Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl i Frokoststuen

Relaterede dokumenter
Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Referat af skolebestyrelsesmøde tirsdag d. 17. februar 2015 kl Frokoststuen

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Skolereform på Herstedvester Skole

Referat af skolebestyrelsesmøde onsdag d. 18. marts 2015 kl Frokoststuen

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Sortedamskolens ressourcecenter

Princip for undervisningens organisering:

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni De evalueres og revideres løbende.

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

PRINCIPPER STILLING SKOLE

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Kvalitetsrapport 2013

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Orienteringsmøde om skolereformen

VELKOMMEN. Søholmskolen

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Sjørring skoles inklusionsindsats

Dagsorden til Skolebestyrelsesmøde

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

Survey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, :49 PM

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Referat. af skolebestyrelsesmøde mandag d. 12. september 2016 kl. 19:00-21:30 (mødet blev afviklet onsdag den 21. september)

Lokalaftale Birgitte Ledertoug

Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ja ,4% Nej 18 9,6% I alt ,0% 0-2 år 11 6,5% 3-10 år 46 27,4% år 65 38,7% Mere end 20 år 46 27,4% I alt ,0%

Årsberetning 2012/2013

Hvornår skal vi i skole?

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Indholdsfortegnelse Ressourcecenteret arbejder ud fra flg. bekendtgørelser Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i DSA...

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår

Referat fra det årlige dialogmøde med forældreråd og skolebestyrelse den 12. maj 2011.

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Principper for Højvangskolens virksomhed

Bemærk, det er vigtigt, at alle er obs. på at der ikke placeres forældremøder de aftner forældrevalgte deltager i skolebestyrelsesmøde

Østskolen. 1. Skolebestyrelsen Øst, høringssvar vedr. kvalitetsl. Høring vedr. kvalitetsløft af folkeskolen

Folkeskolereform 2014

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Gældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag

Tema Beskrivelse Tegn

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

HOLLUF PILE SKOLE Nøglens Kvarter Odense SØ Telefon Fax

DE NYE ARBEJDSTIDSREGLER

Reformens hovedindhold.

Princip for Undervisningens organisering

Udmøntning af samarbejdsgrundlag for Høje-Tåstrup Kommune gældende for Hedehusene Skole i skoleåret

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Måløv Skoles handleplan for Inklusion

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Inklusionsundersøgelsen 2016

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Nej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap

Se hjemmesiden: Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Dagsorden til skolebestyrelsesmøde onsdag d. 3. april 2013 Kl i Frokoststuen

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Frederiksberg Kommunelærerforening

Indholdsfortegnelse 2018/19

FOLKESKOLEREFORM 2014

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Samarbejdsgrundlag på Mølleholmskolen gældende for lærerne skoleåret

Svenstrup Skole. Skolebestyrelsesmøde d , kl

Principper for undervisningens organisering på Bavnehøj Skole

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Transkript:

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl. 19-21.30 i Frokoststuen Mølleskolen tlf. 87-943100 www.moelleskolen-ry.dk Formand: Lone Dalsgaard André Fraværende: 51-2012/13: 5 min. Godkendelse af referat af skolebestyrelsesmøde 03.04.2013. Referatet godkendt. 52-2012/13 Timefordelingsplan Vi kører videre som sidste år. Altså tæt på minimumstallet, men der er sket en forøgelse i forhold til den ekstra lektion, der er givet kommunalt fra 0.- 4. årgang. Der er ændringer i forhold til den tidligere specialundervisning. Vi har nu inklusionstimer, og timetallet er forøget. Blandt andet fordi vi har løst inklusionsopgaven vel. Og fordi kommunen generelt ekskluderer færre end tidligere. Vi har færre elever i specialklasseregi nu, så timetallet er reduceret der. Til gengæld har vi fået en større DSA-tildeling, da vi nu skal have modtageklasser for indskoling og mellemtrin. Pga. lockouten er der opsparet en sum, hvor størstedelen af pengene skal føres tilbage til lønbudget, idet vi skal indhente timerne i kommende skoleår. Delt op i blokke for nogle fags vedkommende. For 9. årgangs vedkommende kan vi ikke nå at kompensere fuldt ud, men alle arbejder på at støtte op om de fag, som eleverne skal til prøve i. Specialklasserne tages der særlige hensyn til. Hvis ikke alle penge bruges til løn forestiller vi os dem brugt til at bane vejen for ny reform. Til at afprøve ændrede læringsformer. Der dannes seks 7. klasser, men der tildeles resurser som var de syv klasser. Vi er meget tilfredse med, at vi får et pænt antal timer til inklusionsopgaven. Der skal ansættes nye lærere til kommende skoleår. Vi har flere tidsbegrænsede ansatte, men alle stillinger skal slås op.

