Randers Kommune. Bilag 1 Benchmarking-analyse af udgiftsniveauet på børn og ungeområdet

Randers Kommune Bilag 1 Benchmarking-analyse af udgiftsniveauet på børn og ungeområdet Juli 2009

Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 DATAGRUNDLAG OG DATAKVALITET... 6 3.1 Økonomidata... 6 3.2 Demografi, udgiftsbehov og indtægtsgrundlag... 7 3.3 Sagsantal... 7 4 ANALYSE... 9 4.1 Udgiftsniveau i forhold til indbyggertal... 9 4.2 Udgiftsniveau i forhold til antal børn og unge... 10 4.3 Antal sager og udgiftsniveau i forhold til antal sager... 12 4.4 Udgifter fordelt på grupperingsniveau... 15 5 SAMMENLIGNINGSKOMMUNER... 18 5.1 Udvælgelse af sammenligningskommunerne... 18 5.2 Beskrivelse af sammenligningskommunerne... 18 6 REGNSKAB 2008... 23 Side 2 af 23

1 Indledning Som del af den samlede analyse af børn- og ungeområdet i Randers Kommune, er det aftalt at BDO Kommunernes Revision A/S (KR) gennemfører en benchmarking-analyse af udgiftsniveauet på området. En komparativ analyse af sammenlignelige kommuners udgiftsniveau giver indsigt i fordelingen af kommunens udgifter på børne- og ungeområdet, herunder udgifterne sat i forhold til omfanget af kommunens børn og unge og antallet af sager på området. Dette kan bl.a. være velegnet til: at skabe overblik over kommunens udgiftsniveau at skabe bevidsthed om egne prioriteringer, og at give indikationer på hvilke områder, der fremadrettet bør belyses nærmere Det skal bemærkes at nøgletallene ikke siger noget om det faglige serviceniveau, og at en kommunes udgiftsniveau ikke udtrykker det samme som kommunens serviceniveau. En komparativ udgiftsanalyse skal derfor betragtes som én ud af flere kilder til en vurdering af kommunens serviceniveau. Af hensyn til også at kunne inddrage resultater fra benchmarkingen i den proces der i øvrigt er gennemført i Randers Kommune, blev det aftalt med Randers Kommune, at benchmarkinganalysen blev opdelt i to faser. En fase som blev baseret på data fra 2007, og en fase som blev baseret på data fra 2008. Afrapporteringen fra første fase (baseret på 2007 data) blev forelagt styregruppen den 3. februar 2009 og resultaterne herfra har kunnet indgå som input i den gennemførte proces. Nærværende rapport udgør afrapporteringen for anden fase, baseret på 2008 data. Side 3 af 23

2 Sammenfatning Sammenfattende viser benchmarkingen af Randers Kommunes aktiviteter og udgifter på område følgende: Overordnet set ligger Randers Kommunes udgiftsniveau på området for børn og unge med særlige behov over gennemsnittet for sammenligningsgruppen. Målt som udgifter pr. 0-18-årig har Randers Kommune det næsthøjeste udgiftsniveau blandt de undersøgte kommuner. I forhold til at vurdere, om de relativt høje udgifter i Randers Kommune primært skyldes antallet af sager eller prisen på de forskellige foranstaltninger er udgiftsdata kombineret med kommunernes sagsstatistik. Resultatet viser at antallet af sager i Randers Kommune på områderne for plejefamilier og opholdssteder (funktion 5.28.20) samt for forebyggende foranstaltninger (funktion 5.28.21) ligger under gennemsnittet for sammenligningsgruppen. Antallet af sager i Randers Kommune på funktion 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge er imidlertid markant højere end i samtlige de øvrige sammenligningskommuner. I forhold til udgifterne pr. foranstaltning viser analysen, at Randers Kommunes nettoudgifter pr. sag i 2008 samlet lå et stykke over den gennemsnitlige udgift pr. sag i sammenligningsgruppen. De relativt høje nettoudgifter pr. sag kan primært henføres til foranstaltningstypen Plejefamilier og opholdsteder for børn og unge, hvor Randers Kommune ligesom Esbjerg og særligt Aalborg ligger et godt stykke over niveauet i de øvrige sammenligningskommuner. Desuden ligger Randers Kommune sammen med Aalborg og til dels Horsens et stykke over gennemsnittet på Forebyggende foranstaltninger for børn og unge. På døgninstitutionsområdet er udgifterne pr. sag lavere end gennemsnittet. I forhold til de enkelte foranstaltninger Inden for området Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge har Randers Kommune - både når der ses på aktiviteter og udgifter - relativ stor vægt på de to klassiske foranstaltningstyper (familiepleje og opholdssteder), mens brugen af foranstaltningen Eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder ligger under gennemsnittet. Side 4 af 23

I forhold til de forebyggende foranstaltninger kan det konstateres, at Randers Kommune har en relativt større andel af sine aktiviteter på foranstaltningen konsulentbistand end gennemsnittet af kommuner, mens familiebehandling mv. anvendes relativt sjældnere i Randers end i de øvrige kommuner. På udgiftssiden afviger Randers Kommunes fordeling ikke væsentligt fra gennemsnittet med andelen af udgifter til familiebehandling mv. (5.21.003) som en markant undtagelse. På døgninstitutionsområdet er aktiviteterne i Randers Kommune større i forhold til personer med sociale adfærdsproblemer end for personer med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. I sammenligning med 2007, synes der at have været en betydelig stigning i nettoudgifterne pr. indbygger i Randers Kommune. Også de øvrige kommuner har oplevet en stigning i udgifter pr. indbygger, men stigningen har ikke generelt været så markant som i Randers. Side 5 af 23

