Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Relaterede dokumenter
Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol


Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Det handler om din sundhed


Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

NSAID. Klyngepakke. Introduktion

Dyslipidæmi 638 KARDIOLOGI. Mogens Lytken Larsen

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne

Din livsstil. påvirker dit helbred

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

DIABETES OG HJERTESYGDOM

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

En tablet daglig mod forhøjet risiko

Tolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH

Den ældre medicinske patient

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Salt, sundhed og sygdom

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

PRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases)

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

INSPIRATION TIL FORANDRING KRAM

VIDEN & INSPIRATION HJERTE-KARSYGDOMME

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST

7. udgave. 1. oplag Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

Forklaringer på test i rapport

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Ekg tolkning i almen praksis.

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Sundhed og livsstil. Fysioterapeut Janni Langelund

Behandling hver 4. uge

VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr

Hjertemedicin Hjerteforeningen. Dennis Aslak Olsen Cand. Pharm. Friheden Apotek

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

Fact om type 1 diabetes

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

UGEPLAN FOR KVINDER. Ugentlig kostplan. Daglig kostplan. Motion. Husk hver dag. Husk hver uge. Kød 1 ( ) Fisk 1 ( )

Angreb på medicinlister

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning

3. Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk - det gavner både hjerne og hjerte

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme

Vejledning til dig med forhøjet blodtryk

Vejledning til dig med forhøjet blodtryk

PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR NSAID BEHANDLING HOS PATIENTER MED HJERTEKARSYGDOM

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV mm og/eller RV5-6 + SV mm

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

NY OVERENSKOMST 2018

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE

Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis

Blodsukker = Blodglukose

Motion og diabetes patientinformation

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?

Patientsikkerhed i tandlæge-klinikker Fokus på medicinering og FMK

Gør en forskel Hjælp hjertet

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Tab dig kg uden kirurgi

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Transkript:

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p LgcT9JaGfncnzSWRYXJSlq2UiRtGn3vbL

EKG ets dannelse 1) SA-knude depolariseres: Intet udslag 2) Atriet depolariseres: P-tak 3) AV-knude og His bundt depolariseres: Intet udslag 4A) Ventrikelseptum depolariseres: Start QRSkompleks 4B) Fri væg i ventriklerne depolariseres: QRS-kompleks 5) Ventriklerne helt depolariserede: Intet udslag (ST-segment) 6) Ventriklerne repolariseres: T-tak 7) Sen repolarisering i ventriklerne: U-tak

Kønsforskelle MEN: Kvinder rammes generelt af hjerte-karsygdom 7-10 år senere end mænd (9). Næsten lige så mange kvinder som mænd dør af hjerte-kar-sygdom I forhold til andre OECD lande, blandt andet de sydeuropæiske lande, er danske kvinders forventede levetid fortsat 3,7 år lavere.

Forebyggelse af hjerte-kar-sygdom Rådgivning om livsstil er fundamentet for forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar- sygdom Høj risiko for en fatal kardiovaskulær hændelse: Patienter med erkendt iskæmisk hjerte-kar-sygdom. Diabetes type 2 eller diabetes type 1 med mikroalbuminuri. Symptomfrie personer med: a) flere risikofaktorer, der samlet giver en 10-års-risiko på 5% eller derover på vurderingstidspunktet (eller ved ekstrapolering til patienten er 60 år) for at dø af hjerte- kar-sygdom. b) markant forhøjelse af en enkelt risikofaktor: blodtryk > 180/110 mmhg eller totalkolesterol > 8 mmol/l eller LDLkolesterol > 6 mmol/l

Kost Alle patienter med iskæmisk hjertesygdom skal tilbydes en professionel rådgivning til kostomlægningen, eventuelt gennem henvisning til diætist. www.meraadet.dk (Motions- og Ernæringsrådet, generelle kostråd)

Kost, anbefalinger Der bør opfordres til at spise: frugt og grøntsager, fuldkornsprodukter og fuldkornsbrød, fedfattige mejeriprodukter, fisk og magert kød. Olieholdige fisk og omega 3-fedtsyrer har særlige gavnlige egenskaber.

Salt I gennemsnit spiser danske mænd 9-11 gram salt dagligt og kvinder 7-8 gram Anbefalingerne er 5-6 gram salt pr. dag Der er en sammenhæng mellem saltreduktion og fald af blodtryk på befolkningsniveau; jo større saltreduktion, jo større fald af blodtrykket Da saltreduktion nedsætter blodtrykket, forventes det, at saltreduktion nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom på befolkningsniveau

Alkohol Et større indtag af alkohol end henholdsvis en og to genstande per dag for kvinder og mænd er forbundet med en øget risiko for hjerte-karsygdomme, således at risikoen for hjerte-karsygdom stiger med et stigende forbrug

