Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. København skiller sig ud fra resten af landet på flere parametre. Eksempelvis bliver københavnerne yngre og får længere uddannelser. Zoomer man ind på uddannelse, så er der en overrepræsentation af personer med mellemlange og lange videregående uddannelser. Omvendt har København en meget lille andel af faglærte i forhold til landsplan. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen, stud.polit. Mikkel Høst Gandil og stud.polit. Joachim Vilhelm Koch 12. marts 2012 Analysens hovedkonklusioner Befolkningen i København er de seneste 5 år vokset med 51.000 personer, så der i 2014 var knap 570.000 indbyggere i København. 2/3 af fremgangen er personer under 30 år. Antallet af faglærte er faldet med knap 3.000 personer gennem de senere år i København. Samtidig er der kommet knap 25.000 flere med en videregående uddannelse. Ca. 17 pct. af københavnerne har en faglært uddannelse. I hele Danmark er andelen på 31, 5 pct. Siden 2009 har København oplevet en stigning i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, mens det er det modsatte på landsplan. Mere end 90 pct. af københavnerne arbejder med serviceprægede erhverv. Det er markant mere end for landet som helhed, hvor knap 80 pct. arbejder inden for disse områder. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33 55 77 12 Mobil 28 42 42 72 fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Befolkningen stiger i København og bliver yngre Befolkningen i København er steget mere gennem de senere år end for hele landet. Fremadrettet stiger befolkningstallet ligeledes mere i København end i resten af landet generelt. Det afspejler bl.a. de generelle forskydninger mod hovedstadsområdet og de større byer. Det fremgår af figur 1. Figur 1. Befolkningsudviklingen fremskrevet til 2020 Indeks, 2009=100 125 120 115 110 105 100 95 125 120 115 110 105 100 95 90 90 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Hele landet København By Anm.: Befolkning er opgjort primo i året. Kilde: AE på baggrund Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Befolkningstallet er de seneste 5 år vokset med 51.000 personer, så der primo 2014 var knap 570.000 indbyggere i Københavns by. Måles frem til 2013 er der tale om en stigning på 41.000 personer. Der har således været en gennemsnitlig befolkningstilvækst på ca. 10.000 personer om året. Frem mod 2020 ventes en fortsat stigning i befolkningen på ca. 9.500-10.000 personer om året. Det er især antallet af børn og unge, der trækker fremgangen. Således kan 2/3 af fremgangen tilskrives personer under 30 år. I samme periode er der blevet færre københavnere over 80 år. Det fremgår af tabel 1, der viser udviklingen i Københavns befolkningssammensætning. Tabel 1. Befolkningens sammensætning og udvikling i København, 1.000 personer. 2009 2014 2009-2014 0-9 år 57 65,4 8,4 10-19 år 41,6 45,3 3,7 20-29 år 117,6 137,6 20 30-39 år 105,2 110,4 5,1 40-49 år 67,4 75,1 7,7 50-59 år 50,5 54,1 3,6 60-69 år 41,2 44,3 3,1 70-79 år 20,7 23,4 2,7 80-89 år 13,5 10,7-2,8 90-99 år 3,7 3,2-0,5 100-109 år 0,1 0,1 0 I alt 518,6 569,6 51 Anm: Opgørelsen dækker primo året. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. 2
Antallet af børn under 10 år er steget med 8.400 personer siden 2009 det er en helt modsat udviklingen på landsplan, hvor antallet af børn under 10 år er faldet med 15.600 personer. Når det er sagt, så ligger andelen af børn under 10 år nu på landsgennemsnittet. Modsat er København overrepræsenteret, når det gælder de 20-29-årige og til dels også de 30-39-årige. Hvad angår personer over 40 år, ligger Københavns andel generelt under gennemsnittet for landet. Udviklingen i befolkningssammensætningen betyder bl.a., at københavnerne bliver yngre, mens resten af landet bliver ældre. Dette kommer dog fra et udgangspunkt, hvor der i København var en relativt lille andel af befolkningen, der var under 20 år. Det er særligt andelen af befolkningen, der er i 20 erne, der er steget relativt meget i København. I Danmark som helhed er andelen i aldersgruppen 70-79 steget med 1,1 pct., mens der stort set ingen stigning har været i København (0,1 pct.). I København by er en større andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, end tilfældet er for Danmark som helhed. Det fremgår af tabel 2, der viser befolkningsfordelingen i København i 2014 Tabel 2. Befolkningsfordelingen 2014 (pct.) Andel Andel kumulativ København Hele landet København Hele landet 0-9 år 11,5 11,3 11,5 11,3 10-19 år 8 12,3 19,4 23,6 20-29 år 24,2 12,5 43,6 36 30-39 år 19,4 12,2 63 48,3 40-49 år 13,2 14,4 76,1 62,6 50-59 år 9,5 13,1 85,6 75,7 60-69 år 7,8 12,3 93,4 88,1 70-79 år 4,1 7,7 97,5 95,8 80-89 år 1,9 3,4 99,4 99,3 90-99 år 0,6 0,7 100 100 Anm: Befolkning er opgjort primo i året. