Pædagogiske observationer Alt hvad der siges, siges af nogen. Humberto Maturana Aug 17
Dagens program Velkomst og præsentation af dagen Hvad er en observation Hvorfor skal vi observere Praktiske øvelser Teoretiske oplæg: Ø habitus Ø domænerne Ø metakommunikation Ø neutralitet Ø mentalisering Flerfamilietilbuddet Refleksion og afrunding af dagen
Hvad er en observation Ordet stammer fra latin og betyder at iagttage eller undersøge. Ø Alle mennesker laver iagttagelser - inden for den pædagogiske verden laver vi "opmærksom iagttagelse." Ø Dagplejeren observerer noget, der har pædagogisk betydning - altså en professionel færdighed, - man observerer for at kunne yde den bedst mulige service for barnet og dets læring. ØDen gode dagplejer må samtidig være en god observatør - både af sig selv og af børnene. ØHvis du som dagplejer er bevidst om egne faldgruber, bliver du selvsagt langt bedre i stand til at undgå dem, når du skal lave observationer.
Hvorfor skal vi observere Observation er en vigtig forudsætning for god pædagogisk praksis Ø Planlægning af egen praksis - Læreplaner Ø Hvad er børnene optaget af følge deres spor Ø Videreformidle relevante observationer til konsulenten, special pædagogisk vejleder, ergo, tale/høre, psykolog. Ø Udarbejde kompetencehjul Ø Flerfamilietilbud
Den gode observation Vi ved, at hvis man skal lave en observation, så kræver det, at man kan: Ø Se Ø Iagttage Ø Undersøge Ø Tolke Ø Registrere
Den gode observation Observationer handler også om at analysere, fortolke og forstå det man har observeret. Det er en systematisk måde at indsamle og registrere informationer om en konkret handling, der foregår i en bestemt situation eller aktivitet. I den daglige pædagogiske praksis gøres mange usystematiske observationer, som ofte er spontane og uden større overvejelser. Den gode dagplejer skal være bevidst om sin egen position som observatør.
Usystematiske observationer Usystematiske observationer kendetegnes ved at være mere eller mindre tilfældige, forstået på den måde, at der ikke på forhånd er besluttet, om der skal lægges mærke til noget bestemt. Ø Hvorfor har jeg sådan en god børnegruppe? Ø Hvem leger med hvem? Ø Hvordan løser de konflikter med hinanden? Ø Hvad er børnenes roller? Ø Hvad sker der hvis den voksne ikke er nærværende? Disse observationer skal blive en del af de daglige refleksioner i din pædagogiske praksis
Systematiske observationer Systematiske observationer gennemføres ofte, når man har brug for mere viden om noget konkret ifh. til et barns eller en børnegruppes trivsel, udvikling eller læring. Vi vil gerne vide mere om, hvad I observerer i filmklippet og følgende sætninger er ment som hjælpespørgsmål: Ø Er der legerelationer, som overrasker? Ø Er der børn, som har få legerelationer med bestemte børn? Og hvorfor mon? Ø Er der børn i gruppen, der er ledere? Og hvad sker der, når vedkommende ikke er til stede? Ø Er der børn, der søger kontakt med andre? Er der børn, der siger fra over for andre?
Systematiske observationer Ø Hvor vigtig er den voksnes rolle? Ø Hvordan er de voksne placeret? Ø Hvordan kommunikerer de voksne med børnene?
Delprocesser i observation Kilde: Observation og pædagogisk analyse 2015
Systemisk teori Humberto Maturana, chilensk biolog, er en væsentlig indflydelseskilde til udvikling af systemisk teori, bl.a. domæneteorien. Pierre Bourdieu, der er sociolog, har forsket i det han kalder menneskets habitus, hvordan kan vi være bevidste om det vi har med i vores rygsæk. Alle gør det bedste ud fra deres eget perspektiv og ud fra deres forståelse af en given præmis eller kontekst. Ethvert system menneske møder verden med en bestemt bagage og en bestemt række af forståelser på baggrund af, hvordan man opfatter og forstår verden.
