DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for MASTERUDDANNELSEN I OFFENTLIG ADMINISTRATION (MPA) AALBORG UNIVERSITET AALBORG UDARBEJDET AF
Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring og udvikling af Aalborg Universitets (AAU) uddannelser, udarbejdes der én gang årligt dimittendundersøgelser for de uddannelser, som står overfor selvevaluering det følgende år. AAU s kvalitetssikringspolitik foreskriver, at alle uddannelser indenfor en treårig periode skal have gennemført dimittendundersøgelsen. Opdeling på campus og uddannelsesniveau Dimittendundersøgelsen opdeles efter campus; AAU Aalborg, AAU København og AAU Esbjerg og udarbejdes på uddannelsesniveau. Der skelnes således mellem bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse, kandidatuddannelse og masteruddannelse (inkl. HD). For bacheloruddannelserne gælder det, at det udelukkende er bachelordimittender, der har taget en bacheloruddannelse på AAU og ikke læser videre på en kandidatuddannelse på AAU eller et andet universitet, som indgår i rapporterne. Det vil sige, at besvarelserne i rapporterne for bacheloruddannelserne udelukkende udgøres af bachelordimittender, som ikke længere er i uddannelsessystemet. Besvarelserne i rapporterne for professionsbachelor-uddannelserne udgøres af professionsbachelorer, som har færdiggjort deres uddannelse på AAU. Besvarelserne for kandidatuddannelserne udgøres af kandidatdimittender, som har taget deres kandidatuddannelse på AAU, og besvarelserne for masteruddannelserne udgøres af masterdimittender, som har fuldført deres masteruddannelse på AAU. Dimittendundersøgelsen 2016 Dimittendundersøgelsen 2016 er udarbejdet og gennemført af Karrierecentret, AAU, i samarbejde med AAU s fire fakulteter. I 2016 er dimittendundersøgelsen gennemført på 79 uddannelser. Denne rapport er udarbejdet af Karrierecentret, AAU, og indeholder resultater for Masteruddannelsen i Offentlig administration (MPA) AAU Aalborg. Formålet med rapporten er at give den enkelte uddannelses ledelse et indblik i konkrete resultater, der kan være nyttige for dem ift. videreudvikling/justering af uddannelsen. Det gælder f.eks. dimittendernes vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedets krav og forventninger, dimittendernes søgemønstre efter endt uddannelse og deres nuværende beskæftigelse. Samtlige uddannelser på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet får lignende rapporter inden for en treårig periode, hvorefter der i efteråret 2016 udformes en samlet fakultetsrapport. Datagrundlag for Dimittendundersøgelsen 2016 Dimittendundersøgelsen for master-og diplomuddannelserne er udført som en spørgeskemaundersøgelse, og i 2016 blev den udsendt til 614 dimittender, som afsluttede deres uddannelse i årene 2012-2014, altså 2, 3 og 4 år gamle dimittender. I alt besvarede 335 dimittender spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på 55. 50 % (305 stk.) gennemførte hele spørgeskemaet og 5 % (30 stk.) besvarede kun delvist. Datagrundlag for Masteruddannelsen i Offentlig administration (MPA) Specifikt for Masteruddannelsen i Offentlig administration (MPA) dimitterede der i perioden 2012-2014 31 mastere, som har haft mulighed for at deltage i dimittendundersøgelsen 2016. 22 ud af disse 31 masterdimittender valgte at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 71. Grundlaget for rapportens resultater stammer udelukkende fra data indhentet gennem spørgeskemaundersøgelsen. På grund af manglende kontaktoplysninger på nogle udenlandske dimittender har disse ikke kunnet deltage i undersøgelsen, hvorfor de desværre ikke er repræsenteret i datamaterialet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at master- og diplomstuderende adskiller sig fra andre studerende ved, at uddannelsen følges på deltid og oftest parallelt med et (fuldtids)job. Beskæftigelsessituationen for master- og diplomstuderende er således i sagens natur anderledes end for andre studerende, da de fleste er i Side 1
