Achenbachs empiribaserede assess ment system Om et system, der kan bruges til at sige noget om, hvorledes børn, unge og voksne inden for en række kompetencer og problemfelter har det sammenlignet med børn, unge og voksne på samme alder i almindelighed. System Af Poul Nissen Achenbachs empiribaserede assessmentsystem ASEBA [1] (1997) er udviklet med henblik på assessment/udredning af et bredt spektrum af positive karakteristika og kompetencer samt adfærdsmæssige, emotionelle og sociale problemområder for børn, unge og voksne lige fra 1-årsalderen til over 90 år. At systemet er empiribaseret betyder, at (1) data er baseret på udredning af personer i forskellig kontekst samt personernes egen oplevelse i form af selvrapportering, at (2) data er baseret på et stort udvalg af personer og analyseret statistisk med henblik på identifikation problemmønstre, at (3) disse problemmønstre resulterer i konstruktion af syndromskalaer, og (4) at normer konstrueres med henblik på, hvordan en score skal vurderes i sammenligning med en jævnaldrende befolkningsgruppe. Systemet er multi-informant og består af standardiserede spørgeskemaer med henblik på at opnå et multipelt perspektiv på et bredt spektrum af positive karakteristika og problemfelter. I aldersgruppen 1 til 18 år er der spørgeskemaer, som skal besvares af forældre (Achenbach, 1991a), lærere eller pædagoger (Achenbach, 1991b), og for børn og unge i alderen i alderen 11 til 18 år er der tillige udviklet selvrapporteringsskemaer (Achenbach, 1991c). I alderen 18 til over 90 år består systemet dels af selvrap- porteringsskemaer og dels af spørgeskemaer, der kan udfyldes af ægtefælde, partner, familiemedlemmer eller andre, der kender den voksne godt, som skal udredes (Achenbach & Rescorla, 2003a, 2003b). ASEBA-spørgeskemaerne er oversat til 79 forskellige sprog inklusive dansk og har været brugt som dataindsamlingsinstrument i mere end 6500 publikationer fra 67 lande. I Danmark distribueres børneskemaerne af Det børne- og Ungdomspsykiatriske Hus, Odense Universitetshospital, mens voksenskemaerne fra 18 til 90+ distribueres af Askovgaarden i København. I Danmark er der udviklet danske normer (Bilenberg, 1999) til børn-og-unge-skemaerne, således at det bliver muligt at sige noget om, hvordan et barn eller en ung er i sammenligning med børn og unge i almindelighed. Spørgeskemaerne består af et foldet A3-ark, hvor de to første A4 sider omhandler kompetencer og de to sidste problemområder. Det tager fra ti til 20 minutter at udfylde et skema. For nylig er der udviklet et computerprogram med normer fra mange forskellige lande inklusive Danmark, som muliggør multikulturel udredning af børn og unge (Achenbach & Rescorla, 2007b). Achenbach (2006) begyndte i 1960 erne at udvikle ASE- BA med henblik på at skabe et praktisk anvendeligt instrument til brug for assessment af problemer og kompetencer 16 PSYKOLOG NYT 8 2008
PSYKOLOG NYT 8 2008 17 MODELFOTOS: BAM/SCANPIX
i klinisk- og forskningsøjemed. Det forskningsspørgsmål, som Achenbach var optaget af, var, om det var muligt at differentiere flere psykopatologiske mønstre hos børn og unge end ud fra det officielle diagnostiske system på det tidspunkt DSM-I (American Psychiatric Association, 1952). Ved hjælp af faktoranalyse i tilknytning til problemområder, som var beskrevet i et stort psykiatrisk journalmateriale, fandt Achenbach langt flere problemmønstre, end det var muligt at identificere ud fra DMS-I-kategorier for børn og unge. To store grupper tegnede sig i materialet. En gruppe med internaliserede problemer, fortrinsvis med tilknytning til selvet såsom angst, depression og somatiske lidelser uden fysiske årsager, og en anden gruppe med eksternaliserede problemstillinger såsom interpersonelle