HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011 Sag 393/2008 (2. afdeling) TrygVesta Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 6. afdeling den 7. november 2008. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Poul Søgaard, Jens Peter Christensen, Henrik Waaben og Hanne Schmidt. Påstande Appellanten, TrygVesta Forsikring A/S, har gentaget sine påstande. Indstævnte, A, har påstået stadfæstelse. Subsidiært påstås, at TrygVesta skal betale et af Højesteret fastsat mindre beløb. Anbringender Parterne er for Højesteret enige om, at A s erhvervsevnetab udgør 65 % som vurderet af Arbejdsskadestyrelsen i udtalelsen af 29. januar 2008, men der er fortsat uenighed om, i hvilket omfang dette erhvervsevnetab hidrører fra påkørslen den 19. juni 1998. A har frafaldet anbringendet om, at TrygVesta som følge af formuleringen af selskabets brev af 17. maj 2002 er afskåret fra at gøre gældende, at erhvervsevnetabet som følge af skaden er lavere end 60 %.
- 2 - Supplerende sagsfremstilling I A s skadeanmeldelse af 25. juni 1998 til forsikringsselskabet om færdselsuheldet den 19. juni 1998 er under rubrikken Skade på modpart/skadelidtes ejendele eller køretøj skade på person angivet Ingen piskesmæld. Af udskrift af journalen af 10. juli 1998 fra A s egen læge fremgår bl.a. Dato: 10 07 1998 D. 19.06.98 udsat for whiplashtraume. Holdt for rødt og blev påkørt bagfra. Den første time ingen sm. Men derefter hovedpine og svimmelhed. Dette har stort set persisteret. Hovedpinen sidder i nakken og stråler ud i panden. Svimmelheden er nærmest som lidt søsyge. Hun føler sig også mere træt. Går tidlig i seng. Om morgenen går det nogenlunde. Det største problem er en form for desorientering, hvor hun i ganske få sekunder ikke kan huske hvor hun er. Er anmeldt til forsikringen. Det fremgår endvidere af udskriften af journalen, at A ved en række senere konsultationer, herunder i august og november 1998 og i januar, marts, juni, august og november 1999 samt senere, har klaget over symptomer af tilsvarende art samt yderligere over koncentrationsbesvær og læseproblemer. Retslægerådet har i en supplerende erklæring af 8. oktober 2009 besvaret bl.a. følgende spørgsmål således: Spørgsmål 9: Kan de beskrevne kognitive gener antages at være en indirekte følge af ulykken? Spørgsmål 10: Kan det antages, at de beskrevne kognitive gener er en følge af et kronisk smertesyndrom? Ad spørgsmål 9 og 10 Kognitive gener forekommer ved kroniske smertetilstande. Årsagen til at nogle personer udvikler kroniske smerter er ikke kendt. Årsagen kan (jf. besvarelse af spørgsmål 2) ikke alene tilskrives den fysiske påvirkning ved et uheld (jf. besvarelse af spørgsmål 1), men skal vurderes i et samspil mellem personens konstitution samt andre psykiske og sociale forhold, jf. beskrivelsen af indstævntes sårbarhed og forekomst af familiære og arbejdsmæssige belastninger (bilag G og H samt egen læges journal).