beskæftigelse under uddannelsen. Derfor er der også formuleret andre spørgsmål for dimittender fra master- og diplomuddannelserne, i forhold til blandt andet beskæftigelse, end for de øvrige uddannelser. Det er ikke alle master- og diplomstuderende, der starter på uddannelsen med en reel hensigt om at gennemføre alle moduler og om at gå til afsluttende eksamen. En master- og diplomuddannelse følges som udgangspunkt på deltid. Enkelte master- og diplomuddannelser kan følges på fuld tid, mens andre masterog diplomuddannelser giver mulighed for at følge enkelte fag eller enkelte moduler fra uddannelsen, hvis den studerende ikke ønsker at tage en hel master- og/eller diplomuddannelse. Spørgeskemaet er kun udsendt til master- og diplomstuderende, der har færdiggjort en hel master- og/eller diplomuddannelse og er gået til afsluttende eksamen. Studerende, der ikke er dimitteret, er således ikke medtaget i denne undersøgelse. Samtidig skal det bemærkes, at det er uvist, hvorvidt de studerende, der ikke har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen, er faldet fra, fordi de har opnået de kundskaber, de ønskede eller af andre årsager. Definitioner Diagrammerne viser procentvise fordelinger på afgivne gyldige svar (N/n), dvs. ekskl. Ved ikke -svar og ubesvarede. Ved nogle af spørgsmålene har dimittenderne haft mulighed for at afkrydse flere kategorier/parametre, hvorfor værdierne i disse diagrammer ikke giver 100 %. Kontakt Ved yderligere forespørgsler bedes I rette henvendelse til nedenstående: Bettina Spleth Bazuin Projektleder for Surveyenheden Tlf. 9940 7437 Email: bsb@adm.aau.dk Vivi Fog Wogensen Projektmedarbejder i Surveyenheden Tlf. 9940 7431 Email: viw@adm.aau.dk Side 2
INDHOLD 1 BAGGRUNDEN OG DIMISSION...4 1.1 ADGANGSGRUNDLAG FOR MASTERUDDANNELSE... 4 2 NUVÆRENDE JOBSITUATION...7 3 NUVÆRENDE JOB...8 3.1 JOBBETS RAMMER... 8 3.2 JOBBETS INDHOLD... 15 4 VURDERING AF UDDANNELSENE KVALITET OG ANVENDELIGHED... 18 4.1 FAGLIGT UDBYTTE OG TILRETTELÆGGELSE... 18 4.2 TILEGNEDE, EFTERSPURGTE OG NØDVENDIGE KOMPETENCER... 23 5 DATAGRUNDLAG... 35 Side 3
1 BAGGRUNDEN OG DIMISSION 1.1 ADGANGSGRUNDLAG FOR MASTERUDDANNELSE 1.1.1 Hvad var dit adgangsgrundlag for din masteruddannelse? (N=22) 1.1.2 Hvad var dit adgangsgrundlag for din masteruddannelse? Anden adgangsgivende eksamen: Markedsøkonom, med erfaringer og en skriftlig optagelsesprøve Diplomuddannelse i offentlig forvaltning sygeplejerske uddannelse Fysioterapeut, dispensation Magister i filosofi Jeg havde en diplom i offentlig forvaltning Sygeplejeudannelsen HD i Organisation og Ledelse fra AAU Erfaring Side 4
1.1.3 Hvad var grunden til, at du tog en masteruddannelse? (N=22) 1.1.4 Hvad var grunden til, at du tog en masteruddannelse? Anden grund: Ønske om bedre forståelse af de poltitiske og administrative rammer, der er for offentlig virksomhed Grundet kommunalreformen 2007 Ønske om en overbygning på min HD-uddannelse Ønske om teoretisk tyngde 1.1.5 Hvilket år afsluttede du din masteruddannelse? (N=22) Side 5
1.1.6 Var du i beskæftigelse under din masteruddannelse? (N=22) 1.1.7 Er du stadig beskæftiget i samme virksomhed? (N=22) Side 6
2 NUVÆRENDE JOBSITUATION 2.1.1 Hvad er din nuværende jobsituation? (Hvis du har mere end et job samtidig, bedes du besvare ud fra det job, du mener, er mest relevant i forhold til din uddannelse) (N=22) Side 7
3 NUVÆRENDE JOB 3.1 JOBBETS RAMMER 3.1.1 Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din masteruddannelse og dit nuværende job? (N=22) 3.1.2 Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? (N=22) Side 8
3.1.3 I hvilken region ligger din arbejdsplads? (N=22) 3.1.4 Inden for hvilken sektor er din nuværende arbejdsplads? (N=22) Side 9
3.1.5 Hvilken type virksomhed arbejder du i? (Privatansatte) (N=2) Side 10
3.1.6 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Statsansatte) (N=4) 3.1.7 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Statsansatte) Andet: Ledelse på gymnasium 3.1.8 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i regioner) (N=10) Side 11
3.1.9 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i kommuner) (N=4) Side 12