konflikter og normbrydende adfærd i form af aggressiv adfærd, tyveri og løgnagtighed. Med udgangspunkt i det oprindelige faktoranalytiske studium (Achenbach, 1966) udvikledes ASEBA yderlige, idet en række syndromer blev identificeret ved hjælp af faktoranalytiske procedurer. Der er således tale om en Bottomup tilgang (se figur 1) modsat DSM-systemets Top-down - tilgang, hvor eksperter forhandler sig frem til diagnostiske kategorier og kriterier baseret på et polythetisk princip, dvs. at eksempelvis 5 ud af 9 kriterier skal være opfyldt for at tilhøre kategorien. Et sådant kategorialt diagnosesystem indebærer, at enten tilhører man kategorien eller ej (se figur 2), modsat Achenbachs dimentionelle tilgang, hvor man kan have mere eller af et karaktertræk. Brede anvendelsesmuligheder Til ASEBA-systemet er der udviklet et computerprogram (Assessment Data Manager, ADM 7.2), der gør det muligt at vurdere en persons kompetencer og vanskeligheder ud fra en referencegruppe både via kvantitative scores og individuelle beskrivelser med klientens egne ord. De individuelle beskrivelser angår, både hvad der bekymrer klienten mest, og de bedste sider ved klienten, således at detaljer ved kompetencer og problemfelter ikke alene er omfattet af kvantitative data. De individuelle, deskriptive data, samt adaptive scores, kompetence-, og problemscores muliggør dybtgående assessment af klienten. Computerprogrammet udregner scores ud fra normskalaer med hensyn til kompetencer og adaptive funktioner (venner, ægtefælle/partner, familie, arbejde, uddannelse), empirisk baserede syndromer af indadgående (internalisering) karakter (angst/depression, indesluttethed, somatiske lidelser) og udadgående (eksternalisering) karakter (aggressiv, normbrydende og intrusiv adfærd), samt tankeforstyrrelser, opmærksomhedsproblemer. Computerprogrammet faciliterer endvidere identifikation af seks DSM-IV-kategorier (depressive problemer, angstproblemer, somatiske problemer, undvigende personlighedsproblemer, AD/H og antisociale personlighedsproblemer). Til spørgeskemaerne er der udarbejdet udførlige manualer illustreret med kliniske cases (Achenbach, 1991a, 1991b, 1991c, 2001; Achenbach & McConaughy, 2004; Achenbach et al., 2004; Achenbach & Rescorla, 2003a, 2003b). Figur 1. Bottom-up tilgang til psykopatologi. Opmærksomhedsproblemer Kan ikke koncentrere sig Kan ikke sidde stille Aggressiv adfærd Normbrydende adfærd Mobber Slås Lyver Stjæler UDLEDNING AF SYNDROMER PÅ BAGGRUND AF STATISTISK ANALYSE BEGYNDER MED DATA OM PROBLEMER 18 PSYKOLOG NYT 8 2008
For nylig har Achenbach og Rescorla (2007b) udgivet en håndbog med en multikulturel tilgang til assessment af børne- og voksenpsykopatologi. Aktuelt findes der normer fra 31 forskellige kulturer (N=55.508), som af computerprogrammet inddeles i høj, middel og lav, hvor eksempelvis Korea og Japan hører til lav gruppe, Danmark den mellemste gruppe og Portugal den højeste. For nylig er der udkommet et multikulturelt supplement til manualen for børnespørgeskemaerne (Achenbach & Rescorla, 2007a). Der er udviklet computerscoringsprogrammer for alle ASEBA-spørgeskemaer. Computerprogrammet muliggør også, at man kan sammenligne data fra forskellige spørgeskemaer (cross-informant comparison). Achenbachs empiribaserede assessmentsystem er gennem årene grundig beskrevet i diverse internationale textbooks, fx (Achenbach, 1999, 2006). I Danmark har Achenbachs empiribaserede assessmentsystem blandt andet været anvendt i forbindelse med vurdering af urolige og ukoncentrerede børn i folkeskolen (Trillingsgaard, 2000), forekomsten af børnepsykiatriske sygdomme (Petersen & Bilenberg, 2003), opfølgningsstudier af klinisk børnespykiatrisk kohorte (Bilenberg & Pedersen, 2007), forekomst