Børnehus Syd. Årsplan for de 5-årige 2017/18

Relaterede dokumenter
Årsplan. 5 årige 2016/17. Børnehus Syd

Årsplan 5 årige. Børnehus Syd 2015/16

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

KLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER

Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2017 april 2018

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Tønder Distriktsskole -et bevidst valg med dit barn i centrum- Klar til skole! Vi glæder os til at se dig!

Pædagogisk læreplan Rollingen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Natur og natur fænomener: Mål: Børnene får erfaringer med og glæde ved at færdes i naturen. At barnet lærer at værne om og passe på naturen.

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Signe s Signe dagpleje

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Skoleparat. Vi glæder og til samarbejdet. Borup Privatskole

7100 Vejle 7100 Vejle

Pædagogiske læreplaner

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Det er vigtigt, at vi voksne har et tydeligt sprog, og at vi bruger sproget sammen med børnene.

Inden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.

Læreplan for alsidige personlige udvikling

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Lene & Franks dagpleje. Kontakt oplysninger: Lene og Frank Petersen Lyngparken 42, Holsted St Holsted Tlf.:

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Læreplan for Selmers Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Alsidige personlig udvikling

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Læreplaner. Vores mål :

Dokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv.

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Transkript:

Børnehus Syd Årsplan for de 5-årige 2017/18

Årsplan for Opdagerhulen og Regngruppen fra april 2017 til april 2018. Med udgangspunkt i Værdi- & Arbejdsgrundlag beskriver vi her, hvad vi vil lægge vægt på i børnenes dagligdag ud fra de seks pædagogiske læreplanstemaer. Vi vil arbejde med projekter i løbet af året for på denne måde at fordybe os sammen med børnene. april til juni projekt Vores by Ribe med fokus på sprog. august til oktober - Vores by Ribe med fokus på sprog. november julegaver. december juleaktiviteter. januar til april projekt Vores verden: Kenya Fra april til okt. er indsatsområdet science med fokus på sprog og på kunstneriske udtryksformer. Vores tema fra april til juni vil være vores by Ribe og fokus er fortsat kunstneriske udtryksformer. Målet er at børnene gennem emnerne om Ribe og Kenya skal: Tilegne sig kunstneriske færdigheder. Lære at udtrykke sig på forskellige måder. Få oplevelsen af egen kultur, kulturhistorie og indsigt i andres kultur. Øge deres sproglige og skriftsproglige kompetencer. Esbjerg kommunes indsatsområde 2017 for de 5 årige er: Science. I Paraplyen er Lis primærpædagog for Regngruppen sammen med Ina der er medhjælper. I Børnebo er Lene P primærpædagog i Gul 1 sammen med studerende eller medhjælper. I Gul 2 er Mona primærpædagog og Karin medhjælper.

Sproglig udvikling Vi vil vægte tid og ro til samtaler med børnene, og at de voksne er lyttende. Vi vil styrke børnene bevidsthed om både at kunne lytte til andre og tale i en gruppe. For at stimulere og styrke børnenes sproglige udvikling, vil vi benævne det vi ser og oplever sammen og bruge begreber og overbegreber som møbler, frugt, madvarer o. lign. Vi voksne vil være bevidste på at udvide og udvikle børnenes sprog ved at sætte de rigtige ord på. Fx Du skal hente en dyb tallerken, hente en teske, du skal sætte dig på taburetten. Desuden vil vi sammen med børnene sætte ord på, deres følelser og hvordan de har oplevet forskellige situationer, f.eks. ved evalueringer af projektperioder, ture og andre oplevelser. Vi vil stille åbne spørgsmål, så børnene får mulighed for, at undre sig og blive inspireret til selv eller sammen, at finde svaret. Vi vil, når vi arbejder i projekt, bruge åbne spørgsmål, så børnene får mulighed for at undre sig og selv kommer frem til et svar. Vi vil arbejde med skriftsproget ved at bruge navnekort, ordkort og fokusord både i hverdag og i projekter. På den måde kan børnene øve sig i at kunne genkende og læse deres eget navn og de ord de gerne vil lære at skrive. Vi vil opfordre dem til at skrive navn på deres tegninger. Vi vil sætte navn på de forskellige genstande vi har i rummet. Dette for at børnene kan koble bogstav/ordbillede sammen med den bestemte genstand. Ved hjælp af med tal, bogstaver, bogstavelyde og navne vil vi styrke børnenes genkendelse af forskellige ord og tal. For at styrke børnenes sprog, koncentration, begrebsverden og sprogrytme vil vi læse bøger, fortælle og dramatisere historier, sige rim og remser, synge og klappe stavelser, eks. deres eget navn. Vi vil arbejde videre med at børnene øver sig i at modtage én og flere kollektive beskeder på én gang. Vi vil benytte dialogisk læsning med udgangspunkt i det aktuelle projekt/tema og de ti sprogstrategier. De bøger, som er på grupperummet vil afspejle det projekt, vi er i gang med.

