Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009 Absalons Skole 1
Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse 2.2. Kompetenceudvikling og efteruddannelse af lærere 2.3. Gennemførelsen af planlagte timer 2.4. Opfølgning på skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2007/2008 2.5. Skolens sammenfattende vurdering af rammebetingelserne 3. Pædagogiske processer mv. 3.1. Det kommunalt besluttede fokuspunkt: Teamsamarbejde 3.2. Den løbende evaluering af eleverne udbytte af undervisningen 3.3. Inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse 3.4. Beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem 3.5. Skolefritidsordning 3.6. Opfølgning på skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2007/2008 3.7. Skolens sammenfattende vurdering af de pædagogiske processer 4. Den specialpædagogiske bistand 4.1. Den specialpædagogiske bistand 4.2. Lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik 4.3. Opfølgning på skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2007/2008 4.4. Skolens sammenfattende vurdering af den specialpædagogiske bistand 5. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.1. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.2. Lærere med liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog 5.3. Opfølgning på skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2007/2008 5.4. Skolens sammenfattende vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog 6. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 6.1. Skolens sammenfattende vurdering af det faglige niveau 7. Politiske mål 7.1. Politiske mål 2
1. Indledning Baggrund for kvalitetsrapporterne I 2006 besluttede Folketinget, at kommunerne hvert år skal forholde sig til kommunens skolevæsen gennem en kvalitetsrapport. Der er tre hovedformål med kvalitetsrapporten, nemlig: At den skal bidrage til at fremme dialogen og danne grundlag for et forbedret samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten skal understøtte samspillet mellem politikere og professionelle om politik og resultater. At den skal give politikerne i Skole- og Børneudvalget og Byrådet mulighed for at forholde sig til det faglige niveau i kommunens skolevæsen. At den skal bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet, f.eks. over for kommunens forældre. I Roskilde Kommune ser vi kvalitetsrapporten som et meningsfuldt dialogværktøj. Rapporten er med andre ord en mulighed for og et redskab til at skabe en dialog om folkeskolens udvikling. Det gælder både dialogen mellem politikere og skoler og den løbende dialog mellem forvaltningen og skolelederne om skolernes udvikling. Ligesom det anbefales at kvalitetsrapporten udarbejdes i dialog mellem skoleledelsen og medarbejderne. Med kvalitetsrapporten får skolerne desuden lejlighed til at vise resultater af det daglige arbejde. Kvalitetsrapportens indhold Kvalitetsrapporten skal udarbejdes på den enkelte skole, og for kommunens folkeskoler som helhed. Rapporten udarbejdes derfor på to niveauer: Kvalitetsrapport for den enkelte skole. Skolelederne skal udarbejde en kvalitetsrapport for egen skole ud fra en overordnet skabelon, nemlig dette dokument. Når disse kvalitetsrapporter er udarbejdet, udarbejder Skoleafdelingen en vurdering af kvalitetsrapporterne, som efterfølgende sendes til udtalelse i skolens skolebestyrelse. Kvalitetsrapport for kommunens folkeskoler som helhed. På baggrund af de enkelte skolers kvalitetsrapporter og Skoleafdelingens vurderinger heraf, udarbejder Skoleafdelingen en overordnet kvalitetsrapport for folkeskolerne som helhed. Alle kvalitetsrapporter med udtalelser fra skolebestyrelserne behandles af Skoleog Børneudvalget og Byrådet i december måned. Det er også hér, der skal tages stilling til, om der skal iværksættes handlingsplaner på baggrund af rapporterne. Rapporterne skal efterfølgende offentliggøres på kommunens hjemmeside således, at f.eks. forældrene har mulighed for at læse mere om skolerne. Hovedtemaet for kvalitetsrapporten er det faglige niveau. For at kunne beskrive og vurdere det faglige niveau, udarbejdes rapporten under tre hovedoverskrifter: Skolernes rammebetingelser. Med rammebetingelser menes økonomi, elevtal, IT mv. Med andre ord en række kvantitative faktorer. De pædagogiske processer. De pædagogiske processer er udtryk for undervisningens indhold, tilrettelæggelse og organisering. Resultater. Dvs. resultater af prøver og tests. 3
1. Indledning Kvalitetsrapportens røde tråd er sammenhængen mellem disse tre faktorer. Sagt med andre ord er rapporten bygget op således, at fagligheden beskrives ud fra, at faktorerne mere eller mindre påvirker hinanden, f.eks. at resultaterne er afhængige af rammebetingelser og af de pædagogiske processer. Udarbejdelse af kvalitetsrapporten Der er udsendt 2 dokumenter, som skolerne skal udfylde, nemlig: En tekstdel, som skal indeholde skolernes beskrivelser og vurderinger af en række områder. Beskrivelserne og vurderingerne skal skrives i tekstdelens bokse. En bilagsdel, som består af en række kvantitative data, angivet i en række skemaer. En del af dataene er udfyldt på forhånd, mens de resterende data udfyldes af skolerne selv. Der er sammenhæng mellem bilagsdelen og tekstdelen, idet bilagsdelen skal medvirke til at danne grundlag for skolernes beskrivelser og vurderinger i tekstdelen. Kvalitetsrapportens tekstdel er opbygget i en række overordnede temaer med en række kvalitetsindikatorer/spørgsmål, som skal besvares. Hvis oplysningerne fra sidste skoleårs kvalitetsrapport fortsat er aktuelle, kan teksten herfra genbruges. Skolerne skal desuden beskrive på hvilken måde de har fulgt op på Skoleafdelingens vurderinger for skoleåret 2007/2008. Det er helt centralt, at den enkelte skoles kvalitetsrapport er overskuelig. Der skal lægges vægt på, at besvarelserne er så kortfattede, fyldestgørende og præcise som muligt. Der skal ikke henvises til andre dokumenter, f.eks. virksomhedsplaner, for uddybende beskrivelser eller vurderinger. Ligeledes er det ikke nok at henvise til sidste års kvalitetsrapport. Rapporten skal kunne læses som et selvstændigt dokument af læseren, f.eks. politikere og forældre. Spørgsmål Har skolen spørgsmål eller behov for råd og vejledning til kvalitetsrapporten, er I meget velkomne til at kontakte Skole- og Børneforvaltningen. Kontakt Skoleafdelingens udviklingskonsulent Lene Bentzen på mail eller på telefon 46 31 41 16, hvis I har spørgsmål om indholdet af kvalitetsrapportens tekstdel. Kontakt Skoleafdelingens udviklingskonsulent Lars F. Jørgensen på mail eller på telefon 46 31 41 15, hvis I har spørgsmål til kvalitetsrapportens bilagsdel. Skoleafdelingen, april 2009 4