af suicidal adfærd blandt børn og unge med spiseforstyrrelser (Damsted et al., 2006) samt belysning af, hvordan børn og unge på opholdssteder trives set i perspektivet af forældrene, opholdsstedernes personale og børnene og de unge selv (Nissen & Mulbjerg, 2007). Også egnet til interviewguide Achenbachs empiribaserede assessmentsystemt er et let multiinformant, anvendeligt assess mentsystem, hvor det som tidligere nævnt kun tager ti til 20 minutter at udfylde et spørgeskema. Det kan også bruges som interviewguide, hvor man eksempelvis interviewer barnet, dets forældre og det pædagogiske personale, og hvor jeg flere gange har oplevet, at instrumenterne kan bidrage med værdifulde oplysninger som grundlag for intervention. Fx viste det sig, at 12 procent af 11-16-årige piger isolerede sig i kammeratskabsgruppen, mens kun tre procent af lærerne og en procent af forældrene lagde mærke Figur 2. Top-down tilgang til psykopatologi. BEGYNDER MED FORSTYRRELSERNE DEFINERER KRITERIERNE ADHD Adfærdsforstyrrelse Opmærksomhedsforstyrrelse Uopmærksom Kan ikke fastholde opmærksom Hører ikke efter Hyperaktivitet Rastløs Forlader sin plads Afbryder Buser ud med svar Mobber, truer Slagsmålstilbøjelighed Stjæler Lyver PSYKOLOG NYT 8 2008 19
til det (Bilenberg & Hørder, 1998). Også blandt unge kriminelle i behandlingsinstitutioner var der unge, der havde tanker om at tage livet af sig, uden personalet var klar over det (Hensen et al., 2006). ASEBA-systemet belyser både styrkeområder og problemfelter og kan bruges til effektundersøgelser, idet man kan foretage en præ- og posttest og efterfølgende afgøre, i hvor høj grad der er forskel, ikke bare i prosa, men også i T- scores og percentiler, som kan danne grundlag for signifikansberegninger. I et forsknings- og metodeudviklingsprojekt for anbringelsestruede børn og unge er ASEBA således blevet brugt som effektundersøgelsesinstrument (Nissen, 2006, 2007b), sammen med andre dataindsamlingsinstrumenter. [2] For at kunne fortolke anvende ASEBA-systemet kræves relevant teoretisk og psykometrisk viden på kandidatniveau. Poul Nissen, specialist og supervisor i børnepsykologi og psykoterapi. Har skrevet disputats om behandling af børn og unge med fastlåst identitetsudvikling REFERENCER Achenbach, T.M. (1966). The classification of children s psychiatric symtoms: A factor-analytic study. Psychological Monographs, 80(No. 615). Achenbach, T.M. (1991a). Manual for the Child Behavior Checklist/4-18 and 1991 Profile. Burlington, V.T: University of Vermont Department of Psychiatry. Achenbach, T.M. (1991b). Manual for the Teacher s Report Form. Vermont: Department of Psychiatry, University of Vermont. Achenbach, T.M. (1991c). Manual for the Youth Self-Report and 1991 Profile. Burlington, VT: University of Vermont Department of Psychiatry. Achenbach, T.M. (1999). The Child Behavior Checklist and Related Instruments. In M. E. Maruish (Ed.), The Use of Psychological Testing for Treatment Planning and Outcomes Assessment. London: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers. Achenbach, T.M. (2001). Manual for the ASEBA School- Age Forms & Profiles - An Integrated System of Multi-informant Assessment. Burlington, VT: University of Verment, Research Center for Children, Youth & Families. Achenbach, T.M. (2006). Applications of the Achenbach System of Empirically Based Assessment to Children, Adolescents, and Their Parents. In S. R. Smith & L.Handler (Eds.), The clinical assessment of children and adolescents: A practitioner s guide (pp. 327-344). Mahwah, NJ: Erlbaum. Achenbach, T.M., & McConaughy, S.H. (1997). Empirically Based Assessment of Child and Adolescent Psychopathology (Vol. 13). Thousand Oaks: Sage Publications. Achenbach, T.M., & McConaughy, S.H. (2004). School-based