Motorisk udvikling I år 2017 vil vi have ekstra fokus på motorik bl.a. via vores temaarbejde Krop og bevægelse fra august oktober. Vi vil bevist arbejde med at børnene bevæger sig mere i løbet af dagen og oplever glæde og får succes ved at bevæge sig. For at styrke den motoriske udvikling vil vi arbejde med, at børnene bliver selvhjulpne med deres påklædning, og øver sig i at knappe og lyne deres overtøj i garderoben. Vi lægger stor vægt på at børnene bliver udfordret motorisk og taktilt (følesansen), og igennem fysiske aktiviteter oplever glæde ved at bruge deres krop. Vi vil i vores planlægning have fokus på, at børnene både får pulsen op, men også at de mærker deres krop, når pulsen er nede. Det kræver finmotoriske færdigheder at kunne knappe eller lyne sin trøje eller flyverdragt, samt selv tage sko el. støvler på. Det giver selvtillid og overskud at kunne selv, så vi vil arbejde bevidst med at støtte og påskønne børnene i det, de selv mestrer. Finmotorikken og øje- og håndkoordination vil vi yderligere stimulere ved, at børnene kan øve sig i at klippe, holde korrekt på en blyant, tegne, skrive, sortere ting og kaste og gribe en bold. Vi er meget opmærksomme på at grov motoriske udfordringer giver kropsbevidsthed, og vi vil øve og styrke dette ved: På Legepladsen: Bruge Tarzan-banen, kaste og gribe bolde, lege regellege, cykle, klatre i klatretårnet, øve armgang og lave motorikbane. Vi voksne skal opfordre og hjælpe de børn, der ikke tør/kan selv. I Hallen: I perioder vil vi have motoriske aktiviteter med både børn fra Børnebo og Paraplyen. I Skovbo og i nærområdet Vi vil benytte os af de ressourcer, som nærområdet giver os med bl.a. skov, bakker og legepladser. Gå/løbe ture i skoven og i nærmiljø, gå uden for stierne i tæt bevoksning og i ujævnt terræn, klatre i træer, trille på bakkerne, snitte i træ, og gå længere ture fx fra Skovbo til børnehaven. I science: at gå med bare tæer i sandet og på vaden at tage Waders på og gå i vandet med dem at på trapper i Borgertårnet, ture i Ribe på de brostenslagte gader.