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. København er den kommune, hvor den gennemsnitlige alder på befolkningen er klart lavest. Gennemsnitsalderen er således 35,9 år. I den anden ende finder man Læsø, hvor gennemsnitsalderen er den højeste på 52½ år. Den lave gennemsnitsalder i København kan nok tilskrives en stor andel studerende. Tabel 3 viser den gennemsnitlige alder for de fem kommuner, hvor alderen er hhv. lavest og højest Tabel 3. Gennemsnitlig befolkningsalder top 5 - bund 5 kommuner København 35,9 Læsø 52,5 Aarhus 37,5 Ærø 50,5 Ishøj 38,4 Samsø 50,1 Albertslund 38,9 Langeland 49,7 Odense 39,2 Fanø 48 Anm.: Befolkning er opgjort primo i året. Kilde: AE på baggrund Danmarks Statistik. 3
Flere familier i København har børn Antallet af enlige er vokset i København siden 2009 med 15.600 personer, mens antallet af par er vokset med 9.400. Langt størstedelen af de enlige har ikke børn. Andelen er således på godt 91 pct. og har ligget relativt stabilt med en lille pil ned. Antallet af familier (enlige eller par) med børn er vokset med omkring 9.300 fra 2009-2013. Det er primært antallet af familier med 1-3 børn, der trækker denne stigning, mens der har været et lille fald i de større børnefamilier. Det fremgår af tabel 4, der viser en opgørelse over forskellige familietyper fra 2009-2013. Tabel 4. Familietyper i København Antal 1.000 2009 2013 Ændring 2009-2013, Pct. vækst Enlige uden børn 258,1 271,6 13,6 5,3 Par uden børn 72,8 74,9 2,1 2,9 Par og enlige med børn 79 88,3 9,3 11,7 Par og enlige med 1 barn 40,6 44,9 4,3 10,5 Par og enlige med 2 børn 28,9 33,1 4,3 14,7 Par og enlige med 3 børn 7,3 8,1 0,8 11,5 Par og enlige med 4 børn 1,7 1,7 0-1,5 Par og enlige med 5 børn+ 0,6 0,5 0-8,2 Anm: En familie er en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes relationer. Familier kan opdeles i tre hovedtyper: Parfamilier, enlige og ikke-hjemmeboende børn. For parfamilier og enlige kan familien ud over parret eller den enlige bestå af et eller flere hjemmeboende børn. Børn defineres som personer, der er under 18 år, er ugifte, ikke selv har børn og ikke indgår i et samboende par. Hvis et barn har forældrehenvisning til mindst én voksen i husstanden, er barnet hjemmeboende og regnes med til den (de) voksnes familie, ellers er barnet ikkehjemmeboende og udgør sin egen familie. Alle personer, der ikke er børn, er voksne. Alle voksne, der ikke indgår i et par, er enlige. Par inkluderer Ægteskaber, Samlevende par, Samboende par og Registrerede partnerskaber. Ægtepar med samme køn er udeladt, da disse kun optræder i år 2013. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Lav andel af faglærte og mange med videregående uddannelser i København Ser man på uddannelse, så er det gennemsnitlige uddannelsesniveau i København steget igennem de sidste år. Det fremgår af tabel 5, der viser københavnernes højeste fuldførte uddannelsesniveau. Tabel 5. Højest fuldførte uddannelse blandt Københavnerne 15-69 år 2009 2013 Ændring Grundskole 91,7 87,3-4,4 Gymnasial 65,1 70,0 4,9 Faglært 79,9 77,2-2,7 KVU 16,0 17,3 1,3 MVU 71,3 81,6 10,3 LVU 54,3 67,6 13,3 Uoplyst 24,6 35,6 11,0 i alt 402,7 436,5 33,7 Anm.: Befolkning er opgjort primo i året. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. 4
