EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDTEKNOLOGISK VURDERING(VTV) Tiimo en ven på armen Borgercenter Handicap, Socialforvaltningen, Københavns kommune Juni 2018
Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Fakta om teknologi... 3 Baggrund og formål... 4 Fokuspunkter og begrundelse... 5 Datagrundlag og indsamling... 6 VTV med de fire dimensioner... 7 Konklusion... 14 Anbefalinger til fremtidig brug af teknologi... 15 Perspektivering... 15 2
Resumé Tiimo er en brugervenlig og intuitiv app, som kan understøtte en struktur i dagligdagen på en relativt diskret og moderne måde. Samtidig kan den have en positiv effekt på barnets/den unges selvhjulpenhed i relation til behovet for guidning, hjælp og støtte fra forældrene i dagligdagen. For at få den bedste understøttelse af teknologien er der behov for at brugen af Tiimo knyttes sammen med en pædagogisk indsats, hvor forældrene eller den unge får vejledning om, hvordan de kan strukturere en dagligdag ved brug af Tiimo. Det er en forholdsvis simpel teknologi at anvende, som ikke kræver større oplæring af personale, men personalet skal være særlig uddannet til at understøtte at familier med et højt stress- og konfliktniveau kan få skabt overblik og struktur over hverdagen. Som det kan ses i matrixen nedenfor scorer Tiimo lavt i anvendelighed. Dette viser, at Tiimo måske ikke er den mest brugbare teknologi for netop den målgruppe af børn, unge og familier, som har deltaget i denne afprøvning. Børnene og de unge i afprøvningen er i alderen 8-16 år og alle diagnosticeret med autismespektrumsforstyrrelser (ASF). Afprøvningen er foregået i hjemmet med særligt fokus på udvalgte hverdagsrutiner og opgaver. Samtidig har tilbagemeldingerne fra forældre, unge og børn, som har deltaget i afprøvningen givet indikationer af, at det kunne være relevant at afprøve Tiimo på en ældre målgruppe eller i relation til specialskoleregi. Teknologi - Brugervenlighed 4 Organisation - Ledelse 3 2 Teknologi - Funktionalitet 1 Organisation - Personale 0 Økonomi - Drift Borger - Værdi Økonomi - Investering Borger - Anvendelighed Fakta om teknologi Tiimo app en er et visuelt, strukturbaseret kalendersystem, der fungerer sammen med smartwatch og en smartphone. Det visuelle kalendersystem kan således være med overalt, hvor barnet/den unge færdes (til sport, ved cykling, i skolen og lign.) og hjælpe barnet med at strukturere de opgaver i dagligdagen, der kan være svære for dem at huske og overskue. Et smartwatch er diskret, og tanken er, at det har en mindre stigmatiserende effekt end fx. visuelle boardmaker systemer. 3
Tiimo fungerer ved, at man går ind på websiden www.tiimo.dk og opretter en bruger samt et kalendersystem. Dette synkroniseres ned på en smartphone, der synkroniserer videre til et smartwatch. Uret viser således de ikoner, man selv har valgt i kalendersystemet, og der er en visuel nedtælling til de forskellige opgaver, som tæller ned både med tid og farver. App en kan også give påmindelser og på sigt skal også geolokation og et pointsystem tages i brug. I afprøvningen har 4 ud af de 7 børn og unge anvendt Samsung Smartwatch og Samsung telefon, mens de resterende 3 har anvendt Applewatch og Iphone. Baggrund og formål Tiimo app en er tidligere blevet afprøvet, som et visuelt struktursystem til børn og unge med ADHD og ADD i Borgercenter Børn og Unge i Socialforvaltningen, og det blev derfor vurderet nærliggende at undersøge, hvorvidt app en kan fungere, som et lignende redskab for børn og unge med autismespektrumsforstyrrelser (ASF). Formålet med dette afprøvningsprojekt i Borgercenter Handicap i Socialforvaltningen er således, at undersøge, mulighederne og potentialerne ved Tiimo app til smartwatch anvendt til børn og unge med ASF. Fælles for målgruppen er som oftest et stort behov for visualisering i forhold til de daglige rutiner. Barnet kan fx ikke huske, hvornår det skal tage afsted om morgenen, hvad der kommer først i en morgenrutine på badeværelset, hvad det skal huske i pausen i skolen, hvornår