Bilag til kvalitetsrapporten for kommunens skoletilbud 2012 Fagsekretariatets opsamling og vurdering Årets kvalitetsrapport for kommunens skoler er en opfølgning fra de enkelte skoler i forhold til det lokale arbejde med kommunale politiske forandringer og lokale målsætninger for det enkelte skoletilbud. Kvalitetsrapporten fremlægges som tidligere år i en samlet elektronisk udgave, som gør det muligt at lave hurtige opslag for såvel en enkelt skole som for et samlet tema. Dette notat er fagsekretariatets uddybende kommentar til skolernes rapportering, samt en overordnet vurdering af skoletilbuddet i Skanderborg Kommune. 1.0 Elevtal kapacitet For nuværende skoleår har der samlet set ikke været nævneværdig udvikling i forhold til det samlede elevtal. En beskeden stigning på 0,2 % i forhold til skoleåret 2012/13. Det samlede stabile elevtal dækker dog over lokale udsving med hensyn til distrikternes elevgrundlag. Figur 1 viser udviklingen i elevtal fra forrige til nuværende skoleår fordelt på de enkelte skoledistrikter. Figur 1 Elevtal pr. september Afvigelse i % i forhold 2013 exkl. Specialklasser tilseptember 2012 Bakkeskolen 662 4,6% Bjedstrup Skole og børnehus 109-16,0% Landsbyordningen Ejer Baunehøj 135-1,5% Gl. Rye Skole 251 1,2% Gyvelhøjskolen 629-3,2% Herskindskolen 242-1,6% Hylke Skole 36-2,7% Højboskolen 475 5,3% Knudsøskolen 148 4,2% Låsby Skole 335-0,6% Morten Børupskolen 764-0,3% Mølleskolen 935 2,9% Niels Ebbesenskolen 837 0,0% Skovbyskolen 566 2,2% Stilling Skole 627-1,9% Stjærskolen 225-1,7% Veng skole og Børnehus 161-7,5% Virring Skole 407-0,7% Voerladegaard Skole 119 0,0% Skanderborg Kommune 7663 0,2% Den største tilvækst i elevtal ses i Hørning med en fremgang på henholdsvis 5,3 og 4,6 % på Højboskolen og Bakkeskolen, mens skolerne i Bjedstrup og Veng i dette skoleår har haft det største procentvise fald i elevtal. Undervisnings og Børneudvalget blev i januar 2014 præsenteret for en samlet prognose for udviklingen i kommunens elev- og klasse tal. Prognosen viser en samlet beskeden stigning i elevtallet frem til skoleåret 2015/16, hvorefter elevtallet vil falde med forskellige lokale variationer.
Fagsekretariatet vurderer at den nuværende kapacitet i kommunens samlede skoletilbud kan rumme fremgangen i elevtallet frem mod 2015. Det vurderes samtidig, at reglerne som begrænser det frie skolevalg især vil komme i anvendelse i Hørning omkring Bakkeskolen og Højboskolen. 2.0 Undervisningen Undervisningstimetallet i indeværende skoleår vil, af to væsentlige årsager, være højere end undervisningstimetallet fra sidste år. Byrådet har med en budgetmæssig tildeling udtrykt forventning om, at timetallet øges med en lektion fra 0. til 4. klasse. Herudover tilfører skolerne ekstra lektioner som kompensation for de timer eleverne mistede under lockouten af lærerne i foråret 2013. Det forventede undervisningstimetal for skoleåret 2013/14 er indberettet til undervisningsministeriet via UNI-C med en særskilt indberetning af den kompenserende undervisning. 2.1 Planlagt undervisning 2013/14 Det er tydeligt ud fra skolernes indberetning, at timetallet er steget markant. Tretten skoler tilbyder i år som minimum undervisningsministeriets vejledende timetal mod bare fem skoler sidste år, og som kommunalt gennemsnit præsterer skolerne et niveau på 109 % af minimumstimetallet og 101 % af undervisningsministeriets vejledende timetal. Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at det høje timetal fremkommer uden medregning af den planlagte kompenserende undervisning, som er opgjort særskilt. Målet om først og fremmest at tilføre mere undervisning i de yngste klasser er også markant. F.eks. tilbydes kommunens elever i første klasse i dag et timetal, som er 8 % højere end undervisningsministeriets vejledende niveau. Skolerne har således i praksis fulgt op på byrådets budgetbeslutning om et højere undervisningstimetal for eleverne i Skanderborg Kommune. 