2. Rammebetingelser 2.1. LÆRERE MED LINIEFAGSUDDANNELSE Af skema 5 i bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer - skolen har i de enkelte fag i forhold til behovet. I det nedenstående skal skolen forholde sig til og redegøre for oplysningerne i skemaet. Hvilke principper/retningslinier/målsætninger har skolen i forhold til andelen af lærere med liniefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer? Vores ultimative målsætning er, at skolens fagrække dækkes af linjefagsuddannet personale eller lærere med tilsvarende kompetencer samtidigt med, at klasserne oplever et begrænset antal lærere og lærerne et begrænset antal klasser. Beskriv hvordan andelen af liniefagslærere eller lærere med tilsvarende kompetencer lever op til skolens principper/retningslinier/målsætninger. Vores andel af fag, der dækkes af linjefagsuddannede lærere, ønskes fortsat højere, især inden for det naturfaglige område. Vurderer skolen, at lærerstaben har de nødvendige kompetencer til at leve op til trinmålene i Fælles Mål? Ja. Hvis lærerstaben ikke har de nødvendige kompetencer, hvad er der så gjort for at følge op? Er der f.eks. udarbejdet en handlingsplan? I vores kursustildeling har vi prioriteret linjefagsuddannelse i de naturfaglige områder højt. Vi har pt. lærere, der læser linjefag i matematik, men det er endnu ikke lykkedes ad frivillighedens vej at få lærere på tilsvarende kurser i andre fag. Vi er derfor meget fokuserede, når lejligheden for nyansættelse byder sig. 2.2. KOMPETENCEUDVIKLING OG EFTERUDDANNELSE AF LÆRERE Af skema 4 i bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange penge, der er brugt på kompetenceudvikling og efteruddannelse af lærere. I det nedenstående skal skolen forholde sig til oplysningerne i skemaet og redegøre for kompetenceudviklingen og efteruddannelsen. Hvilke principper/retningslinier/målsætninger har skolen valgt i forhold til efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærerne? I vores interne kursusprincipper vægtes skolens behov i langt højere grad end lærerens eget ønske om efter/videreuddannelse. Dog er en mindre del af kursusmidlerne stillet til lærernes egen disposition. Hvis målsætningen ikke er opfyldt, hvad har skolen gjort for at følge op? Målsætningen i forhold til økonomien er opfyldt. Indtil videre er det ikke lykkedes os i tilstrækkelig grad at motivere lærerne til at uddanne sig inden for det naturfaglige område. 5
2. Rammebetingelser Hvor ser skolen sit største behov for kompetenceudvikling/videreuddannelse både på kort og på lang sigt? Vi er opmærksomme på, at vi på sigt skal styrke det naturfaglige felt, ligesom vi er sårbare ved eventuelle lærerskift i tysk / fransk. 2.3. GENNEMFØRELSEN AF PLANLAGTE TIMER Af skema 8 i bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange timer, der bliver gennemført. I det nedenstående skal skolen forholde sig til oplysningerne i skemaet. Hvilke principper/retningslinier/målsætninger har skolen i forhold til gennemførelsen af planlagte timer? Dette skoleår er det første i en ny struktur, hvor vikardækningen er gået fra de selvstyrende team tilbage til ledelsen. Formålet er at optimere gennemførelsen af de planlagte timer, både med hensyn til at timerne vikardækkes ved fravær, og i forhold til at fagets årsnorm udmøntes. Hvordan vurderer skolen, at den lever op til principperne/retningslinierne/målsætningerne? Målet er nået, idet antallet af aflyste timer er decimeret. Hvis skolen ikke lever op til principperne/retningslinierne/målsætningerne, hvad vurderer skolen så er årsagerne? For at nå et bedre resultat skal det i højere grad lykkes at skaffe kvalificeret vikardækning til fag som fysik/kemi, fransk og tysk Hvis principperne/retningslinierne/målsætningerne ikke er opfyldt, hvad har skolen gjort for at følge op? I to konkrete tilfælde med meget fravær har vi besluttet, at fagene i kommende skoleår tildeles henholdsvis ½ og 1 lektion mere om ugen. Har skolen udarbejdet principper for vikardækning? Hvis ja, hvilke? Målsætningen er fuld vikardækning. Hvis ikke det kan lykkes at skaffe et tilstrækkeligt stort antal vikarer eller hvis økonomien ikke tillader, at alt fravær vikardækkes, vurderes eventuelle aflysninger i forhold til kvalitet i undervisningen samt elevernes alder. Hvad er skolens kommentarer i øvrigt til antallet af aflyste timer? 2.4. OPFØLGNING PÅ SKOLENS KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 I denne boks skal skolen beskrive hvordan den har fulgt op på Skoleafdelingens vurderinger af skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2007/2008 i forhold til skolens rammebetingelser. 6
