Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur.............................................. 5 Læselyst.................................................................. 8 It og læsning.............................................................. 10 Overgange og sammenhænge............................................... 11 Litteraturhenvisninger:.................................................... 12 2 Sprog- og læsepolitik
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen. I overbygningen kræver de faglitterære, skønlitterære og multimodale teksters kompleksitet, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, på samme måde øges kravet til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige forståelsesstrategier, læsemåder samt læse- og bearbejdningsteknikker. Der er behov for en stadig stigende fleksibilitet og præcision i den videre anvendelse af det læste. Det anbefales at læseundervisningen i overbygningen: Fortsat fokuserer på at bevare og udvikle gode læsevaner og læselyst. Fokuserer på opnåelse af høj grad af sikkerhed og passende hastighed i læsningen. Fortsat fokuserer på læsning ind i fagene herunder vedvarende udvikling af ordforråd, ordkendskab og begreber i alle fag (se også temahæftet om udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet). Fortsat fokus på aktiv læseholdning og evne til fleksibelt valg af hensigtsmæssig strategi. Fortsat stor opmærksomhed på udvikling af fleksible bearbejdningsog anvendelsesmåder for at opnå større udvikling af anvendeligt, gerne forbedret, læseudbytte i stadigt mere kompleks og krævende tekst. Sprog- og læsepolitik 3
4 Sprog- og læsepolitik
Læseforståelse og faglitteratur. Læsning ind i fagene trækker på nogle basale komponenter som effektive ordlæsefærdigheder, alderssvarende sprogforståelse, viden om tekstens emne/viden om verden, viden om fagsprog herunder ordforråd og ordkendskab samt nogle mere avancerede komponenter som evne til at drage følgeslutninger under læsningen, bevidsthed om tekstens formål og struktur samt metakognitiv bevidsthed om egen læsning. Skal man tilegne sig viden gennem læsning af tekster, må man være en kompetent læser og i stand til at overvåge sin egen læsning. Eleven skal foruden at kunne læse ukendte (fag)ord og begreber, være i besiddelse af en alderssvarende sprogforståelse. Dette forudsætter god læseforståelse samt sproglige og kognitive færdigheder: Læserens faglige ordkendskab (ordkendskab forklarer en større andel af læseforståelse end ordafkodning). Læserens genrekendskab (kendskab til teksttyper). Læserens evne til at aktivere relevant forhåndsviden om emnet og integrere ny med allerede eksisterende viden. Læserens evne til at drage følgeslutninger (inferenser). Læserens metakognitive færdigheder (sammenhængen mellem læseforståelse og metakognition er stærk). Sprog- og læsepolitik 5
At være i besiddelse af gode funktionelle læsefærdigheder er en nødvendig kompetence i et moderne informationssamfund og nødvendige i uddannelsessammenhæng. Faglærerne er vigtige ressourcepersoner i udvikling af elevernes læring. De skal hjælpe eleverne med at udvikle bevidsthed om, hvad fagets tekster kræver af dem som læsere og støtte dem i at etablere gode faglige læse- og forståelsesvaner. Kyndig og fortsat guidning i sammenhæng med arbejdet med fagtekster og den deraf følgende erfaringsopbygning er af afgørende betydning både for at opnå viden på det konkrete område og for udvikling af en overordnet evne til selvstændig tilegnelse af faglig viden. Læseforståelsesstrategier læres og understøttes bedst ved direkte, eksplicit undervisning i læseforståelsesstrategier. Læseforskningsresultater, har ligeledes peget på, at der er evidens for, at programmer som kooperativ læring og reciprok undervisning har positiv effekt på elevernes læseforståelse. Det er vigtigt, at det er alle teamets lærere i overbygningen, der er opmærksomme på at understøtte og udvikle den faglige læsning. Det anbefales, at teamets lærere laver klare aftaler om arbejdet med faglige tekster. 6 Sprog- og læsepolitik