3 Datagrundlag og datakvalitet 3.1 Økonomidata Økonomidata er baseret på kommunernes afsluttede regnskaber for 2008. Afgrænsningen af området er i henhold til kommissoriet for opgaven bestemt til at omfatte følgende områder jf. den autoriserede kontoplan: 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge Disse tre funktioner udgør, med undtagelse af funktion 5.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge, hele hovedfunktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov i den autoriserede kontoplan. Grundlaget for ikke at medtage funktion 5.28.24 i analysen er, at funktion har en relativ marginal betydning - både når der ses på udgifts- og aktivitetsniveau. Det er valget af de autoriserede funktioner uden skelen til hvorvidt funktionerne i de enkelte kommuner eventuelt er opdelt i forskellige politiske og/eller organisatoriske ansvarsområder der gør det muligt at sammenligne data på tværs kommunerne. Til hver af ovenstående funktioner er knyttet et antal grupperinger, som yderligere specificerer en række af funktionens delydelser. På funktion 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge er eksempelvis etableret selvstændige undergrupperinger til foranstaltninger som familiepleje, opholdssteder, kost- og efterskoler mv. Grupperingerne er for de flestes vedkommende autoriserede, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at man fra de centrale myndigheders side ønsker at kunne uddrage specifikke oplysninger fra de kommunale budgetter og regnskaber. En række kommuner, herunder Randers Kommune, anvender imidlertid også en række uautoriserede grupperinger under de forskellige funktioner. For de uautoriserede grupperinger er der ikke samme ensartede regler for anvendelsen, hvorfor sammenligneligheden fra kommune til kommune på de uautoriserede grupperinger er forholdsvis lav. For at sikre et robust grundlag for en komparativ analyse på grupperingsniveau har KR taget hensyn til kommunernes konteringspraksis i udvælgelsen af sammenligningsgruppen, hvilket har medført, at andelen af udgifter konteret på uautoriserede grupperinger i de fem sammenligningskommuner er marginal. Side 6 af 23

Som det vil fremgå nedenfor, har Randers Kommune i 2008 placeret en række udgifter på såkaldte uautoriserede grupperinger. I relation hertil skal bemærkes, at der i tallene for Randers Kommune delvist er korrigeret herfor, idet Randers Kommune særskilt har taget stilling til og omfordelt en række af de beløb, der i det officielle regnskab er placeret på uautoriserede grupperinger. Omfordelingen medvirker til at skabe et klarere billede af hvilke foranstaltningstyper, der er de mest udgiftstunge i Randers Kommune. Alle øvrige udgiftsdata, der anvendes i denne delopgave, er baseret på data om offentlige finanser, som de foreligger på Statistikbankens hjemmeside, og er således baseret på kommunernes egne indberetninger til Danmarks Statistik. KR har valgt at definere en kommunes udgiftsniveau som nettoudgifterne til driften af et område fraregnet alt statslig refusion, der evt. forekommer på området. Således udtrykker det målte udgiftsniveau den nettoudgift, som kommunen i sidste ende har på det pågældende område. Det skal dog bemærkes, at der ikke foreligger data for refusion fordelt på grupperinger, og analyserne på grupperingsniveau er derfor foretaget alene på baggrund af kommunernes nettodriftsudgifter. Kommunernes udgifter til anlæg er ikke medtaget, idet det vurderes, at det potentielt vil kunne skævvride resultaterne, eksempelvis hvis en enkelt kommune har investeret i nye bygninger til en ny døgninstitution. 3.2 Demografi, udgiftsbehov og indtægtsgrundlag De data der ligger bag udvælgelsen af kommunerne til sammenligningsgruppen - og som nedenfor anvendes i en beskrivelse af sammenligningskommunerne - er baseret på Kommunale Nøgletal 2007, som de foreligger på Indenrigsministeriets hjemmeside. Andelen af børn og unge i de forskellige kommuner er hentet fra Kommunale Nøgletal 2007 og 2008. 3.3 Sagsantal For at kunne sammenholde udgiftsniveauer med aktivitetsniveauer i de forskellige kommuner anvendes de såkaldte CIAS-indberetninger. Det Centrale Informations- og AnalyseSystem (CIAS) henhører under Servicestyrelsen og er oprettet med henblik på at skabe overblik over Side 7 af 23

