Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde



Relaterede dokumenter
Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Få bedre styr på opbevaringskapaciteten

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

Landbrugets Byggeblade

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Kvægbedriftens klimaregnskab

Fodringsteknologier og ny DE-

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Vedr. Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg.

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer)

Landbrugets Byggeblade

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

DJF. rapport. Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED?

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse

Foto: Helle Dahl Schmidt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

1. hovedforløb Kvier

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Øvelser vedrørende nøgletal

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

- så den kan passe 15 grise

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Transkript:

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg

Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter flere principper Målinger og analyser på mængder og indhold i gødning Balanceberegninger, hvor man ser på forholdet mellem input af foder og næringsstoffer og produktionens indhold (mælk, kød, æg, skind og foster) Målinger er ikke anerkendt i DK som normtal 2...

Normtalsberegninger, ab dyr Normtalsberegningerne er bygget op omkring: Data fra praksis (E-kontroller og produktionskontroller) Foderforbrug /udnyttelse og næringsstofindhold pr. FE eller kg tørstof Information fra Foderstofleverandører Næringsstofindhold i foder Tabelværdier, resultater og sammenhænge fra fodringsforsøg (danske + internationale) Modeller for en standardproduktion Antal dage i forskellig laktationsafsnit for malkekøer og grise pr. årsso som eksempel Næringsstofindhold i de forskellig produktioner (mælk, æg, kød etc.) 3...

Normtalsberegning, ab dyr næringsstoffer (N,P og K) Balanceberegning på næringsstoffer: Nfoder = Nprodukter + Nfoster+ Nfæces + Nurin N udskilt pr dyr = Nfoder (Nprodukter + Nfoster) Nprodukter = N(mælk/tilvækst/æg/skind) 4...

Normtalsberegning tørstof, ab dyr Tørstofberegning: Udskillelsen af tørstof beregnes på baggrund af dyrenes tørstofoptagelse og fordøjeligheden af tørstof Mængden af fæces (fast gødning) fastsættes ud fra tørstof i gødningen Urinmængden er en fast faktor relateret til fæcesmængden (kvæg) Tørstof i urin er en fast faktor (5 % ved kvæg) 5...

Normtalsberegninger, ab stald- eller forbeholder Næringsstoffer og tørstofmængder og koncentrationer ab stald eller i forbeholder tillægges Strøelse (tørstof og næringsstoffer), vandspild, vaskevand, foderspild Og fratrækkes Fordampning (N), denitrifikation (N), tørstoftab ved kompostering og fordampning af vand 6...

Normtalsberegninger, ab lager Næringsstoffer og tørstofmængder og koncentrationer ab lager tillægges Regnvand indgår i normtallet, men overfladevand fra befæstede arealer og evt. ensilagesaft el. lign. Indgår ofte i virkeligheden Og fratrækkes Fordampning (N), denitrifikation (N), tørstoftab ved kompostering 7...

Hvor kommer data fra? Foderforbrug malkekøer Model for en mælkeproduktion er opbygget med normtal for tilvækst, foster, vedligehold (vægt) og motion (livsytringer mælk) Mælkeydelse for Jersey og gennemsnit af alle øvrige racer (tung) -(kontrolforeningsdata) Produktionskontroller fra desværre forholdsvis få besætninger giver en foderudnyttelse, P- og K/FE samt råproteinniveauet/fe Foderoptagelsen i FE og tørstof beregnes derefter fra norm for behov til alle livsytringerne 8...

Hvor kommer data fra? Fordøjeligheden af tørstof: Der anvendes gennemsnitstal fra en række ældre fodringsforsøg (71 %) Indhold af næringsstoffer i produkter Data for mælk stammer fra forskellige undersøgelser (relativ sikre) Data for tilvækst er litteraturangivelser (meget usikre, da vi ikke kan hakke mange store kreaturer) Svin har gjort en indsats her, og fik flyttet normerne markant 9...

Hvor kommer data fra? Tørstofprocent i fast gødning (fæces) Værdier fra danske forsøg og litteratur siger 15 %, nye tal fra virkeligheden siger 12 % (nyt normtal 13,5 %) Tørstof og mængde af urin Fast forhold mellem fæcesmængde og urinmængde (kg fæces/1,85) (litteraturværdier) Skal den ændres når ts. i gødning ændres? Hvem ved? Tørstof i urin 5 % (variation: 3 7 %enheder) 10...