Motion I gennemsnit er 16% danske mænd og 17% kvinder inaktive i deres fritid. Et moderat niveau af fysisk aktivitet er nok til at mindske risikoen for åreforsnævringssygdom i hjertet med 11%, mens et højt aktivitetsniveau mindsker risikoen med 22%. Det er de aktuelle motionsvaner, der er afgørende. Moderat aktivitet øger puls- og respirationsfrekvensen, men den udsætter ikke kredsløbet for meget svær belastning

Motion I almen Praksis bør vi anbefale patienter i dårlig form, at de motionerer kortvarigt (10 minutter) flere gange dagligt, mens personer i god form kan motionere mere langvarigt (30 minutter) flere gange ugentligt. Træningen er kontraindiceret hos patienter med angina pectoris eller dyspnø i hvile. For yderligere inspiration henvises til motionsmanualen på www.motionsrecepten.dk/motionsmanualen.html

Medicin og hjerte-komplikationer NSAID: Frarådes ved hjerteinsufficiens pga ririsko for nyreinsufficiens Giver øget risiko for iskæmisk hjertesygdom Samtidigt brug af NSAID og antitrombotisk behandling er associeret med øget risiko for blødning Giver dårligere effekt af diuretika og ACEhæmmer/AT2-antagonister Behandling med alle NSAID-præparater, selv kortvarig, frarådes generelt ved erkendt kardiovaskulær sygdom

Hypertension Rutineundersøgelser ved udredning af hypertension Urin for hæmoglobin og protein S-elektrolytter og S-kreatinin Blodglukose S-totalkolesterol Ekg inkl. Prækordialafledning.

Risikofaktor ved Hypertension BT <134/84 BT <154/94 BT <174/104 BT >175/105 Forhøjet Blodtryk Ingen Ingen behandling Evt. BT-medicin efter ½ år 1-2 risikofaktor Ingen BT-medicin >3 risikofaktor Ingen BT-medicin Asymptomatisk Organskade Sympt Hjertesygdom Diabetes Ingen BT-medicin Mål-BT: 130/80 indenfor ½ år indenfor ½ år Mål-BT: 130/80 Mål-BT: 130/80 indenfor ½ år indenfor ½ år indenfor ½ år Mål-BT: 130/80 Mål-BT: 130/80 Mål-BT: 130/80 + omgående BTmedicin + omgående BTmedicin + omgående BTmedicin Mål-BT: 130/80 + omgående BTmedicin Mål-BT: 130/80 + omgående BTmedicin Mål-BT: 130/80

Behandling Hypertension Lægemidler: (ligeværdige 1. valgs præparater ) Thiazider Calcium-antagonister ACE-hæmmere Angiotension-II-antagonister HUSK: Intervention vedr. rygning, kost og motion er vigtig!! Vejledende behandlingsmål: BT< 135/85 mm Hg.

Hyperlipidæmi Lægemiddel: Simvastatin 40 mg til natten er billigt og nok til de fleste. Nås behandlingsmålet ikke herved, skiftes til: Atorvastatin 20 mg dgl eller mere. Rutineundersøgelser forud for lipidsænkende behandling TSH ALAT og basisk fosfatase S-kreatinin Albumin i plasma Blodglukose Urin for protein

INR eller ej? Patienter med mekaniske hjerteklapper, med moderat eller svær mitralstenose og patienter med svær nyreinsufficiens (kreatinin clearance(alternativt egfr) < 15 ml/min) SKAL behandles med VKA i stedet for NOAK. Patienter med atrieflimren/flagren eller venøs tromboemboli (VTE) kan behandles med enten VKA eller NOAK.

Terapeutisk INR-niveau og behandlingsvarighed Indikation INR-niveau Beh-varighed DVT/LE uprovokeret DVT/LE provokeret DVT/LE -permanent risikofaktor og/eller livstruende LE 2,0-3,0 6 måneder 3 måneder Langtidsbehandling Recidiv af DVT eller LE 2,0-3,0 Min. 12 måneder, oftest langtidsbehandling Atrieflimren og atrieflagren 2,0-3,0 Langtidsbehandling Post-AMI (nedsat EF og intrakavitære tromber) 2,0-3,0 Min. 3 måneder Mekanisk mitralklap 2,5-3,5 Livslang; supplerende livslang ASA Mekanisk aortaklap 2,0-3,0 Livslang; evt. supplerende livslang ASA

Referencer / Links Sundhed.dk, basislisten-lægemiddelanbefalinger, SOFT Hjerteforeningen.dk Cardio.dk, NBV (national behandlings vejledning) Irf.dk (rationel farmakoterapi) Pro.medicin.dk Dsam.dk (kliniske vejledninger, forebyggelse af iskæmisk hjerte-karsygdom, hjemmeblodtryksmåling) www.meraadet.dk (Motions- og Ernæringsrådet, generelle kostråd) www.motions- recepten.dk/motionsmanualen Fadlforlag.dk Ecgpedia.org