- 3 - Spørgsmål 14: Er det vanligt forekommende, at der ikke er overensstemmelse med de objektive lægelige fund, og de subjektive klager ved varige følger efter whiplash læsioner? Ja. I en yderligere erklæring af 16. juli 2010 har Retslægerådet besvaret bl.a. følgende spørgsmål således: Spørgsmål 15: Der er efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 7 og fremlagt delvist nye lægelige oplysninger, hvortil bemærkes, at der ifølge A ikke er foretaget yderligere undersøgelser m.m. for hjernesygdomme, stofskiftesygdom eller depression mv. ud over dem, der fremgår af det for Retslægerådet nu forelagte samlede lægelige materiale. Herefter spørges: 15a) Er der tegn på, at A har lidt eller lider nogen af de i indledningen til spørgsmålet nævnte sygdomme? 15b) Er A tilstrækkeligt undersøgt/udredt for disse sygdomme? 15a) Det fremgår af bilagene, især 29 og 31, at depression har været overvejet, og af bilag 31, at sagsøger har været undersøgt i hjerneskadecenter. Materiale fra hjerneskadecenter, eventuelt foretagne laboratorieundersøgelser samt egen læges journal forud for 23.06.97, har ikke været forelagt Retslægerådet. Konklusion: Det forelagte materiale rummer ikke dokumentation for, at sagsøger lider af nogen af de i spørgsmålet nævnte sygdomme. 15b) Beslutninger om eventuelt supplerende undersøgelser baseres på kliniske vurderinger. Der er ikke i de forelagte sagsakter dokumentation for, at sagsøger ikke skulle være tilstrækkelig undersøgt. Der henvises desuden til svaret på spørgsmål 15a). Højesterets begrundelse og resultat Der er mellem parterne enighed om, at A s erhvervsevne er nedsat med 65 %. Der er derimod ikke enighed om årsagen hertil. Det fremgår af journalen vedrørende A s henvendelse til egen læge den 10. juli 1998, at A oplyste, at hun den 19. juni 1998 var blevet påkørt bagfra og udsat for whiplash traume. Hun oplyste, at hun ca. en time efter påkørslen fik symptomer i form af hovedpine og svim-
- 4 - melhed, og at hun i tiden herefter fortsat havde lidt af hovedpine, svimmelhed, træthed og desorientering. Det fremgår endvidere af journalen, at A ved en række senere henvendelser i 1998 og 1999 har klaget over problemer efter whiplashlæsionen, herunder yderligere over gener bl.a. i form af koncentrationsbesvær. I en erklæring af 17. januar 2000 har neuropsykolog Kirsten Godtfredsen, Amtssygehuset Roskilde, bl.a. udtalt at: Pt. frembyder alle de almindelige senfølger efter whiplashtraume juni 98 i form af lettrættelighed, koncentrations- og hukommelsesproblemer, svimmelhed/faldtendens, øresusen, synskoordinationsproblemer. Afdelingslæge Torben Bøge- Rasmussen, Neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet, har i en erklæring af 11. april 2000 udtalt bl.a.: Skadelidte har nu kroniske følger efter piskesmældslæsion mod halshvirvelsøjlen uden udsigt til bedring på længere sigt. Var tidligere at betragte som værende rygrask, ulykken har utvivlsomt været årsagsgivende til aktuelle gener. Der er god årsagssammenhæng. På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, finder Højesteret, at det i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens vurdering må anses for godtgjort, at det fulde erhvervsevnetab er forårsaget af færdselsuheldet den 19. juni 1998. Retslægerådets supplerende erklæringer for Højesteret kan ikke føre til et andet resultat. Fire dommere Poul Søgaard, Jens Peter Christensen, Henrik Waaben og Hanne Schmidt udtaler herefter: Vi finder af de grunde, der er anført af landsrettens mindretal, at der ikke foreligger sådanne særlige indtægts- eller ansættelsesforhold eller andre særlige forhold, at årslønnen skal fastsættes skønsmæssigt i medfør af erstatningsansvarslovens 7, stk. 2. A s erhvervsevnetabserstatning skal herefter fastsættes på grundlag af en årsindtægt på 135.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens 7, stk. 1. Ved denne årsløn og et erhvervsevnetab på 65 % skal TrygVesta betale 526.500 kr. til A, hvoraf 486.000 kr. allerede er betalt. Vi stemmer herefter for at pålægge TrygVesta at betale yderligere 40.500 kr. til A. Dommer Peter Blok udtaler:
- 5 - Som anført af landsrettens flertal må det lægges til grund, at A på ulykkestidspunktet var i besiddelse af fuld arbejdsevne, at hun udnyttede denne dels i en halvtidsstilling som hjælpepræst, dels ved arbejde i hjemmet, og at hendes ægtefælle var fuldtids udearbejdende. Jeg finder ligesom landsrettens flertal, at A s årsløn under disse omstændigheder i medfør af erstatningsansvarslovens 7, stk. 2, jf. 1, stk. 3, skal fastsættes til, hvad lønnen ville have været, hvis hun havde været udearbejdende på fuld tid, jf. de af landsretten citerede lovbemærkninger. Jeg stemmer derfor for at stadfæste landsrettens dom. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Sagsomkostningerne for landsret og Højesteret er fastsat til delvis dækning af advokatudgifter. Thi kendes for ret: TrygVesta Forsikring A/S skal til A betale 40.500 kr. med rente efter renteloven fra den 19. juni 1998. I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 40.000 kr. til TrygVesta Forsikring A/S. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 40.000 kr. til TrygVesta Forsikring A/S. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens 8 a.