3.1.10 Hvad er din nuværende stillingsbetegnelse? Sektionsleder chef Ressourcekonsulent Specialist European Program Officer Planlægger specialeansvarlig overlæge viceklinikchef Afsnitsledende bioanalytiker Ledende overlæge ledende overlæge Projektleder Chef Ledende terapeut Forstander Afsnitsleder rektor Afsnitsledende sygeplejerske Næstformand Uddannelsesleder Specialkonsulent Økonomichef 3.1.11 I hvilken virksomhed/organisation er du ansat? Aarhus Universitetshospital dgi Kommune, løn og personaleafdelingen. Aarhus Universitetshospital ICCD Clubhouse International Vejle Sygehus Hospital Aalborg Universitetshospital Aalborg Universitetshospital Aalborg Universitetshospital Syddansk Sundhedsinnovation kommune Hospital Hilltop Odense Kommune Nørresundby Gymnasium og Hf Aalborg Universitetshospital Dansk Sygeplejeråd Hasseris Gymnasium Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Side 13
Aalborg Kommune 3.1.12 Hvor mange ansatte er der i den virksomhed, institution eller organisation, du er ansat i/ejer? (N=22) Side 14
3.2 JOBBETS INDHOLD 3.2.1 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? (N=22) Side 15
3.2.2 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? Fordelt efter sektor 3.2.2.1 Offentlig (Ansatte i Stat, Region og Kommune) (N=18) Side 16
3.2.2.2 Privatansatte (N=4) Side 17
4 VURDERING AF UDDANNELSENE KVALITET OG AN- VENDELIGHED 4.1 FAGLIGT UDBYTTE OG TILRETTELÆGGELSE 4.1.1 Hvordan vurderer du det faglige niveau på masteruddannelsen? (N=22) 4.1.2 Hvordan vurderer du det faglige udbytte af de anvendte undervisningsformer på masteruddannelsen? Forelæsning: (N=22) 4.1.3 Hvordan vurderer du det faglige udbytte af de anvendte undervisningsformer på masteruddannelsen? Gæsteforelæsning: (N=22) Side 18
4.1.4 Hvordan vurderer du det faglige udbytte af de anvendte undervisningsformer på masteruddannelsen? Projektarbejde: (N=22) 4.1.5 Hvordan vurderer du det faglige udbytte af de anvendte undervisningsformer på masteruddannelsen? Vejledning: (N=22) 4.1.6 Hvordan vurderer du det faglige udbytte af de anvendte undervisningsformer på masteruddannelsen? Casearbejde/øvelser (N=22) 4.1.7 Hvordan vurderer du det faglige udbytte af de anvendte undervisningsformer på masteruddannelsen? Laboratorieøvelser: (N=22) Side 19
4.1.8 Hvordan vurderer du det faglige udbytte af de anvendte undervisningsformer på masteruddannelsen? Workshops: (N=22) 4.1.9 Hvordan vurderer du det faglige udbytte af de anvendte undervisningsformer på masteruddannelsen? Feltarbejde: (N=22) 4.1.10 Hvordan vil du foretrække, at masteruddannelsen tilrettelægges? (N=22) Side 20
4.1.11 Hvordan vil du foretrække, at masteruddannelsen tilrettelægges? Andet: Kombination. Vigtigt også at bruge tiden på MPAen, ellers er det spildt (efteruddannelse tager tid, ellers er der ingen grund til at tage den) 4.1.12 Har du yderligere kommentarer til tilrettelæggelsen af masteruddannelsen? Forelæsningsniveauet var utrolig svingende, hvilket havde en negativ effekt på motivation og læringskurven! Det var tydeligt at en del af de 'faste' forelæsere ikke havde interesse i at formidle viden med en uinspirerede formidling af stoffet, og en slavisk gennemgang af det pensum de studerende forventedes at have læst! Jeg valgte masteruddannelsen MPA på AUU, fordi den var tilrettelagt, så jeg kunne passe et deltidsarbejde ved siden af. Der var flere udbydere med forskellige modeller for tilrettelæggelse. Det var hårdt men meget lærerigt og vanvittig interessant. Rigtig god ballast i mit job og ledelses karriere. Uden at være bekendt med jeres aktuelle programmer kan jeg da sige hvad jeg personligt kunne overveje at deltage i. Nogen høj-intensive forløb, der kombinerer aktuelle ledelses-dagsordener med en videnskabelig tilgang. Afgørende er, at det giver et kompetenceløft for deltagerne. Og så gør det ikke noget at det er programsat fredag, lørdag og søndag. Stort udbytte af vejledning og udarbejdelse af endelig Masteropgave Jeg var ovenud tilfreds med at læse en MPA på AAU:) Side 21
