Størst udbytte i Anvil, Award og Aastar

Majs sorter til helsæd Størst udbytte i Anvil, Award og Aastar Figur 1 viser en oversigt over sorter, der har været i forsøg i 2006 og 2007. Blandt de nye sorter, som kun har været med i landsforsøgene i 2007, har den meget tidlige sort LZM 156/81 og den tidlige sort LZM 156/75 givet et stort udbytte og haft en høj foderværdi og en høj FK NDF. Vælg en majssort til helsæd, der har en god standfasthed, ligger på 29 til 33 procent tørstof ved høst inden midten af oktober, har et stort og stabilt udbytte igennem flere år, ligger under 1,20 kg tørstof pr. foderenhed, har en høj fordøjelighed af NDF. Er især vigtig, hvis mindre end 30 procent af grovfoderet er græs, har en god kulderesistens, har en god resistens mod Fusarium. Nye sorter, hvor der kun er resultater fra et år, bør kun vælges til en mindre del af majsarealet. Vælg to til tre sorter, det øger dyrkningssikkerheden. Sorterne bør dyrkes hver for sig. Figur 1. Majssorter 2006 og 2007. Gennemsnitsudbytte af afgrødeenheder og FK NDF som forholdstal i forhold til målesortsblandingen. Måleblandingen er sammensat af sorterne Banguy, Ravenna, Rosalie og Tassilo. Tallet i parentes efter sortsnavnet angiver, hvor mange dage sorten teoretisk har været tidligere eller sildigere moden end sorten Banguy. Antallet af dage er beregnet ud fra forskellene i tørstofindhold ved høst og ud fra en antagelse om, at tørstofindholdet stiger med 0,3 procentenheder pr. døgn i tiden op til høst. Sildige Middeltidlige Tidlige Meget tidlige Kg tørstof pr. FE 1,3 1,25 1,2 1,15 1,1 1,05 ES Picker (27) Destiny (25) MAS 09A (23) LG 3181 (22) Chalice (20) Hawk (20) ES Regain (17) Eternity (17) Treasure (17) Adept (16) Jiffy (16) Endixx (13) Klaymore (12) Fergus (12) Pavarotti (11) Anvil (11) Beethoven (11) Claxxon (10) Kwiss (9) KXA 5006 (9) Award (9) Salgado (8) Paddy (8) Patrick (7) Kaukas (7) Tassilo (7) Ravenna (7) Saludo (5) Rosalie (5) Cerruti (4) Justina (4) Vito (4) NK Bull (4) Formula (4) ANJOU 209 (3) LG3214 (3) Adenzo (3) Estelle (3) Nescio (3) Aastar (2) Gladi CS (2) Vogue (1) Addison (1) Banguy (0) ANJOU219 (-1) Thimo (-1) PR39K13 (-3) 85 90 95 100 105 110 Forholdstal Fht. for udbytte af a.e. Kg tørstof pr. FE Majssorter 2006-2007 Fht. for FK NDF 345

Majs dyrkning af kernemajs Patrick og Anvil til kernemajs Patrick og Anvil har givet et stort udbytte og har været fri for synlige angreb af Fusarium på kolberne. Korrigeret for omkostningerne til tørring har Anvil givet et større udbytte end Patrick, men Anvil har haft større tendens til lejesæd. KXA 5011 og Award har givet meget store udbytter, men begge sorter har i 2007 haft en del kolber med synlige angreb af Fusarium. Sorter, som har haft synlige angreb af Fusarium på kolberne ved høst, bør observeres yderligere, inden de tages ind i dyrkningen til kernemajs. Så 90.000 til 100.000 frø pr. ha til kernemajs Til kernemajs sås 100.000 frø pr. ha under almindelige til gode forhold og 90.000 frø pr. ha under tørre eller køligere forhold. Et forsøg i 2007 under gode forhold har vist nettomerudbytter ved at så op til 120.000 frø pr. ha. Tabel 1. Oversigt over flere års forsøg med majssorter til kernemajs Majs Pct. vand i kerner Forholdstal for udbytte 1), hkg pr. ha Forholdstal for udbytte