Syddjurs Kommune Servicefagligt tilsyn 3. til 5. november 2015 Forenede Care Søhusparken Søhusvej 8 Telefon: 45 70 25 24 28 Centerchef: Kirsten Andersen Mail: kian@forenede.care Telefon: 4041 6201 1
Indhold Indledning 3 Beskrivelse af tilsynet (observation) 4 Refleksion med samlet personale ( interview) 7 Ledersamtale 9 Konklusion på tilsynet 11 Syddjurs Kommunes værdier/kvalitetsmål/rammer for Servicen i plejeboligerne (bilag) 12 2
Indledning Servicefaglige tilsyn Syddjurs Kommune 2015. På byrådets vegne føres der et uanmeldt servicefagligt tilsyn på 6 plejeboligenheder, der er beliggende i Syddjurs Kommune. Søhusparken i Ebeltoft drives af Forenede Care. Korttids- og rehabiliteringspladser indgår ikke i tilsynene. Det tilses, at borgerne i plejebolig får praktiske hjælp/bistand, samt træning, som de er berettiget til efter servicelovens 83, 86, 124-137, 148 og 151 ud fra det kommunale serviceniveau. Siden 2007 har tilsynene været udført mest i dagvagt, men også et par gange i aftenvagten og over eftermiddagsvagtskiftet. Aldrig i nattevagt. Der har gennem årene været udvikling af tilsynsmetoden, bl.a. har det var muligt at have følgeskab på tilsynene af fra et af de andre plejehjem. De første gange med teamlederne, siden to år med udpegede social- og sundhedsassistenter. Metoden har været værdsat, da den har givet anledning til vidensdeling og læring blandt de involverede. Der har, udover de i bekendtgørelsen af 29.mmm 2007 om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v., fastsatte tilsynsområder, også altid været valgt et særligt fokusområde, til læring for personale. Der har bl.a. været fokus på samarbejdet med pårørende, på mad og ernæring, på udeliv, på træning og på kontaktpersonordningen. Der har i mange år været stabil teamledelse og gode tilsynsresultater. Tilsynet vil derfor i år gå nye veje med en ny metode til indsamling af tilsynsdata, der går mere i dybden. Tilsynet vil følge medarbejdere hos beboerne i deres faglige virke en formiddag, efterfølgende gennemse dokumentationen hos de tilsete beboere. Der vil blive afholde et dialogmøde med et udpluk af medarbejdere, hvor vi sammen reflekterer over flere faglige temaer, der udspringer af dagen tilsyn hos beboerne. Tilsynet vil prioritere, at følges med hjælperuddannede/servicefagligt personale, således at denne personalegruppe får fokus i år. Tilsynet afsluttes med møde med teamlederen. De 3 største plejehjem vil modtage tilsynet flere gange, for alligevel at få nogen bredde i tilsynet. Når alle tilsyn er udført, vil undertegnede og Birgitte Anthonsen afholde et møde med de hjælpere, der har stillet sig til rådighed for tilsynet, for at evaluere tilsynsmetoden. Metoden er ikke tidligere kendt på tilsynsområdet, men er i andre faglige sammenhænge beskrevet bl.a. af lektor Linda Kragelund, kaldet Obser-view -metoden. Metode genererer data for undersøger og læringsrum for deltagerne. Ulla Paludan Indehaver, sygeplejerske. 3
Beskrivelse af det servicefaglige tilsyn på Søhusparken 2015: 1.dag: Tilsynsførende møder ved arbejdsdagens begyndelse to nattevagter, der har givet teamlederne rapport. Dagpersonale overvejer planlægningen af dagens opgaver, samt hvordan tilsynet kan afvikles. Tilsynsførende følger tre hjælpere på to afdelinger den første dag på tilsyn. Først hjælpes en elev i gang, dernæst hjælpes en beboer med morgenmedicin og morgenmad og endelig skal en beboer hjælpes med det meste ved morgentoilette. Hjælperen observere hævede ben fra morgenstunden inden der gives støttestrømper på. Hjælperen og beboeren kender hinanden godt, beboeren har svært ved at tale og den praktiske hjælp udøves med stor præcision. Morgen maden anrettes i beboerens egen bolig. Døgnrytmen følges. Den sygeplejefaglige udredning bør indeholde vurderinger af de 12 faglige problemområder. Næste hjælper følges ind til en beboer, som skal hjælpes delvist med morgentoilettet. Hjælperen roser beboeren og de hygger sammen mens der hjælpes. Først med nedre toilette