4.1.13 Angiv venligst hvilke elementer, du vil anbefale, blev integreret i din uddannelse? (N=22) 4.1.14 Angiv venligst hvilke elementer, du vil anbefale, blev integreret i din uddannelse? Andet: Synes der var for MEGET metode Side 22
4.2 TILEGNEDE, EFTERSPURGTE OG NØDVENDIGE KOMPETENCER 4.2.1 Hvilke af disse kompetencer har du i nogen/høj grad fået styrket gennem din masteruddannelse? (N=22) Side 23
4.2.2 Hvilke af disse kompetencer har du oplevet er blevet efterspurgt i nogen/høj grad på arbejdsmarkedet? (N=22) Side 24
4.2.3 Hvilke af disse kompetencer kræves i nogen/høj grad i din jobfunktion? (N=22) Side 25
4.2.4 Styrkede og efterspurgte kompetencer? Efterspurgte kompetencer; Offentlig administration (N=22) Styrkede kompetencer; Offentlig administration (N=22) Evnen til at formidle skriftligt Evnen til at arbejde problemløsende 36% 41% 68% 73% Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper 18% 64% Evnen til at arbejde tværfagligt Evnen til at analysere 5% 64% 64% 68% Evnen til at formidle mundtligt Evnen til at tilegne mig ny viden Praktisk viden inden for mit fagområde 14% 14% 59% 50% 45% 50% Teoretisk viden inden for mit fagområde 50% 82% Evnen til arbejde projektorienteret At kunne arbejde kreativt og innovativt 14% 23% 36% 45% Metodiske færdigheder inden for mit fagområde 32% 68% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Side 26
4.2.5 Kompetencegab (Procentvise forskelle mellem styrkede og efterspurgte kompetencer). Offentlig administration Metodiske færdigheder inden for mit fagområde 36% Teoretisk viden inden for mit fagområde 32% Evnen til at analysere 4% Evnen til at tilegne mig ny viden -5% At kunne arbejde kreativt og innovativt -22% Evnen til arbejde projektorienteret -22% Evnen til at arbejde problemløsende -32% Evnen til at formidle skriftligt -32% Praktisk viden inden for mit fagområde -36% Evnen til at formidle mundtligt -45% Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper -46% Evnen til at arbejde tværfagligt -59% -60%-50%-40%-30%-20%-10% 0% 10% 20% 30% 40% Side 27
4.2.6 Styrkede kompetencer og kompetencer, som kræves i jobfunktionen Påkrævede kompetencer; Offentlig administration (N=22) Styrkede kompetencer; Offentlig administration (N=22) Evnen til at formidle skriftligt 41% 86% Evnen til at analysere 68% 86% Praktisk viden inden for mit fagområde 14% 77% Evnen til at arbejde problemløsende 36% 73% Evnen til at formidle mundtligt Teoretisk viden inden for mit fagområde 14% 73% 73% 82% Evnen til at tilegne mig ny viden 45% 68% Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper 18% 55% Metodiske færdigheder inden for mit fagområde 55% 68% Evnen til at arbejde tværfagligt 5% 45% Evnen til arbejde projektorienteret 23% 41% At kunne arbejde kreativt og innovativt 14% 36% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Side 28
4.2.7 Kompetencegab (Procentvise forskelle mellem styrkede kompetencer og kompetencer, som kræves i jobfunktionen). Offentlig administration Metodiske færdigheder inden for mit fagområde 13% Teoretisk viden inden for mit fagområde 9% Evnen til arbejde projektorienteret -18% Evnen til at analysere -18% At kunne arbejde kreativt og innovativt -22% Evnen til at tilegne mig ny viden -23% Evnen til at arbejde problemløsende -37% Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper -37% Evnen til at arbejde tværfagligt -40% Evnen til at formidle skriftligt -45% Evnen til at formidle mundtligt -59% Praktisk viden inden for mit fagområde -63% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% Side 29
4.2.8 Beskriv med dine egne ord de tre vigtigste og mest anvendelige kompetencer, som du har med fra din masteruddannelse: Har fået en faglig viden, der gør mig i stand til igennem analyse, at kunne arbejde problemorienteret Strategisk ledelse. Økonomi. Ledelse ogbotganis ation Mere viden om organisation og ledelse Jeg har fået en teoretisk basisviden indenfor organisation og ledelse, som jeg bruger i mit nuværende arbejde kombineret med min økonomiske viden. Mere selvtillid i arbejdet, da jeg har en bredere basisviden. Gode input fra de øvrige deltagere i undervisningen. Strategiske, proces-orienterede