det sociale område. Landets kommuner er bl.a. på børne- og ungeområdet forpligtet til kvartalsvis at indberette antallet af foranstaltninger (sager) efter visse paragraffer i Serviceloven. En sag er i denne sammenhæng oftest identisk med en person. Enkelte af de indberetningspligtige sagstyper omfatter imidlertid flere personer (typisk en familie), hvorfor KR i analysen har valgt at bruge benævnelse udgifter pr. sag frem for udgifter pr. bruger. Personer eller familier, som modtager tilbud/ydelser efter flere forskellige paragraffer i Serviceloven, registreres som flere sager. CIAS kontrollerer løbende kvaliteten af de indberettede data og rapporterer fundne fejl og mangler. KR har på baggrund i disse rapporter taget hensyn til kvaliteten af kommunernes indberetninger i udvælgelsen af kommuner til sammenligningsgruppen. KR tager dog i lighed med Servicestyrelsen det forbehold, at de indberettende kommuner har sammentalt sagerne korrekt. Da 2007 var der første år kommunerne var forpligtiget til at indberette til CIAS, hvorfor datakvaliteten i kommunernes indberetninger dette år ikke generelt var særlig høj. I analysen anvendes som udgangspunkt data fra 2008. En anden væsentlig usikkerhed er, at data for sager ikke er periodiseret, men derimod baseret på kvartalsvise optællinger, der alene kan give et øjebliksbillede i den pågældende kommune. Som udtryk for aktivitetsniveauet i en kommune har KR derfor valgt at tage gennemsnittet af de aktivitetsniveauer, der fremgår af de fire kvartalsrapporter, der foreligger for 2008. Side 8 af 23

4 Analyse Analysen af udgiftsniveauet på børn og ungeområdet i de undersøgte kommuner indledes med en analyse af udgiftsniveauet set i forhold til antal indbyggere samt antal børn og unge. Derefter gives der en oversigt over antallet af sager i de undersøgte kommuner efterfulgt af en analyse af udgiftsniveauet i forhold til antal sager. Endelig gives der en oversigt over fordelingen af udgifter på grupperingsniveau inden for de undersøgte funktioner. 4.1 Udgiftsniveau i forhold til indbyggertal I nedenstående afsnit sammenlignes udgiftsniveauet på børn og ungeområdet i Randers Kommune med niveauet i de fem sammenligningskommuner, når der tages hensyn til befolkningsstørrelsen i de undersøgte kommuner. Endvidere inddrages gennemsnittet af de fem sammenligningskommuner som sammenligningsgrundlag, hvilket også vil være tilfældet i alle de efterfølgende analyser i nærværende rapport. Diagram 1: Nettoudgifter (kr.) pr. indbygger på hovedfunktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov (Regnskab 2008). 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Kr. 2.769 2.307 Nettoudgifter pr. indbygger 2.001 2.961 1.940 1.915 2.315 Randers Esbjerg Viborg Aalborg Herning Horsens Gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik. Diagram 1 viser nettoudgifter pr. indbygger for hele hovedfunktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov, der altså også inkluderer funktion 5.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge, som ellers er udeladt af analyserne på funktionsniveau. Diagrammet viser, at Randers Kommune har det næsthøjeste udgiftsniveau pr. indbygger, idet kun Ålborg Kommunes niveau ligger højere. Udgiftsniveauet ligger forholdsvis markant over udgiftsniveauet i de øvrige kommuner i sammenligningsgruppen og dermed også over gennemsnittet for de fem sammenligningskommuner. Side 9 af 23

Sammenlignes med 2007 (fremgår ikke af diagrammet) er der sket en betydelig stigning i nettoudgifterne pr. indbygger i Randers Kommune. Også de øvrige kommuner har oplevet en stigning i udgifter pr. indbygger (fremgår ikke af diagrammet), men stigningen har ikke generelt været så markant som i Randers. Diagram 2: Nettoudgifter (kr.) pr. indbygger fordelt på funktioner (Regnskab 2008). 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Kr. Nettoudgifter pr. indbygger Randers Esbjerg Viborg Aalborg Herning Horsens Gennemsnit 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forbyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge Kilde: Danmarks Statistik. Diagram 2 viser fordelingen af udgifter pr. indbygger på hovedfunktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov på de forskellige funktioner med undtagelse af funktion 5.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge. De høje relativt høje overordnede udgiftsniveau pr. indbygger, der gjorde sig gældende for Randers samt Aalborg og til dels Esbjerg kan i nogen grad forklares med, at disse kommuner også har det højeste udgiftsniveau på funktion 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge, der for samtlige af de undersøgte kommuner er den klart største udgiftspost. 4.2 Udgiftsniveau i forhold til antal børn og unge I nedenstående afsnit sammenlignes udgiftsniveauet på børn og ungeområdet i Randers Kommune med niveauet i de fem sammenligningskommuner, når der tages hensyn til andelen af børn og unge i de undersøgte kommuner. Side 10 af 23

Diagram 3: Nettoudgifter (kr.) pr. 0-18 årig på hovedfunktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov (Regnskab 2008). 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 Kr. 12.499 Randers (2008) Nettoudgifter pr. 0-18-årig 14.598 10.214 10.380 8.414 8.081 8.474 Esbjerg Viborg Aalborg Herning Horsens Gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik og Kommunale Nøgletal. Diagram 3 viser nettoudgifter pr. 0-18 årig for hele hovedfunktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov. Billedet der blev tegnet i diagram 6 understøttes i diagram 8, idet udgiftsniveauet i Randers fortsat ligger under niveauet i Aalborg, men i øvrigt ligger markant over udgiftsniveauet i de øvrige kommuner. Som supplement kan i øvrigt tilføjes, at nettoudgifterne pr. 0-18-årige i Randers Kommune er steget med over 30 pct. fra 2007 til 2008. Igen kan bemærkes at også de øvrige kommuner har haft stigende udgifter pr. 0-18 årige fra 2007 til 2008, men gennemsnittet for alle de sammenlignede kommuner (inkl. Randers) er dog kun steget med ca. 20 pct. fra 2007 til 2008. Diagram 4: Nettoudgifter (kr.) pr. 0-18 årig fordelt på funktioner (Regnskab 2008). 8000 6000 4000 2000 Kr. Nettoudgifter pr. 0-18-årig 0 Randers Esbjerg Viborg Aalborg Herning Horsens 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Gennemsnit 5.28.21 Forbyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge Kilde: Danmarks Statistik og Kommunale Nøgletal. Side 11 af 23