i sengen, siden med øvre toilette på badeværelset. Beboeren følges til sidst ud til en morgenmadsbakke, der allerede er anrettet. Så går tilsynsførende til den næste afdeling. Hvor der bliver introduceret til at beboeren nok skriger en del under morgentoilettet og det er fordi beboeren er angst. Hjælperen fortæller hvad der skal ske og afdækker beboeren helt, inden der udføres nedre toilette i sengen. Beboeren skal have brusebad og liftes over på bækkenstol. Hjælpen foregår i ret hurtigt tempo og beboeren er ikke med hele tiden og opfatter derfor forflytningerne som overraskende og skriger. Tilsynsførende anbefaler større indlevelse i beboerens situation, så informationen og handlingerne kommer i tilpas mængder i nedsat tempo. Der vaskes effektivt gulv, inden beboeren får tilbud morgenmad i fællesstuen. Døgnrytmen følges ikke, idet der tydeligt står i døgnrytmeplanen at man løbende skal fortælle hvad det næste er man hjælper med. Der er ingen kost råd/handlinger i døgnrytmeplanen og beboeren er tydelig tynd. Den sygeplejefaglige udredning er meget mangelfuld. 2. dag: Tilsynsførende følger to hjælpere, der yder morgenpleje til hver sine beboere. Den første beboer elsker at komme først op, vedkommende har altid stået tidligt op, så det er fortsat vigtigt. Morgentoilette foregår i sengen i en god atmosfære med snak og sjov. En Social og sundhedsassistent tilkaldes og der bliver engangskatheteriseret. Sterilprincipperne følges ikke i hele proceduren. Der italesættes ikke inden hos beboeren, men efterfølgende under temamødet. Beboeren hjælpes ud på toilettet, efter at have fået noget at drikke. Der ses naturlig hjælp til selvhjælp. Hjælperen er omhyggelig med hjælpen til tandbørstning. Morgenens hjælp slutter ude i fællesskabet til morgenmad. Næste morgenpleje følges i et nyt hus med en anden hjælper. Her skal beboeren i bad og der skal hjælpes med alt. Der gives hele tiden plads og rum til at beboeren kan hjælpe til med at vende sig, selv flytte og løfte, hvor det er muligt. Der er rigtig god kontakt til beboeren. Fortsættes... 4
Fortsat. UP-STAIRS Beboeren har afføringsvanskeligheder og hjælpes med klyx uden resultat. Det er en omfattende personlig pleje, hvor der også er mange sundhedsfaglige observationer, som varetages af hjælperen. I begge situationer er beboerne blottede i lang tid og tilsynet beder dem tænke over om tiden, hvor beboerne er blottede, kan minimeres? Som tema vælges væske og udskillelser, for det hænger vældigt sammen med dages øvrige observationer. Væske og udskillelse skal tages i god tid, hvis problemer skal undgås, så man skal arbejde med problematikkerne allerede fra morgenstunden. Hvilke forhold indvirker på en velfungerende tarm? Og hvad er velfungerende? Der er en usædvanlig glad relation til begge beboere under morgenens hjælp til pleje, der begge slutter ude i fællesskabet med morgenmad efter personligt ønske og behov. Døgnrytmen følges i begge tilfælde ved denne morgens pleje. De sygeplejefaglige udredninger gennemgås efterfølgende af personale i det ene hus, for at sikre sig, at der er ajourført hele vejen rundt. 3. dag Igen følges to hjælpere i deres opgave med morgenplejen hos beboerne i to forskellige afdelinger. Den ene beboer skal til undersøgelse senere på formiddagen og hjælpes i god tid med morgentoilette i sengen, så morgenmaden også kan indtages uden der bliver stress over tidsnød. Ro og langsomt tempo er vigtigt for denne beboer. Der er en meget fin indlevelse og inddragelse af beboeren i plejen og den praktiske hjælp og der er plads til et godt grin i forbindelse med at frisuren sættes. Beboeren fortæller, at der er et problem med en af naboerne i fællesskabet. Medbeboeren er truende og tror at vedkommende ejer fælleslokalerne, selv kan beboeren ikke længere have sin dør stående på klem. Temaet naboskab tages efterfølgende op. Ved gennemlæsningen af døgnrytmeplanen, som er fulgt ved dagen morgenpleje, foreslås at tilføje den gennemtænkte måden beboeren dækkes på