2. Rammebetingelser Det var Skoleafdelingens vurdering, at der var behov for forbedring vedrørende skolens rammebetingelser på følgende områder: I bilagsdelens skema 7 ses et forholdsvist stort fravær i 6.klasse(8.1 %), 7. klasse(8.7 %) og 8. klasse(9.3 %). I forbindelse med Roskilde Kommunes arbejde med kravet om, at 95 % af eleverne skal gennemføre en ungdomsuddannelse er det besluttet, at der blandt andet skal være fokus på elevfraværet, som ofte begynder på mellemtrinnet. Skoleafdelingen anbefaler, at skolen drøfter og beskriver hvilke initiativer skolen vil iværksætte for generelt at nedbringe elevfraværet ud over det skolen allerede i indeværende år har iværksat? Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til ovenstående områder, herunder hvilke tiltag har skolen iværksat for at følge op på de forhold, hvor der var behov for forbedringer? Vi har retningslinjer for elevfravær, der siger, at hvis en elev er fraværende i 20 dage på årsbasis (udregnes relativt), foretager skolens afdelingsleder en fraværssamtale med eleven og/eller elevens forældre, hvis årsagen ikke skyldes ferie. Vi mener, at vi derved har et tilstrækkeligt fokus på elevfravær, både med hensyn til det almindeligt løbende og det særlige og tungere. Vi, ledelse og skolebestyrelse, er bevidste om, at vi dermed accepterer et vist fravær på vores skole, forårsaget af ferier lagt uden for skolens ferieperioder. 2.5. SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF RAMMEBETINGELSERNE I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af rammebetingelserne og det faglige niveau ud fra beskrivelserne for dette skoleår samt opfølgningen fra skoleåret 2007/2008. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i boksene, som har betydning for det faglige niveau. Hvordan vurderer skolen generelt at de givne rammevilkår (beskrevet i de foranstående bokse) påvirker det faglige niveau? Sidste år skrev vi følgende: Den grundlæggende rammebetingelse er økonomi, og skolen har brugt (al for) megen energi på at kulegrave dette område og få ført os frelst i land (med stor hjælp fra gældssaneringer). Skoleåret 07/08 er et pædagogisk mellemår, hvor tidligere tiders organisationsform er videreført på godt og ondt. Det altafgørende for Absalons Skole er derfor ikke ovenstående detaljespørgsmål men den besluttede grundlæggende omstrukturering af hele organisationen. Dette sker samtidigt med en fremtidig reduktion i lærertallet, og at få disse to vilkår til at spille sammen er den helt store udfordring. Den ny teamstruktur ser således ud: Skole opdeles i afdelinger/storteam: Indskoling: 0. 2. kl. Mellemtrin: 3. 6. kl. Udskoling: 7. 9. kl. Lærerne underviser nu ikke længere kun på én årgang men i storteam og 7
2. Rammebetingelser udgangspunktet for fagenes besættelse er 1. lærernes kompetence og 2. fålærerprincip. Specialcenteret (Kompetencecenteret) opprioriteres mht. timer, ikke mindst til AKT. I Timefordelingsplanen er det endvidere lykkedes at give mulighed for tolærertimer i hele skoleforløbet. Den hidtidige ordning med 4 skemaperioder droppes, og vi vender tilbage til roligere tider med et grundskema, der kan varieres ud fra efter behov dog har vi 3 fleksuger, hvor hele skolen opbryder grundskemaet på samme tid. Dette skoleår er det første med en ny organisationsstruktur, der også betød, at lærerne ikke længere skulle lægge eget skema og lave vikardækning. Ledelsen er tilfreds med implementeringen, og en evaluering blandt personalet viser også tilfredshed med forandringen. Vi forventer, at den øgede lærerfokus på børn og undervisning på bekostning af administrative opgaver vil udmønte sig i bedre faglige og sociale resultater for børnene. Den store udfordring er fortsat at bevare lærernes engagement og humør, nu hvor det øgede undervisningstimetal i forhold til tidligere er slået igennem. En anden stor udfordring er begrebet skolesystemer. Organisationsforandringen har også sat fokus på, at de selvstyrende team var, nå ja, selvstyrende. Skolen er nu på vej mod en fælles rammesætning, et vist fælles minimum, der kan forventes alle steder på skolen. I dette skoleår har det givet sig udslag i beslutning om et dokument for mål, rammer og retning for Absalons Skole, Absalons Skole 2013 samt nye principper for skole/hjemsamarbejdet (begge dokumenter kan findes på skolens hjemmeside), der supplerer sidste års fastlæggelse af bestemte evalueringer på skoleniveau. Er der særlige forhold blandt rammevilkårene, der påvirker det faglige niveau? Det er lykkedes os at installere digitale tavler i alle klasselokaler. Vi forventer ikke en øjeblikkelig forandring, men det vil uden tvivl betyde en anderledes pædagogik, og det bliver spændende på sigt at konstatere betydningen for elevernes udbytte af undervisningen. Bilaget til kvalitetsrapporten indeholder oplysninger om skolens øvrige rammevilkår, f.eks. vedr. computere, fraværsprocenter, aflyste timer mv. Beskriv hvilke af disse faktorer skolen vurderer har betydning i forhold til det faglige niveau. På kort sigt har det betydning, at antallet af aflyste timer fortsat begrænses, og at der derved er et vist minimum af ro og regelmæssighed. På længere sigt vil den moderne teknologi få betydning, og hermed menes ikke antallet af digitale tavler og computere men måske især brugen af dem. Hvad vurderer skolen er den største udfordring for skolen set i forhold til ovenstående rammebetingelser? Mange forældre ønsker deres børn ind på Absalons Skole, og vores elevtal er stigende. Det er vigtigt for os, at økonomien til at kunne tilbyde børnene ordentlige menneskelige og materielle ydelser er til stede. Den øgede fokusering på de digitale undervisningsmidler kan økonomisk set sammenlignes med at hælde vand i et bundløst kar. Det er allerede nu en udfordring at finde økonomien hertil lokalt, og vi forventer fremover, at denne udfordring øges såvel lokalt som kommunalt. 8
2. Rammebetingelser Hvad er det, skolen gør rigtigt godt, set i forhold til rammebetingelserne, som gør at skolen gør en forskel for eleverne? Vi har været gode til at få de økonomiske midler til at slå til, og vi er gode til at tage imod nye børn på skolen. Er der noget, skolen burde være blevet spurgt om, set i forhold til rammebetingelserne? 9