korrigeret for omkostninger til tørring 2), hkg pr. ha 2005 2006 2007 2005 2006 2007 2005 2006 2007 Antal forsøg 3 3 1 3 3 1 3 3 1 Ecrin, hkg pr. ha - - - 89,4 111,4 103,1 72,0 95,1 87,3 Ecrin 34,5 29,6 30,3 100 100 100 100 100 100 Award - - 33,2 - - 115 - - 111 KXA 5011-29,7 26,3-103 112-103 117 Anvil - 30,5 29,8-97 109-96 110 Dominator 35,8 31,5 28,9 90 102 109 89 100 111 Pteroxx - - 35,7 - - 109 - - 102 Patrick 35,3 30,4 30,9 93 100 105 92 99 104 Adept - - 32,7 - - 104 - - 101 Claxxon - - 28,7 - - 102 - - 104 KXA 6001 - - 27,4 - - 101 - - 105 Chopin - - 30,6 - - 98 - - 98 Lorado - - 26,3 - - 91 - - 95 1) Af kerne med 15 pct. vand. 2) Hkg kerne med 15 pct. vand korrigeret for energiomkostninger til tørring. Der er regnet med 1,50 kr. i energiomkostninger pr. hkg kerne med 15 pct. vand for hver procent nedtørring til 15 pct. vand samt 150 kr. pr. hkg kerne med 15 pct. vand. Yderligere informationer om majssorter til kernemajs kan ses på www.sortinfo.dk Læs mere Vælg en majssort til kernemajs, der har en god resistens mod Fusarium, har en god standfasthed, kan høstes med maksimalt 35 procent vand i kernerne inden 1. november, er uden tendens til nedknækning af kolber, har givet et stort og stabilt udbytte i flere års forsøg, til tørring har haft et stort og stabilt udbytte efter korrektion for tørringsomkostninger, har en god kulderesistens. Billedet viser kernemajs, som er crimpet og ensileret. Kernemajs har et betydeligt større udbyttepotentiale på mellemgod kornjord end korn. Kernemajs anvendes fortrinsvis til svinefoder. (Foto: Inger Bertelsen, Landscentret, Økologi). 346

Majs etablering Store frø, store udbytter Store majsfrø har givet et større udbytte end små majsfrø. De har været mindre følsomme for at blive sået dybt og har klaret sig bedre uden bejdsning end små frø. Så frøene ensartet Med 75 cm rækkeafstand har såning med uens frøafstand kostet mellem 5 og 7 procent af udbyttet og har påvirket foderværdien negativt. En radsåmaskine er måske egnet til at så majs. Vælger man at så majs med en radsåmaskine, ser det ud til at være bedst med 25 cm rækkeafstand, dvs. med hvert andet såskær. I to forsøg i 2007 har der ikke været signifikant forskel på udbyttet ved at så majs med en Väderstad såmaskine i forhold til en præcisionssåmaskine. Som gennemsnit af seks forsøg i 2003 og 2004 har det været bedst at så majs med en præcisionssåmaskine. Pneumatiske såmaskiner kan antageligt anvendes på lige fod med en Väderstad såmaskine. Den mest præcise dosering af frøene fås med en præcisionssåmaskine, med mindre radsåmaskinen er monteret med elektronisk dosering. Det er erfaringen, at såmaskiner med knastvalser sår majs for uens. Ukrudtsbekæmpelsen ved dyrkning under plast har ikke været tilfredsstillende med de forhåndenværende midler, hvor majsplanterne selv har skullet gennembryde plastfolien. Hvor plastfolien er skåret op, umiddelbart før planterne er begyndt at gennembryde plastfolien, har det været muligt at bekæmpe ukrudtet tilfredsstillende. Plastfolien har ikke været helt nedbrudt ved høst. Intet merudbytte ved kamsåning af majs Majs, sået på kamme, har givet samme udbytte som traditionel såning. Ved såning på kamme er majsen spiret lidt senere frem og har haft en lavere tørstofprocent ved høst. Tilbered såbedet