Diagram 4 viser fordelingen af udgifter pr. 0-18 på de tre relevante funktioner på hovedfunktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov. Billedet der tegnes med diagram 4 ligner på flere måder det billede der blev tegnet med diagram 2. Det høje relativt høje overordnede udgiftsniveau pr. 0-18-årig i Randers Kommune skal ses i sammenhæng med, at kommunens udgifter til såvel plejefamilier og opholdssteder, døgninstitutioner og forebyggende foranstaltninger ligger over gennemsnittet. 4.3 Antal sager og udgiftsniveau i forhold til antal sager Et højt udgiftsniveau pr. barn/ung kan skyldes mange forskellige faktorer. I denne del af analysen vil blive belyst, om det høje udgiftsniveau i Randers primært skyldes, at der er relativt mange sager i kommunen i forhold til antallet af børn og unge, eller om det høje udgiftsniveau snarere skyldes, at kommunen bruger relativt mange penge pr. sag. For at undersøge dette nærmere har KR valgt at inddrage data baseret på kommunernes egne indberetninger til CIAS for på den måde at kunne analysere forskelle i kommunernes sagsfrekvens. Analysen vil blive foretaget både på det overordnede niveau for hele børn og ungeområdet, men også på funktionsniveau for de tre relevante funktioner, hvor udgiftsniveauet tidligere er blevet afdækket. Sagsfrekvensen vil derefter blive kombineret med udgiftsniveauet og dermed anvendt til at beregne, hvor store udgifter hver kommune gennemsnitligt har pr. sag. Også denne del af analysen vil blive foretaget både på det overordnede niveau og på funktionsniveauet. På baggrund af disse analyser bliver det - til en vis grad muligt at vurdere, hvilke faktorer der er afgørende for det relativt høje udgiftsniveau på børn og ungeområdet i Randers Kommune. Tabel 1: Sager pr. tusind indbyggere fordelt på funktioner (2008). Sager pr. tusinde indbyggere Randers Aalborg Esbjerg Herning Horsens Viborg Gennemsnit 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov Note*: Funktion 5.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge er ikke medtaget. Kilde: CIAS og Kommunale Nøgletal. 2,33 2,54 2,42 2,02 2,47 2,93 2,45 7,28 8,56 7,92 9,54 7,87 11,60 8,79 1,09 0,61 0,85 0,88 0,38 0,58 0,73 10,70 11,71 11,18 12,45 10,72 15,10 11,98 Side 12 af 23

Tabel 2: Sager pr. tusind 0-18 årig fordelt på funktioner (2008). Sager pr. tusinde0-18-årige Randers Aalborg Esbjerg Herning Horsens Viborg Gennemsnit 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov Note*: Funktion 5.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge er ikke medtaget. Kilde: CIAS og Kommunale Nøgletal. 10,53 12,51 10,69 8,44 10,92 12,31 10,90 32,87 42,18 35,04 39,76 34,81 48,79 38,91 4,90 3,03 3,77 3,66 1,70 2,42 3,25 48,31 57,72 49,50 51,86 47,44 63,52 53,06 Tabel 1 og 2 viser antallet af sager henholdsvis pr. tusind indbyggere og pr. tusind 0-18 årig fordelt på de tre relevante funktioner samt hovedfunktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov, hvor sager på funktion 5.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge dog er udeladt. De to tabeller tegner nogenlunde samme billede af aktivitetsniveauet i Randers Kommune i forhold til kommunerne i sammenligningsgruppen. Antallet af sager i Randers Kommune på områderne for plejefamilier og opholdssteder (funktion 5.28.20) samt for forebyggende foranstaltninger (funktion 5.28.21) ligger under gennemsnittet for sammenligningsgruppen. Antallet af sager i Randers Kommune på funktion 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge er imidlertid markant højere end i samtlige de øvrige kommuner. Inddrages data fra benchmarkingens fase 1, der var baseret på 2007 data, kan det bemærkes, at der i Randers tilsyneladende er sket et markant fald i antal sager på Døgninstitutioner for børn og unge fra 2007 til 2008. Som nævnt i afsnittet omkring datakvalitet, er det KR s vurdering, at der generelt må tages forbehold for kvaliteten af opgørelserne af antal sager i 2007. I forlængelse heraf er det KR s vurdering, at eventuelle konklusioner på udviklingen fra 2007 til 2008 skal drages med forsigtighed. Faldet i antal sager på døgninstitutionsområdet i 2008 har sammen med et fald i antallet af sager på det forebyggende område - imidlertid medvirket til, at Randers Kommune i 2008 (sammen med Horsens) har det laveste samlede antal sager pr. indbygger og pr. barn/ung blandt de undersøgte kommuner. Side 13 af 23

Tabel 3: Nettoudgifter pr. sag (2008). Randers Aalborg Esbjerg Herning Horsens Viborg Gennemsnit 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov (gennemsnit) 526.732 532.462 449.203 384.950 346.518 327.176 427.840 92.566 96.664 69.976 65.008 78.992 26.289 71.583 747.705 1.186.517 724.710 519.730 1.022.764 1.194.377 899.300 253.729 248.371 201.749 149.168 174.392 129.109 199.077 Note*: Funktion 5.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge er ikke medtaget. Kilde: CIAS og Kommunale Nøgletal. Tabel 3 viser nettoudgifterne pr. sag på de relevante funktioner samt på hovedfunktionen, hvor funktion 5.28.24 Sikrede døgninstitutioner til børn og unge fortsat er udeladt. Overordnet set ligger Randers Kommunes nettoudgifter pr. sag på hovedfunktion 5.28 Tilbud til børn og unge med særlige behov i 2008 et stykke over gennemsnittet for sammenligningsgruppen. Det skyldes primært nettoudgifterne pr. sag på funktion 5.28.20 Plejefamilier og opholdsteder for børn og unge, hvor Randers Kommune ligesom Esbjerg og særligt Aalborg ligger et godt stykke over niveauet i de øvrige sammenligningskommuner. Desuden ligger Randers Kommune sammen med Aalborg og til dels Horsens et stykke over gennemsnittet på funktion 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge. På døgninstitutionsområdet er udgifterne pr. sag lavere end gennemsnittet. Dette er særligt interessant, da Randers Kommune har et højt sagsantal i forhold til sammenligningsgruppen, jf. tabel 1 og 2. At Randers Kommunes har et relativt højt udgiftsniveau pr. 0-18-årig til døgninstitutioner (jf. diagram 9) skal derfor tilsyneladende ses i sammenhæng med det relativt store antal sager, idet det høje antal sager mere end opvejer det forhold, at Randers Kommune er en af de kommuner i undersøgelsesgruppen, der bruger færrest ressourcer pr. sag på døgninstitutionsområdet. I øvrigt kan oplyses, at udgiftsniveauet pr. sag for de forebyggende foranstaltninger i Randers Kommune i øvrigt er steget markant fra 2007 til 2008. I 2007 lå Randers Kommunes udgifter pr. forebyggende foranstaltning under gennemsnittet, men i 2008 er udgiften pr. sag væsentligt over gennemsnittet. Også i forhold til denne konklusion skal dog bemærkes, at en evt. fejlagtig opgørelse af sagsantallet (jf. bemærkninger om usikkerheden forbundet med CIASstatistikken i metodeafsnittet) vil kunne påvirke analysen væsentligt. Side 14 af 23

4.4 Udgifter fordelt på grupperingsniveau De markante forskelle i aktivitetsniveau og udgifter pr. sag mellem de undersøgte kommuner giver anledning til at undersøge, hvorvidt forklaringen skal findes i fordelingen af ressourcer på grupperingsniveau inden for de enkelte funktioner. En omfattende anvendelse af en relativ dyr foranstaltning vil f.eks. kunne være en del af forklaringen på et højt udgiftsniveau pr. sag på en funktion. I nedenstående tabeller er udvalgt en række grupperinger inden for hver af de undersøgte funktioner, hvor det undersøges hvor stor en andel af aktivitetsniveauet og udgiftsniveauet, målt som udgifter pr. 0-18-årig, der er placeret på hver enkelt gruppering inder for de enkelte funktioner. Det skal bemærkes, at grupperne øvrige grupperinger og uautoriserede grupperinger kan have negative værdier, idet de kan indeholde betalinger og andre overførsler til kommunen. Tabel 4: Relevante grupperingers andel af den samlede funktion 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge (2008). Randers Aalborg Esbjerg Herning Horsens Viborg Gennemsnit 5.20.001 Plejefamilier Aktiviteter 61,33 % 55,63 % 51,81 % 48,83 % 60,43 % 61,32 % 56,56 % 5.20.003 Opholdssteder for børn og unge 5.20.004 Kost og efterskoler 5.20.005 Eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder Udgifter 42,12 % 35,23 % 39,85 % 45,18 % 58,18 % 45,64 % 41,45 % Aktiviteter 30,43 % 24,89 % 33,79 % 24,63 % 14,16 % 29,22 % 26,53 % Udgifter 56,86 % 61,97 % 51,03 % 46,92 % 26,52 % 48,02 % 52,88 % Aktiviteter 4,35 % 2,42 % 4,71 % 8,36 % 5,31 % 0,46 % 3,72 % Udgifter 1,46 % 0,41 % 4,71 % 4,40 % 4,35 % 0,85 % 2,10 % aktiviteter 2,75 % 13,48 % 7,34 % 14,96 % 10,11 % 7,05 % 9,68 % Udgifter 0,21 % 2,21 % 3,83 % 3,53 % 7,31 % 3,49 % 0,31 % Øvrige grupperinger Aktiviteter 1,14 % 3,58 % 2,36 % 3,23 % 9,99 % 1,95 % 3,52 % Udgifter -0,64 % 0,18 % 0,59 % -0,03 % 3,65 % 2,00 % 3,26 % I alt Aktiviteter 219 495 276 171 198 270 271 Kilde: CIAS, Danmarks Statistik og Kommunale Nøgletal. Tabel 4 viser fordelingen af udgifter pr. 0-18 årig og aktiviteter inden for funktion 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge. Overordnet set kan det konstateres, at Randers Kommune både når der ses på aktiviteter og udgifter har relativ stor vægt på de to klassiske grupperinger (5.20.001 og 5.20.003), der dækker familiepleje og opholdssteder. Særligt andelen af udgifter til opholdssteder ligger markant over gennemsnittet. På de øvrige områder ligger Randers Kommune omvendt under eller tæt på gennemsnittet, hvilket i særlig grad gør sig gældende på gruppering 5.20.005 Eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder. Side 15 af 23

