Indhold. Introduktion.... Respondenter... 3. Spørgeskema... 3 4. Organisation... 3 5. Retningslinjer og vejledninger... 4 6. Fagligheder... 6 7. Samarbejde... 6 8. Samarbejde med andre kommuner... 8 9. Uddannelse... 9. Udviklingsprojekter... 9. Politisk prioritering.... Styrker og svagheder...
4. marts Afrapportering PAVIs kortlægning af den palliative indsats i danske kommuner. Ældrechefer m.v. 9.. Introduktion Palliativt Videncenter (PAVI) påbegyndte i efteråret 9 en kortlægning af den palliative indsats i landets kommuner. Som første del af denne kortlægning gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse blandt de øverste ledere af hjemmepleje og plejehjem i landets kommuner. Følgende afrapportering omhandler denne spørgeskemaundersøgelse på forvaltningsniveau.. Respondenter I første omgang søgte vi kontaktoplysninger på de enkelt kommuners ældrechefer. Telefonnumre og mailadresser blev, når det var muligt, fundet gennem kommunernes hjemmesider. Når dette ikke var muligt, fordi der ikke kunne findes en ældrechef eller fordi kontaktoplysninger ikke var tilgængelige på kommunens hjemmeside, blev der taget telefonisk kontakt til kommunen. Ved den telefoniske kontakt spurgte vi til navnet på den øverste leder af hjemmeplejen og plejehjemmene i kommunen. Nedenfor ses en tabel over de titler, de adspurgte personer havde. Titel Antal Procent Ældrechefer* 6 6,4 Sundhedschefer** 5 5,3 Chef for ældre og sundhed*** 7 7,4 Direktør for Sundhed og Omsorg 3 3,6 Socialdirektør, Leder af pleje og omsorg, Direktør, Direktør for voksenforvaltningen, Afdelingschef for pleje og træning, Social/sundhedsdirektør, Direktør for ældreservice, Direktør for social og sundhed, Senior- og sundhedsdirektør, Direktør for voksen og sundhed, Leder af seniorservice, Chef for omsorg og pleje, Samlet 98 Tabel. Titler på de adspurgte respondenter *Under kategorien 'ældrechef' er samlet følgende titler: Ældrechef, Chef for ældreafdeling,afdelingschef for ældre- og handicapafdeling, Sekretær for ældrechefen, Kontorchef i ældreservice, Ældre- og omsorgschef, Chef for ældreområdet, Konstitueret ældrechef, Myndighedschef for ældreområdet, Driftschef i ældreplejen. **Under kategorien Sundhedschef er samlet følgende titler: Sundhedschef, Chef for sundhed og pleje, Sundhedsforvaltningschef, Chef for sundhedsforvaltning, Sundheds- og omsorgschef, Afdelingsleder Sundhedsafdelingen, Fagchef for sundhed og omsorg, Konst. sundhedschef. ***Under kategorien Chef for ældre og sundhed er samlet følgende titler: Ældre- og sundhedschef, Afdelingschef for ældre og sundhed, Sundheds- og ældrechef, Afdelingsleder for sundhed og ældre, Sekretariatschef for sundhed og ældre.
