kan flg. muligheder også komme i brug: Lærere kan blive pålagt tilsyn med 1 eller flere klasser. Delehold kan slås sammen. Støtte og ressourcelærere kan omlægges til vikar. Det tilstræbes, at enkelte klasser ikke rammes unødig hårdt i forbindelse med aflysninger af undervisningen. Under omstændigheder med ekstraordinær stor uplanlagt fravær, kan der ses bort fra ovenstående principper. Vedtaget i skolebestyrelsen, oktober 2017