Social, Job & Sundhed Sagsnr. 311100 Brevid. 2947117 Ref. BML Dir. tlf. 4631 7982 betinaml@roskilde.dk NOTAT: Jobcenter Roskildes indsats overfor jobparate kontanthjælpsmodtagere 18. september Baggrund Udvalget har bedt forvaltningen om at redegøre for indsatsen over for de jobparate kontanthjælpsmodtagere, med et særligt fokus på den aktive indsats. Når en borger bliver ledig Når en ikke forsikret borger i Roskilde Kommune melder sig ledig, bookes borgeren til en visitationssamtale hos den først ledige jobrådgiver i Job & Kompetencer. Rådgiverne på kontanthjælpsområdet har fast reserveret tid i deres kalender til disse visitationssamtaler. Ved visitationssamtalen vurderes det, om borgeren er jobparat eller aktivitetsparat. I udgangspunktet vurderes borgeren jobparat, medmindre der foreligger dokumentation for, at borgeren har andre problemer end ledighed, der berettiger en vurdering som aktivitetsparat. Der er aktuelt 240 jobklare kontanthjælpsmodtagere i Roskilde kommune (pr. 21. september ). I forbindelse med første visitationssamtale orienteres den jobparate ledige borger om, at vedkommende er visiteret til aktivering i Job & Nytte. Job & Nytte Job & Nytte varetager den aktive indsats over for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Ligeledes varetager Job & Nytte en del af den aktive indsats over for forsikrede ledige. Job & Nytte har 5 ansatte. 1 leder, der til dels står for den daglige drift og dels fungerer som virksomhedskonsulent 2 virksomhedskonsulenter 1 holdleder for borgere i nytteindsats 1 administrativ medarbejder (10 timer om ugen) Job & Nytte har til formål at være et straksaktiveringstilbud, der dels afklarer borgerens kompetencer og dels arbejder med borgerens motivation og tro på sig selv i forhold til at komme i ordinær beskæftigelse. Sagt på en lidt anden måde arbejder Job & Nytte dels med en motivationseffekt og en programeffekt. Boks 1 Motivations- og programeffekt Motivationseffekten fremkommer ved, at lediges udsigt til at skulle deltage i aktive tilbud motiverer ledige til at finde beskæftigelse inden eller umiddelbart som den aktive indsats påbegyndes. Programeffekten fremkommer ved, at ledige under og efter et aktivt forløb har opnået nye kompetencer, færdigheder, kvalifikationer mv., der gør dem bedre rustet til at finde job.
Side2/6 Indsatsen baserer sig på en kombination af individuel rådgivning, holdbaseret undervisning og en tidlig, virksomhedsrettet indsats, hvor der arbejdes med match mellem arbejdsmarkedets behov og den lediges ressourcer og kompetencer. Derudover arbejdes der med borgerens motivation for at søge job gennem aktivering i nytteindsats. Grundlæggende bygger strategien på et todelt forløb, som beskrives nærmere nedenfor. 2-ugers individuelt virksomhedsrettet forløb Alle jobparate kontanthjælpsmodtagere starter deres aktivering i Job & Nytte med et 2-ugers jobfokuseret vejlednings- og virksomhedsrettet forløb, der er individuelt tilrettelagt efter borgernes kompetencer og beskæftigelsesmål. Borgerne skal fysisk møde op hos Job & Nytte hver mandag til fredag mellem kl. 8-15. Under forløbet giver virksomhedskonsulenterne i Job & Nytte borgerne en håndholdt indsats med afholdelse af individuelle samtaler, hvor fokus er på den personlige jobformidling. Fx kan virksomhedskonsulenterne hjælpe borgerne med at kontakte relevante virksomheder med henblik på virksomhedspraktik. Det håndholdte virksomhedsrettede forløb har til formål at styrke, professionalisere og målrette borgernes jobsøgningskompetencer, så der skabes det rette match. Mange borgere har ikke søgt job længe og er i tvivl om, hvordan de mest hensigtsmæssigt griber det an. Forløbet arbejder således med at etablere en programeffekt, som gør de ledige bedre rustet til at finde job. Det er forvaltningens erfaring, at denne tilgang har større effekt end aktivering i nyttejob og er en kortere vej tilbage til arbejdsmarkedet. Og vi kan se, at i, hvor Job & Nytte primært bestod af en nytteindsats, var der 136 gentilmeldte forløb. I har der år til dato været 35 gentilmeldte forløb. Nytteindsats Hvis borgerne ikke er kommet i enten ordinært job, løntilskud eller virksomhedspraktik efter det virksomhedsrettede forløb, overgår borgerne til et 13 ugers forløb i nytteindsats hos Job & Nytte. Hvis det første forløb på 2+13 uger i Job & Nytte ikke resulterer i job, visiteres borgeren i et nyt nytteindsatsforløb hos Job og Nytte, udenom det 2-ugers individuelle virksomhedsrettede forløb. Fravær Uanset hvilket aktiveringsforløb borgeren er i hos Job & Nytte, bliver borgerens fravær registreret af medarbejderne. Hvis borgeren har fravær uden gyldig grund eller udebliver, kontaktes rådighedsteamet i jobcentret, som partshører og indstiller borgeren til sanktion. Rådighedsafklarende forløb Ved specielle sager, hvor der er stillet tvivl om borgerens rådighed, fungerer Job & Nytte også som et rådighedsafklarende tilbud. Borgeren bliver i disse tilfælde visiteret direkte til et forløb i nytteindsats. Visitation sker fra dag til dag. En sammenligning af aktivering og resultater I nedenstående figurer er Roskildes indsats og resultater på det jobklare kontanthjælpsområde sammenlignet med landet og klyngen. Endvidere er der sammenlignet med Greve, som dels ligger i Roskildes kontanthjælpsklynge, dels har en relativ offensiv strategi for straksaktivering af jobklare ledige.