2.2 Kompenserende undervisning Fagsekretariatet har gennemgået skolernes indberetninger vedr. den planlagte kompenserende undervisning, og har konstateret at skolernes planlægning, i det store hele, nøje kompenserer for de mistede undervisningstimer i foråret. Der fremkommer dog variationer på få timer fordelt på enkelte fag. F.eks. kan 4 aflyste timer i klassens tid og 52 aflyste timer i dansk udløse en planlagt kompenserende undervisning på 60 timer i dansk. Skolerne har således taget et praktisk hensyn samtidig med, at der samlet er kompenseret for det aflyste timetal. To skoler har i deres indberetning til Uni-C et utilfredsstillende niveau for tildeling af kompenserende undervisning, men fagsekretariatet har ved direkte kontakt til skolerne fået tilkendegivet, at det drejer sig om en fejl ved indberetningen. Fagsekretariatet vurderer samlet, at skolerne har opfyldt forventningen om kompensering af undervisningstimer mistet ved arbejdsmarkedskonflikten i foråret. Timerne er tilført udover det i forvejen fastlagte politiske niveau for elevernes timetal i Skanderborg Kommune. 2.3 Lærernes undervisningstimetal 2013/14 Lærerne er i indeværende skoleår planlagt til i gennemsnit at undervise 655 timer, hvilket svarer til 39,9 % af deres samlede netto arbejdstid. At undervisningstiden pr. lærer varierer fra skole til skole skyldes først og fremmest lokale prioriteringer i forhold til den samlede arbejdsopgave. Hvis lærerne deltager i længere kurser i deres arbejdstid, kan de selvfølgelig ikke samtidig undervise.
De nuværende prioriteringer er foretaget indenfor gældende overenskomst A08. Fra august 2014 skal arbejdstiden prioriteres indenfor den nye lov om lærernes arbejdstid, som blev et resultat af regeringsindgrebet i forbindelse med konflikten i foråret 2013. Som en økonomisk forudsætning har vi i den forbindelse her i Skanderborg Kommune fastlagt, at lærerne fremover underviser i gennemsnit 740 timer. Skolernes udfordring med at opnå dette niveau vil givet variere i forhold til variationen i det nuværende niveau. Lærerne fra Skovbyskolen underviser i nuværende aftale 696 timer pr. år, mens lærerne fra Morten Børup Skolen underviser 621timer pr. år 2.4 Aflyst undervisning Af skolernes indberetning til kvalitetsrapporten fremgår det, at aflysning af den planlagte undervisning, f.eks. i forbindelse med læreres sygdom, ligger på et meget beskedent niveau for skolerne i Skanderborg Kommune. Samlet set er skolerne nu nede på at kun 0,35 % af den planlagte undervisning må aflyses. Der er oven i købet tale om en fremgang i forhold til tidligere, idet der for to år siden var tale om, at 1,07 % af den planlagte undervisning måtte aflyses. 2.5 Elevfravær Kvalitetsrapporten indeholder også oplysninger om elevernes fravær. Fraværsprocenten kan være et udtryk for elevernes helt generelle sundhedstilstand, men kan også være en indikation på, hvordan de enkelte skoler lykkes med at skabe gode meningsfulde undervisningsmiljøer. Fraværsprocenten på kommunens skoler er faldende. For eleverne i 0. til 6. klasse er fraværsprocenten faldet fra 3,38% til 3,20%, og for eleverne i 7. til 10. klasse er fraværet faldet fra 5,10% til 4,81%. Det er værd at bemærke, at fraværet på kommunens 10. klasse tilbud USC10 alene tegner sig for et fravær på 9,89%, hvilket selvfølgelig trækker fraværsprocenten op for vores ældste klasser, hvor Mølleskolen har mindst fravær med bare 2,30%. Elevfravær skoleåret 2012/13 Fig. 2 Fagsekretariatet vurderer, at den dalende fraværsprocent på kommunens skoler er en fornuftig udvikling, som fortsat skal være genstand for en fokuseret indsats. Elevfravær kan være en mulig fremtidig markør i forhold til forventninger om øget fokusering på både læring og trivsel i forbindelse med skolereformen.
