TEKNISKE LØSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLØVERGRÆS



Relaterede dokumenter
PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Proteinudnyttelse i græs

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

For og imod GMO i foder og mælk

Ny viden fra Bio-Value

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya?

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

DME, Vejle 13. okt Erik Fog MODELLER OG ØKONOMI FOR BIORAFFINERET PROTEINPRODUKTION

Går jorden unde HighCrop

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

Perspektiver, udfordringer. bioraffinering. og muligheder i grøn. Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18.

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Potentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug?

Betydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

IDA -ARRANGEMENT CIRKULÆR BIOØKONOMI NYE MULIGHEDER OG NYE TEKNOLGIER

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Kløvergræsmarken i centrum

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Produktion og næringsstofudnyttelse

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering.

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Afgrødernes næringsstofforsyning

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

BioConcens: Biogas Socio-economy

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

FODRING OG FODERPRODUKTION

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale ( )

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Transkript:

overskriften ssata Light TEKNISKE LSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLVERGRÆS ANDERS PETER ADAMSEN, SIMON KRISTENSEN, SIMON FINNEMANN JENSEN

OVERSIGT eroverskrift én linje nktopstilling på teksten uer findes), listeniveau estillet tekst stilling, brug listeniveau Udvinding af græsprotein generelt Multiplant projektet pilot anlæg i Foulum Hvad er udfordringerne?

PROTEINUDVINDING FRA GRN BIOMASSE Gødning Biogasanlæg Gylle Kraft/ Varme Restsaft Græsbioraffinaderi Protein- Koncentrat Fibre En-mavede dyr Drøvtyggere Fødevare 3

PROTEINUDVINDING FRA GRN BIOMASSE Gødning Biogasanlæg Gylle Kraft/ Varme Neddeling Restsaft Proteinfældning Protein- Koncentrat En-mavede dyr Fødevare Presning Fraktionering Fibre Drøvtyggere 4

TRSTOF OG PROTEIN UDBYTTER Hel plante DM =100% Protein = 100% Rest juice. DM = 10-20% Protein = 0-10% Fraktionering Juice Protein udfældning & separation Fiber DM = 50-70% Protein = 40-60% Protein koncentrat DM = 10-20% Protein = 30-60% Vigtige faktorer Plantens modenhed Tørstof i planten Protein indhold Fraktionerings metode Udfældnings metode Hvor frisk planten er ved processering 5

INDLEDENDE STUDIER u Screening af forskellige grønne biomasser Hvidkløver, Rødkløver, Lucerne & Rajgræs u Næringsstof evaluering af protein koncentrat Rotte eksperiment -> model for en-mavede dyr Amino acid (% of total AA) Human requirements Soy bean White clover Red clover Lucerne Ryegrass Cysteine 0.6 1.6 0.7 0.9 1.0 0.9 Lysine 4.5 5.9 6.1 6.1 6.4 5.9 Methionine 1.6 1.1 1.9 1.9 1.8 2.1 Results from Damborg (2014). 6

FLERE KVALITETER AF FODER PROTEIN Juice Proteinudfældning og separa;on Rest juice Våd protein pasta Opgradering af protein koncentra;on Inddampning Forsuring Tørring Tørring Tørt juicekoncentrat Konserveret våd proteinkoncentrat Tørt proteinkoncentrat Opgraderet tørt proteinkoncentrat S;gende procesomkostninger

overskriften ssata Light MULTIPLANT FLERÅRIGE HJVÆRDIAFGRDER I KOLOGISK PLANTEPRODUKTION nktopstilling på teksten uer findes), listeniveau estillet tekst stilling, brug listeniveau Udfordringer i økologisk planteavl: Lav frugtbarhed og ukrudt Udfasning af konventionel gylle Lav biodiversitet Potential løsning: Flerårige kvælstoffikserende mangeartsblandinger med højværdi i form af proteinudvinding, energi og kvalitetsgrovfoder Projektleder: Jørgen Eriksen, Foulum Mail: Jorgen.Eriksen@agrsci.dk