Side3/6 Figur 1 nedenfor viser andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere som andel af alle borgere i Roskilde sammenlignet med landet og klyngen, ligesom der er sammenlignet med Greve. Figuren viser, at Roskilde i hele perioden ligger på niveau med klyngen og bedre end landsgennemsnittet. Figur 1 Figur 2 nedenfor viser, at Roskilde generelt fra oktober og frem har en højere aktiveringsgrad for målgruppen sammenlignet med hele landet og med klyngen. Figuren viser imidlertid også nogle ret markante udsving hen over perioden. Endelig viser figuren, at Greve konsistent har en højere aktiveringsgrad end Roskilde, klyngen og hele landet. Figur 2 45,0 Aktiveringsgrad for jobparate kontanthjælpsmodtagere 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 Hele landet Greve Roskilde gns klyngen 10,0 5,0 0,0 Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Kilde: Jobindsats.dk
Side4/6 Vendes blikket mod udviklngen i langtidsledigheden, viser nedenstående figur 3, at Roskilde har oplevet et væsentigt dyk i antallet af langtidsledige jobklare kontanthjælpsmodtagere, hvilket er en tendens, der går imod resten klyngen, som har set en stigning. Også Greve har oplevet en stigning fra juli til december, men har i fået vendt udviklingen og ligger på niveau eller lidt under Roskilde aktuelt. Figur 3 0,45% Langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere som andel af befolkningen 0,40% 0,35% 0,30% 0,25% 0,20% 0,15% 0,10% 0,05% 0,00% Roskilde - kont.hj.modt. Klyngegns.- kont.hj.modt. Greve - kont.hj.modt. Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj En kurve, der viser den andel af de ledige, der stadig er ledige x uger efter forløbsstart kaldes en overlevelseskurve. Succeskriteriet er, at ydelselsesforløbet er kortest muligt, hvilket oversat til kurven indebærer en så stejl nedadgående kurve som muligt. Figur 4 nedenfor viser, hvor mange af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, som påbegyndte deres forløb i 3. kvartal, der er tilbage 4-39 uger senere. Her kan man se, at Roskilde Kommune er hurtigst til at få nedbragt ledigheden, særligt i de første 13 uger, mens Roskilde i hele perioden på 39 uger har bedre resultater end klyngen, hele landet og Greve Kommune. Tallene varierer lidt på tværs af forskellige kvartaler. Roskilde skaber ikke konsekvent de bedste resultater i alle kvartalerne, men ligger generelt godt ift. sammenligningsgrundlaget.
Side5/6 Figur 4 Procent 100,0 Andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere, med påbegyndte forløb i 3. kvartal, der stadig* er jobparate kontanthjælpsmodtagere efter x uger. 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Hele landet Greve Roskilde gns klynge 0,0 0 uger 4 uger 8 uger 13 uger 17 uger 21 uger 26 uger 30 uger 34 uger 39 uger Kilde: Jobindsats.dk *Hvis borgerne inden for de 39 uger stopper på kontanthjælp og starter igen tæller borgeren med i de uger, hvor borgeren er jobparate kontanthjælpsmodtager. Hvad gør andre kommuner? Arbejdskontor Øst (en del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) har på forespørgsel udpeget to jobcentre der har haft gode resultater med indsatsen for de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Jobcenter Faxe og Jobcenter Kalundborg. Begge jobcentre har haft fokus på samtalen med borgeren. I Faxe Kommune bruger alle sagsbehandlere metoden: Motivational Interviewing. Metoden giver sagsbehandleren fokus på, at samtalen er et arbejdsredskab, der er jobrettet og skal motivere til forandring. Sagsbehandlerne har også fokus på, at selvbookning af samtaler er en måde at give borgeren ejerskabet af egen sag tilbage og at jobloggen kan bruges aktivt af den ledige og i samtalen med sagsbehandleren, således at det ikke kun er et redskab til kontrol. Endelig sikres der kvalitet og ensretning af samtalerne ved, at lederen med mellemrum deltager i borgersamtaler. I Kalundborg Kommune har der i flere år været fokus på hyppige samtaler gennem lederfokus, styringsredskaber, produktionsplaner og en mulighed for, at borgerne kan komme uanmeldt og få en samtale, hvis sagsbehandleren har tid. Samtalerne er jobrettet og tager udgangspunkt i jobloggen. Derudover aktiverer Jobcenter Kalundborg oftere end loven siger og har en målsætning om, at løbende er 33 % af de jobparate kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsrettet aktivering. Under aktivering har den ledige løbende samtaler med en virksomhedskonsulent. Nedenstående figur 5 viser, hvordan antallet af langtidsledige har udviklet sig i det seneste år. Faxe og Kalundborg kommuner er begge i klynger med større socioøkonomiske udfordringer end Roskilde og Greve Kommuner.
Side6/6 Figur 5 0,70% Langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere som andel af befolkning ml. 18 og 66 år 0,60% 0,50% 0,40% 0,30% 0,20% 0,10% 0,00% Roskilde Gennemsnit klyngen Hele landet Greve Faxe Kalundborg Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger