ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Livets byggesten UGE: 32-36 Livets byggesten er tænkt som et af de første fagforløb i 8. klasse. Da kendskab til cellen er en forudsætning for at forstå mange af biologiens faglige områder, er der i elevteksterne lagt op til en grundig indføring i cellens opbygning og funktion. Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 9 Modellering Celler, mikrobiologi og bioteknologi (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering, herunder med digitale programmer dyre- og planteceller. Eleven skal kende til forskellige cellers opbygning og funktion. 1. Eleven kan fortælle, hvor celler findes, og hvilken funktion de har. 2. Eleven kan fortælle, hvor celler findes, og hvilken funktion de har samt skelne mellem en dyre- og en plantecelle. 3. Eleven kan fortælle, hvor celler findes, og hvilken funktion de har samt skelne mellem en dyre- og en plantecelle. Desuden kan eleven fortælle om nogle af cellens organeller og forklare om deres funktion. TEMA: Skoven UGE:37-40 Forløbet om skoven er tænkt som et forløb, hvor det vil være naturligt at kombinere arbejdet i naturen med arbejdet i laboratoriet og ved computeren. Det er vigtigt, at eleven oplever nytte af både at bruge sine sanser og sin undren umiddelbart, sin refleksion over det han/hun iagttager, det han/hun bliver gjort opmærksom på, samt sin evne til at knytte biologiske begreber og en biologisk teori til det, han/hun ser.
Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 10 Undersøgelse Økosystemer (Fase 1) organismers livsbetingelser organismers livsfunktioner. Undersøgelse Økosystemer (Fase 2) organismers livsbetingelser i forskellige biotoper, herunder med kontinuerlig digital dataopsamling miljøfaktorer i forskellige biotoper. Modellering Økosystemer (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer stoffer i biologiske kredsløb. 1. Eleven skal lære om skovens karakteristika og dens betydning for mennesker, dyr og planter. 2. Eleven skal lære om planter og dyrs tilpasning og livsytringer samt om kredsløb i naturen. Læringsmål 1 1. Eleven kan fortælle om de forskellige planter og dyr, man finder i danske skove. 2. kan fortælle, hvilken betydning skoven har som økosystem for dyr og planter. 3. Eleven kan forklare, hvordan mennesker bruger skoven, og hvilken påvirkning det har på skoven som økosystem. Læringsmål 2 1. Eleven kan fortælle, hvordan dyr og planter lever og tilpasser sig til livet i skoven og give eksempler herpå. 2. Eleven kan fortælle om energiens kredsløb i skoven og forklare fotosyntese og respiration. TEMA: System i kaos UGE: 41-44 Eleverne får i dette forløb et indblik i taksonomi, hvordan dyreriget og planteriget systematiseres, og hvordan arterne navngives.
Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 5 Undersøgelse Evolution (Fase 1) organismers systematiske tilhørsforhold biologisk systematik og klassifikation. Eleven skal have kendskab til, hvordan organismer systematiseres i grupper, og hvordan arter navngives 1. Eleven kan forklare, hvad en art er, og jeg ved at organismer inddeles i forskellige kategorier. 2. Eleven kan forklare, hvad en art er, og eleven ved at organismer inddeles i forskellige riger og systematiseres efter deres slægtskab. 3. Eleven kan forklare, hvad en art er, og eleven ved at organismer inddeles i forskellige riger og systematiseres efter deres slægtskab. 4. Jeg kan også fortælle, hvordan man navngiver organismer. TEMA: sanser og nerver UGE:45-47 Forløbet er en gennemgang af sanser og nervers funktion, som kombineres med overordnet viden om nervesystemets behandling af sanseindtryk.
Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 5 Modellering Krop og sundhed (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem sammenhænge mellem stimuli og respons. Eleven skal lære om menneskets sanser, hvordan de spiller sammen med hinanden og med nervesystem og hjerne. 1. Eleven kan fortælle, hvilke sanser vi har, og hvordan sanserne fungerer sammen. 2. Eleven kan fortælle, hvilke sanser vi har, og hvordan sanserne fungerer sammen. Desuden kan eleven forklare sansernes betydning for menneskers livsvilkår. 3. Eleven kan fortælle, hvilke sanser vi har, og hvordan sanserne fungerer sammen. Desuden kan eleven forklare sansernes betydning for vores livsvilkår, og forklare om sansernes sammenhæng med hjerne og nervesystem TEMA: Kredsløb og åndedræt UGE:48-51 Fagteksterne giver eleverne en basisindsigt i anatomi og fysiologi i relation til kredsløb og åndedræt. Forløbet gennemgår bl.a. luftveje og respiration samt hjertets funktion, kredsløbets opbygning, blodets sammensætning og sætter det undervejs elevernes viden i relation til deres eget liv, livstil generelt og livsstilssygdomme.
Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 9 Undersøgelse Krop og sundhed (Fase 2) bevægeapparat, organer og organsystemer ud fra biologisk materiale menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø. Undersøgelse Krop og sundhed (Fase 3) sundhedsmæssige sammenhænge mellem krop, kost og motion, herunder med digitale redskaber faktorer med betydning for kropsfunktioner, sundhed og kondition. Perspektivering Krop og sundhed (Fase 1) - Eleven kan forklare sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår hos sig selv og mennesker i andre verdensdele sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår. Eleven skal lære om hjertets og lungernes opbygning og funktion samt sammenhængen mellem hjerte og lunger, og livsstilens indflydelse på disse. 1. Eleven kan forklare om lungernes og hjertets opbygning og funktion. 2. Eleven kan forklare sammenhængen mellem oxygen, respiration og energi, og forklare om rygnings effekt på lunger og hjerte. 3. Eleven kan forklare om kredsløb i kroppen og fortælle om blodets betydning for transport af O2 og CO2.
TEMA: Fordøjelsen UGE: 1-4 Grundlæggende bliver eleverne gjort bekendt med fordøjelsessystemets organer og deres funktioner, og hvordan maden bruges i cellernes stofskifte og som byggestoffer i kroppen. Desuden er der afsnit om, hvordan affaldet skaffes bort via tarm, nyrer, lever og lunger. Forløbet indeholder også et afsnit om vitaminer og mineraler og deres betydning. Det allersidste afsnit handler om vandets rolle i kroppen.
Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 8 Undersøgelse Krop og sundhed (Fase 1) fødens sammensætning og energiindhold, herunder med digitale databaser kroppens næringsbehov og energiomsætning. Undersøgelse Krop og sundhed (Fase 2) bevægeapparat, organer og organsystemer ud fra biologisk materiale menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø. Undersøgelse Krop og sundhed (Fase 3) sundhedsmæssige sammenhænge mellem krop, kost og motion, herunder med digitale redskaber faktorer med betydning for kropsfunktioner, sundhed og kondition. Eleven skal lære om madens betydning for kroppen, og kende til fordøjelseskanalens opbygning og funktioner. 1. Eleven kan forklare, at maden indeholder næringsstoffer, og fortælle hvordan maden nedbrydes og næringsstoffer optages i fordøjelseskanalen. 2. Eleven kan forklare, hvordan maden nedbrydes og sammensættes til nye stoffer ved hjælp af enzymer. 3. Eleven kan forklare, hvor glukose kommer fra, og hvilken betydning det har ved respiration og frigørelse af energi i cellen.
TEMA: Skelet, muskler og nerver UGE: 5-8 Undervisningsforløbet om skelet, muskler og nerver er bygget op, så eleverne både får kendskab til de enkelte elementers opbygning og funktion, og til hvordan skelettet, musklerne og nerverne fungerer sammen.
Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 7 Undersøgelse Krop og sundhed (Fase 2) bevægeapparat, organer og organsystemer ud fra biologisk materiale menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø. Undersøgelse Krop og sundhed (Fase 3) sundhedsmæssige sammenhænge mellem krop, kost og motion, herunder med digitale redskaber faktorer med betydning for kropsfunktioner, sundhed og kondition. Modellering Krop og sundhed (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem sammenhænge mellem stimuli og respons. Eleven skal lære om skelettets og om musklernes opbygning, og lære om sammenhængen mellem skelet, muskler og nerver samt vores livsstils indflydelse på bevægeapparatet. 1. Eleven kan forklare om skelettets og musklernes funktion. 2. Eleven kan forklare om skelettets og musklernes funktion og forklare sammenhængen mellem skelet, muskler og nerver. 3. Eleven kan forklare om skelettets og musklernes funktion og forklare sammenhængen mellem skelet, muskler og nerver. Desuden kan eleven forklare, hvordan livsstil påvirker bevægeapparatet. TEMA: Mikroorganismer UGE: 9-11
Forløbet handler om virus, bakterier og mikroskopiske svampe primært set i forhold til sundhed. Derfor er der afsnit om forebyggelse, helbredelse og kroppens forsvarsmekanismer, herunder en introduktion til immunforsvaret. Ligeledes er der afsnit om, hvordan bakterier og svampe benyttes i produktionen af forskellige næringsmidler.
Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 6 Undersøgelse Celler, mikrobiologi og bioteknologi (Fase 1) celler og mikroorganismer celler og mikroorganismers opbygning. Undersøgelse Celler, mikrobiologi og bioteknologi (Fase 2) celler og mikroorganismer ud fra biologisk materiale celler og mikroorganismers vækst og vækstbetingelser. Undersøgelse Celler, mikrobiologi og bioteknologi (Fase 3) mikroorganismers funktion i forskellige miljøer mikroorganismers betydning i forhold til mennesker og økosystemer. Modellering Krop og sundhed (Fase 3) - Eleven kan med modeller forklare kroppens forsvarsmekanismer faktorer, der påvirker menneskets forsvarsmekanismer. Eleven skal lære om forskellige typer mikroorganismer - hvordan vi kan udnytte nogle typer, og hvordan vi beskytter os mod andre typer 1. Eleven kan forklare hvad mikroorganismer er, beskrive forskellige typer og fortælle hvor de findes. 2. Eleven kan fortælle, hvordan vi udnytter nogle typer mikroorganismer. 3. Eleven kan fortælle om kroppens immunforsvar, og forklare hvordan det beskytter os mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
TEMA: Fotosyntese og respiration UGE: 12-15 Fotosyntese og respiration er et fællesfagligt forløb. (6 i biologi og 6 i fysik/kemi) Det er valgt at lade eleverne gennemarbejde disse to biokemiske processer, som er helt fundamentale for liv på Jorden, i et selvstændigt forløb, for netop at pege på det væsentlige i, at eleverne tilegner sig sikker viden om de to processer, og fordi der igen og igen refereres til de to processer i mange forskellige sammenhænge. Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 6 Fysik-kemi Undersøgelse Stof og stofkredsløb (Fase 2) Fysik-kemi og Biologi Eleven skal lære om fotosyntese og Fysik-kemi og biologi 1. Eleven kan fortælle, hvor enkle reaktioner mellem stoffer respiration og om de to processers grundlæggende betydning for henholdsvis fotosyntese foregår og hvor respiration foregår. kemiske reaktioner og stofbevarelse. naturens kredsløb.. 2. Eleven kan fortælle, hvor henholdsvis fotosyntese foregår og Perspektivering Stof og stofkredsløb (Fase 2) hvor respiration foregår samt forklare, hvilke stoffer der indgår i - Eleven kan beskrive fotosyntesens og forbrændingsprocessers betydning for atmosfærens sammensætning de to processer. 3. Eleven kan fortælle, hvor henholdsvis fotosyntese foregår og hvor respiration foregår samt ændringer i atmosfærens sammensætning. forklare, hvilke stoffer der indgår i de to processer, og eleven kan
forklare sammenhængen mellem Biologi Biologi Undersøgelse Økosystemer (Fase 1) organismers livsbetingelser organismers livsfunktioner. Modellering Økosystemer (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer stoffer i biologiske kredsløb. fotosyntese og respiration. TEMA: Vandløb UGE: 16-21 I forløbet præsenteres eleverne for vandløbet som økosystem samt dets betydning for landskab og miljø. Forløbet indeholder afsnit om bl.a. planter, insekter, fisk, tilpasning, leveforhold og forurening.
Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring
9 Undersøgelse Økosystemer (Fase 2) organismers livsbetingelser i forskellige biotoper, herunder med kontinuerlig digital dataopsamling miljøfaktorer i forskellige biotoper. Modellering Økosystemer (Fase 2) - Eleven kan med modeller af økosystemer forklare energistrømme energikrævende livsprocesser hos organismer i økosystemer. Perspektivering Økosystemer (Fase 2) - Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer biologiske, geografiske og fysiskkemiske forholds påvirkning af økosystemer. Perspektivering Økosystemer (Fase 3) - Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet biodiversitet. Eleven skal lære om vandløb, planter og dyr i og omkring vandløb samt vandløbets abiotiske faktorer og miljøpåvirkningers indflydelse på vandløbet som økosystem. 1. Eleven kan fortælle om plante- og dyreliv i og omkring vandløbet. 2. Eleven kan fortælle om dyr og plantes livsvilkår samt tilpasning til de biotiske og abiotiske faktorer. 3. Eleven kan fortælle om menneskers udnyttelse og påvirkning af vandløb gennem tiden samt miljøtilstandens betydning for både udnyttelse, flora og fauna.
TEMA: Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer UGE: 22-26 Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et fællesfagligt forløb, der inddrager elementer fra alle tre naturfag i udskolingen; biologi, geografi og fysik/kemi. (7 i biologi, 7 i geografi og 7 i fysik/kemi) Forløbet er opbygget, så eleverne, efter en fælles introduktion, arbejder problemorienteret med hver sit emne, og afslutningsvis præsenterer sit arbejde og resultater for hele klassen.
Antal Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring 7 Fysik-kemi Modellering Stof og stofkredsløb (Fase 3) Fysik-kemi, Biologi og Geografi Fysik-kemi, Biologi og Geografi - Eleven kan med modeller forklare Eleven skal lære om grundvand, stofkredsløb i naturen drikkevand, spildevand og vandkvalitet. Eleven skal lære om reaktioner forbrug og udledning af stoffer samt og processer i centrale konsekvenserne heraf, og eleven skal stofkredsløb. lære om vandets kredsløb. Modellering Jorden og universet (Fase 2) - Eleven kan forklare data fra målinger på atmosfæren og vand i kredsløb. havstrømme, vandets kredsløb og atmosfæriske fænomener. Modellering Produktion og teknologi (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg forsynings-, rensnings- og forbrændingsanlæg. Geogarfi Geografi Perspektivering Jordkloden og dens klima (Fase 2) - Eleven kan analysere menneskets påvirkning af vands og kulstofs kredsløb 1. Eleven kan fortælle, hvad definitionen er på grundvand, drikkevand og spildevand, og eleven kan beskrive de forskellige trin i drikkevandets cyklus fra grundvand til spildevand. 2. Eleven kan forklare, hvilke aspekter der kan være skyld i mangel på rent drikkevand både lokalt og globalt. 3. Eleven kan desuden argumentere for, hvorfor det er vigtigt at rense spildevand, inden det ledes tilbage i naturen. 4. Eleven kan forklare, hvilke aspekter der kan være skyld i mangel på rent drikkevand både lokalt og globalt. 5. Eleven kan desuden argumentere for, hvorfor det er vigtigt at rense spildevand, inden det ledes tilbage i naturen, og fortælle om de enkelte trin i spildevandsrensning, samt fortælle om LAR og LUR.
problematikker knyttet til vands og kulstofs kredsløb. Perspektivering Naturgrundlag og levevilkår (Fase 2) - Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget Biologi Modellering Økosystemer (Fase 1) - Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer stoffer i biologiske kredsløb. Perspektivering Økosystemer (Fase 2) - Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer biologiske, geografiske og fysiskkemiske forholds påvirkning af økosystemer. Perspektivering Anvendelse af naturgrundlaget (Fase 3) - Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt
naturforvaltning. Materialer: I Biologi arbejder vi digitalt, hvor vi benytter os af Alineas Biologifokus, som er et digitalt systemportal med dækkende indhold, der lever op til FFM. Ud af huset: I de forskellige Fællesfagligforløb vil vi arrangere besøg ud af huset, hvor eleverne kommer ud og får et billede af emnet i det virkelig verden. Vi vil bl.a. besøge Fynsværket og et vandværk i byen. *Der tages forbehold for ændringer. *Denne årsplan kan blive revideret ultimo oktober eller primo november, på basis af elevernes individuelle behov og faglige niveau