GBS GO Fysik/kemi Opfyldte mål

Relaterede dokumenter
Fysik/kemi. Måloversigt

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Geografi Fælles Mål 2019

Fysik/kemi Fælles Mål

Biologi Fælles Mål 2019

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Eleven kan anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter. Eleven kan analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Eleven kan anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter. Eleven kan analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer

Samfundsfag. Måloversigt

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Samfundsfag Fælles Mål

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Verdensmålene for en bæredygtig udvikling - i en klimakontekst

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Efterår 2013 : Status på igangværende aktiviteter inden for velfærdsteknologi, der leder frem mod strategi 2020 mål, (skema 1).

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv

Færdigheds- og vidensområder

Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter

Danmarks råstoffer. Forløbsvejledning. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner

Årsplan i geografi klasse

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Årsplan i biologi klasse

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [ ]

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Natur/Teknologi Kompetencemål

Færdigheds- og vidensområder

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

OPI virksomhedsinvolvering:

Synopsis for handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Natur/teknologi Fælles Mål

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

TOP-UP BACHELOR OG PROFESSIONSBACHELOR (PBA)

Samfundsfag. Måloversigt

Færdigheds- og vidensområder

Forsknings- og udviklingsprojekter i læreruddannelsen

Nim Skole og Børnehus

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Årsplan for biologi/geografi i 7.8.kl. på Herborg Friskole

Fysik/kemi. Måloversigt

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

FABRIKANT AF KEDLER TIL INDUSTRIEL, KOMMERCIEL OG FJERNVARMEBRUG. I Europa siden 1935

FOSSILJAGT I FAXE KALKBRUD

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Eksempel på Årspian. fra. EMU. Beowuif undervisningsforløb for 6. årgang på 6 uger. (Del af årspian). Pianiægningsskerna for historief01 Øb.

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Kompetencemål for samfundsfag:

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Natur/teknologi. Måloversigt

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Europaudvalget EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Integrationspolitikkens Handleplan bruttokatalog

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Samfundsfag Årsplan 15/16

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

! En model er en afbildning af et system. ! Modellen er ikke virkeligheden!! Modeloutput. system afgræ nsning. ! To formål: Andre.

Færdigheds- og vidensområder

ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan Samfundsfag 8

Intern evaluering af Biologi på Sjællands Privatskole (SPS)

Lærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. vej fra råstof/resurse frem til hylderne i butikken.

Transkript:

GBS GO Fysk/kem Kpetencemål Faser Færdgheds- vdensmål Naturfaglge lser Stof stof Partkler, bølger strålng Energsætnng Jorden Unverset Produkton teknol mulere en afgrænset problemstllng med lgt ndhold lsesmetoders anvendelsesmulgheder begrænsnnger grundstoffer enkle kemske bndelser stoffers fysske kemske egenskaber lyd, lys farver bølgetyper, lyd- lysfænener energsætnng energmer kræfter bevægelser kræfter bevægelser fødevareprodukton nærngsstoffer tlsætnngsstoffer fødevarer Undersøgelse desgne, gennemføre evaluere lser fysk/kem ndsamle vurdere data fra egne andres lser ndsamlng valderng af data enkle reaktoner stoffer kemske reaktoner stofbevarelse typer af strålng strålng ekspermentere med energsætnng hvor elektrctet magnetsme ndgår elektrske magnetske fænener data fra målnger på atmosfæren vand, elektronsk dataopsamlng havstrømme, vandets atmosfærske fænener udnyttelse af råstoffer dele af produktonsmetoder råstoffer produktonsprocesser konkludere generalsere på baggrund af eget andres praktske nde arbejde krav tl evaluerng af lser analysere dele af stof, elektronsk dataopsamlng carbons ntrens resultatet af processer på atart nveau atkernen elektronsystemet transport lagrng af energ naturgvne menneskeskabte processer energsynng desgne gennemføre lser ressourcer ressourcebrug, depon genanvendelse desgne gennemføre lser vedrørende elektronsk dgtal styrng elektronske, smpel prrammerng transmsson af data Naturfaglg ng Stof stof Partkler, bølger strålng Energsætnng Jorden Unverset Produkton teknol anvende tl klarng af fænener med aters elektronstruktur deres kemske egenskaber, nteraktve Grundstoffernes perodesystem aters opbygnng enkle at med enkle vsualsere energsætnnger energsætnnger med bevægelser Solsystemet Unversets dannelse, herunder med smulernger teorer opbygnngen af Solsystemet, galakser Unverset med funktoner på teknske anlæg synngs-, rensnngs brændngsanlæg Modellerng anvende udvkle fysk/kem udvkle udvælge s karakterstka med repræsentatoner kemske reaktoner kemske symboler reaktonsskemaer med onserende strålng repræsentatoner atkerner strålng med elektrske dagramsymboler repræsentatoner af elektrske vsualsere vands energstrømme energstrømme desgne teknolske processer, t-baserede prrammer teknolske processer landbrug ndustr vurdere s anvendelghed begrænsnnger vurderngskrterer med stof naturen reaktoner processer centrale stof med kernekort ustable atkerners henfald, nteraktve atkerneprocesser med energsætnnger naturgvne menneskeskabte energkæder fremstlle tolke repræsentatoner af processer naturlge systemer magnetfelt, vejrsystemer klma desgne enkle teknolske løsnnger på uddrnger fra hverdag samfund metoder tl af teknske løsnnger ud fra anvendelghed begrænsnnger