I praksis valgte mange af de adspurgte ledere at videresende spørgeskemaet til en anden person i kommunen, som de vurderede lå inde med den relevante viden. Nedenfor ses en liste over titler på de personer, der har besvaret spørgeskemaerne. 4. marts Titel Antal Procent Ældrechef 9,67 % Chef for sundhed/omsorg/pleje 9 4,75 % Afdelingschef/leder 8 3, % Sygeplejefaglig leder 4 6,56 % Driftschef 4 6,56 % Konsulent 4 6,56 % Sektor/Områdechef 4 6,56 % Distriktsleder 3 4,9 % Koordinator 3 4,9 % Teamleder 3 4,9 % Visitationsleder 3,8 % Primærsygeplejerske 3,8 % Bestillerchef,64 % Gruppeleder/sygeplejerske,64 % Funktionsleder,64 % Samlet 6, % Tabel. Titler på de faktiske respondenter Af de 98 adspurgte har 6 personer valgt at besvare spørgeskemaet, hvilket giver undersøgelsen en svarprocent på 6. Den ældste respondent, der har deltaget i undersøgelsen, var på tidspunktet for besvarelsen af skemaet 65 år, mens den yngste respondent på daværende tidspunkt var 3 år. Respondenterne har en gennemsnitsalder på 49 år (SD=7). Af de 6 respondenter er 87 % (n=53) kvinder og 3 % (n=8) mænd. Region Svarprocent Hovedstaden 55,7 % Sjælland 47,6 % Syddanmark 68,8 % Midtjylland 73,68 % Nordjylland 7,73 % Tabel 3. Svarprocenter for de enkelte regioner Det ses af tabel 3, at svarprocenten for de forskellige regioner varierer fra et minimum på 47 % (Region Sjælland) til et maksimum på 74 % (Region Midtjylland). Respondenterne kunne vælge imellem tre forskellige metoder til besvarelse af spørgeskemaet: Udfyldning af skemaet og returnering per post, besvarelse af spørgeskemaet gennem et telefoninterview med en medarbejder fra PAVI eller elektronisk besvarelse af spørgeskemaet via hjemmeside og personlig kode. 5 respondenter valgte at besvare spørgeskemaet i hånden og returnere det til PAVI, mens de resterende udfyldte skemaet elektronisk.
3. Spørgeskema Spørgeskemaet er delt op i 9 afsnit foruden baggrundsvariable. Disse 9 afsnit kan ses i Boks. Organisation Retningslinjer og vejledninger Fagligheder Samarbejde Samarbejde med andre kommuner Uddannelse Udviklingsprojekter Politisk prioritering Styrker og svagheder Boks. Temaer i spørgeskemaet Spørgeskemaet består af i alt 55 spørgsmål, hvoraf nogle kun bliver stillet til relevante respondenter afhængigt af deres svar på tidligere spørgsmål. Hovedparten af spørgsmålene er lukkede med svarkategorier, men en del af spørgsmålene rummer ligeledes mulighed for uddybelse. I denne rapport vil de kvantitative opgørelser af besvarelserne blive behandlet, mens de kvalitative opgørelser vil være at finde i rapportens bilag. 4. marts 4. Organisation Grundlaget for den palliative indsats i kommunerne er den kommunale hjemmepleje, plejehjem og hjemmesygepleje. Respondenterne blev derfor spurgt om, hvordan disse enheder er organiseret i kommunen. Hjemmepleje og plejehjem Antal Procent Selvstændige enheder med hver deres leder 38 6,3 Integrerede enheder med fælles leder 4 3, Begge modeller findes i kommunen 8 3, Ved ikke,6 Tabel 3. Hvordan er hjemmeplejen og plejehjem ledelsesmæssigt organiseret i kommunen? For såvel hjemmepleje og plejehjem som hjemmesygepleje gælder det, at de i knap /3 af kommunerne er arrangeret i selvstændige enheder med egne ledere. I 4 af kommunerne er hjemmepleje og plejehjem integrerede enheder, mens det samme gør sig gældende for 8 af hjemmesygeplejeenhederne. I de resterende kommuner findes begge modeller. Hjemmesygepleje Antal Procent Selvstændig enhed med egen leder 36 59, Integreret med anden enhed 8 9,5 Begge modeller findes i kommunen 7,5 Tabel 4. Hvordan er hjemmesygeplejen organiseret i kommunen? En betydelig del af kommunerne står desuden over for en strukturforandring, som det ses af Tabel 5. 3