Habitus Når et menneske føres ind i situationer, der bekræfter dets tidligere holdninger og adfærd, sikres habitus en vis stabilitet, mens mennesket ofte vil prøve at undgå situationer, der udfordrer habitus og sætter spørgsmålstegn ved det. Habitus afgør, hvordan individet handler og vælger, og valget er derfor et resultat af de sociale omstændigheder, som individet befinder sig i og IKKE bevidst ud fra fornuft. Det er derfor, man har en tilbøjelighed til at tænke og handle i en given situation. Vi finder hinandens koder og finder sammen i sociale sammenhænge. Altså dem med samme habitus mere eller mindre bevidst føler en samhørighed (lige børn leger bedst). I visse sammenhænge og ved nye erfaringer kan man gå imod ens Habitus. Så er man mønsterbryder.
Metakommunikation Ø Kommunikation om kommunikationen. Ø Alle gør det bedste de kan ud fra deres eget perspektiv og ud fra deres forståelse af en given præmis eller kontekst. Ø I stedet for at fokusere på selve indholdet i vores budskaber, altså det vi forsøger at sige bliver det i højere grad indpakningen og relationerne omkring kommunikationen, der afgør, om modtageren kan forstå en given information. Ø Når vi kommunikerer med andre mennesker, kommunikerer vi reelt med vores eget billede af disse mennesker.
Neutralitet Ø Ud fra en systemisk betragtning er en neutral udenforstående position ikke mulig. Ø I praksis sker det ofte, at personer eller grupper har fået en fastlåst forståelse af, hvad der er den rigtige historie, og dermed er blevet blinde for alternative forståelser. Ø En grundlæggende pointe er, at enhver handling eller episode kan forstås og dermed tolkes ved at se på den kontekst, handlingen eller episoden udspilles i. Ø Vi må altså opgive tanken om neutralitet i ordets traditionelle betydning, idet de kun kan referere til og forstå verden ud fra vores egen subjektive og selvrefererende ramme.
Neutralitet Hvordan kan vi så arbejde med systemisk neutralitet, når vi observerer? Ø Neutralitet handler om nysgerrighed og ydmyghed frem for absolut objektivitet. Ø Den, som undersøger, må acceptere alle historier som lige rigtige, ud fra personens/personernes egne præmisser. Ø Observatøren søger ikke at finde sandheden, men derimod at kortlægge sammenhænge og afdække kontekster/metakommunikation. Ø Observatøren dikterer ikke holdninger, men interagerer med systemet og bidrager til læring. Ø Observatøren tager aldrig parti med parter eller synspunkter i systemet. Ø Observatøren både indgår i og antager en metaposition i.f.t. det observerede system. Ø Observatøren accepterer, at ændringer kun kan komme fra systemet.
Domæneteorien En teori om kommunikation og kontekst Al kommunikation er handling Al tale er menneskelige handlinger i sproget Det vil sige Virkelighedsopfattelsen er afhængig af os selv Grundlaget for domæneteorien er, at der findes tre forskellige domæner med hver sine logikker. Vi kan anskue domænerne som ramme for vores samvær og vores arbejde og samtidig som positioner, vi kan indtage og tale ud fra.
Domæneteorien Produktionens domæne Det personlige domæne Æstetikken Refleksionens domæne De mange forklaringer
Domæneteorien Det personlige domæne Handler om vores holdninger, værdier og moralske standpunkter Det vi har med i vores rygsæk - vores habitus. Det er her vi arbejder med synsninger. Maturanakalder dettedomænefor uni-vers. Her gælder kun én sandhed nemlig ens egen. Indholdet i vores rygsæk ændres heletiden, særligt når det personligedomæne bringes i spil i forhold til produktionens og refleksionens domæner.
Domæneteorien Produktionens domæne Her bevæger vi os i et landskab af regler og beslutninger. Det er her vi inddrager og refererer til beslutninger, regler og alt det vi mener er vedtaget og ikke til diskussion. Domænet kaldes også for handlingens domæne. Det er i dettedomænevi opholder os det mesteaf tiden på arbejdspladsen og det er i dette domæne opgaverne bliver udført.
Domæneteorien Refleksionens domæne Samspillet mellem egne og andres sproghandlinger er fokuspunktet i refleksionens domæne. Vi slipper vores egne sandheder for en tid for at sætte os i en undrende, udforskende og meningssøgende position med plads til mange forskellige sandheder.