det skal til fodbold efter skole mm. Den ønskede effekt er således, at Tiimo vil give barnet mulighed for at få løbende overblik over de planlagte aktiviteter, og hvad barnet skal huske, således at barnet er forberedt på dagens aktiviteter. Børn med ASF bliver hurtigt overvældet af mange aktiviteter, og har svært ved selv at tilrettelægge dagens aktiviteter. Når der opstår ændringer i løbet af dagen, kan forældrene lægge dem ind i skemaet og overføre til uret med det samme, uden at barnet opdager, at der er sket ændringer. Dette forventes at skabe tryghed for børn med denne udfordring. Samtidig forventes det også at være mindre stigmatiserende, da visualiseringen ikke foregår via store skemaer, men integreret i et ur, som også fungerer som et almindeligt ur, der gerne må være fremme i skolen, i modsætning til en 4
smartphone. På samme måde forventes Tiimo, at kunne hjælpe børn og unge med at huske og overskue skoleopgaver ved at minde om, hvornår de skal laves, og dermed gøre barnet/den unge mere selvhjulpen. Det primære fokus for projektet er således at undersøge, om Tiimo kan gøre børn og unge med ASF mere selvhjulpne samt minimere stress i dagligdagen ved at præsentere aktiviteter og opgaver overskueligt på de tidspunkter, barnet/den unge har behov for det. Fokuspunkter og begrundelse Borger Der er et ønske om at undersøge, hvor Tiimo spiller positivt ind i forhold til børnene og familiernes dagligdag, og projektet har således følgende borgerrettede fokuspunkter: - Kan Tiimo være med til at understøtte at barnet/den unges udfordring opleves mindre stressende for barnet/den unge og familien som helhed? - Kan familierne og børnene mærke en positiv ændring, der gør barnet/den unge mere selvhjulpne? - Vurderer sagsbehandler, familiebehandler eller støtte-kontaktperson at Tiimo har været en støtte i forhold til barnets/den unges udfordring? - Vurderer barnet/den unge og forældrene at uret er mindre stigmatiserende end fx brug af visuelle boardmaker systemer? Økonomi Der er et ønske om at undersøge, hvad det koster at anvende teknologien, og om det kan erstatte andre former for støtte som fx. familiebehandling eller kontaktperson samt, hvad det kræver af personaleressourcer, at få familierne i gang med brugen af Tiimo. Projektet har derfor følgende økonomiske fokuspunkter: - Hvad koster det at investere i teknologien? - Hvad kræver det af støtte og hjælp for at familierne kan anvende teknologien? - Hvilke behov ses for uddannelse af videnspersoner, som kan hjælpe familierne i gang med app en? 5
- Kan erfaringerne fra afprøvningen af Tiimo sige noget om, hvorvidt Tiimo kan være med til at forebygge skift til specialskole og/eller dagbehandlingsskole? Teknologi Der er et ønske om at undersøge, hvor brugervenlig teknologien er, samt hvor god funktionaliteten er. Projektet har derfor følgende teknologiske fokuspunkter: - Hvordan virker Tiimo? - Er den svær at bruge for familierne? Organisation Der er et ønske om at afdække, hvorvidt Tiimo er anvendelig som del af støttemulighederne i Borgercenter Handicap i fremtiden, hvorfor projektet har følgende organisatoriske fokuspunkter: - Hvad skal der til, hvis Tiimo skal anvendes i organisationen efter projektperioden er afsluttet? - Hvilke opmærksomhedspunkter skal man have ved fremadrettet brug af Tiimo? Datagrundlag og indsamling Vurderingens datagrundlag udgøres af afprøvning af Tiimo hos 7 børn og unge samt deres familier, hvor aldersgruppen er 8-16 år. Familierne har alle børn med ASF, hvor der er et øget behov for visualisering og strukturering af familiens hverdag. Projektet startede op den 1. november 2017, hvor 4 familier kom til et introduktionsmøde, hvor de blev sat i gang med Tiimo app en. Firmaet der har udviklet Tiimo var med, og de holdt et kort oplæg om Tiimos funktioner, og hjalp samtidig med at synkronisere det nye ur til telefonen. På daværende tidspunkt var Tiimo app en endnu ikke færdigudviklet til applewatch, hvorfor familierne blev sat i gang med Samsung smartwatches. Idet