Af tabellen fremgår det, at antallet af ufaglærte og faglærte er faldet siden 2009 med hhv. 4.500 og 2.700 personer. Samtidig er der kommet godt 25.000 flere med enten en KVU, MVU eller LVU, som primært af trukket af stigninger for MVU og LVU. Uddannelsesfordelingen er rykket opad i perioden. Dette er mere udtalt for København end for resten af landet. Der er sket et relativt større fald i faglærte i København, når man sammenligner med landet som helhed. Det fremgår af tabel 6, der viser ændringen i befolkningens uddannelsesfordeling. Tabel 6. Ændring i befolkningens uddannelsesfordeling (pct.) København By Hele landet 2009 2013 Ændring i andel (pct.point) Grundskole 22,8 20,0-2,8 2009 2013 Ændring i andel (pct.point) 30,9 28,7-2,2 Gymnasial 16,2 16,0-0,1 8,3 8,8 0,5 Faglært 19,8 17,7-2,2 32,7 31,6-1,1 KVU 4,0 4,0 0,0 4,2 4,4 0,2 MVU 17,7 18,7 1,0 14,2 14,8 0,7 LVU 13,5 15,5 2,0 6,6 7,5 1 Uoplyst 6,1 8,1 2,0 3,1 4,2 1,1 Anm.: Befolkning er opgjort primo i året. Uddannelsesniveau er opgjort oktober året før. Befolkningens aldersfordeling er vist for personer ml. 15 og 69 år. Højest opnået uddannelse er vist. Bacheloruddannelser er inkluderet i MVU. Kilde: AE på baggrund Danmarks Statistik. Befolkningen har et højere uddannelsesniveau i København by end i landet som helhed. Den relativt store andel af personer med en mellemlang videregående uddannelse i København kan tilskrives, at en del af disse er under uddannelse (kandidat) og indplacerer sig derfor formentlig i LVU ved færdiggjort uddannelse. Figur 2 viser uddannelsesfordelingen i befolkningen. Figur 2. Uddannelsesfordelingen i befolkningen, 2013 Procent 35 30 25 20 15 10 5 0 Grundskole Gymnasial Faglært KVU MVU LVU Hele landet København By 35 30 25 20 15 10 5 0 Anm.: Befolkning er opgjort primo i året. Uddannelsesniveau er opgjort oktober året før. Befolkningens aldersfordeling er vist for personer ml. 15 og 69 år. Højest opnået uddannelse er vist. Bacheloruddannelser er inkluderet i MVU. Kilde: AE på baggrund Danmarks Statistik. 5
Modsat Danmark som helhed, så er arbejdsstyrken steget i København København har i perioden set en stigning i arbejdsstyrken, mens arbejdsstyrken på landsplan er faldet. I København ses modsat landstendensen en fremgang for lønmodtagere og for selvstændige. Der har desuden været en større relativ stigning i antallet af topledere end det, der ses på landsplan. Antallet af personer uden for arbejdsstyrken er steget både på landsplan og i København. Der er de samme tendenser på underkategorierne undtagen Midlertidigt uden for arbejdsstyrken, hvor der er fald i København, men stigning i landet. For landet som helhed er der tale om en stor stigning i antallet af pensionister, mens der for denne kategori er tale om et fald i København. Det er derimod Andre uden for arbejdsstyrke herunder studerende, der trækker udviklingen i København. Det skyldes bl.a., at befolkningen bliver yngre, således at andelen af børn og studerende stiger. Det fremgår af tabel 7, der viser befolkningens arbejdsmarkedstilknytning for landet og for København. Tabel 7. Befolkningens tilknytning arbejdsmarkedet for landet og København København By 2009 2013 Ændring i 1.000 Ændring i procent Hele landet 2009 2013 Ændring i 1.000 I arbejdsstyrken 291,1 309,4 18,3 6,3 2.879,5 2.792,5-87 -3 Ændring i procent Lønmodtagere 255,1 262,6 7,6 3 2.510,7 2.355,9-154,8-6,2 Selvstændige og Medarbejdende ægtefælle 17,9 18,5 0,6 3,2 214,7 203,4-11,4-5,3 Topledere 7,2 8,7 1,5 20,4 92,5 101 8,5 9,2 Arbejdsløse 10,9 19,7 8,7 79,7 61,5 132,2 70,6 114,8 Uden for arbejdsstyrken 227,5 250 22,5 9,9 2.632,0 2.810,1 178,2 6,8 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 11,1 9-2,1-19,1 94,1 96,8 2,7 2,9 6,7 4,9-1,8-26,4 130,6 101,1-29,5-22,6 Pensionister 66,9 66,3-0,7-1 1.001,6 1.101,40 99,8 10 Andre uden for arbejdsstyrken 142,8 169,8 27,1 19 1.405,7 1.510,9 105,2 7,5 I alt 518,6 559,4 40,9 7,9 5.511,5 5.602,6 91,2 1,7 Anm: Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken tæller fleksydelse og efterløn. Andre uden for arbejdsstyrken tæller bl.a. studerende og børn. Kilde: AE på baggrund af Danmarks statistik. Københavnerne arbejder med serviceprægede erhverv 70 pct. af københavnerne arbejder i landsdelen København 1, og knap 62 pct. arbejder i selve Københavns by, derefter kommer Københavns omegn (20 pct.) og Nordsjælland (4,9 pct.). Sammenlignet med 2009 er beskæftigelsesfremgangen primært sket i København. Nordsjælland og Københavns omegn har samlet tabt relativ betydning for den københavnske beskæftigelse siden 2009. Det tyder på, at flere pendler længere end tidligere. Det viser tabel 8, hvor man kan se, hvor københavnerne arbejder fordelt efter landsdele. 1 Består af selve Københavns by, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. 6