På kommunens 10 klasses tilbud gøres der en stor indsats i forhold til at nedbringe elevfraværet. F.eks. er der indført SMS registrering af fravær med automatisk afsendelse af meddelelse om fravær til såvel elev som forældre. Fraværet på USC10 er trods den store indsats steget med 2 procentpoint i forhold til sidste år. 2.6 Undervisningens organisering holddeling I kvalitetsrapporten redegør de enkelte skoler, for hvordan der lokalt har været afprøvet forskellige former for holddeling og anderledes organisering af undervisningen. Skolerne har haft fokus på at anvende lovens muligheder i forhold til undervisningens overordnede organisering. Især har mange skoler gjort erfaringer med såkaldte læsebånd eller morgenbånd. Målet for en anderledes organisering af undervisningsopgaven er primært at forbedre de pædagogiske læringsmiljøer ved en bedre og en mere fleksibel udnyttelse af de samlede ressourcer. Det har været vigtigt for skolerne at holde fast i den pædagogiske dagsorden frem for en økonomisk. 3.0 SFO - belægningsgrad Skolerne i Skanderborg tilbyder et godt og veltilrettelagt fritidstilbud. Hvilket afspejler sig i meget høje belægningsgrader i de enkelte tilbud. Ifølge kommunens pladsanvisning var 95,8 % af kommunens elever fra 0. til 3. klasse tilmeldt et SFO tilbud i november 2013. Helt i top lå Knudsøskolen og Gl. Rye Skole med en tilslutning til SFO på 100 %. Herskindskolen kunne registrere en tilslutning på 86 % som kommunens laveste. Fagsekretariatet vurderer at den høje belægningsgrad i SFO ikke kun er et udtryk forældrenes behov for pasning, men også en klar indikation af kvalitet og generel appel i tilbuddets karakter. Med indførelsen af den længere skoledag som følge af skolereformen fra august 2014, vil åbningstiden i SFO falde. Byrådet har besluttet, at forældrebetalingen nedsættes svarende til den reducerede åbningstid. På den baggrund forventes en stadig høj tilslutning til skolernes fritidstilbud også efter august 2014, men en svag nedgang i dækningsgraden kan blive en konsekvens af skolereformen. 4.0 Inklusion Udgangspunktet for arbejdet med inklusion i Skanderborg Kommune er, at alle børn oplever, at de er med i meningsfulde, udviklende og forpligtende fællesskaber. Med det fokus har skoler og øvrige pædagogiske tilbud påtaget sig ansvaret for at fokusere og udvikle den pædagogiske praksis. Målet er, at så mange børn som muligt kan opleve fællesskaber, trivsel og udvikling i det lokale skoletilbud. I kvalitetsrapporten redegør de enkelte skoler for, hvordan man i en lokal kontekst har arbejdet med denne dagsorden. Det bærende i den kommunale strategi er, at udvikle de enkelte tilbud med viden og generelle medarbejderkompetencer, som gør det muligt for børn med forskellige udfordringer, at opleve tilknytning i reelle fællesskaber. Kommunen har i samarbejde med VIA gennemført et toårigt kompetenceudviklings projekt, hvor ca. 25 % af kommunens lærere har gennemført et modul på diplom niveau i Social inklusion.
Efterhånden som de lokale skoletilbud udvikles, oplever vi nu, at færre børn har brug for en visitering til særlige tilbud udenfor skoledistriktet. I den forbindelse er det vigtigt at fastholde den særlige viden, vi har udviklet og opsamlet omkring vores specielle tilbud. Viden og kompetencer skal ikke afvikles - men sættes i spil i forhold til de lokale skoletilbud. Fig. 3 Andel i procent af distriktets skolebørn (0.til 9. klasse) som er visiteret til et særligt tilbud - Udvikling fra 2012 til 2013 SEPTEMBER SEPTEMBER 2012 2013 Bakkeskolen 6,3 6 Bjedstrup Skole og Børnehus 2,7 2,7 Ejer Baunehøj Landsbyordning 4,6 5,3 Gl. Rye Skole 1,9 1,9 Gyvelhøjskolen 4 3,8 Herskindskolen 5,6 4,8 Højboskolen 5,5 5,1 Knudsøskolen 2,6 2,7 Låsby Skole 5,7 4,8 Morten Børup Skolen 4,5 4,5 Mølleskolen 3 1,9 Niels Ebbesen Skolen 4,9 4,9 Skovbyskolen 4,7 4,2 Stilling Skole 5,2 4 Stjærskolen 1,7 2,1 Veng Skole og Børnehus 6,3 6 Virring Skole 4,9 3,2 Voerladegaard Landsbyordning 4,1 3,3 Skanderborg Kommune 4,6 4,2 Fig. 3 illustrerer udviklingen i retning mod, at stadig færre børn og forældre oplever et behov for at bede om et særligt tilpasset skoletilbud uden for det almene distriktstilbud. Den anvendte økonomiske tildelingsmodel sikrer, at de ressourcer, som spares i specialområdet, tilføres i det almene skoletilbud. For kommende skoleår drejer det sig om ca. 4.mio.kr., som på denne måde flytter fra det specielle til det almene skoletilbud. Skanderborg Kommunes tydelig inklusionsstrategi sikrer en forandring under stor hensyntagen til elever, som har brug for særligt tilrettelagte undervisningstilbud. Fokus er på udviklingen af de pædagogiske miljøer, så stadig flere børn er i trivsel og oplever meningsfulde fællesskaber. Det indgår ikke som en del af kommunens strategi at lukke særlige tilbud, hvor der stadig opleves et behov. 5.0 Fagsekretariatets afsluttende bemærkninger Skolerne i Skanderborg arbejder i en fælles ramme med opfyldelse af såvel egne som kommunalt fastsatte forandringer på forskellig vis og efter forskellige strategier. Det betyder, at kommunen råder over et meget varieret skoletilbud forankret i en fælles forståelse af værdier og kvalitet.