familierne selv havde iphones, blev de således sat igang med android lånetelefoner. Vi fik mulighed for at opstarte en runde to med yderligere 3 familier, og i starten af januar 2018 blev de sidste 3 familier sat i gang med Tiimo ved et lignende introduktionsmøde. Ved introduktionsmøderne udfyldte forældrene endvidere et spørgeskema, hvor de beskrev den udfordring i barnets daglige rutiner, som de ønskede at arbejde med, og hvor de skulle score barnets/den unges nuværende stressniveau i forhold til denne udfordring. Det nuværende behov for hjælp i forhold til udfordringen, samt førstehåndsindtrykket af app ens brugervenlighed. Endelig skulle de beskrive forhåbningen ved brugen af Tiimo. De første 4 familier har således haft 6 måneder, frem til ultimo april 2018 til at afprøve smartwatch med Tiimo app en, og de sidste 3 familier har haft 4 måneder til afprøvningen. 6
Tanken var at familier og unge, som er tilknyttet familiebehandler/kontaktperson fra Borgercenter Handicaps Familiehus ville kunne få understøttelse til selve struktureringen af dagligdagen herfra. Ved opstarten udfyldte de professionelle som var tilknyttet familierne dermed også et spørgeskema. Undervejs i afprøvningsfasen er familierne blevet telefonisk kontaktet af projektdeltager fra Familiehuset, som har foretaget midtvejsevalueringer. Antallet af opfølgninger har varieret i de enkelte familier, da det viste sig vanskeligt at koordinere aftaler med alle familierne. Familierne har desuden haft løbende teknisk support fra udviklerne af Tiimo, da der sås et behov for dette. Afslutningsvist blev alle familier, børn og unge inviteret til et afsluttende interview. To af familierne mødte op, og der blev dermed gennemført to forældreinterviews samt to børneinterviews i forhold til brugen af Tiimo app en. I forbindelse med interviewet blev forældrene også bedt om at udfylde et afsluttende spørgeskema med de samme spørgsmål som ved opstartsspørgeskemaet. Det lykkedes ikke at få afsluttende data fra de resterende familier, så VTV en tager udgangspunkt i de ovenstående data. VTV med de fire dimensioner 7
Borger - Kan Tiimo være med til at understøtte at barnet/den unges udfordring opleves mindre stressende for barnet/den unge og familien som helhed? Forældrene oplyser, at det kræver mere arbejde for dem at anvende Tiimo, men når det virker, er det stressnedsættende. Særligt i de situationer der generer konflikter eks. når barnet skal mindes om toiletbesøg eller ved afhentning, hvor der skal ske et skift for barnet. Børnene oplyser også selv, at Tiimo er en støtte i de situationer, men at det kommer an på situationen. Forældrene fortæller dog, at Tiimo fungerer bedst ved de lystbetonede ting, fx ridning, som barnet selv tastede ind. De ikke lystbetonede ting er stadig svære på trods af hjælp fra Tiimo. Den understøttende idé er god, når tingene fungerer, men for at nå dertil kræver produktet en pædagogisk indsats, som ikke altid kan klares af familien selv. - Kan familierne og børnene mærke en positiv ændring, der gør barnet/den unge mere selvhjulpne? Hovedparten af forældrene beskriver, at børnene i starten af testperioden synes at uret var spændende, men spændingen forsvandt hurtigt, hvilket medførte at det krævede at forældrene skulle være aktive i forhold til at guide barnet til at bruge uret. Nogle af børnene ignorerede også vibrationen fra uret, og en enkelt kunne ikke lide følelsen af det. Alle forældrene argumenterer for at Tiimo virker bedst ved lystbetonede aktiviteter, hvor børnene selv har en interesse i at udføre aktiviteten. Flere af forældrene beskriver, at de var ambitiøse i starten med hele dagsrutiner. De oplevede dog, at Tiimo fungerer bedst med enkelte ting fx toiletbesøg, afhentning og medicin. En af de unge brugte eksempelvis appen til at huske sin medicin, og var meget glad for at hun selv kunne strukturere det. Børnene udtaler endvidere, at de kan bedre selv. Hvis fx tøjet bliver lagt ud, og Tiimo fortæller, hvad de skal i morgenrutinen, så kan de selv. Forældrene