53-2012/13: Fordeling af den tildelte resurse og tanker om inklusionsindsats. Alma orienterede. (Alma: Jeg vedlægger et bilag, vi har brugt på PR-møde angående inklusionstimer. Hvis I er interesserede, kan det bruges som supplerende læsning) Bilag nr. 1: Efterskrift til skolebestyrelsen - inklusionstimer 54-2012/13: Status på konflikten Søren fortæller om situatione. Fremadrettet er det spændende, hvad der kommer ud af tankerne om folkeskolereformen. Tankerne om helhedsskolen. Søren fortæller, det var hårdt at komme i gang efter lockouten. Der var vrede og surhed, frustration. Mange lærere følte sig tromlede. Der opleves træthed. Usikkerheden har været slem. Hvornår holdt det op? Søren påpeger vigtigheden i, at man ikke splittes. Der er et genopretningsarbejde, der står foran os. 55-2012/13: Videre drøftelse om principper Princippet om skole/hjemsamarbejdet drøftes. Fortsættes senere. 56-2012/13: Skolefest Skolefesten aflyses i år. Forældrene er informeret om, at den i stedet holdes i næste skoleår. 57-2012/13: Eventuelt Vel mødt!!

Bilag nr. 1 ad pkt. 53-2012/13 Efterskrift til skolebestyrelsen - inklusionstimer Hvordan udmønter vi specialundervisningsreformen i 2013-2014? Specialundervisningsreformen medfører ændringer for hele det pædagogiske personale. Vi Tanker om specialundervisning fremadrettet (REFERAT FRA MED) (Fleksible resurser til inklusionsopgaven) ikke specialundervisning. Denne støtte kan gives i form af Undervisningsdifferentiering Holddannelse Supplerende eller anden faglig støtte Tolærerordning Undervisningsassistenter Personlig assistance For nuværende forestiller vi os, at de to puljer lægges sammen (puljen der tidligere omfattede specialundervisning og puljen til enkeltintegrerede elever). Timerne uddeles efterfølgende Støtte til enkelte elever med kendte diagnoser eller helt specielt erkendte udfordringer (afdelingslederne står for dette) Fleksible resurser til inklusionsopgaven uddeles til alle årgange. Flest timer til indskoling og mellemtrin. Færrest til overbygning AKT-timer (mindre omfang end nu) Timer til læsevejledning og VAKS (reduceret antal) Timer til matematikvejleder (reduceret antal) AA gennemgår. MED gør opmærksom på, at vi skal huske at tænke vejlederne ind - og en tilknytning til en årgang vil for vejlederen være optimal. Eller der skal laves en forhåndsaftale. Der nikkes til det fremlagte. Specialundervisningsreformen skal medvirke til at gøre os bedre til at inkludere alle elever. Målet er, at langt de fleste elever skal kunne gå i almenområdet. Være en del af et fællesskab. En følge af dette er, at inklusionstimerne ikke længere bestyres centralt, men lægges ud på de enkelte årgange. (Dog vil vi fortsat have en begrænset resurse, der bestyres centralt) Inklusionstimerne tilbydes klassens øvrige lærere, og/eller timerne kan tilbydes lærere med erhvervet specialundervisningserfaring og kunnen. Konkret kan man forestille sig, at lærerne i indskolingen vil ønske, at en af læsevejlederne eller en lærer med tilsvarende kompetencer permanent får timer i indskolingen. Lærer i udskolingen vil måske ønske sig timer med matematikvejleder ud fra gode erfaringer fra forløb, der gør eleverne prøveparate. Vi forestiller os også, at lærere og pædagoger med AKT-kunnen bliver efterspurgte på årgangene.