4. marts Planer om strukturforandring Antal Procent Ja 6 6, Nej 4 68,9 Ved ikke 3 4,9 Tabel 5. Er der planer om forandring af den nuværende organisationsstruktur af hjemmeplejen, plejehjem og hjemmesygeplejen? De 6 respondenter, der svarede ja til, at en strukturforandring var undervejs, blev ligeledes spurgt til karakteren af denne strukturforandring. Disse kvalitative besvarelser kan ses i bilag I. Respondenterne blev spurgt, hvor mange aflastningspladser, der findes i deres kommune, og hvor mange af disse aflastningspladser, der er forbeholdt syge døende. Samtlige kommuner har aflastningspladser, mens der findes aflastningspladser forbeholdt syge døende i 4 kommuner, svarende til 6,5 % af kommunerne. I alle kommunerne tilsammen findes der 888 aflastningspladser, hvoraf 3 er forbeholdt syge døende. Det svarer til, at,64 % af samtlige aflastningspladser blandt de responderende kommuner er forbeholdt syge døende. Herudover blev respondenterne spurgt om, hvorvidt der er planer om i fremtiden at oprette sengepladser specielt til syge døende (se tabel 6) og i bekræftende fald, hvad disse pladser kommer til at hedde (se bilag II). Planer om aflastningspladser til døende Antal Procent Ja 9 4,8 Nej 47 77, Ved ikke 5 8, Tabel 6. Er der planer om at oprette sengepladser specielt til døende? 5. Retningslinjer og vejledninger De enkelte kommuner indgår obligatoriske sundhedsaftaler med regionerne. Disse aftaler skal sikre et formaliseret, forpligtende samarbejde samt sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af region og kommune. Respondenterne blev derfor spurgt om, hvorvidt palliation indgår i sundhedsaftalen mellem kommunen og regionen (se tabel 7). Palliation i sundhedsaftale Antal Procent Ja 9 3, Nej 3 49, Ved ikke 9,7 Tabel 7. Er indsatsen for døende borgere nævnt under nogle af indsatsområderne i sundhedsaftalen mellem jeres kommunalbestyrelse og regionsrådet? Som det ses af Tabel 7 angiver knap /3 af respondenterne, at palliation indgår i deres sundhedsaftale. Hen ved halvdelen af respondenterne svarer, at palliation ikke er nævnt i sundhedsaftalen, mens omkring /5 angiver, at de ikke kender svaret. De respondenter, der svarede nej til dette spørgsmål blev derefter spurgt, om der var planer om fremtidigt at inddrage palliation i sundhedsaftalen (tabel 8). 4
4. marts Planer om palliation i sundhedsaftale Antal Procent Ja 6 9,8 Nej 9 4,8 Ved ikke 5 4,6 Tabel 8. Hvis nej - er der planer om fremtidigt at inddrage indsatsen for døende borgere i sundhedsaftalen? Ligeledes blev respondenterne spurgt, om de har kendskab til Akkrediteringsstandarderne for kommuner vedrørende palliation udformet af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (tabel 9). Kendskab til IKAS Antal Procent Ja 8 45,9 Nej 33 54, Tabel 9. Har du kendskab til 'Akkrediteringsstandarderne for kommuner vedrørende palliation' udarbejdet af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet? Det fremgår af tabel 9, at af de adspurgte kender 46 % til akkrediteringsstandarderne, mens 54 % ikke kender til dem. De respondenter, der svarede ja til dette, blev derefter spurgt, om kommunen arbejder med at implementere disse standarder. Implementering af IKAS Antal Procent (af ja til foregående) Procent (af alle respondenter) Ja 5 7,9 8, Nej 7 6,7 - Ved ikke 6,4 - Tabel. Hvis ja - arbejder kommunen med at implementere førnævnte akkrediteringsstandarder vedrørende palliation? Af de respondenter, der har kendskab til IKAS, arbejder knap /5 med at implementere standarderne, knap /3 gør ikke, mens lidt over /5 ikke ved, om kommunen arbejder med at implementere standarderne eller ej. Af den samlede respondentskare er det således 8, %, der kender til og arbejder på at implementere Akkrediteringsstanderne for kommuner vedrørende palliation. Respondenterne blev på samme måde spurgt, om de har kendskab til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for palliation fra 999 se tabel. Heraf fremgår det, at knap /3 kender til retningslinjerne, mens lidt over /3 ikke gør. Kendskab til SST retningslinjer Antal Procent Ja 4 65,6 Nej 34,4 Tabel. Har du kendskab til Sundhedsstyrelsens Faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 999? Også her blev de respondenter, der svarede ja, spurgt om, hvorvidt deres kommune har implementeret retningslinjer i indsatsen for døende borgere (se tabel ). 5