3. Pædagogiske processer mv. 3.1. DET KOMMUNALT BESLUTTEDE FOKUSPUNKT: TEAMSAMARBEJDE I denne boks skal skolen beskrive teamsamarbejdet. Hvordan bruger skolen som organisation teamet som bærende enhed? Skolens teamstruktur ser således ud: Skolen opdeles i afdelinger/storteam: Indskoling: 0. 2. kl. Mellemtrin: 3. 6. kl. Udskoling: 7. 9. kl. Afdelingerne opdeles igen i årgangsteam, der defineres som klassernes danskog matematiklærere. Lærerne underviser nu ikke længere kun på én årgang men i storteam og udgangspunktet for fagenes besættelse er 1. lærernes kompetence og 2. fålærerprincip. Dertil kommer funktionsteamene B (Bibliotek) og K (Kompetence- /specialcenter) samt D (Dysleksi-afdelingen) Endelig er der etableret fagteam i dansk, matematik og sprog Hvorledes struktureres samarbejdet mellem skolens team og skolens ledelse? Alle afdelinger, funktions- og fagteam har en leder tilknyttet, og hovedopgaven her er teamsamtaler og sparring i det daglige arbejde. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til skolens teamstruktur og en fleksibel undervisningstilrettelæggelse, fx holddannelse? Vi har bevidst begrænset lærernes fokusering på administration, herunder bl.a. skemalægning. Til gengæld har vi kunnet parallellægge dansktimer på næsten alle årgange og derved givet umiddelbar adgang til holddannelse på årgangen i dette fag. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til teamsamarbejdet og implementeringen af LP-modellen? Vi arbejder ud fra en målsætning om, at LP-arbejdet giver os et fælles sprog og referenceramme. Det skal kunne ses i dagligdagen, der derfor vil blive præget af, at alle samtaler føres på med aktiv brug af LP-terminologi og - tankegang. Dette er et krav, der skal håndhæves på teamniveau af tovholder og i lærer/leder-samtaler af afdelings- og skoleleder. Desuden overvejer vi, hvordan vi kan klare os i en virkelighed, hvor vores tilknyttede PPR-psykolog forventes at få mindre tid til det almindelige psykologarbejde ind tidligere. Hvad vurderer skolen er den største udfordring for skolen set i forhold til teamsamarbejdet? At professionalisere det i forhold til såvel tekniske forhold som dagsorden/referat mv. som indholdsmæssige, hvor forskellige samtale- og mødeformer kan øge det faglige udbytte af teamsamarbejdet. Er der noget, skolen burde være blevet spurgt om, set i forhold til teamsamarbejdet? 10
3. Pædagogiske processer mv. 3.2. DEN LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN I denne boks skal skolen beskrive tilrettelæggelsen af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Beskriv hvordan skolen tilrettelægger den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, herunder hvor meget tid, der anvendes til elevsamtaler. På skoleniveau dansktestes børnene på alle klassetrin og i matematik gælder dette på 3., 6. og 8. klassetrin. På klasseniveau arbejdes indtil videre med forskellige evalueringsredskaber efter team ets og/eller lærerens valg. Elevsamtalerne overlades til det enkelte team og den enkelte lærer og er en del af den almindelige undervisning, som der ikke gives ekstra tid til. Samtalerne bruges som et led i elevplanen, hvor hele skolen bruger et fælles udarbejdet system. Hvordan evaluerer skolen arbejdet med den løbende evaluering? Resultatet af testene er en del af den årlige teamsamtale. 3.3. INDDRAGELSE AF ELEVERNE I UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE I denne boks skal skolen beskrive, hvorledes eleverne inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen. Beskriv hvordan skolen inddrager eleverne i undervisningens tilrettelæggelse Det foregår på klasseniveau og derfor med stor forskellighed. 3.4. BESKRIVELSE AF SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM I denne boks skal skolen nærmere beskrive hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges. Beskriv hvilke principper/retningslinier/målsætninger skolen følger i samarbejdet mellem skole og hjem. I indeværende skoleår er lærerens undervisningstimetal stærkt forøget. Da elevernes timetal ikke er formindsket, har det naturligt betydet indskrænkninger andre steder. Skole/hjemsamarbejdet har måttet lægge ryg til, idet antallet af fælles og individuelle samtaler har været formindsket i forhold til tidligere (og heldigvis også i forhold til kommende år). Bruger skolen en fast model for hele skoleforløbet eller bruger skolen forskellige modeller? Hvilke fordele og ulemper er der ved den/de modeller, skolen bruger? 11
3. Pædagogiske processer mv. Der bruges forskellige modeller, hvor lærerne i de enkelte team og klasser selv vurderer brugen af den tildelte timeramme efter behov og i samarbejde med forældrene. Vi vurderer det som en fordel, at forældrene gøres medansvarlige for udmøntningen af skole/hjemsamarbejdsmodellen. På hvilken måde inddrages forældrene i samarbejdet? Forældrene involveres på klasseniveau i forhold til proaktive sociale tiltag og reaktive foranstaltninger, hvor der måtte være behov for dette. Der er klasseråd i alle klasser, der er med til at vurdere indhold i de fælles møder samt varetagelse af forældrenes interesser over for ledelsen. Desuden er mange af klasserådene aktive i forhold til egne arrangementer for børnene. Hvordan forholder skolen sig til nye forældre på skolen hvad lægges der vægt på? Med nye forældre menes de forældre, der kommer til løbende i skoleforløbet samt forældre til skolestartsbørn. Nye forældre fra andre skoler deltager i en introduktionsmøde med afdelingsleder og klasselærer ved ankomst til skolen. De nye skolestartere er deltagere i en proces, der rummer intromøde med skole/sfo-ledelse, forventningsmøde med ledelse og besøg i SFO og børnehaveklasse inden skolestarten i august. Hvor meget tid bruger skolen på skole/hjemsamarbejdet: - Forældresamtaler? - Forældremøder? - Andet? 26 timer pr. klasse til fordeling mellem de to hovedlærere. 3.5. SKOLEFRITIDSORDNING I denne boks skal skolen beskrive skolefritidsordningen og sammenhængen mellem skolens fritidsdel og undervisningsdel. Beskriv hvilke principper/retningslinier/målsætninger skolen har i forhold til skolefritidsordningen. A: At SFO en har mulighed for at udarbejde eget kodeks for god virksomhed. Det ser således ud: SFO ens målsætning for det pædagogiske arbejde, tager udgangspunkt i disse 5 begreber: Socialisering, Tryghed, Mod, Fordybelse, Kreativitet. Disse 5 nøgleord er differentieret ud i en mængde underpunkter, som beskriver mål og arbejdsmetoder omkring implementeringen i det daglige arbejde. Eksempelvis under Socialisering: Vi arbejder for at styrke børnenes mulighed for at skabe venskaber, føle selvværd og udvikle indlevelsesevne (empati). Og på tilsvarende vis er der en række underliggende mål til de 3 understregede begreber. B: At skole og SFO har fælles indsatsområde, nemlig Trivsel. Det betyder, at skole og SFO samarbejder gennem pædagogers deltagelse i undervisningen for 0. 3. klasser (og også lidt ind i 4. klasse), at der er fælles møder mellem lærere og pædagoger, og at trivselsarbejdet har samme 12