oplever at børnene ikke har brug for så meget guidning, og havde derfor en større oplevelse af, at barnet var selvhjulpent. De større børn har gjort uret og appen til deres eget puttet egne aftaler, billeder og musik på. - Vurderer sagsbehandler, familiebehandler eller støtte-kontaktperson at Tiimo har været en støtte i forhold til barnets/den unges udfordring? De professionelle som var tilknyttet indsatsen i starten af forløbet har ved afslutningen oplyst, at de ikke har været så involveret i afprøvningen af Tiimo. De kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt Tiimo understøtter de konkrete fokuspunkter, men deres oplevelse er, at der er nogle udfordringer i familien, som har fyldt mere end afprøvningen. 8
Organisation - Vurderer barnet/den unge og forældrene at uret er mindre stigmatiserende end fx brug af visuelle boardmaker-systemer? Børnene har sagt, at det i starten var fedt at vise uret frem i skolen, men denne første begejstring var aftaget hurtigt. Et barn sagde, at ingen havde lagt mærke til det. Forældrene har en tese om, at når deres børn bliver ældre vil de kunne have større glæde af Tiimo i forhold til at undgå stigmatisering. - Hvad skal der til, hvis Tiimo skal anvendes i organisationen efter projektperioden er afsluttet? Tiimo kunne tænkes ind i andre forløb med pædagogisk støtte fx gennem Borgercenter Handicaps Familiehus. Der skal være opmærksomhed på at det kræver udvælgelse af særligt fokus i forhold til, hvad Tiimo skal støtte op om. Det skal endvidere vurderes, om behovet for støtte er permanent eller om der ved en afgrænset indsats kan arbejdes med at udvikle selvhjulpenhed. Der findes andre gratis programmer, der kan det samme, hvorfor værdien af brugen af netop Tiimo kontra andre strukturprogrammer skal overvejes. Flere forældre foreslog, at det ville være brugbart i skolen. - Hvilke opmærksomhedspunkter skal man have ved fremadrettet brug af Tiimo? Opmærksomhed på målgruppen. Vurderingen er, at en lidt ældre målgruppe vil have størst gavn af Tiimo. Under afprøvningen sås en tendens til at uret var svært at implementere igen efter en pause eks. juleferie, påskeferie mv. Forældrene oplyste endvidere, at nogle af børnene ikke havde uret på hver dag eller fx om eftermiddagen eller om søndagen. Dette betyder at afprøvningen derfor blev lidt sporadisk for nogle af familierne. 9
Teknologi - Hvordan virker Tiimo? Det har vist sig at særligt de, der startede op med den nye app til applewatch var udfordret i startfasen i forhold til at få ur og app til at tale sammen. Derudover var strøm og opladning en generel udfordring for familierne, da uret skulle oplades om natten, og derfor skulle startes igen om morgenen. Da flere familier arbejde med morgenrutiner og det at stå op til tiden om morgenen var dette en udfordring. Nogle forældre udtalte endvidere at det var en udfordring at ur og telefon skulle være tæt på hinanden for at synkronisere. Forældrene kunne således ikke, som de havde forventet inden afprøvningen, rette en dagsrutine fx fra deres arbejdsplads. En af de ting familierne har manglet i forhold til at skabe forudsigelighed er at kunne se frem i ugeplanen i Tiimo, da den kun kan vise den pågældende dag. Der blev udtrykt ønske om, at kunne redigere aktiviteterne på selve uret, da dette skal ske på telefon eller computer. - Er den svær at bruge for familierne? Appen var generelt brugervenlig, og forældrene oplyste, at det var let at oprette et ugeskema. De større børn har selv været i stand til at bruge det, uafhængigt af forældrene. Det kræver dog et forarbejde for forældrene i forhold til at beslutte fokus, og udvælge de opgaver, som Tiimo skulle understøtte. 10