Practitioners Guide for the Achenbach System of Empiricallt Based Assessment (ASEBA). Achenbach, T.M., Newhouse, P.A., & Rescorla, L.A. (2004). Guide for ASEBA instruments for Adults/18-59 and Older Adults/60-90+. Achenbach, T.M., & Rescorla, L.A. (2003a). Manual for the ASEBA Adult Forms & Profiles. Burlington, VT: University of Vermont, Research Center for Children, Touth, & Families. Achenbach, T.M., & Rescorla, L.A. (2003b). The Manual for the ASEBA Older Adult Forms & Profiles. Burlington, VT.: ASEBA. Achenbach, T.M., & Rescorla, L.A. (2007a). Multicultural Supplement to the Manual for the ASEBA School-Age Forms & Profiles - An Integrated System of Multi-informant Assessment. Burlington, VT: University of Vermont, Research Center for Children, Youth,and Families. Achenbach, T.M., & Rescorla, L.A. (2007b). Multicultural Understanding of Child and Adolescent Psycholopathology - Implications for Mental Health Assessment. New York: The Guilford Press. American Psychiatric Association. (1952). Diagnostic and statistical manual of mental disorders. Washington, DC: American Psychiatric Association. Bilenberg, N. (1999). The Child Behavior Checklist (CBCL) and related material: standardization and validation in Danish population based and clinical based samples. Acta Psychiatrica Scandinavica, 100(398), 1-52. Bilenberg, N., & Hørder, K. (1998). Adfærdssymptomer hos børn og unge - Screening ved hjælp af spørgeskemaer i en gruppe børn mellem fire og 17 år. Ugeskrift for læger, 160(30), 4423-4428. Bilenberg, N., & Pedersen, D. (2007). Treårsopfølgning af klinisk børnepsykiatrisk kohorte. Ugeskrift for læger, 169(14-15), 1317-1321. Damsted, P., Petersen, D., Bilenberg, N., & Hørder, K. (2006). Suicidal adfærd i en klinisk population af 12-17-årige med spiseforstyrrelser. Ugeskrift for læger, 168(44), 3797-3801. Davis, R.D., Woodward, M., Goncalves, A., Meagher, S., & Millon, T. (1999). Studying Outcome in Adoles- 20 PSYKOLOG NYT 8 2008
cents: The Millon Adolescent Clinical Inventory and Millon Adolescent Personality Inventory. In M. E. Maruish (Ed.), The use of psychological testing for treatment planning and outcomes assessment. Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers. Exner, J.E. (2003). The Rorschach A Comprehensive System (4 ed. Vol. 1). New Jersey: John Wiley & Sons. Hensen, P., Nissen, P., & Sommerstad, R. (2006). Unge i behandlingsinstitutioner i Fyns Amt. København: Center for Metode, Udvikling og Kvalitet, Askovgaarden. Nissen, P. (2006). Projekt Ny Skolestart Evaluering af tværsektorielt forsknings- og metodeudviklingsprojekt for anbringelsestruede børn og unge. København: Forlaget Skolepsykologi. Nissen, P. (2007a). Assessment- & interventionsguide teori- og evidensbaseret intervention, praksisbaseret evidens og effektmåling. København: Dansk psykologisk Forlag. Nissen, P. (2007b). Formidling af effektundersøgelser en vejledning. København: Dansk psykologisk Forlag. Nissen, P., & Mulbjerg, S. (2007). Børn og unge i opholdssteder Hvordan har de det? Vedbæk: Pædagogisk Psykologisk Forlag. Petersen, D.J., & Bilenberg, N. (2003). Forekomsten af børnepsykiatriske sygdomme hos danske 8-9-årige børn. Ugeskrift for læger, 165(40), 3822-3825. Trillingsgaard, A. (2000). Skolens blinde øje Urolige og ukoncentrerede børn i folkeskolen. København: Dansk psykologisk Forlag. Westen, D. (1991). Clinical Assessment of Object Relations Using the TAT. Journal of Personality Assessment, 56(1), 56-74. NOTER [1] Achenbach System of Empirically Based Assessment, www.aseba.org. [2] Psykosocial udredningsinstrument (Nissen, 2007a), MPDC, MAPI (Davis et al., 1999), Exner/Rorschach (Exner, 2003) og TAT (Westen, 1991). PSYKOLOG NYT 8 2008 21