3. Pædagogiske processer mv. udgangspunkt, Isbjergmodellen. Hvad vurderer skolen er den største udfordring set i forhold til skolefritidsordningen og sammenhængen mellem skolens fritidsdel og undervisningsdel? At få undervisning og det sociale liv (trivsel) i klassen til at gå op i en højere enhed i relationssamspillet mellem lærere, pædagoger, børn og forældre. Hvad gør skolen rigtigt godt, set i forhold til skolefritidsordningen og sammenhængen mellem skolens fritidsdel og undervisningsdel? Vi er godt på vej med det, der er beskrevet i spørgsmålet ovenfor, selv om vi i år desværre af økonomiske årsager har måttet afskrive vores fælles trepartssamtaler mellem skole, SFO og hjem.. De vender heldigvis tilbage i kommende skoleår, og det opstartede arbejde med LP-modellen forventer vi giver afkast i forhold til en professionalisering af skolens og SFO ens eget arbejdet samt samarbejdet. Vi har ildsjæle, som arbejder meget seriøst med metoder og indhold omkring trivselsarbejdet i klasserne. Vi får meget positive forældretilbagemeldinger på det arbejde, der gøres omkring socialisering, både omkring grupper af børn og enkeltpersoner - det være sig både i samarbejdet mellem lærere og pædagoger i klasserne, og i SFO en internt. Er det noget, skolen burde være blevet spurgt om, set i forhold til skolefritidsordningen og sammenhængen mellem skolens fritidsdel og undervisningsdel? Vi forsøger at fastholde relationen mellem skole og SFO som et ligeværdigt samarbejde. Hvis skoleforvaltningen kunne indtænke denne dimension, når der inviteres / indkaldes til møder, ville det være et godt signal at sende. 3.6. OPFØLGNING PÅ SKOLENS KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 I denne boks skal skolen beskrive hvordan den har fulgt op på Skoleafdelingens vurderinger af skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2007/2008 i forhold til de pædagogiske processer. Herunder skal skolen beskrive hvordan den har fulgt op på skolefritidsordningen og sammenhængen mellem skolens fritidsdel og undervisningsdel. Det var Skoleafdelingens vurdering, at der var behov for forbedring vedrørende de pædagogiske processer på følgende områder: Skoleafdelingen vurderer, at det er vanskeligt at vurdere skolens indsats i forhold til elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse på baggrund af det foregår på klasseniveau og derfor med stor forskellighed. Skoleafdelingen anbefaler, at skolen drøfter og beskriver på hvilke 13
3. Pædagogiske processer mv. måder, skolen inddrager eleverne i undervisningens tilrettelæggelse selvfølgelig afpasset de forskellige klassetrin. Skolen skriver under den sammenfattende vurdering af det faglige niveau, at en af de største udfordringer er at få forældrene yderligere inddraget i arbejdet med børnene. Skoleafdelingen opfordrer skolen til at overveje på hvilke måder, forældrene yderligere kan blive inddraget. Overvejelserne kunne måske med fordel medtænkes i forbindelse med etableringen af forældrenetværk i forlængelse af det politiske mål: Den inkluderende folkeskole med inddragelse af forældrene som en vigtig ressource. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til ovenstående områder, herunder hvilke tiltag har skolen iværksat for at følge op på de forhold, hvor der var behov for forbedringer? Vedrørende elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse overlades det fortsat til lærerne på årgangs- og klasseniveau at opfylde den målsætning uden yderligere rammesætning end folkeskoleloven. I en proces hvor skolen arbejder med overordnede strukturforandringer, deres implementering samt accept blandt personalet vurderer vi, at det rette tidspunkt ikke er nu til fokus på dette element. Med hensyn til forældreinddragelse har vi gennem hele skoleåret arbejdet med ideudveksling og senere udarbejdelse af principper for skole/hjemsamarbejdet med konkrete gode ideer og tiltag, der har været drøftet på medarbejder- og forældremøder og er klar til at blive sat i søen i kommende skoleår. Vi har endvidere gennemført et kommunalt forsøg med oprettelse af en Familieklasse, der jo i høj grad er baseret på skole/hjemsamarbejde, idet forældrene deltager i barnets undervisning. Forsøget vurderes på nuværende tidspunkt som en klar succes faktisk så meget, at vi på trods af manglende kommunalt tilskud har besluttet selv at videreføre ordningen til næste år som en del af vores AKT-arbejde. Det var Skoleafdelingens vurdering, at der var behov for forbedring vedrørende skolefritidsordningen og sammenhængen mellem skolens fritidsdel og undervisningsdel på følgende områder: Der blev ikke vurderet behov for forbedringer. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til ovenstående område, herunder hvilke tiltag har skolen iværksat for at følge op på de forhold, hvor der var behov for forbedringer? 3.7. SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF DE PÆDAGOGISKE PROCESSER I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af de pædagogiske processer og deres betydning for det faglige niveau ud fra beskrivelserne for dette skoleår samt opfølgningen fra skoleåret 2007/2008. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i boksene, som har betydning for det faglige niveau. Er der noget særligt blandt de pædagogiske processer, der påvirker det faglige niveau? Hvor er der styrker, og hvor er der behov for forbedringer? 14