under morgenplejen. I det næste hus følges igen en morgenpleje i sengen. Beboeren er ikke rigtig i humør og tilsynsførende forsøger at drage hjælperen med i en reflekterer over dette, i forhold til den medicinske behandling. Beboeren kan ikke selv forflytte sig under morgenplejen. Der er benyttes loft lift, som fungerer rigtig godt. Temaet bliver her udførelse af korrekt nedre toilette. Desuden taler hjælperen og tilsynsførende om at det bliver godt, når døgnrytmen kan læses på stuen inden personale går i gang, da der glemmes et par detaljer, som beboeren selv italesætter under morgenplejen. Beboeren spiser efterfølgende i fællesskabet. Fortsat.. 5
Fortsat. UP-STAIRS I fælleskabet ses en situation med en beboer og en medarbejder, hvor beboer tydeligvis synes at medarbejderen er for tæt på. Beboeren siger: nu kvæler du mig. Kollegaerne som ser situationen handler ikke rådgivende og tilsynet tager situationen op efterfølgende. Det foreslås at medarbejderen benytter sig mere af kropssprog i form af tilbyde en arm til flytning, end at blive ved med at tale ind i hoved på beboeren, da det virker alt for magtfuldt. Morgenplejen var foretaget inden kl. 11.00. alle dage, dog var der den sidste dag lidt forsinkelse, måske pga. tilsynet. APV er er udarbejdet i nogle afdelinger, men kan ikke ses på samme måde i de forskellige afdelingers journalopsætning. Det kan anbefales at få APV erne ført ens på alle afdelinger. 6
Temaer fra tilsynet til efterfølgende refleksionsrum med personale: 1. Indlevelse 2. Væske og udskillelse (tarmfunktion). 3. Afdækning under morgen toilette. 4. Naboskab i plejeboliger, hvad er reglerne? Der bliver ved personalesamlingerne efterfølgende givet en kort tilbagemelding, både på det gode arbejde, der er set under morgenplejen og på de faglige mangler, der skal følges op på senere. Tema 1: I dagens forskellige plejesituationer ses meget forskellig grad af indlevelse med beboerne. Tilsynsførende fortæller om de forskellige situationer og personale fortæller, at de ønsker at Søhusparken skal være et godt sted at leve. Tilsynsførende lægger op til, at personale kan følges og se hinandens plejesituation og hjælpe med at rette op på indlevelsesevnen. Desuden anbefales det at alle Søhusparkens personalemedlemmer i talesætter indlevelse i dagligdagen. Tema 2: Under morgenplejen ses at beboerne er tørstige og det ligger ligesom i luften at beboerne skal vaskes før morgenmad og drikke. Det kunne være en fordel at yde hjælp til at drikke et glas vand inden morgenplejen, da det påvirker tarmfunktionen positivt. Personale reflekterer over det praktiske i forslaget og vil have mere fokus på væske og om der er problemer med udskillelsen fra morgenstunden. Det er spændende at se om det øgede fokus har ændret noget, når vi mødes til opsamling den 3. december. Tema 3: Afdækning under morgentoilette skal helst udføres, således at man ikke afdækker unødigt, både pga. beboerens blufærdighed og på grund af varmeafgivelse. På Søhusparken tages dynerne af og beboerne ligger blottede indtil de kommer op. Et badehåndklæde kan gøre underværker og man kan sagtens komme til alligevel. I et tilfælde ses en meget fin og naturlig afdækning med beboeren skjorte. Under dagens refleksion virker temaet noget overraskende, faktisk synes personale ikke at beboerne fryser eller er påvirkede i deres blufærdighed, men det er ikke rigtigt, det er tydeligt at nogle af beboerne ikke ser på mig mere, da dynen tages af. Det er vigtigt at en del af personale genopdager beboernes blufærdighed. Tema 4: Da temaet naboskab bliver taget op til refleksion med personale, er det tydeligt, at de er meget påvirket af situationen med den syge nabo-beboer, der sætter sig på fællesskabet og vil bestemme. Der kommer mange fine refleksioner op til overvejelser, både om deres vilkår i dagligdagen, hvorfor det er gået som det er gået, hvilke handlinger, der evt. kunne have forebygget situationen osv. Fortsat... 7