Tabel 8. Hvor arbejder københavnerne fordelt på landsdele 2009 2013 Ændring 1.000 pers Andel 2013, pct. Landsdel København 195,2 202,1 6,8 69,9 - heraf Københavns by 172,1 179,1 7,0 61,9 Københavns omegn 57,4 57,9 0,4 20,0 Nordsjælland 13,9 14,1 0,3 4,9 Bornholm 0,2 0,2 0,0 0,1 Østsjælland 5,6 6,3 0,7 2,2 Vest- og Sydsjælland 3,4 4,0 0,6 1,4 Fyn 0,9 1,0 0,1 0,3 Sydjylland 0,8 1,0 0,2 0,3 Østjylland 1,2 1,5 0,3 0,5 Vestjylland 0,4 0,5 0,0 0,2 Nordjylland 0,7 0,7 0,0 0,3 i alt 279,7 289,2 9,5 100,0 Anm: Beskæftigede er boende i København by. Der kan være beskæftigelse, der ikke har et geografisk oplyst arbejdssted, herunder udlandet. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Mere end 90 pct. af københavnerne arbejder med serviceprægede erhverv. Det er markant mere end for landet som helhed, hvor knap 80 pct. arbejder inden for disse områder. Sammenlignet med landsgennemsnittet er flere københavnere beskæftiget inden for Erhvervsservice, Information og kommunikation, Offentlig administration, undervisning og sundhed, Kultur, fritid og anden service samt Finansiering og forsikring. Det viser tabel 9. Tabel 9. Hvor arbejder københavnerne og danskerne fordelt brancher Branche København Hele landet forskel Erhvervsservice 14,6 10,4 4,2 Information og kommunikation 7,5 3,7 3,8 Offentlig administration, undervisning og sundhed 35,1 32,4 2,7 Kultur, fritid og anden service 6,5 4,4 2,1 Finansiering og forsikring 3,9 3,0 0,9 Uoplyst aktivitet 0,7 0,6 0,1 Ejendomshandel og udlejning 1,6 1,7-0,1 Handel og transport mv. 22,3 23,7-1,4 Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,1 2,6-2,6 Bygge og anlæg 2,9 5,7-2,8 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 4,8 11,8-7,1 I alt 100,0 100,0 - Anm: Der er anvendt Danmarks Statistiks branchekoder (DB07) på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrke (RAS). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Mere end 1/3 af københavnerne arbejder inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed. 22¼ pct. arbejder inden for Handel, hotel, restaurant og transport, hvorefter kommer erhvervsservice 14½ pct. og Information og kommunikation 7,5 pct. 7
Modsat har københavnerne en relativt mindre beskæftigelse inden for Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, Bygge og anlæg, Landbrug, skovbrug og fiskeri. Andelen er også lidt mindre inden for Handel, hotel, restaurant og transport. Som det fremgår af tabel 10, er københavnernes beskæftigelse gennem krisen steget i næsten halvdelen af hovedbrancherne. Dermed går københavnere i høj grad imod den samlede landsudvikling, hvor der samlet set har været stor beskæftigelsesnedgang og kun fremgang for Offentlig administration, undervisning og sundhed samt Ejendomshandel og udlejning. Den største fremgang findes dog for Offentlig administration, undervisning og sundhed, hvor beskæftigelsen er øget med 9.800 personer. Beskæftigelsen for københavnerne er især faldet inden for Bygge og anlæg samt for Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Det er også tendenser man finder i resten af landet. Tabel 10. Udviklingen i københavnernes beskæftigelse 2009 2013 Ændring 1.000 pers I alt 280,1 289,8 9,6 Offentlig administration, undervisning og sundhed 91,9 101,7 9,8 Erhvervsservice 41,2 42,3 1,1 Handel og transport mv. 63,9 64,7 0,8 Kultur, fritid og anden service 18,3 18,8 0,6 Information og kommunikation 21,3 21,8 0,5 Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,3 0,3 0,0 Uoplyst aktivitet 2,0 2,0 0,0 Ejendomshandel og udlejning 4,7 4,7-0,1 Finansiering og forsikring 11,8 11,2-0,6 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 15,0 13,9-1,1 Bygge og anlæg 9,9 8,4-1,4 Anm: Der er anvendt Danmarks Statistiks branchekoder (DB07) på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrke (RAS). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statisti 8