3. Pædagogiske processer mv. Vi skrev sidste år: Styrkesider er fokusering på det faglige niveau. Der er behov for større fokus i forhold til sociale mål, bl.a. en fællesskabsfølelse omkring Absalons Skole. I dette skoleår har vi søsat fælles rammer og retning gennem dokumentet Absalons Skole 2013, der beskriver skolen i 2013 og samtidigt rammesætter den daglige tankegang såvel som skolebestyrelsens, ledelsens og udviklingsgruppens valg af egne indsatsområder. Specifikt med henblik på de sociale mål er vi deltagere i det nationale projekt, 50 skoler bekæmper mobning, hvor vi internt har etableret legevenner i frikvartererne og bruger en fleksuge til trivselsarbejdet, og et mål i 2013-dokumentet er, at der fra næste skoleår en gang om året i alle klasser foretages en social måling. Fællesskabsfølelsen omkring skolen søges også etableret mellem skole og hjem, hvor begrebet Åbenhed er i fokus, og hvor en række konkrete tiltag forventes udført af forældre og skole i fællesskab. At få en fælles forståelse af fællesskabsfølelsen er fortsat et område, der skal arbejdes med. Hvad vurderer skolen er den største udfordring for skolen set i forhold til ovenstående pædagogiske processer? Den store udfordring er fortsat at bevare lærernes engagement og humør, nu hvor det øgede undervisningstimetal i forhold til tidligere er slået igennem. Hvad er det, skolen gør rigtigt godt, set i forhold til de pædagogiske processer, som gør, at skolen gør en forskel? Skolen er god til fokusere på det hele menneske, så både den faglige og sociale dimension tilgodeses. Er det noget, skolen burde være blevet spurgt om, set i forhold til de pædagogiske processer? 15
4. Den specialpædagogiske bistand 4.1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks skal skolen lave en særskilt beskrivelse af målsætninger, organisering og evaluering af den specialpædagogiske bistand. Hvilke principper/målsætninger/retningslinier har skolen i forhold til den specialpædagogiske bistand? Den almindelige, overordnede målsætning: At hjælpe elever, der har behov med udgangspunkt i princippet om mindsteindgreb. Hvordan prioriterer og koordinerer skolen indsatsen i forhold til børn med særlige behov? Lærerne indstiller løbende børn til støtteundervisning, og kompetencecenteret vurderer og prioriterer disse ønsker. Endelig mødes koordinator for kompetencecenteret, skolepsykologen, tale/hørepædagogen og skolelederen med 3 ugers interval for at belyse problemstillinger af tungere karakter samt prioritere disse opgaver. Hvordan organiseres den specialpædagogiske bistand i forhold til børn med særlige behov? Hvilke specialpædagogiske tiltag har skolen iværksat? Den omtalte strukturforandring har også ramt dette område, idet den tidligere ordning med, at lærerteam et omkring klassen læste specialtimer, er droppet al specialundervisning læses nu af lærerne i Kompetencecenteret. Lærerne er delt mellem at varetage opgaver i forbindelse med indskoling, mellemtrin, udskoling, AKT og på det sidste også IT-rygsækbørnene. Fagligt tilgodeses primært dansk men også matematik. Hjælpen ydes dels som støtte til enkeltbørn eller grupper eller som præventiv kursusvirksomhed Hvordan evalueres skolens specialpædagogiske målsætninger? Gennem teamsamtale og samarbejdet mellem Koordinator for Kompetencecenteret og ledelsen. Hvordan evalueres indsatsen for det enkelte barn med særlige behov? For hver elev, der modtager specialundervisning, udarbejdes en handleplan. Denne evalueres på et særligt ark med inddragelse af testresultater og samtaler med elev, forældre og lærer. 4.2. LÆRERE MED LINIEFAGSUDDANNELSE I SPECIALPÆDAGOGIK Af skema 15 i bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer skolen har i forhold til den samlede lærerstab. I det nedenstående skal skolen forholde sig til og redegøre for oplysningerne i skemaet. Hvilke principper/retningslinier/målsætninger har skolen i forhold til andelen af lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer? Vi har en målsætning om, at lærere der underviser i Kompetencecenteret har linjefagsuddannelse eller tilsvarende uddannelse. 16
4. Den specialpædagogiske bistand Beskriv hvordan andelen af liniefagslærere lever op til principperne/retningslinierne/målsætningen. Vi har endnu et stykke vej at gå, inden vi lever op til målsætningen. Hvis ikke lærerstaben har de nødvendige kompetencer, hvad er der så gjort for at følge op? Er der f.eks. udarbejdet en handlingsplan? Kursusvirksomhed til lærerne i Kompetencecenteret er højt prioriteret. 4.3. OPFØLGNING PÅ SKOLENS KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 I denne boks skal skolen beskrive hvordan den har fulgt op på Skoleafdelingens vurderinger af skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2007/2008 i forhold til den specialpædagogiske bistand. Det var Skoleafdelingens vurdering, at der var behov for forbedring vedrørende den specialpædagogiske bistand på følgende områder: Sidste år udtrykte skolen et ønske om at flytte sig fra synsninger til at blive bedre til at opstille mål og evaluere med fokus på kortlæggelse af barnets situation, målsætning, handleplan/undervisning, evaluering. I den forbindelse anbefalede Skoleafdelingen, at skolen udviklede og beskrev en evalueringskultur på området. Sidste år gjorde skolen opmærksom på, at AKT-området burde styrkes. I den forbindelse opfordrede skoleafdelingen skolen til at beskrive på hvilken måde, skolen ville styrke AKT-området. I opfølgningen på begge områder skriver skolen blandt andet, at 07/08 har været et mellemår, hvor hidtidig praksis har været videreført. Der er nu udarbejdet en omstrukturering af den specialpædagogiske bistand, der medfører, at al specialundervisning samles i kompetencecenteret. Konkret betyder det, at den del af specialundervisningen, der hidtil har været lagt ud til teamene og den enkelte klasselærer, er overført til kompetencecenteret, som har fået forøget deres timemæssige resurse, ikke mindst på AKT-området. Ligeledes samles timerne, der bruges til de enkeltintegrerede elever også i kompetencecenteret. Skoleafdelingen vurderer, at skolen med denne omstrukturering har arbejdet kvalificeret med at optimere hele specialundervisningsområdet. Skoleafdelingen forventer, at skolen i den næste kvalitetsrapport følger op ved at beskrive erfaringerne med den nye struktur herunder hvorledes skolen har udviklet området med opstilling af mål, handleplan og evaluering af undervisningen af børn med særlige behov. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til ovenstående to områder, herunder hvilke tiltag har skolen iværksat for at følge op på de 17
4. Den specialpædagogiske bistand forhold, hvor der var behov for forbedringer? Vi har nu udarbejdet handleplans- og evalueringsskema for børn, der modtager specialundervisning. Vi arbejder fortsat med fastlæggelse af procedurer og kriterier, der skal opfyldes for at kunne modtage specialundervisning, også med baggrund i det kommende afbureaukratiseringudspil, hvor der fra august 2009 ikke længere er nødvendigt med en PPR-vurdering for at et barn kan modtage specialundervisning. Dette tiltag stiller øgede krav til vores egne vurderingskriterier. Den ny struktur er kommet i gang, men lidt humpende pga. lærerfravær. Med det kommunale Familieklasse-projekt, der jo dybest set er et AKT-initiativ, er resursen til dette område forøget, og på samme måde med kompetencerne inden for området, der er yderligere forbedret gennem nyansættelse. 4.4. SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau ud fra beskrivelserne for dette skoleår samt opfølgningen fra skoleåret 2007/2008. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i boksene, som har betydning for det faglige niveau. Hvordan vurderer skolen generelt at tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand påvirker det faglige niveau hos elever med særlige behov? Vi synes fortsat som sidste år, at vi lykkes. Vi er kommet tættere på en systematik og viden, men det er fortsat en synsning! Vi kan dog fastslå, at den dokumentation, der ligger omkring de børn, der har været i Familieklassen, fortæller, at vi lykkes. Er der særlige faktorer, der påvirker det faglige niveau? Hvor er der styrker, og hvor er der behov for forbedringer? Lærerkompetencerne er bredt fagligt funderet, og vi er på rette vej i forhold til lærernes specialpædagogiske viden. Vi har dog et behov for øgede ITkompetencer. Hvilken betydning tillægger skolen indikatorerne i skolens besvarelser i de ovenstående bokse i forhold til det faglige niveau? Vi synes selv, at vores bevægelse væk fra synsning har været for langsom, men vi er på vej. Hvad vurderer skolen er den største udfordring for skolen set i forhold til den specialpædagogiske bistand? At opretholde at læreren i normalundervisningen fortsat har ansvaret for undervisningen af børn, der modtager specialundervisning især i forhold til brugen af IT og IT-rygsæk. Hvad er det, skolen gør rigtigt godt, set i forhold til den specialpædagogiske bistand, som gør, at skolen gør en forskel for eleverne? 18
4. Den specialpædagogiske bistand At vi et langt stykke hen ad vejen er i stand til at forbedre fagligheden OG selvværdet også hos den svage gruppe af børn. Er det noget, skolen burde være blevet spurgt om, set i forhold til den specialpædagogiske bistand? Vi kunne godt tænke os at blive spurgt, om vores holdning til den tiltagende decentralisering af opgaver og økonomi, senest eksemplificeret ved udlægning af økonomi til enkeltintegrerede elever. Det skyldes en frygt for, at decentraliseringen vil fjerne fokus fra barnets problemstilling til økonomi. 19
5. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.1. UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG I denne boks skal skolen beskrive tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog. Beskriv hvordan undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges på skolen. Beskriv herunder, hvordan den supplerende undervisning i dansk som andetsprog tilrettelægges. F.eks. om der bliver etableret særlige hold eller særlig støtte i klassen eller om dansk som andetsprog inddrages som en generel dimension i undervisningen. Klasselærer ønsker timer til eleven. Lærerne i DA2 underviser i eller uden for klassen enkeltvis eller i mindre hold. Beskriv på hvilken måde skolen anvender de tildelte ressourcer til tosprogede elever, herunder i undervisningen i dansk som andetsprog. De tildelte resurser læses af 2 lærere, der prioriterer de af klasselæreren indstillede børn. Anvendes der særligt screeningsmateriale eller test ved vurderingen af eleverne? Hvis ja, hvilket? Herunder hvilken henvisningspraksis skolen har til undervisning i dansk som andetsprog. Vi bruger Vis hvad du kan (i hel og tillempet udgave). 5.2. LÆRERE MED LINIEFAGSUDDANNELSE I DANSK SOM ANDETSPROG Af skema 17 i bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer skolen har i forhold til den samlede lærerstab. I det nedenstående skal skolen forholde sig til og redegøre for oplysningerne i skemaet. Hvilke retningslinier/principper/målsætninger har skolen i forhold til andelen af lærere med liniefagsuddannelse eller lærere med tilsvarende kompetencer? Vi ønsker uddannet personale på området Beskriv hvordan andelen af liniefagslærere eller lærere med tilsvarende kompetencer lever op til retningslinierne/principperne/målsætningerne. Vi mangler personale med uddannelse, men vi har heldigvis haft to erfarne lærere til at varetage området hidtil. Hvad gør skolen for at opbygge de nødvendige kompetencer hos de lærere, som underviser i dansk som andetsprog? Fra næste skoleår skal den ene af de to nuværende lærere i dansk som andetsprog på uddannelse på diplomniveau, og vi skal til at indarbejde en ny medarbejder i området, der har dansk som andetsprog som linjefag. 20
5. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.3. OPFØLGNING PÅ SKOLENS KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 I denne boks skal skolen beskrive hvordan den har fulgt op på Skoleafdelingens vurderinger af skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2007/2008 i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog. Det var Skoleafdelingens vurdering, at der var behov for forbedring vedrørende undervisningen i dansk som andetsprog på følgende områder: Det er Skoleafdelingens vurdering, at skolen fremover skal gøre sig erfaringer med at anvende sprogscreeningsmateriale til vurdering af de tosprogede elevers behov for undervisning i dansk som andetsprog. Det er Skoleafdelingens vurdering, at skolen skal prioritere en liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog - også set ud fra skolens vurdering af, at uddannelsesniveauet har betydning for det faglige niveau. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til ovenstående områder, herunder hvilke tiltag har skolen iværksat for at følge op på de forhold, hvor der var behov for forbedringer? Vedr. sprogscreeningmaterialet benyttes det med tilfredshed, og tiltag vedr. uddannelsesniveauet for lærerne i området fremgår af tidligere box. 5.4. SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau ud fra beskrivelserne for dette skoleår samt opfølgningen fra skoleåret 2006/2007. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i boksene, som har betydning for det faglige niveau. Hvordan vurderer skolen generelt at tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog påvirker de tosprogede elevers faglige niveau? Undervisningen er med til at understøtte det faglige niveau og integrere børnene i det danske samfund. Er der særlige faktorer, der påvirker det faglige niveau? Hvor er der styrker, og hvor er der behov for forbedringer? Vi har fortsat behov for at udbygge brugen af IT i forhold til dansk som andetsprog Hvilken betydning tillægger skolen indikatorerne i skolens besvarelser i de ovenstående bokse i forhold til det faglige niveau? Værdien af øget inddragelse af IT bør undersøges Hvad vurderer skolen er den største udfordring for skolen set i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog? 21
5. Undervisningen i dansk som andetsprog At opretholde, at læreren i normalundervisningen fortsat har ansvaret for undervisningen af børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Hvad er det, skolen gør rigtigt godt, set i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog, som gør, at skolen gør en forskel for eleverne? Vi bekymrer os om det hele barn og tager derfor ikke kun hånd om den faglige del af dansk som andetsprog. Er det noget, skolen burde være blevet spurgt om, set i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog? Skriv hér! 22
6. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 6.1. SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau ud fra beskrivelserne i de ovenstående bokse, herunder skolens beskrivelse af opfølgningen på kvalitetsrapporten 2007/2008. Vurderingen skal laves som en opsamling på boksene Skolens sammenfattende vurdering, der findes efter hvert enkelt afsnit. Hvilke faktorer (f.eks. rammebetingelserne eller de pædagogiske processer) påvirker i særlig grad det faglige niveau? Hvor er der styrker, og hvor er der behov for forbedringer? 3 igangværende processer skal fortsættes: IT-indsatsen skal fortsat være i fokus. Vi har nu afskaffet kridttavlen og indført den digitale tavle. Forude venter en større brug af computere i undervisningen, der forventes at påvirke elevernes udbytte af skolegangen i positiv retning. Det fundament af tryghed, der skabes i indskolingen i et samarbejde mellem skole og SFO skal vedligeholdes og udfordres. Vi skal have indført et vist minimum af fællesskab, skolesystemer, der fortæller, at dette kan du forvente på Absalons Skole. Hvad ser skolen som sine vigtigste indsatsområder i de kommende år i forhold til det faglige niveau? For kommende år har skolebestyrelsen valgt at følge op på skole/hjemsamarbejdet, og ledelse og udviklingsgruppe har også skole/hjemsamarbejdet i fokus, suppleret med videreudvikling af teamsamarbejdet, IT-satsning samt humor på arbejdspladsen. Endvidere glæder vi os meget til arbejdet med LP-modellen. Hvordan beskriver skolen det faglige niveaus betydning i forhold til elevernes resultater (karakterer, test mv.)? Vi lykkes alt kan blive bedre, men vi lykkes. Hvad vurderer skolen er den største udfordring for skolen set i forhold til det faglige niveau? At blive tilstrækkeligt dygtige til for alvor at kunne bruge den digitale teknik. At få det faglige niveau bibeholdt eller udbygget samtidigt med at fokus på det hele menneske opretholdes. At få forældrene yderligere inddraget i arbejdet med børnene, også det der vedrører klassens fællesskab og ikke kun eget barn. Hvad er det, skolen gør rigtigt godt, set i forhold til det faglige niveau? At vi har det faglige fokus uden at sætte det hele menneske over styr. Er det noget, skolen burde være blevet spurgt om, set i forhold til det faglige niveau? Skriv hér! 23
6. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 24
7. Politiske mål 7.1. POLITISKE MÅL Byrådet har besluttet en skolepolitik, hvor det vedtagne politiske mål er: Den inkluderende folkeskole med inddragelse af forældrene som en vigtig ressource. Dette mål er blandt andet blevet til på baggrund af skolernes forslag til temaer til politiske mål, beskrevet i sidste års kvalitetsrapport. Når det igen er aktuelt med udarbejdelse af nye politiske mål, får skolerne hér igen mulighed for at komme med forslag til kommende temaer. 25