værktøjer Større politoligisk forståelse Administrative større ballast Analytiske redskaber Akademisk forståelse Forståelse for sammenhænge En solid basis i organisationsteori og ledelsesteori, som jeg har stor glæde af i praksis. En forståelse for de offentlige institutioners situation som politiske kamppladser, og dermed en forståelse for, hvordan man bedst forsøger at skabe politisk opbakning til det, man gerne vil. En viden om og forståelse af samfundsvidenskabelig teori og metode, nyttigt, når man skal vurdere de oplysninger, som danner grundlag for administrative og politiske beslutninger. Litteratursøgning opgaveskrivning - projektarbejde Prioritering Strategisk overblik Værktøjer til problemløsning Bedre skriftlige kompetencer Bedre analytiske og metodologiske evner Side 30
Afgørende bedre viden og forståelse for en lang række processer og interaktioner i den offentlige forvaltning. Ledelse op, ned og på tværs (netværksledelse). Forandringsledelse. Organisatorisk indsigt/forståelse. Strategisk indsigt/forståelse. Ledelsesmæssig indsigt og forståelse, herunder betydning. Viden om det samfundsvidenskalige felt Forståelse af forvaltningskultur og tænkning Strategisk analyse Metode, indsigt i den ledelsesmæssige kontekst i offentlige institutioner Jeg fik et overblik over ledelses- og organisationsteorier. Litteraturen gav mig mange ideer. En større viden om samfundet generelt og den offentlige sektor specielt. En evne til at kunne forstå og analysere de tiltag og strømninger der kommer indenfor for offentlig sektor generelt og sygehussektoren specielt. Et kendskab til videnskabelige metoder og udfordringer Indsigt i ledelse og organisering Systematisk analyse Perspektiver på et problemområde Tydelig bevidsthed om forskellen på offentlig og privat. Teoretisk bevidsthed om ledelse, økonomi og politik. Koble mellem teoretisk og empirisk niveau. Et større teori- og begrebsapparat, som jeg bedre evner at sætte i relation til praksis i min dagligdag, hvilket skaber bedre løsninger. - Større analysekraft - Bedre til at overskue og løse komplekse problemstillinger Side 31
4.2.9 Har du i dit arbejdsliv oplevet, at der er blevet efterspurgt andre kompetencer, som du gerne ville have tilegnet dig gennem din masteruddannelse? Hvis ja, angiv venligst hvilke: Mediehåndtering HR ledelse De vigtigste egenskaber vi aktuelt efterspørger er medarbejdere, der forstår nødvendigheden af at kombinere faglighed med service - altså en forståelse for, at service også er en integreret del af den offentlige sektors forskellige leverancer. Det forslidte ord - at være serviceminded har altså stor værdi. Jeg så nylig et scorecard system på et hospital. Et af målepunkterne var patientens "oplevede kvalitet". I virkeligheden er der i udsagnet intet der siger noget om faglig kvalitet - men ikke desto mindre er det et høj-fokus område alle steder. Et koncept der samler noget af dette op, er det hollandske "Styrket Borgerkontakt". Strategisk kommunikation Side 32
4.2.10 I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om, hvilken betydning din masteruddannelse har haft for din karriere og løn? 4.2.10.1 Min masteruddannelse har haft betydning for, at jeg er avanceret internt på min arbejdsplads (N=22) 4.2.10.2 Jeg har fået flere og andre opgaver som følge af min masteruddannelse (N=22) 4.2.10.3 Min masteruddannelse har betydet, at jeg har fået en lønstigning (N=22) 4.2.10.4 Min masteruddannelse har resulteret i et jobskifte for mig (N=22) Side 33
4.2.11 I hvor høj grad mener du, at andre har forståelse for/drager nytte af de kompetencer, du har erhvervet dig gennem din masteruddannelse? 4.2.11.1 Mine kolleger har forståelse for, hvad min masteruddannelse har givet mig af kompetencer (N=22) 4.2.11.2 Mine kolleger drager nytte af de kompetencer jeg har fået gennem min masteruddannelse (N=22) 4.2.11.3 Ledelsen har forståelse for, hvad min masteruddannelse har givet mig af kompetencer (N=22) 4.2.11.4 Ledelsen drager nytte af de kompetencer, jeg har fået gennem min masteruddannelse (N=22) Side 34
5 DATAGRUNDLAG Side 35