Hvor kommer data fra? Emission, denitrifikation og tørstoftab ved kompostering Emissionenfaktorer fastlagt af AU, Foulum på baggrund af tilgængelig viden Samme for øvrige parametre. 11...

Hvor kommer data fra? Vaskevand, vandspild, strøelse mm Vaskevand malkeanlæg 12...

Vaskevand fra malkeanlæg er sat til 8 m 3 som norm 300 køer Robotter Sildeben Malkekarrusel Vask anlæg 1.059 657 657 Køletank 92 92 92 Rengøring malkestald/robotrum 1.082 972,5 972,5 Gns. pr. årsko 7,5 m³ 5,7 m³ 5,7 m³ 150 køer Robotter Sildeben Malkekarrusel Vask anlæg 530 329 657 Køletank 46 46 46 Rengøring malkestald/robotrum 511 942,5 942,5 Gns. pr. årsko 7,2 m³ 8,8 m³ 11,0 m³ 13...

Hvor kommer data fra? Vaskevand, vandspild, strøelse mm Vaskevand malkeanlæg Strøelse er tal fra forskellige undersøgelser (farmtest) eller skøn Regnvand og vand fra befæstede arealer er også faste værdier pr. m 3 gylle og pr. m 2 befæstet areal 14...

Normtal for malkekøernes gødningsmængde og tørstofprocent i gyllen- ab ko Normtal Tørstofopta gelse, kg pr. årsko Tørstof udskilt i gødning, kg Tørstof % i gødning Gødning, ton Urin, ton (% af gødn) Gødning + urin, ton (% tørstof) 2000/01 6.522 1.891 15,0 12.7 5,7 (31%) 2012/13 7.309 2.120 15,0 14,1 7,6 (35%) 18,4 (11,9) 21,8 (11,5) 2013/14 7.367 2.136 13,5 15,8 8,6 (35%) 24,4 (10,5) 15...

Normtal for malkekøernes gødningsmængde og tørstofprocent i gyllen- ab forbeholder Normtal Gødning + urin, ton (% tørstof) Vaske-vand, m 3 Vandspild, m 3 Strøelse, Kg ts Ts.tab og emiss. % Norm ab beholder, m 3 (% tørstof) 2000/01 18,4 (11,9) 2012/13 21,8 (11,5) 2013/14 24,4 (10,5) 3,0 0,1 465? 21,6 (11,0)? 3,0 0,1 124 24,7 (9,6) 8,0 0,1 124? 32,3 (7,5) Gennemsnit tørstofindhold i kvæggylle til biogasanlæg i 2011 8,2% Tørstofprocent i gylle fra opdræt er normsat til 13,8 % 16...

Normtal for malkekøernes gødningsmængde og tørstofprocent i gyllen- ab lager Normtal Gødning + urin, ton (% tørstof) Vaskevand, m 3 Vandspild, m 3 Regnvand, m 3 Tørstoftab og fordampn. % Norm ab lager, m 3 (% tørstof) 2000/01 18,4 (11,9) 2012/13 21,8 (11,5) 2013/14 24,4 (10,5) 3,0 0,1 2,0? 21,6 (9,2) 3,0 0,1 2,4? 24,3 (9,2) 8,0 0,1 2,7? 34,0 (6,8) 17...

Variationen af N- og tørstofudskillelsen afhængig af fodereffektivitet Inddeling Kg EKM FE/- dag Gram råprotein pr. FE Fodereffektivitet Kg N udskilt * Kg tørstof udskilt 25 % laveste Fodereffektivitet 8.980 19,5 174,3 79 150 2600 9.380 19,1 174,6 83 144 2550 75% højeste 9.560 18,6 173,1 87 136 2450 1000 kg EKM betyder ca. 170 kg tørstof i gødningen Tørstofprocent er uafhængig af fodereffektiviteten S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2003\Ole Aaes-2.ppt

Afslutning Normtallet er et estimat på en husdyrgruppes gennemsnitlige udskillelse af tørstof og næringsstoffer Data er bedste tilgængelige viden fra praksis og normer og modeller fra forskning og forsøg Find den globale sandhed her: http://anis.au.dk/normtal/ Kun egne tal kan give den lokale sandhed Lav dem! 19...