Økonomi - Hvad koster det at investere i teknologien? Abonnement på Tiimo koster 1000 kr. om året, og hertil skal der købes et smartwatch der koster mellem 1000-2000 kr. afhængig af type. - Hvad kræver det af støtte og hjælp for at familierne kan anvende teknologien? Det kræver introduktion til det tekniske vedrørende brugen af Tiimo og smartwatch, og derudover vurderes det at det kræver et pædagogisk forarbejde gerne understøttet af professionel råd og vejledning for at optimere succes ved brugen af Tiimo. - Hvilke behov ses for uddannelse af videnspersoner, som kan hjælpe familierne i gang med app en? Det kræver en kort introduktion til teknikken. - Kan erfaringerne fra afprøvningen af Tiimo sige noget om, hvorvidt Tiimo kan være med til at forebygge skift til specialskole og/eller dagbehandlingsskole? Flere af familierne forsøgte at inddrage skolen i afprøvningen, men grundet ressourcer og den afgrænsede prøveperiode var det ikke muligt, at undersøge dette nærmere. Samlet vurdering Med udgangspunkt i velfærdsteknologivurderingens fire dimensioner og de generiske vurderingspørgsmål, ser den samlede velfærdsteknologivurdering ud som illustreret i nedenstående matrix. Teknologi - Brugervenlighed 4 Organisation - Ledelse 3 2 Teknologi - Funktionalitet 1 Organisation - Personale 0 Økonomi - Drift Borger - Værdi Økonomi - Investering Borger - Anvendelighed 11
I det følgende ses en uddybet begrundelse for de enkelte resultater. Kategori: Borger Fokus område: Anvendelighed Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Opfylder teknologien borgernes behov? x Familierne oplever at teknologien kan virke stressnedsættende for barnet, samt at Tiimo kan være medvirkende til at nedsætte antallet af konflikter i hjemmet. Dog anvendes Tiimo bedst til lystbetonede aktiviteter, og de fleste børn mistede hurtigt interessen for Tiimo. Ønsker borgerne at anvende teknologien? x Forældrene til de yngre børn oplyste, at de godt kunne forestille sig at bruge Tiimo, når de var blevet lidt ældre. Kategori: Borger Fokus område: Værdi Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Er borgerne mere selvhjulpne med brugen af teknologien? Familierne oplever at barnet på nogle punkter er mere selvstændig ved brugen af Tiimo, men meget individuelt i forhold til barnets funktionsniveau. Er teknologien årsag til større livskvalitet? Delvist idet oplevelsen af færre konflikter i hjemmet kan betyde et mere harmonisk familieliv for både forældre og barn. Kategori: Organisation Fokus område: Personale Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Er teknologien årsag til et forbedret arbejdsmiljø? Tiimo har ingen indflydelse på dette. Er der motivation for at bruge teknologien? Ja i begyndelsen var alle børn motiveret, men ved slutevalueringen var det kun et barn der gav udtryk for at være motiveret. Det ses også, at der findes andre lignende strukturapps som kan anvendes til formålet, og som er gratis. 12
Kategori: Organisation Fokus område: Ledelse Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Er der ledelsesmæssig opbakning til brug af teknologien? x Det er uafklaret om Tiimo kan bruges som en del af eks. støtteforanstaltninger i Familiehuset. Understøtter teknologien gode arbejdsgange? Tiimo har ikke indflydelse på dette. Kategori: Teknologi Fokus område: Brugervenlighed Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Er teknologien let og intuitiv at anvende? Stort set alle familier fandt at det var nemt at anvende app en. Børnene kunne gøre urene til deres egne fx downloade billeder og musik. Er teknologiens manualer og vejledninger anvendelige? Websiden er meget intuitiv og let at lære at bruge. Kategori: Teknologi Fokus område: Funktionalitet Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Kan teknologien det, som det forventes, at den skal kunne? Det kræver meget voksenstøtte for at børnene rent faktisk følger rutinerne i app en. Derudover tog nogle af børnene urene af, når de kom hjem fra skole, og i weekenden. Derudover kræver uret at den er i kort afstand til telefonen og computeren for at kunne synkronisere. Dette betød at forældrene ikke som forventet kunne rette en dagsrutine eks. fra deres arbejdsplads. Fungerer teknologien hver gang den anvendes? Der var særligt i starten nogle opstartsproblemer med synkroniseringen fra computer til telefon til ur. Flere familier oplyste at de måtte genstarte og geninstallere flere gange under prøveperioden. 13