Kvalitetsrapporten har, som tidligere år, fået sit endelige udtryk i et overordnet forsøg på at opfange og beskrive karakteren af de lokale skoletilbud, men den egentlige stemning og kvalitet opleves selvfølgelig bedst ved besøg. Skolerne har dog forsøgt at indfange de enkelte skolers karakter i de indsendte beskrivelser. Det er fagsekretariatets opfattelse, at beskrivelserne i årets kvalitetsrapport giver et retvisende billede af skolernes forskellige tilgang til opfyldelse af såvel kontraktmål som øvrige forandringer. Ved at anvende en ensartet målepraksis, er det efterhånden lykkedes at præsentere et sæt af værdimarkører, som kan anvendes år efter år til at beskrive en udvikling i kommunens skolevæsen. I forbindelse med skolereformen, lægges der op til et nyt fokus på skolen, og det vil i den forbindelse være nærliggende, at vurdere og genoverveje de anvendte værdimarkører. Ny skole i Skanderborg har brug for brugbare styringsparametre, som underbygger og viser retning, i forhold til den skole vi ønsker. Det betyder selvfølgelig også, at vi får brug for at udvikle nye brugbare værdimarkører til kommende kvalitetsrapporter. 5.1 Samlet konklusion Skanderborg Kommune har et varieret skoletilbud, hvor man i en dagsorden om kvalitetsforbedringer og effektiviseringer har udviklet det samlede skoletilbud. Rapportens kvalitetsmarkører peger på en fornuftig og positiv udvikling af kommunens skoletilbud. Udvalgte resultater: Samlet udgift pr. elev i det almene skoletilbud stigende Kommune gennemsnit 42.244 kr.(budgetår 2013), hvilket svarer til en beskeden vækst på 2 % i forhold til budgetår 2012. En ikke overraskende udvikling i forhold til byrådets budgetmæssige prioritering af mere undervisning fra 0. til 4. klasse. Flere ressourcer til undervisningsmidler Skolerne har fundet plads til at prioriteret en stigning på 4,3 %. Elevfravær er faldende For elever i 0. til 6. klasse er elevfraværet faldet fra 3,38 % til 3,20 %. For elever i 7. til 9. klasse er elevfraværet faldet fra 5,10 % til 4,81 %. Flere undervisningstimer til eleverne Kommunens gennemsnitlige undervisningstimetal svarer nu (skoleåret 2013/14) til 101 % af undervisningsministeriet vejledende timetal. Hvilket svarer til en stigning i forhold til skoleåret 2012/13 hvor det kommunale gennemsnit var 99 %. Færre børn visiteres til særlige skoletilbud September 2013 blev 4,2 % af kommunens elever undervist i særlige tilbud uden for det almene skoletilbud. Det er en nedgang i forhold til september 2012, hvor andelen var 4,6 %. Mindre aflysning af planlagt undervisning I skoleåret 2012/13 blev der blot aflyst 0,35 % af den planlagte undervisning (arbejdsmarkedskonflikten i foråret 13 ikke medregnet). En forbedring i forhold til skoleåret 2011/12, hvor der blev aflyst 0,69 % af den forberedte undervisning. Kvalitetsrapporten indstilles til politisk behandling.