4. marts Implementering af SST retningslinjer Antal Procent (af ja til foregående) Procent (af alle respondenter) Ja 5 3,8 Nej 7,5 - Ved ikke 9,5 - Tabel. Hvis ja - har kommunen implementeret de faglige retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen i indsatsen for døende borgere i kommunen? Det ses af Tabel, at af de kommuner, der har kendskab til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, har halvdelen implementeret disse, godt ¼ har ikke, mens den sidste ¼ ikke har kendskab til, om retningslinjerne er blevet implementeret eller ej. Af de samlede respondenter er det lige knap /3, der kender til og har implementeret retningslinjerne. Slutteligt blev respondenterne spurgt om, hvorvidt de har kendskab til enheder i deres kommune, der arbejder med lokalt udformede retningslinjer for arbejdet med syge døende og deres pårørende. Lokale retningslinjer Antal Procent Ja 3 5,8 Nej 3 49, Tabel 3. Har du kendskab til en eller flere enheder i kommunen, der arbejder med lokalt udformede retningslinjer eller vejledninger for indsatsen for døende borgere? Det fordeler sig sådan, at omkring halvdelen af respondenterne har kendskab til enheder, der arbejder med lokalt udformede retningslinjer, mens den andel ikke har kendskab til sådanne enheder. De respondenter, der svarede ja til dette spørgsmål, blev derefter spurgt, hvilke enheder der var tale om. Svaret på dette kan findes i bilag III. 6. Fagligheder Respondenterne blev spurgt, om de i deres kommune arbejder sammen med frivillige i arbejdet omkring pleje af syge døende. Samarbejde med frivillige? Antal Procent Ja 37 6,7 Nej 36, Ved ikke 3,3 Tabel 3. Arbejder kommunen sammen med frivillige personer/organisationer i arbejdet med pleje af døende borgere? I tabel 3 ses det, at knap /3 af de adspurgte kommuner arbejder sammen med frivillige i arbejdet med pleje af syge døende men lidt over /3 af kommuner ikke gør. De resterende 3,3 % angiver, at de ikke ved, om kommunen arbejder sammen med frivillige. Karakteren af det samarbejde, der foregår mellem mange af kommunerne og frivillige er beskrevet i bilag IV. 7. Samarbejde Respondenterne blev spurgt til kommunens samarbejde med hospice samt samarbejdet med palliative teams. Kommunernes samarbejde med hospice er samlet i Tabel 4. 6
4. marts Samarbejde med hospice Antal Procent Ja 3 49, Nej 5 4, Ved ikke 6 9,8 Tabel 4. Har kommunen et formelt samarbejde med et eller flere hospice(r)? Af tabel 4 fremgår det, at 49, % af de adspurgte angiver, at deres kommune har et formelt samarbejde med et eller flere hospicer. 4 % angiver, at de ikke har et formelt samarbejde med et hospice, mens små % ikke ved, om et sådant samarbejde findes i kommunen. I bilag V findes en liste over de hospicer, kommunen har angivet at have et samarbejde med. De respondenter, der svarede ja til at have et formelt samarbejde med et eller flere hospice(r) blev ligeledes spurgt, hvad dette samarbejde drejer sig om: Samarbejdsformer med hospice Antal Procent (af ja til samarbejde med Procent (af alle) hospice) Borgere henvises til hospice 9 96,7 47,5 Supervision af personale (borgere i eget hjem) 5 5 4,6 Supervision af personale (borgere på plejehjem) 4 9,7 Undervisning ved personale på hospice 3 43,3,3 Andet 3 4,9 Tabel 5. Hvis ja - hvad drejer samarbejdet sig hovedsageligt om? Det hyppigste samarbejdsområde mellem kommuner og hospice er således henvisning af borgere til hospice. 96,7 % af de kommuner, der har et samarbejde med hospice, bruger dette til at henvise borgere til hospice. Supervision af plejepersonalet ved ansatte fra hospice benytter halvdelen af kommunerne sig af, når det gælder døende borgere i eget hjem det samme gør sig gældende for 4 % af kommunerne, når der er tale om døende borgere på plejehjem og i plejeboliger. 