umiddelbart før såning, så der ikke lægges tør jord ind i kammen. Ingen økonomi i plastdækning af majs til helsæd Plastdækning af majs har fremmet modningen til helsæd med fem uger, men har ikke givet rentable merudbytter. De største merudbytter er høstet, hvor plastfolien er skåret op umiddelbart før planterne er begyndt at penetrere plastfolien. Øverste billede viser majs, sået med en præcisionssåmaskine. Nederste billede viser majs, sået med uens afstand, sådan som frøene sås med en radsåmaskine eller med en præcisionssåmaskine, der ikke er betjent eller indstillet korrekt. (Foto: Martin Mikkelsen, Landscentret, Planteproduktion). 347

Majs gødskning Store merudbytter for at placere fosfor I 2007 har placering af 15 kg fosfor pr. ha givet et stort nettomerudbytte på i gennemsnit 9,6 afgrødeenheder pr. ha. Placering af 5 kg fosfor i stedet for 15 kg fosfor pr. ha har givet et signifikant mindre nettoudbytte. Placering af 5 kg fosfor i NP 16-5-0 m. Humifirst og 3 kg fosfor pr. ha i Physiostart har givet et signifikant større tørstofudbytte end placering af 5 kg fosfor i NP 17-9-0, mens kvalitetsparametrene ikke er påvirket. Turbo Seed m. Zn og ISSED har givet udbytter af foderenheder på niveau med 5 kg fosfor pr. ha, placeret i NP 17-9-0 m. S. Physiostart og Turbo Seed m. Zn er placeret direkte i såsporet. ISEED er majsfrø coated med fosfor. Merudbytte for eftergødskning af majs Efter de store nedbørsmængder i juni og juli i 2007 er der i majs med synlig mangel på kvælstof høstet et nettomerudbytte på 12,0 afgrødeenheder pr. ha for at eftergødske med 40 kg kvælstof pr. ha i slutningen af juli. Herfra skal fratrækkes eventuel afgrødeskade som følge af udbringningen. Startgødning til majs Hvis fosfortallet er under 5, bør der til majs placeres 10 til 15 kg fosfor pr. ha ved såning. Hvis fosfortallet er 5 eller derover, kan placering af fosfor undlades, hvis der er mulighed for en god rodudvikling. Mulighederne for rodudvikling er dårligst på lavere liggende køligere arealer, svære lerjorde med en dårlig struktur, lette lyse sandjorde med mindre end 2 procent humus og i et tørt og løst såbed. Den øvrige gødskning bør tilrettelægges, så der altid kan placeres 30 kg kvælstof pr. ha. Der placeres 10 til 15 kg svovl pr. ha til majs, som dyrkes på arealer, der ikke er tilført større mængder husdyrgødning i tidligere år. 348

Majs ukrudt Bekæmp frøukrudt tidligt Den aktuelle ukrudtsbestand er afgørende for, hvilke midler der bør anvendes ved ukrudtsbekæmpelsen i majs, selv om splitsprøjtning med middelblandinger generelt har et bredt virkningsspektrum. Storkenæb, som nu er meget udbredt i majs, er bedst bekæmpet i forsøgsled, hvor aktivstoffet bentazon i form af Fighter 480 eller Laddok TE indgår i behandlingen. Harmony har ligeledes haft god effekt. Gråbynke er i forsøg bekæmpet meget effektivt ved splitsprøjtning med Calaris. Forsøgene tyder på, at bekæmpelsen skal ske, inden de første skud bliver for store. Agertidsel er ligeledes bekæmpet meget effektivt med splitsprøjtning med Calaris. Også anvendelse af MaisTer har vist god effekt mod agertidsel. Mod vandpileurt har Harmony i et forsøg vist sig mest effektiv. Calaris, Starane 180 og MaisTer har også haft god effekt, men ved forholdsmæssigt højere doser. Catch, som