Fysk/kem Kpetencemål Faser Færdgheds- vdensmål Perspektverng Stof stof Partkler, bølger strålng Energsætnng Jorden Unverset Produkton teknol Perspektverng perspektvere fysk/kem tl verdenen relatere ndholdet faget tl af den nære verden samfundsmæssge smulgheder aktuelle med lgt ndhold nteressemodsætnnger knyttet tl bæredygtg anvende stoffer hensgtsmæssgt hverdagen fotosyntesens brændngsprocessers atmosfærens sammensætnng egenskaber ved materaler kemkaler ændrnger atmosfærens sammensætnng anvendelsen af lyd lys medcnsk teknolsk sammenhæng skelne naturlg menneskeskabt onserende strålng udbredelse af lyd lys onserende strålngs vekselvrknng med organsk uorgansk materale dentfcere energsætnnger den nære verden vurdere ændrng energkvaltet ved energsætnnger samfundet energklder energsætnng ved produkton brug energressourcer energkvaltet lvsbetngelser bevægelser, atmosfære magnetfelt, hvordan systemer påvrker menneskets levevlkår opbygnng bevægelser klmaændrnger vejrfænener teknolsk samfunds råstoffer, processer produkt centrale teknolske gennembrud teknol ndustr landbrug, hvordan vden dskuteres udvkles processer af vurdere mljøpåvrknnger af klma samfundets brug udlednng af stoffer en perspektver udnyttelsen af kernekraft, anmatoner smulernger fssonsprocesser dskutere samfundets energsynng samfundets energbehov, hvordan ny vden har ført tl ændrnger ståelse af Jorden Unverset ståelsen af Unversets opbygnng vurdere en teknols bæredygtghed teknolers påvrknng effekt på Formdlng Argumentaton Ordkendskab Faglg læsnng skrvnng kmunkere ved brug af egnede meder metoder tl at mdle mulere en påstand argumentere den på et lgt grundlag begrundelser påstande Kmunkaton kmunkere med fysk/kem vurdere kvalteten af egen andres kmunkaton kldekrtsk mdlng af vurdere gyldgheden af egne andres argumentaton kvaltetskrterer skellge typer af argumenter lg sammenhæng mundtlgt skrftlgt udtrykke sg præcst nuanceret ved brug af fagord begreber ord begreber målrettet læse skrve tekster teksters mål struktur deres objektvtetskrav

Geraf Opfyldes så under begge WasteLab besøg. Kpetencemål Faser Færdgheds- vdensmål Naturfaglge lser Demraf erhverv Jordkloden dens klma Globalserng Naturgrundlag levevlkår mulere en afgrænset problemstllng med lgt ndhold lsesmetoders anvendelsesmulgheder begrænsnnger praktsk teoretsk befolknnger byers strukturer demrafske varable bymønstre ndsamle vejrdata over td fra lokalrådet, dgtale redskaber vejr vejrfænener brugsvares vej fra ressource tl butk produktonskæder praktsk teoretsk karakterstske landskaber jordbundens undergrundens bestanddele tl landskabsdannelse Undersøgelse desgne, gennemføre evaluere lser geraf ndsamle vurdere data fra egne andres lser ndsamlng valderng af data befolknngs- erhvervss levevlkår levevlkår befolknngs- erhvervs klmaets ndflydelse på lokale globale klmazoner plantebælter landes ressourceudnyttelse handelsmønstre transportmønstre delng af ressourcer s menneskers levevlkår mulgheder udnyttelse af konkludere generalsere på baggrund af eget andres praktske nde arbejde krav tl evaluerng af lser analysere befolknngs- erhvervs på skellge gerafske nveauer gerafsk regonalserng belggenhed af lokalråder, lande verdensdele analysere naturlge globale s erhvervs levevlkår vejrsystemer, havstrømme klmanddelnger mljømæssge konsekvenser af ressourceudnyttelse handelsmønstre metoder tl konsekvenser af ressourceudnyttelse s produktons sammenhæng naturgrundlag produkton Naturfaglg ng Demraf erhverv Jordkloden dens klma Globalserng Naturgrundlag levevlkår anvende tl klarng af fænener med befolknngs, herunder med dgtale smulernger befolknngslgnngen befolknngspyramder med temakort dgtale anmatoner pladetektonk tektonske plader deres bevægelser med produktons brugsdelng, dgtale kort, der r global arbejdsdelng med dannelse af karakterstske danske landskabstyper, dgtale anmatoner dannelsen af danske landskabstyper Modellerng anvende udvkle geraf udvkle udvælge s karakterstka befolknngssammensætnng, erhvervsstruktur naturgrundlag tl llustraton af befolknng erhverv med pladetektonkkens ndflydelse på levevlkår naturkatastrofer påvrknng fra pladetektonsk aktvtet med repræsentatoner delng af fattge rge lande karakterstka ved fattge rge lande med landskabs- råstofdannelse arealanvendelse, dgtale redskaber danske råstoffers dannelse, lokalserng udvndng vurdere s anvendelghed begrænsnnger vurderngskrterer vurdere befolknngss anvendelghed tl analyse af samfunds den demrafske transtonsmodel med smulernger hovedargumenter pladetektonkteoren opbygnng den geolske med vurdere sbstands modtager- gverland bstandsmer bstandsorgansatoner med vurdere betydnngen bæredygtg af ændrnger levevlkår naturudnyttelse begrebet bæredygtghed