43,3 % af de kommuner, der har et samarbejde med et hospice, bruger dette samarbejde til at give kommunens ansatte undervisning ved ansatte på hospice. For samarbejdet med palliative teams ser billedet noget anderledes ud: Samarbejde med palliativt team Antal Procent Ja 53 86,9 Nej 3 4,9 Ved ikke 5 8, Tabel 6. Har kommunen et formelt samarbejde med et eller flere palliative team? Her angiver 86,9 % af respondenterne altså, at deres kommune har et formelt samarbejde med et eller flere palliative teams. 4,9 % har ikke et sådant samarbejde, mens 8, procent ikke ved, om et sådant samarbejde findes i kommunen. En liste over de palliative teams, kommunerne har angivet at samarbejde med, findes i bilag VI. 7
Også for samarbejdet med palliative teams blev der videre spurgt ind til, hvad karakteren af dette samarbejde er: 4. marts Samarbejdsformer med Procent (af ja til Antal palliativt team samarbejde med team) Procent (af alle) Borgere henvises til palliativt team 47 88,7 77, Supervision af personale (eget hjem) 48 9,6 78,7 Supervision af personale (plejehjem) 36 67,9 59, Undervisning ved palliativt team 34 64, 55,7 Andet 7 3,,5 Ved ikke,9,6 Tabel 7. Hvis ja - hvad drejer samarbejdet sig hovedsageligt om? Den mest almindelige samarbejdsform mellem kommune og palliativt team er således supervision af kommunens ansatte ved ansatte fra det palliative team i forbindelse med døende borgere i eget hjem. 9,6 % af de kommuner, der har et samarbejde med et palliativt team, benytter sig af denne samarbejdsform. Med en næsten lige så høj procentsats (88,7 % af de kommuner, der samarbejder med palliativt team) følger henvisning af borgere til palliativt team. Supervision af personale ved ansatte i palliativt team i forbindelse med døende borgere på plejehjem og i plejebolig finder sted i omkring /3 af de kommuner, der samarbejder med et palliativt team omtrent samme procentsats som andelen af kommuner, der benytter sig af det palliative teams ansatte til undervisning af kommunens øvrige plejepersonale. 8. Samarbejde med andre kommuner Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål omkring kommunens samarbejde med andre kommuner. Samarbejde med andre kommuner Antal Procent Ja 9 4,8 Nej 45 73,8 Ved ikke 7,5 Tabel 8. Arbejder din kommune sammen med andre kommuner om palliativ indsats på et eller flere områder? 73,8 % af de adspurgte angiver, at deres kommune ikke arbejder sammen med andre kommuner omkring arbejdet med omsorgen for syge døende og deres pårørende. 4,8 % af de responderende kommuner har et samarbejde omkring palliation med andre kommuner, mens,5 % ikke ved, om et sådant samarbejde er etableret. De respondenter, der har svaret ja til at samarbejde med andre kommuner om palliation blev ligeledes spurgt, hvilke kommuner de samarbejder med og hvad samarbejdet drejer sig om. Disse opgørelser findes i hhv. bilag VII og VIII. Respondenterne blev ligeledes spurgt om, hvorvidt der findes kommuner som kan kaldes foregangskommuner inden for det palliative felt. 6,6 % af respondenterne mener, at der findes foregangskommuner, 3,8 % mener ikke, det er tilfældet, mens 6,7 % ikke ved, om der findes foregangskommuner eller ej. De kommuner, der svarede ja til spørgsmålet om foregangskommuner angav ligeledes, hvilke kommuner der var tale om. Disse svar findes i bilag IX. 8
4. marts 9. Uddannelse Et andet tema af relevans for den palliative indsats i de danske kommuner er medarbejdernes kompetence- og uddannelsesniveau. Spørgeskemaet indeholdt derfor en række spørgsmål om medarbejdernes mulighed for uddannelse, kommunens økonomiske ressourcer til efteruddannelse af personalet samt kommunens eget udbud af palliative efteruddannelser. Udbud af efter- og videreuddannelse Antal Procent I høj grad 5 8, I nogen grad 47 77, I mindre grad 5 8, Slet ikke 3,3 Ved ikke 3,3 Tabel 9. Er udbuddet af efter- og videreuddannelser for kommunale medarbejdere tilstrækkeligt? I vurderingen af uddannelsesmulighedernes angiver 85, %, at de i høj eller