Tabel 5: Relevante grupperingers andel af den samlede funktion 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger (2008). Randers Aalborg Esbjerg Herning Horsens Viborg Gennemsnit 5.21.001 Konsulentbistand med hensyn til barnets eller dens unges forhold 5.21.002 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet 5.21.003 Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer 5.21.004 Døgnophold for forældremyndighedsindehaveren m.fl. 5.21.005 Aflastningsordninger 5.21.007 Fast kontaktperson for barnet eller den unge 5.21.011 Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger mv. 5.21.999 Sum af uautoriserede grupperinger Aktiviteter 16,20 % 4,16 % 16,15 % 2,12 % 12,30 % 11,42 % 9,42 % Udgifter 8,63 % 4,20 % 16,63 % 0,83 % 0,88 % 3,95 % 5,92 % Aktiviteter 7,11 % 12,58 % 14,57 % 5,13 % 0,32 % 6,48 % 8,73 % Udgifter 14,63 % 8,67 % 14,06 % 4,05 % 0,23 % 17,33 % 8,03 % Aktiviteter 5,13 % 14,14 % 17,86 % 9,21 % 29,43 % 10,79 % 14,02 % Udgifter 5,85 % 28,22 % 15,18 % 30,10 % 22,85 % 27,52 % 22,14 % Aktiviteter 0,62 % 0,51 % 0,08 % 0,90 % 0,24 % 0,26 % 0,43 % Udgifter 7,00 % 8,01 % 1,02 % 7,24 % 4,85 % 7,09 % 6,27 % Aktiviteter 24,01 % 16,37 % 22,01 % 18,42 % 29,91 % 22,68 % 21,1 % Udgifter 28,11 % 19,62 % 30,94 % 30,56 % 37,27 % 24,73 % 25,73% Aktiviteter 13,71 % 19,20 % 10,78 % 13,19 % 6,35 % 5,92 % 12,52 % Udgifter 11,07 % 14,00 % 7,18 % 6,56 % 21,25 % 3,49 % 10,77 % Aktiviteter 13,05 % 8,64 % 9,40 % 20,97 % 11,74 % 31,50 % 15,58 % Udgifter 5,05 % 4,98 % 5,79 % 7,81 % 7,57 % 7,56 % 5,95 % Aktiviteter - - - - - - - Udgifter 6,43 % 6,36 % 2,69 % 0,70 % 0,60 % 0,08 % 7,77 % Øvrige grupperinger Aktiviteter 20,16 % 24,41 % 9,15 % 30,06 % 9,72 % 10,95 % 18,2 % Udgifter 19,67 % 5,95 % 6,52 % 12,15 % 4,50 % 8,24 % 7,16 % I alt Aktiviteter 682 1670 904 804 630 1068 960 Kilde: CIAS, Danmarks Statistik og Kommunale Nøgletal. Det skal bemærkes at Randers Kommunes økonomidata på grupperingsniveau i 2008 er manuelt fordelt af sekretariatet, idet de indberettede data til Danmarks Statistik var unøjagtige. Tabel 5 viser fordelingen af udgifter og aktiviteter inden for funktion 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge. Ses der på aktivitetsandelen for de enkelte grupperinger kan det konstateres, at Randers Kommune har en relativt større andel af sine aktiviteter på området for konsulentbistand (5.21.001) end gennemsnittet af kommuner, mens familiebehandling mv. (5.21.003) tilsyneladende anvendes relativt sjældnere i Randers end i de øvrige kommuner. På udgiftssiden afviger Randers Kommunes fordeling ikke væsentligt fra gennemsnittet med andelen af udgifter til familiebehandling mv. (5.21.003) som en markant undtagelse. Side 16 af 23