p.t. ikke er godkendt til majs, har vist god effekt mod vandpileurt. Kombination af en indledende kemisk bekæmpelse og radrensning har vist sig at give en god bekæmpelse, især hvor ukrudtstrykket ikke er for voldsomt. (Foto: Jørgen Ravn, Agrovi). Ukrudtsbekæmpelse i majs Middelvalg Kend markens dominerende ukrudtsarter og vælg et middel eller en middelblanding, som har effekt mod disse arter. Ved almindelig ukrudtsbestand har Calaris, Laddok og MaisTer alle bred effekt. Er pileurter dominerende, bør Laddok og MaisTer suppleres med Starane 180 eller Harmony. MaisTer bekæmper kvik, hanespore og grøn skærmaks (ikke senere end majsens 6-bladstadium). Hvor der erfaringsvis er problemer med storkenæb og hejrenæb, indledes bekæmpelsen med Laddok TE, eller Calaris kan forstærkes ved tilsætning af Fighter 480 eller Harmony ved første sprøjtning. Tidspunkt for bekæmpelse Bekæmp frøukrudtet i kimbladstadiet, uanset majsens størrelse. Rettidighed er særligt vigtig over for storkenæb og hejrenæb. Følg op med anden behandling, når nyt ukrudt har udviklet kimblade. Suppler efter behov med en radrensning eller en tredje sprøjtning, eksempelvis mod sort natskygge. Kvik bekæmpes med MaisTer, når kvikskuddene har tre til fire blade, dvs. normalt ved anden og eventuelt tredje sprøjtning. En todelt indsats foretrækkes ved en stor kvikbestand. MaisTer har effekt mod hanespore og skærmaks, men skal anvendes så sent som muligt (majsens 6-bladstadium) for at sikre størst mulig effekt på disse sent fremspirende ukrudtsarter. Sædskifte Majs bør med jævne mellemrum skifte areal, så der ikke opformes rodukrudt. Hanespore og grøn skærmaks vil også blive favoriseret af vedvarende majsdyrkning på samme areal. 349

Majs høst En lang stub koster mindst i lang og tør majs En forøgelse af stubhøjden fra 20 til 40 cm giver et mindre udbyttetab og har en større effekt på foderværdien end en forøgelse af stubhøjden fra 40 til 60 cm. Udbyttetabet er mindst i lange planter og ved en høj tørstofprocent. I gennemsnit af forsøgene i 2006 og 2007 har en forøgelse af stubhøjden fra 20 til 40 cm reduceret udbyttet med 1,5 afgrødeenheder pr. ha, hævet tørstofprocenten med 1,3, indholdet af stivelse med 2,3 og FK NDF med 1,6 procentenheder og hævet foderværdien svarende til 0,05 kg tørstof pr. foderenhed. En forøgelse af stubhøjden fra 40 til 60 cm har reduceret udbyttet med 5,2 afgrødeenheder pr. ha, hævet tørstofprocenten med 0,9, indholdet af stivelse med 1,4 og FK NDF med 1,2 procentenheder og hævet foderværdien svarende til 0,03 kg tørstof pr. foderenhed. Virkningen af en længere stub på udbyttet har været mindst i 2006, hvor majsen blev høstet med en usædvanligt høj tørstofprocent, og hvor planterne var usædvanligt høje. Virkningen på udbyttet i 2006 og 2007 har været henholdsvis -4,4 og -9,8 afgrødeenheder pr. ha ved en forøgelse af stubhøjden fra 20 til 60 cm. Stubhøjde i majs Majs høstes med 20 cm stub. Højere stub er relevant i en veludviklet afgrøde, hvis planterne er usædvanligt høje, hvis der er tilstrækkeligt med grovfoder og struktur i foderrationen, hvis stivelsesindholdet ikke bliver for højt i den samlede foderration, hvis den interne pris på majsensilagen er lavere end prisen på det foder, som majsen skubber ud (uændret mælkeydelse). 350