For nemheds skyld kaldes disse resurser inklusionstimer. Hvis denne resurse skal være fleksibel - og det skal den - skal man forpligte sig på at have mellemtimer, hvis man byder ind med et inklusionstimetal, der er mindre end 5. Konkret kan man forestille sig, at man byder ind med to inklusionstimer. Det vil så betyde, at man på skemaet skal acceptere 5 mellemtimer, hvor disse inklusionstimer kan placeres. Byder man ind med flere end 5 inklusionstimer, forestiller vi os ikke, det bliver nødvendigt med indlagte "huller", men det vil stadig være et krav, at man er fleksibel i forhold til placering af timer. Vi har i forvejen inkluderet ganske mange elever, og vi ved, at det kræver en udstrakt grad af undervisningsdifferentiering, holddannelse, specialviden og et udstrakt teamsamarbejde såvel i klassen som på årgangen, hvis undervisningen skal lykkes. Når vi taler om teamsamarbejde indtænker vi også pædagogerne på de relevante årgange. Når vi tænker i hjælp til teamene i forhold til at løse opgaven, indtænker vi også vore vejledere, og vi indtænker de resursepersoner vi i forvejen kender fra specialundervisningen. Den pædagogiske ledelse indtænkes ligeledes. Det stiller nye krav til alle! Krav til klasseteamet/årgangsteamet. Inklusion kan ikke være et enkeltmandsprojekt. Derfor kan planlægningen af undervisningen heller ikke kun tilrettelægges af den enkelte. Det betyder, at de enkelte teams forud for skoleårets begyndelse beslutter sig for faste mødetidspunkter, så man hurtigt kan samles, hvis der skal ændres i planlægningen i forhold til en støttekrævende elev/gruppe. Inklusionstimerne skal betragtes som en helhedsindsats til gavn for den enkelte og for fællesskabet. Det er ikke den enkelte lærer/pædagog, der alene er ansvarlig for, at den enkelte elev/gruppe er i trivsel og udvikling. Det er teamets ansvar. Som en logisk følge af dette, skal der derfor være mulighed for, at man kan drøfte og planlægge undervisningen fælles. Endvidere skal der være mulighed for at kalde på den pædagogiske leder og på bistand fra PPR. Det sidste vil også i kommende skoleår foregå om onsdagen via tværfaglige møder samt om fredagene i forhold til supervision. For specialklasserækkerne er det mandage, der er reserveret til opgaven. Den nye situation betyder også, at det enkelte team (klasse/årgang) forud for fagfordelingen skal have tænkt behovet igennem for kommende skoleår. Altså hvilke resurser/kompetencer får vi brug for, når det forventes, at vi løfter inklusionsopgaven. Den pædagogiske leder for de enkelte afdelinger har ikke længere i samme grad mulighed for at skelne mellem støttekrævende elever og andre, idet støtten ikke længere bevilges for et halvt år ad gangen, ligesom begrebet "enkeltintegrerede" for længst er afskaffet. Den pædagogiske leder må være i tættere kontakte med teamene, og den pædagogiske leder vil i højere grad være afhængig af teamets oplysninger om klassen som helhed og enkeltelever i særdeleshed. Der skal derfor også tilstræbes en mødekultur, så dette bliver muligt. Ud over at teamet kan hente sparring hos ledelse og PPR-psykolog, forventer vi også at de enkelte teams kan søge hjælp hos vejlederne. Vi har i dag vejledere inden for motorik, AKT, inklusion, dansk, matematik, sprog, naturfag, børn med særlige talenter, DSA m.fl. Det bliver en vanskelig logistisk opgave at tilrettelægge møder, hvor teamet kan deltage, og hvor det også er muligt for den enkelte vejleder at deltage. Det vil kræve stor fleksibilitet

fra såvel vejleder og team. Det samme gør sig gældende i forhold til møder med pædagogisk leder. Hvor mange lektioner lægges ud på årgangene? Det tør vi på nuværende tidspunkt ikke sætte tal på. Ud fra de seneste kommunale meldinger har vi en forventning om, at vi får nogenlunde samme tildeling som i indeværende år. Der er ændret på den kommunale tildeling, men i slutfacit forventer vi at kunne råde over nogenlunde den samme resurse som i indeværende år. Vores klassekvotient er med til at sikre dette. Uanset hvordan vi griber dette an, vil vi løbe ind i nogle udfordringer. Målet med næste skoleår er at finde og identificere de største udfordringer, så vi i planlægningen af næste skoleår, kan tage højde for de værste.