Tabel 6: Relevante grupperingers andel af den samlede funktion 5.28.23 døgninstitutioner for børn og unge (2008). Randers Aalborg Esbjerg Herning Horsens Viborg Gennemsnit 5.23.001 Døgninstitutioner for børn/unge med betydelig og varig nedsat fysisk/psykisk funktionsevne 5.23.002 Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer 5.23.999 Sum af uautoriserede grupperinger Aktiviteter 15,97 % 37,08 % 38,05 % 33,45 % 38,21 % 15,57 % 29,72 % Udgifter 42,78 % 42,65 % 66,49 % 71,26 % 41,34 % 62,27 % 56,87 % Aktiviteter 84,03 % 62,92 % 61,95 % 66,55 % 61,79 % 84,43 % 70,28 % Udgifter 57,22 % 54,65 % 35,83 % 28,23 % 59,76 % 37,86 % 48,54 % Aktiviteter - - - - - - - Udgifter - 7,94 % 0,00 % 2,38 % 0,00 % 0,00 % -3,63 % Øvrige grupperinger Aktiviteter - - - - - - - Udgifter 0,00 % -5,24 % -2,32 % -1,87 % -1,10 % -0,12 % -1,78 % I alt Aktiviteter 102 120 97 74 31 53 79 Kilde: CIAS, Danmarks Statistik og Kommunale Nøgletal. Det skal bemærkes at Randers Kommunes økonomidata på grupperingsniveau i 2008 er manuelt fordelt af sekretariatet, idet de indberettede data til Danmarks Statistik var unøjagtige. Tabel 6 viser fordelingen af udgifter og aktiviteter inden for funktion 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge. Ses der på aktivitetsandelen kan det konstateres, at Randers Kommune på døgninstitutionsområdet, ligesom Viborg Kommune, har en relativ stor andel af deres aktiviteter på området for børn og unge med sociale adfærdsproblemer (5.23.002), mens de har en tilsvarende lav andel på området for børn og unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne (5.23.001). Side 17 af 23

5 Sammenligningskommuner 5.1 Udvælgelse af sammenligningskommunerne For at skabe det bedste grundlag for en sammenligning har KR i samarbejde med Randers Kommune udvalgt fem kommuner, der på en række parametre er sammenlignelige med Randers Kommune. Denne udvælgelse er bl.a. sket på grundlag af data om kommunerne befolkningsstørrelse, urbaniseringsgrad, socioøkonomiske indikatorer samt indtægtsgrundlag. Hensyntagen til disse faktorer sikrer en vis socioøkonomisk ensartethed blandt kommunerne i analysen, hvilket giver det bedste grundlag for en komparativ analyse. Udover de ovenstående kriterier er der også hensyn til de respektive kommunernes datakvalitet og konteringspraksis for at sikre, at de er velegnede til at indgå i en analyse baseret på kvantitative data. Endelig er der også taget hensyn til Randers Kommunes særlige ønsker, hvilket sikrer, at benchmarking-analysen også dækker kommuner, der indgår i Randers Kommunes naturlige sammenligningsgrundlag. På baggrund af ovennævnte parametre er sammenligningsgruppen sammensat af følgende kommuner: Aalborg, Esbjerg, Herning, Horsens og Viborg. 5.2 Beskrivelse af sammenligningskommunerne I nedenstående diagrammer sammenstilles Randers Kommune med de fem kommuner, der er udvalgt som sammenligningsgruppe, i forhold til indbyggertal, urbaniseringsgrad, socioøkonomisk indeks, beskatningsgrundlag samt andelen af børn og unge. De første fire faktorer var inddraget i udvælgelsen af kommuner til sammenligningsgruppen, mens den sidste alene skal udtrykke forskelle i størrelsen af den relevante aldersgruppe på børn og ungeområdet. Landgennemsnittet er inddraget i forhold til de faktorer, hvor KR har vurderet det relevant. Side 18 af 23

Diagram 5: Indbyggertal (2007) 200.000 194.149 Indbyggertal 160.000 120.000 80.000 92.984 114.148 83.598 79.020 91.405 40.000 0 Randers Aalborg Esbjerg Herning Horsens Viborg Kilde: Kommunale Nøgletal. Som det fremgår i diagram 5 ovenfor, er indbyggertallet for Randers Kommune nogenlunde på niveau med de øvrige kommuner i sammenligningsgruppen dog med Aalborg Kommune som en markant undtagelse. Fælles for alle kommuner i sammenligningsgrupper er, at der er tale om relativt store kommuner. Diagram 6: Urbaniseringsgrad (2007) Urbaniseringsgrad 100,0% 80,0% 87,2% 91,5% 90,0% 84,6% 87,3% 77,5% 81,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Note: Urbaniseringsgrad defineres som antal indbyggere i byer med 200 indbyggere eller mere i procent af kommunens samlede indbyggertal. Note: Landsgennemsnittet er eksklusiv kommunerne i hovedstadsområdet. Kilde: Kommunale Nøgletal. Fælles for de undersøgte kommuner er også, at de alle er domineret af en central by med et større eller mindre opland. Dette afspejles i urbaniseringsgraden, hvor det kan konstateres, at alle kommuner - med undtagelse af Viborg har en relativ høj urbaniseringsgrad i forhold til Side 19 af 23

landsgennemsnittet. Her skal det bemærkes, at landsgennemsnittet er eksklusiv kommunerne i hovedstadsområdet, idet disse med en urbaniseringsgrad på 100 % ville gøre gennemsnittet uegnet som sammenligningsgrundlag. Diagram 7: Socioøkonomisk indeks (2007) Socioøkonomisk indeks 1,40 1,20 1,00 0,80 1,01 0,97 1,16 0,86 1,01 0,80 1,00 0,60 0,40 0,20 0,00 Note: Det socioøkonomiske indeks måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Kilde: Kommunale Nøgletal. Diagram 7 viser kommunernes placering på det socioøkonomiske indeks, der er et mål for en kommunes relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner, og landsgennemsnittet vil således pr. definition altid være 1,00. Randers har et udgiftsbehov, der ligger nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet, hvilket også er tilfældet for Aalborg og Horsens. Esbjerg har imidlertid et udgiftsbehov, der er ca. 16 % større end landsgennemsnittet, mens Herning og Viborg har et udgiftsbehov, der er henholdsvis 14 % og 20 % mindre end landsgennemsnittet. Diagram 8: Beskatningsgrundlag (kr.) pr. indbygger (2007) Beskatningsgrundlag pr. indbygger 160.000 140.000 126.669 132.883 131.291 132.688 129.622 131.417 143.955 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 Kilde: Kommunale Nøgletal. Side 20 af 23