Personlig udvikling Vi er bevidste om, at selvværdet styrkes ved at børnene bliver set og forstået i de initiativer de tager og ved at være medbestemmende og selvhjulpne. Dette vil vi styrke ved at tage børnenes initiativer alvorligt, og lade børnenes ideer og forslag indgå i vores planlægning i projektet. Vi vil benævne dét, som børnene er med til at bestemme, for på den måde at gøre det tydeligt for børnene, at de har medbestemmelse. Børnene skal være med i beslutningen omkring, hvilke aktiviteter de vil deltage i, indenfor de givne rammer. Det er vigtigt, at vi er bevidste om, hvilke rammer børnene kan være medbestemmende i, og hvornår det er de voksnes ansvar at bestemme. Medbestemmelse omfatter også i, hvilken rækkefølge børnene vil spise deres mad. Vi vil arbejde med evaluering på børneniveau ved eventuel, at spørge børnene om, hvordan de har haft det, i projektperioden eller på ture ud af huset, hvad de synes var godt og ikke så godt. Vi vil give børnene mulighed for at være i centrum, og få succesoplevelser, bl.a. ved at børnene på skift, optræder for hinanden i grupperne. Det at turde at være i centrum og opleve at overskride egne grænser giver børnene vigtige succesoplevelser, som er med til at styrke den personlige udvikling. Det vil vi gøre i samling, i sang og musik, til Lucia optog og til vores afslutningsfest. Vi vil fortsat bekræfte det enkelte barn, når det viser en ny færdighed, hjælpsomhed, gode ideer og initiativer, som eks. ved oprydning og samarbejde. Selvhjulpen hed omfatter også, at kunne pakke sin egen rygsæk, holde styr på egne ting i garderoben, og selv kunne klare toiletbesøg/håndvask. Vi er bevidste om, at nogle af børnene til tider ønsker hjælp for at få omsorg og blive set. For at styrke børnenes oplevelse af, at alle er vigtige i gruppen vil vi, f.eks. i samling, tale om hvem/hvor mange børn der er i gruppen i dag og hvem vi mangler. Vi vil støtte børnene i at være hjælpsomme og give og modtage omsorg. Vi vil benytte materialet Fri for Mobberi til at støtte børenes personlige udvikling og hjælpe børnene til at turde vise og give udtryk for følelser, samt at lære at respektere både egne og andres følelser. Det vil vi gøre ved at benævne børnenes følelser og handlinger.

Social udvikling For at kunne indgå i gode sociale samspil/fællesskaber, er det vigtig at børnene lærer at tale ordentligt til og med hinanden, at de kan lytte, vise hensyn og være opmærksom på, hvordan andre har det. Vi arbejder på at alle børn oplever og øver sig i at være en del af fællesskabet og at alle har noget at bidrage med til fællesskabet Vi prioriterer, at børnene lærer at vente på tur, eks. når andre taler, undgå at afbryde en samtale og acceptere at der kan være ventetid, når den voksne hjælper et andet barn. Vi anser det for vigtigt, at børnene lærer at acceptere at man skal gøre/deltage i noget, man ikke har lyst til. F.eks. kan de voksne i nogle situationer bestemme, hvem børnene skal holde i hånden, og hvem der skal prøve at samarbejde om en opgave. Dette gør vi for at børnene kan øve sig i at tilsidesætte egne behov til fordel for fællesskabet, samt at styrke deres rummelighed i forhold til andre mennesker.

Vi vægter højt at børnene samarbejder i hverdagen og hjælper hinanden ved eks. måltider, oprydning og leg. Vi vil indarbejde hverdagsrutiner, hvor børnene bl.a. hjælper hinanden i garderoben. Vi vil observere det enkelte barn i forhold til sociale kompetencer, for at vide, hvad vi evt. kan hjælpe barnet med fx i leg med andre børn. Vi vil fortsat have børnene inddelt i primærgrupper. Inden for primærgruppen vil der blive taget hensyn til det enkelte barns udviklingsniveau og hvem det gerne vil være sammen med. Vi vil styrke kammeratskabet ved at hjælpe børnene til at blive gode legekammerater, og ved at tale om, hvordan man er en god kammerat. Vi vil hjælpe børnene til at acceptere alle i gruppen, og støtte de børn, der har svært ved at finde legekammerater, så ingen føler sig udenfor fællesskabet. Vi vil hjælpe børnene til at skabe flere vedvarende legerelationer. Vi vil fortsætte med at benytte materialet Fri for Mobberi og have Bamsevennen på besøg jævnligt. Vi vil støtte børnene i at tale om egne og andres følelser, både de positive og de negative, ved at sætte ord på følelser og handlinger. Vi vil styrkes børnenes empati ved at tale om de andre børns følelser, og hvordan det man siger til hinanden, kan påvirke positivt eller negativt. Vi vil vægte, at børnene kan glædes over andres glæde, og øve sig i at give og modtage ros og anerkendelse. Vi vil lære børnene, at vise respekt for børnehavens og hinandens ting. Det vil sige at barnet lærer at behandle tingene ordentligt, og spørger om lov til at låne andres ting.