Temaer fra tilsynet til efterfølgende refleksionsrum med personale: Fortsat.. Under alle omstændigheder er det vigtigt at vilkårene for Naboskabet er italesat, så alle der flytter ind ved hvilke vilkår der gælder. Personale har også behov for at få naboskabet klarlagt, således at de alle ved hvad de skal støtte op om, så beboerne får gode oplevelser i deres fællesskab. Lægehjælp er forsøgt, men det er vanskeligt at behandle i den nuværende situation. Situationen er så belastet, at tilsynsførende anbefaler at VISO tilkaldes, for at få hjælp til at løse situationen. Hvis ikke personale og beboeren får hjælp fra VISO, anbefales at forsøge en omvisitation til mere skærmede forhold. Fremadrettet er det vigtigt, at psykisk syge borgere, der visiteres til fællesskaber, har personale, der har psykiatriske kompetencer, så disse borgere måske kan rummes i fællesskaberne. Centerleder og husenes teamledere vil, sammen med personale, følge op på de fire temaer, der fremlægges til fælles læring på mødet den 3. december i Folkestuen på Rønde Plejehjem. 8
Ledelse: Er der siden sidste tilsynsbesøg, sket væsentlige ændringer i forhold til beboer sammensætning og ledelses-/ personalesituation m.v. Siden sidste tilsyn i efteråret 2014 er der sket store forandringer på Søhusparken. Fra 1.februar 2016 går Søhusparken tilbage til kommunal drift i Syddjurs Kommune. Der er den 1. februar 2015 tiltrådt ny Centerchef, Kirsten Andersen. Efterfølgende har hvert hus fået en daglig leder, der går med i pleje og praktisk hjælp. Driftsledelsen er derfor nedlagt. Hvordan sikre teamlederen: at plejen tilrettelægges i videst muligt omfang i samarbejde med beboeren og med respekt for individuelle ønsker og behov? at de samlede ressourcer fordeles internt i plejecentrene, så alle beboere i videst muligt omfang sikres en hverdag som beskrevet i serviceniveauet. at plejen som udgangspunkt udføres af medarbejdere, der har en social og sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse. (hjælpen kan dog leveres af ufaglærte medarbejdere, der som minimum er bekendt med kommunens målsætning, kvalitetsstandarder samt har fået oplæring svarende til procedurer for ældreplejen i Syddjurs.) at medarbejderne løbende modtager såvel faglig som personlig kompetenceudvikling? Sygefravær i medarbejdergruppen? APV Der er endvidere tiltrådt to nye sygeplejersker, der deler de komplekse sundhedsfaglige opgaver på hele Søhusparken. Der er fortsat fastansat en ergoterapeut, hvis område er ændret, men som stadig har rehabilitering, træning og det gode hverdags liv, som fokus område. Køkken funktionen er omlagt, således laves der ikke længere alle måltider i hvert hus. Der er stadig kostfagligt personale, der laver maden og uddeler til alle huse. Morgenmaden laves individuelt til hver beboer af det personale, som har haft morgenplejen. Centerlederen har omlagt ledelsen, så den er tættere på beboerne og personale i de enkelte afdelinger. Der har i årets løb været udskiftninger af personale, således at fagligheden i pleje og praktisk hjælp kunne forbedres. Der er to medarbejdere der er ufaglærte, men med mangeårig erfaring på Toftegården/ Søhusparken Der benyttes timelønnede vikarer, hvor tre er uuddannede. Døgnrytmeplanerne lægges ude i beboernes boliger, så den daglige pleje sikres også ved brug af vikarer. I et hus ses en daglig mini konference, hvor en beboer gennemgås via sygeplejefaglig udredning, for at sikre at alle forhold er ajourført og kendt blandt personale. Et rigtig godt tiltag. Centerlederen ønsker fremadrettet at arbejde med udvikling af de faglige kompetencer, både på kurser, men også i dagligdagen. I perioden 1/1 30/9 2015 ligger sygefraværet gennemsnitligt på 10,11 %, hvilket er en voldsom stigning fra et gennemsnit på 3,5% i årets første 8 måneder 2014. Der er afviklet personale med langtidssygefravær. Kisten Andersen afholder fraværssamtaler ved anden periodes fravær. Ikke alle APV er ser ud til at være er udarbejdet? 9 APV erne dokumenteres forskelligt i de forskellige afdelinger.