Kategori: Økonomi Fokus område: Drift Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Frigiver teknologien medarbejderressourcer? Tværtimod kræver den at familierne har en professionel til rådighed til at hjælpe med at udarbejde strukturen, og idet nogle af familierne var meget presset af udfordringerne i familien, så kræver brugen af Tiimo, at forældrene har overskud til det. Erstatter teknologien brugen af andre hjælpemidler eller tilbud? x Forventningen var at brugen af Tiimo måske kunne korte kontaktpersons- og familiebehandlingstilbud. Dette vil kræve yderligere afprøvning. Kategori: Økonomi Fokus område: Investering Ja fuldstændigt (2) Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse Kan teknologien benyttes uden ressourcetung kompetenceudvikling? x Teknologien er så brugervenlig, at det ikke er svært at lære at bruge teknologien, men for at kunne få et godt udbytte kræver det, at de professionelle har viden om at arbejde med praktisk pædagogisk arbejde i familier med børn med ASF. Kan teknologien benyttes uden ombygning eller indkøb af andre produkter? x Teknologien kræver smartwatch, smartphone og computer/ipad. Konklusion Overordnet set har afprøvningen vist at Tiimo er en brugervenlig og intuitiv app, som kan understøtte en struktur i dagligdagen på en relativt diskret og moderne måde. Samtidig kan den have en positiv effekt på barnets selvhjulpenhed i relation til behov for guidning, hjælp og støtte fra forældrene i dagligdagen. Dette kan have en positiv indflydelse på antallet af konflikter omkring dagligdagsrutiner i hjemmet, og de fleste forældre forestiller sig at uret og app en ville kunne være hjælpsom for barnet, når de bliver større. 14
Afprøvningen har vist, at der er nogle udfordringer i forhold til funktionaliteten omkring Tiimo. Blandt andet skal uret lades op om natten, hvilket gør at forældrene var nødsaget til at vække barnet og guide til at tage uret på. Endvidere var der flere familier som oplevede udfordringer ved synkroniseringen mellem ur og telefon/computer, som krævede af- og geninstallering af uret. Nogle af børnene tog selv uret af, når de kom hjem fra skole, hvilket bevirkede at eftermiddagsrutinerne ikke kunne understøttes af Tiimo. Generelt er erfaringen at den målgruppe af børn, der har indgået i afprøvningen var for små. Erfaringen er at det fungerer bedst ved større børn i teenagealderen. Her kan Tiimo og ur bruges til at understøtte en allerede begyndende selvstændighed hos den unge, og således på en mindre stigmatiserende vis gøre dem mere selvhjulpne samt være stressnedsættende. Afprøvningen har leveret nogle resultater, som viser, at hvis alle familier skulle have haft fuldt udbytte af teknologien, ville det have krævet en anden ramme for afprøvningen og mere forarbejde med familierne samt mere intensiv og tæt opfølgning med løbende guidning. Anbefalinger til fremtidig brug af teknologi For at kunne bruge Tiimo kræver det, at forældrene har overskud til og viden om, hvordan de kan strukturere en hverdag for barnet med den rette mængde aktiviteter på det rette tidspunkt. Anbefalingen er derfor at Tiimo bruges i sammenhæng med en pædagogisk råd og vejledningsindsats til forældre og/eller den unge, således at strukturen bliver meningsfuld. Perspektivering Flere af forældrene i projektet italesatte det potentiale Tiimo kunne have i skolesammenhæng. Det kunne derfor være interessant at undersøge, i hvilken grad Tiimo kan være en støtte i specialskoleregi til børn og unge med behov for struktur og forudsigelighed i deres skoledag. Endvidere kunne det som det fremgår i konklusionen være interessant at afprøve Tiimo til en ældre gruppe teenagere eller unge voksne, som i højere grad selv strukturerer deres dagligdag. 15
KONTAKT KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Enheden for Velfærdsteknologi Bernstorffsgade 17 1592 København V E-mail: velfaerdsteknologi@sof.kk.dk Hjemmeside: http://socialveltek.kk.dk/ 16