nogen grad vurderer, at udbuddet er tilstrækkeligt.,5 % vurderer, at det i mindre grad eller slet ikke er tilstrækkeligt, mens 3,3 % svarer, at de ikke ved, hvorvidt det er tilstrækkeligt. Økonomiske ressourcer til uddannelse Antal Procent I høj grad 6 9,8 I nogen grad 34 55,7 I mindre grad 8 9,5 Slet ikke 3 4,9 Tabel. Er de økonomiske ressourcer til efteruddannelse af kommunens personale inden for det palliative felt tilstrækkelige? Det ses af tabel, at 65,5 % af de adspurgte synes, at de økonomiske ressourcer til uddannelse af kommunens personale inden for det palliative felt i høj eller nogen grad er tilstrækkelige. 34,4 % vurderer, at ressourcerne i mindre grad eller slet ikke er tilstrækkelige. Eget udbud af uddannelser Antal Procent Ja 34,4 Nej 38 6,3 Ved ikke 3,3 Tabel. Udbyder kommunen egne uddannelsesforløb for fagpersoner inden for arbejdet med pleje og omsorg for døende? Tabel viser, at i 34,4 % af kommunerne udbydes der egne uddannelsesforløb for fagpersoner inden for det palliative område. I 6,3 % af kommunerne er dette ikke tilfældet, mens 3,3 % af respondenterne ikke kan svare på, om kommunen udbyder egne uddannelsesforløb.. Udviklingsprojekter Som led i en afklaring af, om det palliative område prioriteres i de enkelte kommuner lige nu, har vi spurgt om, hvorvidt kommunen er ansvarlig for eller deltager i udviklingsprojekter, ligesom vi har spurgt til, om kommunen planlægger projekter vedr. palliation af den ene eller den anden slags i det kommende år. Egne udviklingsprojekter Antal Procent Ja 6,4 9
4. marts Nej 5 8, Ved ikke,6 Tabel. Var kommunen i 8/9 ansvarlig for igangværende udviklingsprojekter med fokus på indsatsen for døende borgere og deres pårørende? Som det fremgår af tabel har der i 8/9 været udviklingsprojekter vedrørende palliation i 6,4 % af de deltagende kommuner. I 8 % af kommunerne har der ikke, mens,6 % af respondenterne ikke er klar over, om der har fundet udviklingsprojekter inden for det palliative område sted i deres kommune. De projekter, de respektive kommuner har været ansvarlige for, er listet i bilag X. Respondenterne blev ligeledes spurgt, om deres kommune havde deltaget i udviklingsprojekter vedr. pallation i 8/9: Involvering i udviklingsprojekter Antal Procent Ja 9 4,8 Nej 5 8, Måske 3,3 Tabel 3. Var kommunen i 8/9 involveret i forsknings- og/eller udviklingsprojekter med fokus på indsatsen for døende borgere og deres pårørende? 4,8 % har været involveret i udviklingsprojekter, mens 8, % ikke har. 3,3 % af respondenterne er ikke klar over, om kommunen har været involveret i udviklingsprojekter vedr. palliation. De projekter, de forskellige kommuner har været involveret i kan ses i bilag XI. Et yderligere spørgsmål gik på, om der var blevet iværksat andre tiltag med fokus på udviklingen af indsatsen for døende borgere: Andre projekter Antal Procent Ja 3 5,5 Nej 7 44,3 Måske 3,3 Tabel 4. Har der i kommunen i 8/9 været iværksat andre tiltag med fokus på udvikling af indsatsen for døende borgere? Af de adspurgte ledere giver lidt over halvdelen udtryk for, at der i deres kommune har været iværksat andre tiltag (forstået som tiltag udover udviklings- og forskningsprojekter) med fokus på udviklingen af indsatsen for døende borgere. Knap halvdelen angiver, at der ikke har fundet sådanne tiltag sted, mens de resterende angiver, at de ikke ved det. Disse andre tiltag er beskrevet i bilag XII. Planlagte tiltag Antal Procent Ja 36, Nej 8 45,9 Ved ikke 8, Tabel 5. Planlægger kommunen at igangsætte udviklingsprojekter og/eller andre tiltag med fokus på udvikling af indsatsen for døende borgere og deres pårørende i? Lidt over /3 angiver, at der i deres kommune er planer om at sætte udviklingsprojekter eller andre tiltag i gang i det kommende år. Knap halvdelen har svaret, at der ikke er planer om sådanne tiltag, mens de resterende 8 % ikke ved, om der er planlagte tiltag undervejs eller ej. En liste over de planlagte tiltag findes i bilag XIII.