Mens udgiftsbehovet for Randers Kommune og nogle af sammenligningskommunerne altså ligger nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet, ligger finansieringsgrundlaget for samtlige de undersøgte kommuner imidlertid under landsgennemsnittet. Dette ses af diagram 4, der viser kommunernes beskatningsgrundlag pr. indbygger, hvor alle kommunerne ligger under landgennemsnittet på 143.955 kr. pr. indbygger. Randers Kommune er den af de undersøgte kommuner, der ligger længst under landsgennemsnittet med et beskatningsgrundlag på 126.669 kr. pr. indbygger, hvilket svarer til 12 % mindre end landsgennemsnittet. Det skal bemærkes, at denne analyse ikke tager hensyn til den mellemkommunale udligning, hvorfor tallene ikke nødvendigvis giver et helt korrekt billede af det reelle økonomiske fundament for de enkelte kommuner. Diagram 8: Andel børn og unge af samlet befolkning (2008) Demografi 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% 27,90% 28,79% 29,25% 30,24% 27,75% 28,86% 23,36% 23,70% 23,78% 25,07% 23,81% 20,28% Randers Esbjerg Viborg Aalborg Herning Horsens andel 0-18-årige andel 0-23-årige Kilde: Kommunale Nøgletal. Diagram 8 ovenfor viser andelen af børn og unge i kommunerne, hvilket er særlig relevant fordi det netop er denne gruppe, der udgør modtagerne og brugerne af de ydelser, der leveres på børn og ungeområdet. Gruppen kan defineres både som aldersgruppen 0-18 år og 0-23 år. Gruppen 0-18 år, der teknisk set alene omfatter børn og unge til og med deres syttende år, følger den almindelige skillelinje for hvor længe man henhører under børn og ungeområdet. Gruppen 0-23 år, der ligeledes alene omfatter børn og unge til og med deres toogtyvende år, indbefatter imidlertid også de unge, der får forlænget deres tilbud efter de såkaldte forlængelsesparagraffer, jf. servicelovens 76. Side 21 af 23

I analysen af udgiftsniveau set i forhold til antal børn og unge har KR valgt alene at anvende gruppen 0-18 år. Dette sker ud fra en vurdering af, at selvom det potentielt medfører en mindre overvurdering af udgifterne pr. barn eller ung, idet nogle af udgifterne vil gå til unge over 17 år, så vil det ikke påvirke en kommunens relative udgiftsniveau pr. barn eller ung i forhold til de øvrige sammenligningskommuner. Uanset hvilken en af aldersgrupperne der ses på, kan det konstateres, at Randers Kommune har en andel af børn og unge, der ligger en anelse under landsgennemsnittet, og samtidig er den af de undersøgte kommuner (med undtagelse af Aalborg), der har den laveste andel af børn og unge. De øvrige kommuner ligger alle lidt over landsgennemsnittet og Herning har den højeste andel af børn og unge i begge aldersgrupper. Side 22 af 23

6 Regnskab 2008 Regnskab 2008, Randers Kommune (1.000 kr.) 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge i alt 115.091 5.20.001 Plejefamilier 48.471 5.20.002 Netværksplejefamilier 34 5.20.003 Opholdssteder for børn og unge 65.445 5.20.004 Kost og efterskoler 1.675 5.20.005 Eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder 240 5.20.006 Skibsprojekter mv. 0 5.20.007 Advokatbistand 281 5.20.092 Betaling -1.055 5.20.999 Sum af uautoriserede grupperinger 0 5.28.21 Forbyggende foranstaltninger for børn og unge i alt 63.130 5.21.001 Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold 5.449 5.21.002 Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet 9.233 5.21.003 Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer 3.692 5.21.004 Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge mv. 4.422 5.21.005 Aflastningsordninger 17.744 5.21.006 Personlig rådgiver 1.826 5.21.007 Fast kontaktperson for barnet eller den unge 6.986 5.21.008 Fast kontaktperson for hele familien 624 5.21.009 Formidling af praktikophold hos en offentlig eller privat arbejdsgiver 283 5.21.010 Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk, pædagogisk støt 3.921 5.21.011 Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger m.v. 3.187 5.21.012 Økonomisk støtte med henblik på at undgå anbringelse uden for hjemmet m.v. 1.036 5.21.013 Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barn/ungs anbringelse 667 5.21.999 Sum af uautoriserede grupperinger 4.060 5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge i alt 76.079 5.23.001 Døgninstitutioner for børn/unge med betydelig og varig nedsat fysisk/psykisk funktionsevne 32.550 5.23.002 Døgninstitutioner for børn og unge med sociale adfærdsproblemer 43.529 Note: Det skal bemærkes at Randers Kommunes økonomidata på grupperingsniveau er manuelt fordelt af sekretariatet, idet de indberettede data til Danmarks Statistik var unøjagtige. Side 23 af 23