Natur og naturfænomener Vi lægger vægt på at børnene får gode naturoplevelser, hvor alle sanser bliver brugt til at opdage, erfare, mærke og smage naturen. Vi vil tage afsæt i årets indsatsområde science, hvor vi sammen med børnene lege og gå på opdagelse i naturen i og omkring vores nærmiljø ved Børnebo og Paraplyen f.eks. Skovbo, søen, åen og Vadehavet. Vi vil passe på naturen og respektere den, når vi færdes ude. Det vil være en selvfølgelig del af det, vi vil lære børnene. At lære børnene at vise hensyn til planter og dyr og fortælle om, hvilke konsekvenser vores færden i naturen han have, prioriterer vi højt i vores samtaler med børnene. Vi vil bruge vores ture i naturen udforske dyrelivet ved Vadehavet. Lytte efter fugle og undersøge smådyr. Vi vil bruge opslagsværker og IPad til identifikation af dyrene, og bruge forstørrelsesglas og lign. for at få et indblik i naturens mangfoldighed. Det vil vi gøre for at støtte børnenes opmærksomhed, nysgerrighed og underen og derved at erfare naturen på en sanselig måde, sammen med interesserede og medundersøgende voksne. Døgnet og årstidernes skift vil indgå i vore samtaler om naturfænomener, og vejrets indflydelse på alt liv. Vi vil bruge de forskellige naturområder til at udfordre motorikken, ved at balancere, klatre, trille og gemme os i tæt bevoksning. Vi vil gå hjem fra Skovbo. Finmotorikken udfordrer vi ved, at klatre i træer, plukke blomster, blade og bær, ved at grave smådyr op, snitte i pinde, tænde bål og lave mad. Vi vil lægge vægt på at børnene får mulighed for at lege i naturen. I naturen kan de udfolde og udfordre sig motorisk, bruge sin fantasi og undersøge det de finder interessant.

Kulturelle udtryksformer Det er vigtigt, at børnene får mulighed for at kunne udtrykke sig på mange forskellige kunstneriske, kulturelle og musiske måder. I projekter og temaer vil børnene arbejde med forskellige måder at udtrykke sig på, de vil få et indblik i vores lands traditioner og fremmede kulturers forskellighed. Vi vil give børnene mulighed for, at bearbejde de indtryk de får gennem emne- og projektarbejde ved bl.a. at male, tegne, synge, spille på instrumenter, fortælle historier og gennem rim og remser. Vi vores projekter vil vi benytte dialogisk læsning og vælge bøger som et relevant for emnet/projektet. Dette er med til at styrke børnenes sproglige kompetencer samt skriftsproglige kompetencer. I projektperioderne vil vi skabe stemninger, der afspejler det vi arbejder med.

Vi vil deltage i Børnebo s og Paraplyen`s traditioner: I november laver vi julegaver. I december er der bl.a. julekoncert med Lucia optog i Vester Vedsted Kirke. I jan. april vil vi have et projekt Vores verden, hvor vi vil arbejde med Kenya. Fra april 2017 til april 2018 vil året været præget af indsatsområdet science, med fokus på det naturfaglige. Science handler om fakta. Bl.a. mål, former, mængder og andet med ét facit. Børnene vil gennem oplevelser de får i de forskellige projekter, blive udfordret til selv og sammen at finde svaret på de spørgsmål de eventuel måtte have. Vi voksne vil sammen med børnene være nysgerrig og undrende. Bl.a. ved sammen med børnene at være undersøgende samt eksperimenterede, for derigennem at finde svaret. Med udgangspunkt i indsatsområdet science vil; Paraplyen vil arbejde med vandet i og omkring Ribe. Børnebo vil arbejde med begrebet måleenheder bl.a højde, længde og meter ud fra besøgene i Ribe