4. marts. Politisk prioritering Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen blev spurgt om, hvordan de oplever den politiske prioritering af palliation i regionen og kommunen. Fokus på palliation i regionen? Antal Procent I høj grad 6 9,8 I nogen grad 37 6,7 I mindre grad 9 4,8 Slet ikke 3,3 Ved ikke 7,5 Tabel 6. Oplever du, at der i regionen er tilstrækkeligt fokus på indsatsen for døende borgere? Det følger af tabel 6, at 7,5 % af alle respondenter finder, at der i høj eller nogen grad er tilstrækkeligt fokus på palliation i regionen. Omvendt finder 8, %, at regionens fokus på palliation i mindre grad eller slet ikke er tilstrækkeligt., 5 % angiver, at de ikke ved, om fokus i regionen er tilstrækkeligt eller ej. Beskrivelser af, hvordan regionen har fokus på indsatsen for døende borgere findes i bilag XIV. Respondenterne blev ligeledes spurgt, om palliation har været et politisk prioriteret fokusområde i deres kommune i perioden 7-9 (tabel 5) samt om de har været tilfredse med denne prioritering (tabel 6). Fokus på palliation i kommunen? Antal Procent I høj grad 5 8, I nogen grad 6 6, I mindre grad 3,8 Slet ikke 4 3, Ved ikke 6 9,8 Tabel 7. Har indsatsen for døende borgere været et politisk prioriteret fokusområde i kommunen i perioden 7-9? Som det kan aflæses af tabel 7, mener 34,4 % af deltagerne i undersøgelsen, at palliation har været et politisk prioriteret fokusområde i perioden 7-9 mens 55,8 % mener, at det slet ikke eller kun i ringe grad har været tilfældet. Tilfreds med nuværende politiske prioritering? Antal Procent I høj grad 6 9,8 I nogen grad 34 55,7 I mindre grad 9,7 Slet ikke,6 Ved ikke 8 3, Tabel 8. Er du tilfreds med den nuværende politiske prioritering af indsatsen for døende i kommunen? 65,5 % angiver, at de i høj eller nogen grad er tilfredse med den nuværende politiske prioritering af indsatsen for døende i kommunen, mens,3 % i mindre grad eller slet ikke er tilfredse.
4. marts. Styrker og svagheder Sidste del af spørgeskemaet omhandlede respondenternes egen tilfredshed med og vurdering af den palliative indsats i deres kommune. Tabel 9 viser respondenternes vurderinger af kommunens palliative indsats og rammerne for denne. Som supplement til denne findes i bilag XV beskrivelser af, hvilke tiltag der er iværksat for at forbedre områder, hvor indsatsen vurderes at være mangelfuld. Vurdering af indsatsen Meget godt Samarbejde med hospice 9 (/ %) (3,) Samarbejde med palliativt 35 team (/ %) (57,4) Samarbejde med 8 hospitalsafdelinger (/ %) (3,) Samarbejde med praktiserende læger (/ %) (8,) Samarbejde med frivillige (/ %) Overgang fra hospice til 8 eget hjem (/ %) (3,) Udviklingsprojekter vedr. døende (/ %) Medarbejderes 4 kompetenceniveau (/ %) (6,6) Økonomiske rammer (/ %) 5 (8,) Kommunens politiske fokus (/ %) Godt 5 (4,) (36,) 33 (54,) 35 (57,4) 9 (47,5) 7 (44,3) (9,7) 43 (7,5) 5 (4,) (3,8) Hverken /eller 7 (,5) (,6) 4 (3,) (8,) (6,4) (6,4) 7 (7,9) (6,4) 5 (4,) 5 (4,) Dårligt 5 (8,) 5 (8,) Tabel 9. Hvordan synes du indsatsen for døende borgere fungerer i din kommune på følgende områder? Slet ikke (,6) (,6) 5 (8,) 3 (4,9) Ved ikke 5 (8,) (,6) 3 (4,9) (,6) 4 (6,6) 5 (8,) 6 (9,8) (,6) 3 (4,9) 4 (6,6) Ikke relevant (,6) 4 (3,) 9 (4,8) 3 (,3) (,6) Bilag XVI indeholder uddybninger og kommentarer til spørgeskemaet.