ORGANISERING AF MULTIPLANT Agroøkologi, Husdyrvidenskab, Bioscience, Ingeniørvidenskab KU Inst. for Fødevare- og Ressourceøkonomi Bestøvere Systemanalyse Protein Seges, kologisk Landsforening, Agro Business Park DLF-Trifolium, PlanEnergi, Vestjyllands Andel Frugtbarhed Marken Demo/formidling Biogas

MARKFORSG I MULTIPLANT Blandinger Hl protein udvinding, energi og bestøverer 5 forsøg 4 lokaliteter 10 blandinger 3 høststrategier (1, 2 og 4 slæt/år) Arts grupper Arter Græs Alm. rajgræs Stærke bælgplanter Hvidkløver, rødkløver og lucerne Stærke urter Cikorie, kommen og lancet vejbred Svage urter Kællingetand, bibernelle, blåhat, alm. brunelle, vild kørvel

MARKFORSG I MULTIPLANT Arts grupper Græs Stærke bælgplanter Stærke urter Svage urter Arter Alm. rajgræs Hvidkløver, rødkløver og lucerne Cikorie, kommen og lancet vejbred Kællingetand, bibernelle, blåhat, alm. brunelle, vild kørvel Nr Græs Bælgplanter Stærke urter Protein 1 0 Hvidkløver 0 0 2 0 Rødkløver 0 0 3 0 Lucerne 0 0 4 0 Hvidkl. +Rødkl. + Lucerne (10+80+10) 0 0 5 0 Hvidkl. +Rødkl. + Lucerne (10+10+80) 0 0 Svage urter

OGSÅ IKKE-KOLOGISKE FORSKNINGSPROJEKTER PÅ PROTEINUDVINDING FRA GRN BIOMASSE www.biovalue.dk www.dca.au.dk/forskning/biobase

overskriften ssata Light GRASS REFINERY PILOT PLANT Foulum Aarhus

PILOT ANLÆG FLOW DIAGRAM 15-25% TS Grøn Biomasse Biomasse input og blander Neddeling Shredder 0-70% recirkulering Fraktionerin g Skruepresse Juice 6-12% TS Fiber 25-35% TS Ensilering Kvæg foder Residue juice 3-8% TS Tank Protein koncentrat 20-40% TS Væske/protein separation Centrifuge Protein udfældning Varmeveksler Biogas Kraft/ Varme 15

INDFDNING OG NEDDELING 15-25% TS Grøn Biomasse Biomasse input og blander Neddeling Shredder 0-70% recirkulering Fraktionerin g Skruepresse Juice 6-12% TS Fiber 25-35% TS Ensilering Kvæg foder Residue juice 3-8% TS Tank Protein koncentrat 20-40% TS Liquid/solid separation Centrifuge Protein udfælgning Varmeveksler Biogas Kraft/ Varme 16

Overskrift KS. én linje nktopstilling på teksten uer findes), listeniveau estillet tekst stilling, brug listeniveau BIOMASSE INDFDNING u Cormall multi feed mixer u 15m3, snegle, vægt sensor u Shredder u Mere tværkræft end snitning u Transportbælte 17

FRAKTIONERING 15-25% TS Grøn Biomasse Biomasse input og blander Neddeling Shredder 0-70% recirkulering Fraktionerin g Skruepresse Juice 6-12% TS Fiber 25-35% TS Ensilering Kvæg foder Residue juice 3-8% TS Tank Protein koncentrat 20-40% TS Liquid/solid separation Centrifuge Protein udfælgning Varmeveksler Biogas Kraft/ Varme 18

SKRUEPRESSE- PROTOTYPE u Biomassen snegles ind u 100-250 μm filter u Ekstra tyndt mellemrum til filter-kage u Separate juice udtag 19

SKRUEPRESSE- PROTOTYPE 20

FRAKTIONERING 15-25% TS Grøn Biomasse Biomasse input og blander Neddeling Shredder 0-70% recirkulering Fraktionerin g Skruepresse Juice 6-12% TS Fiber 25-35% TS Ensilering Kvæg foder Residue juice 3-8% TS Tank Protein koncentrat 20-40% TS Væske/protein separation Centrifuge Protein udfældning Varmeveksler Biogas Kraft/ Varme 21