Sprog- og læsepolitik 7
Læselyst. Mange oplever en tendens til, at elever læser mindre og mindre frilæsning op gennem et skoleforløb. Undersøgelser viser at mange, specielt drenges lyst til at læse mindskes ikke mindst i overbygningen. Det er vigtigt, at den enkelte skole forholder sig til og imødegår denne tendens. Læsemotivation omhandler følgende faktorer: Metakognitiv bevidsthed om et overordnet læringsformål, hvor undervisningen bliver vedkommende. Tydelige læsemål: vær tydelig omkring læsningens mål, så eleverne kan vælge en passende læsemåde- og strategi. Det er vigtigt, at eleverne kommer til at forstå sammenhængen mellem tekstgenre, læsemål og valg af hensigtsmæssig læsemåde. Elevens forventning om mestring: dårlige læseerfaringer med for vanskelig tekst hæmmer læselysten. Det er afgørende, at undervisningen er differentieret, så eleven har en reel mulighed for at læse de tekster, de præsenteres for fx gennem multible tekster. I den forbindelse er det vigtigt at skelne mellem fælles tekster, som der undervises i på klassen og de enkelte elevers selvstændige tekster. Når der arbejdes med fælles tekster på klassen, kan der arbejdes med lidt sværere tekster. Arbejder elever med selvstændig læsning, er det meget vigtigt for deres udbytte, at de kan læse med en rigtighedsprocent på 95% eller derover, da de skal kunne klare læsningen uden hjælp. Elevens motivation: forskellige tiltag kan medvirke til at styrke motivation fx gennem inddragelse af it og multimodale tekster i undervisningen, indføre læsebånd da dette skaber tid og ro samt lade eleverne præsentere interessante bøger for hinanden. Der bør således arbejdes bevidst med ovenstående faktorer i undervisningen med henblik på at styrke elevernes lyst til læsning og læring. 8 Sprog- og læsepolitik
Sprog- og læsepolitik 9
It og læsning. I overbygningen vil eleverne ofte søge information i netbaserede, faglige multimodale tekster. Det er vigtigt, eleverne bliver guidet i forhold til udvalgte netbaserede tekster. Multimodale tekster på internettet kræver, at eleven: Kan skabe sammenhæng mellem endnu flere kilder til viden, da multimodale netbaserede tekster også kan indeholde lyd, film og animation. Kan fastholde sit læseformål under navigering i den multimodale tekst. Ud over de særlige forhold, der er gældende ved læsning af fagtekster, må man i arbejdet med multimodale tekster også være særlig opmærksom på fx kilde, afsender, opbygning, virkemidler og kvalitet. It-læsning og it-skrivning kan fortsat understøtte elevernes arbejde med faglig læsning og skrivning. Også elever, der har tilstrækkelige afkodningsfærdigheder, kan finde det motiverende at lyttelæse fx en lydbog, hermed kan eleven koncentrere energien om at forstå tekstens indhold, ord og begreber. 10 Sprog- og læsepolitik
Overgange og sammenhænge. Anbefalinger vedrørende overgange: Skolens indsats skal sikre en kontinuitet og sammenhæng i elevens sprog- og læseudvikling. Der anbefales en fast procedure for overlevering af viden om den enkelte elevs tilgang til læring herunder sprog- og læseudvikling: I teamet, ved lærerskift og ved skoleskift Fra overbygning til ungdomsuddannelse Endvidere anbefales det, at der sikres, at elevernes læsning herunder i særdeleshed læsning i alle fag er et tilbagevendende punkt på teammøder samt, at der fælles i teamet koordineres og planlægges tiltag i forbindelse med læsning i alle fag. Sprog- og læsepolitik 11
Litteraturhenvisninger: Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal. Brudholm: Læseforståelse. Hvorfor og hvordan? Alinea. Bråten: Læseforståelse. Læsning i videnssamfundet teori og praksis. KLIM. Læsning i fagene: Undervisningsministeriet. http://pub.uvm.dk/2011/ fagliglaesning/index.html Nationalt Videncenter for Læsning. www.videnomlaesning.dk 12 Sprog- og læsepolitik Layout: Skole.4594 04.2013