Domæneteorien Ø Man kan sortere sproglige handlinger ud fra forskellige logikker domæner. Ø Alle tre domæner er altid i spil, men et af domænerne dominerer. Ø Når vi fokuserer på domænerne, påvirker vi konteksten for kommunikation.
Domæneteorien Hvad kan vi bruge domæneteorien til? Afklare hvilke kontekster der er fremherskende i hvilke situationer. Domænerne hjælper os til at tydeliggøre om det der er på dagsordenen, Ø om det indbefatter en udveksling af holdninger og meninger det personlige domæne Ø om det er vedtagne beslutninger, der ikke er til debat produktionens domæne Ø eller om der inviteres til, at der i et samspil genereres nye tanker og vinkler om et emne refleksionens domæne
Mentalisering Forstå egen og andres adfærd ud fra Ø mentale tilstande Ø følelser Ø tanker Ø behov Ø mål Ø grunde
Mentalisering Vi er alle født med evnen til at mentalisere. Ø Når vi interagerer med hinanden - vi er sjældent opmærksomme på, at vi gør det. Ø Mentalisering foregår i hverdagen - tit ubevidst. Ø Vi er ikke bevidste om det, men vi er hele tiden opmærksomme på vore egne og den andens mentale tilstande og tilpasser vores handlinger hertil.
Mentalisering Evnen til mentalisering er en forudsætning for at have vedvarende meningsfulde relationer og en stabil selvfølelse. Ø Det hænger tæt sammen med evnen til at regulere følelser. Ø Det udvikles i barnets samspil med dets omsorgsgivere.
Mentalisering Ø Mentalisering holder hjerte og tænkning sammen. Ø Det handler ikke blot om at tænke klart, men også om at føle klart. Ø Kunne se sig selv udefra og andre indefra. Ø Ved at mentalisere, ser man den andens perspektiv samtidig med, at man holder fast i sig selv. Ø Vi er alle født til at deltage i hinandens nervesystem.
Faldgruber Ø Sansevirkninger Ø Fysiske/psykiske tilstand Ø Personlige forhold Ø Forstyrrelser og tilfældigheder
Hvordan forberedes en observation Ø Skriveredskaber klar Ø Ipad/kamera Ø Fysisk/mentalt klar Ø Skal du involvere andre kolleger/hjælpe til Ø Hvordan gør du det så
Hvornår kan der laves notater Ø Undervejs Ø Efter Ø Både før og efter Ø Brug stikord og forkortelser Ø Hvem/hvad skal der være fokus på
Observationsskema Navn/færdig hed A B C D E Kan lege alene Mestrer parallelleg Tager initiativ til leg med andre Får legeideer og udviser fantasi i leg Kan justere sig og følge andres legeideer Kan fastholde opmærksomhed og koncentrere sig i leg Kan følge regler Skemaet giver et overblik over børnegruppens legefærdigheder. Børnenes navne skrives i venstre kolonne. Børnenes legefærdigheder markeres i skemaet med farven grøn for JA, farven rød for NEJ og farven blå for DELVIS. Farverne kan erstattes af andre symboler for de tre svarkategorier.
Flerfamilietilbuddet En væsentlig del af Næstved kommune og Center for dagtilbud og skoles målsætning er at arbejde med tidlig indsats i forhold til sårbare familier. I Næstved Dagpleje har vi valgt at have fokus på, hvordan vi igennem samarbejde med forældrene kan skabe øget trivsel hos barnet. En metode til dette er flerfamiliearbejde, hvor man involverer barnets familie/netværk i løsning af det, der er vanskeligt for barnet.
Flerfamilietilbuddet Køreplan for familier, der kunne have glæde af vores tilbud: Ø Fortæl forældrene, at vi har et frivilligt tilbud, som kan hjælpe dem. Ø Giv dem flerfamiliefolderen. Ø Spørg om de vil kontaktes af en konsulent, der ved mere om tilbuddet. Ø Hvis familien allerede er i kontakt med en konsulent, vil denne konsulent deltage i første møde sammen med en af konsulenterne fra flerfamilieteamet.
Flerfamilietilbuddet Spørgsmålstyper Det du sagde forleden dag, fik mig til at tænke på..(observation) Lagde I/du også mærke til.(tjek observation) Har du brug for hjælp til.
Flerfamilietilbuddet Ø Vi ved, at I ved, at familierne er der!