Fortsat... UP-STAIRS Registrering af vold? Registrering ad magtanvendelse? Utilfredshed siden sidste tilsyn? Klager (skriftlig fremsatte)? Opfølgning fra tilsyn 2014: Dokumentation: APV Der er truende adfærd fra en beboer i ét hus. Der er givet en lussing i et tilfælde. Personale udtrykker angst overfor denne beboer. Der har ikke været ansøgt om magtanvendelse i 2015 og der har ikke været anvendt magt i til pleje og personlig hjælp. Men der ses magtfuld adfærd hos personale i et tilfælde under tilsynet. Kirsten Andersen fortæller, at de klager og den utilfredshed der har været siden hun tiltrådte har haft rod i de gamle klager fra 2014 og længere tilbage. Der er i februar måned kommet 2 nye klager i forbindelse med medieomtalen i Stiftstidende. Der har været afholdt embedslægetilsyn, der konkluderede fremgang på det sundhedsfaglige område. En klage omhandlede netop den sundhedsfaglige indsats. Ledelsen har efterfølgende redegjort for forholdene overfor embedslægerne, hvor den sidste klage var stilet til. Ikke al dokumentation er tilset ved dette års tilsyn. Enkelte sygeplejefaglige udredninger er set og generelt mangles fagligvurdering af de 12 problemområder. Dokumentationen af APV erne bør ensrettes. Klagesager Der er løbende fulgt op på efterdønningerne af tidligere klagesager og på nuværende klager. 10
Konklusion på servicefagligt tilsyn 2015 Søhusparken Plejeboliger. Søhusparken er en stor plejeboligenhed med rummelige og lyse boliger. Der er stor imødekommenhed fra både personale og beboere på alle tre tilsynsdage. Personale har forskellige kulturer i deres måde at være tilstede i arbejdet. I enkelte tilfælde bliver opgaveorienteringen så fremherskende, at indlevelsen i situationen glemmes. Hovedsageligt er der dog stor kendskab til beboerne og relationerne ses også fyldt med glæde. De kommunale kvalitetsmål bliver nået under tilsynet. Beboerne er velsoigneret og der er rent i både fællesrum og i beboernes boliger. Alle beboere har kontaktpersoner blandt personale. Kontaktpersonopslaget bør ajourføres. Ikke alle APV er er udarbejdet, og føres ikke ens i alle huse. Beboerne fortæller om sang og musik tilbud. At der ofte er noget at gå til og at man kan vælge hvad man vil deltage i. Centerleder for Søhusparken er bevidst om de mange lederopgaver og tilsynet gør opmærksom på, at lederne i de enkelte huse behøver støtte til det kulturelle arbejde i afdelingerne. De kommunale værdier ses ikke i alle relationer på Søhusparken og det påtales under tilsynet, at det er magtfuldt ikke at være indlevende tilstede, når et gammelt menneske skal hjælpes. Der er ikke registeret magtanvendelse på Søhusparken. Fremadrettet udvikling og læring: Personale bør hjælpe hinanden med at efterse de plejefaglige discipliner, samt de medmenneskelige relationer, for at alle kan leve op til de kommunale værdier. Der bør fremadrettet arbejdes med hvordan Søhusparkens beboere vil have deres naboskab, så personale kan støtte op om det vedtagne. Den aktuelle nabostrid bør løses, hvis beboerne (og personale) i huset skal have en tryg hverdag og det kan anbefales at benytte VISO til hjælp til nabostridigheden, samt øvrige komplekse problemstillinger, ligesom sygeplejersker og centerleder bør være dagligt involveret. Hilsen Ulla Paludan Indehaver, sygeplejerske 11
Værdier i plejeboligen: Vi ser muligheder frem for begrænsninger. Vi tager i videst muligt omfang hensyn til beboernes individuelle ressourcer og belastninger. Vi er troværdige Vi er lydhøre over for nye idéer, vil gerne skabe udvikling. Vi ser samvær som en naturlig del af hverdagen. Vi vil medvirke til at bevare den enkelte beboers personlighed og selvbestemmelsesret. Vi vil medvirke til at udbygge og styrke samarbejdet med pårørende. Kvalitetsmål: At hjælpen er personcenteret og tager udgangspunkt i: At sigte mod hjælp til selvhjælp. Individuel og fleksibel hjælp. Opretholde/udvikle færdigheder og socialt netværk. At have et aktiverende sigte. Forebyggende tiltag. Beboeren hjælpes, støttes og vejledes i forhold til egen mestringsevne. Kontaktpersonordning: Hver enkelt beboer har mindst en kontaktperson. Beboerne har medbestemmelse. Respekt for beboernes privatliv samt deres individuelle vaner. Den enkelte beboer har mulighed for individuelt eller i fællesskabet at deltage i gøremål/aktiviteter såvel i pleje- boligen som uden for boligen. Hverdags rehabilitering I samarbejde med fysioterapeut eller ergoterapeut, arbejdes der med hverdagsrehabilitering i plejeboligerne. Formålet er af beboerne bevarer eller genvinder færdigheder og funktionsniveau - længst muligt i eget liv -, og at beboerne derved oplever bedre livskvalitet. Er rehabiliterings proceduren overholdt? Journalføring Fremadrettede individuelle handleplaner? Løbende evalueringer af indsatsen? Døgnrytmeplan ajourført? 12