PROTEIN UDFÆLDNING OG SEPARATION u Varmeveksler u Spiral konfiguration for at forbygge tilstopning u Opvarmning: 10 à 80 C u Mulighed for nedkøling: 80 à 20 C u Dekantercentrifuge u Centrifuge capacity 0,5-3 m 3 /timen u Pumper væsken ud for at undgå skum 22

PROTEIN UDFÆLDNING OG SEPARATION 23

STATUS Der er kørt to tests af hver 4 tons frisk biomasse hhv. rødkløver og rajgræs Der er produceret i alt 150 kg våd protein koncentrat (ca. 30% TS) Nu skal der optimeres! 24

UDFORDRINGER FOR IMPLEMENTERING Logistik Proteinet skal udvindes mens biomassen er frisk Produktion kun mulig i vækstperioden meget vand (> 80% af biomassen er vand) Fordøjelighed (ANF-antinutritional factors) Hvor stort et problem er det? Kan vi fjerne dem? Logistik modellering Praktisk erfaring Fokus på foder forsøg og analyser Optimering af processen Evt. yderligere opgradering konomisk holdbarhed Optimering på hele systemet Bedst mulig udnyttelse af fiber og restjuice

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Morten Ambye-Jensen maj@eng.au.dk

FRSTE MODELLERING DECENTRAL ANLÆG

DECENTRAL ANLÆG Biomasse Grøn biomasse dyrket 30% Grøn biomasse udbytte 15 t TS/ha Dyrket område 1.667 ha Gennemsnit radius (½ areal) 3.0 km 20,000 t TS/år - 10 t TS/time på anlæg I kombination med biogasanlæg Ingen tørring af proteinkoncentrat Anvendes til vådfoder Længste radius 4.2 km Græsmark Græsmark Placeret tæt på malkekøer og svineproduktion Traktor transport BioBase 28

KONOMI - DECENTRAL ANLÆG Bioraffinering t.kr. Proteinkoncentrat 13.410 Græsfibre 13.984 Indtjening 27.394 Biomasse 13.983 DB I 13.411 Energi 1.788 Aflønning 745 Vedligehold 745 Omkostning II 3.278 DB II 10.132 Rente og afskrivning 1.436 Resultat 8.696 Raffineringsomkostning pr. ton TS 236 Forudsætninger: Decentral anlæg Produktion maj sept./okt. 2000 driftstimer Restbiomasse i saft anvendes til biogas omkostningsneutrol Næringsstoffer, P og K, tilbage med afgasset gylle Protein-koncentat: 3,0 kr./kg Græsfibre: 1,3 kr./kg Biomasse: 0,7 kr./kg

SENSITIVITY ANALYSIS Central scenario ± 20% of costs and selling prices Decentral scenario ± 20% of costs and selling prices 50% 50% Return on investment 40% 30% 20% 10% 0% -10% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% CAPEX Grass Protein Grass fibre -20% CAPEX Grass Protein Grass fibre BioBase 30

overskriften ssata Light PROTEIN MANGEL ER IKKE KUN ET PROBLEM I KOLOGISK REGI HELE EU MANGLER ALTERNATIVER TIL SOJAPROTEIN nktopstilling på teksten uer findes), listeniveau estillet tekst stilling, brug listeniveau Kødproduktionen i EU er 75% afhængig af sojaprotein import fra sydamerika Det svare til et areal på størrelse med England EU food industry is vulnerable to world market changes Soy protein production adds to soil depletion due to unsustainable carbon and nutrient flux out of South America! Soy protein qualities for feed: High protein content / Essential amino acids / Stable quality BioBase 31

GLOBAL TRENDS Increasing population Increasing prosperity More people will demand more meat in their diet Increasing meat production of especially monogastric animals (pigs and poultry) BioBase 32

ARGUMENTS FOR USING GREEN BIOMASS PROTEIN u u Green leafs are the origin of protein synthesis -> No translocation losses Active growth during the entire growth season -> Several harvest High yields [Protein ha -1 yr -1 ] u u Perennial growth -> Soil carbon generation and Less nitrate leaching Integrated in crop rotation management -> Increasing biodiversity Environmental benefits BioBase 33