Geraf Opfyldes så under begge WasteLab besøg. Kpetencemål Faser Færdgheds- vdensmål Perspektverng Demraf erhverv Jordkloden dens klma Globalserng Naturgrundlag levevlkår den nære verden aktuelle med lgt ndhold sammenlgne befolknngs- erhvervs skellge lande karakterstka ved befolknngsdelng erhvervsstrukturer fattge rge lande ud fra lokale problematkker knyttet tl det geolske råstofudvndng dannelse, delng udvndng af råstoffer lokale levevlkårs afhængghed af globalserng multnatonale selskaber teknolsk s drvkraft globalserng nteressemodsætnnger ved udnyttelse af nteresser knyttet tl energ råstofudvndng bæredygtg naturudnyttelse Perspektverng perspektvere geraf tl verdenen relatere ndholdet faget tl af samfundsmæssge smulgheder nteressemodsætnnger knyttet bæredygtg analysere befolknngs- erhvervss påvrknng af lokal global alderssammensætnng by- landråder analysere menneskets påvrknng af vands kulstofs problematkker knyttet tl vands kulstofs årsager tl natonale globale konflkter kulturskelle, grænsedragnnger ressourcer landes nteresser, nvolverng konflkter konflktløsnng aktuelle konsekvenser af s udnyttelse samfundsmæssge mljømæssge konsekvenser af udnyttelse af, hvordan vden dskuteres udvkles processer af analysere befolknngs- erhvervss bæredygtg krterer bæredygtg befolknngs- erhvervs løsnngsslag tl klmaændrnger global opvarmnng aktuelle klmaproblemtkker, klmateorer klma dskutere handlemulgheder af et bæredygtgt samfund krterer økolsk, økonsk kulturel bæredygtghed vurdere nteressemodsætnnger løsnngsmulgheder ved udnyttelse af nteresser natursyn knyttet tl naturudnyttelse mljøbeskyttelse Formdlng Argumentaton Ordkendskab Faglg læsnng skrvnng kmunkere ved brug af egnede meder metoder tl at mdle mulere en påstand argumentere den på et lgt grundlag begrundelser påstande Kmunkaton kmunkere med geraf vurdere kvalteten af egen andres kmunkaton kldekrtsk mdlng af vurdere gyldgheden af egne andres argumentaton kvaltetskrterer skellge typer af argumenter lg sammenhæng mundtlgt skrftlgt udtrykke sg præcst nuanceret ved brug af fagord begreber ord begreber målrettet læse skrve tekster teksters mål struktur deres objektvtetskrav

Samfundsfag Opfyldes så under begge WasteLab besøg. Kpetencemål Faser Færdgheds- vdensmål Demokrat Det poltske system, retsstat rettgheder Poltske parter deolger Meder poltk EU Danmark Internatonal poltk Poltk tage stllng tl poltske lokalt globalt kme med slag tl handlnger dentfcere demokratmer andre styremer dskutere demokratopfattelser egne mulgheder deltagelse demokratet demokrat andre styremer demokratopfattelser poltske beslutnngsprocesser Danmark et stat, regon kmune dskutere demokrat retsstat (fx rettgheder plgter borgere Danmark, borgernes retsskkerhed et demokrat menneskerettgheder mv.) det poltske system beslutnngsprocesser Danmark demokrat retsstat, fx grundloven dentfcere deolsk ndhold poltske udsagn beslutnnger analysere den aktuelle parlamentarske stuaton parternes ndbyrdes placerng poltske deoler grundholdnnger poltske parter, deres grundholdnnger mærkesager hvordan meder kan anvendes tl poltsk deltagelse dskutere aktørers brug af meder tl at påvrke den poltske dagsorden beslutnnger meders anvendelse tl poltsk deltagelse meders poltk samspl beslutnngsprocesser EU Danmark dskutere aktuelle europæske poltske tl EU hovedtræk EU s beslutnnger EU poltske nden EU dskutere nternatonale organsatoners rolle konflkt samarbejde verden dskutere mål mdler dansk udenrgspoltk nternatonale organsatoner, s Danmark deltager dansk udenrgspoltk Prvatøkon brugeradfærd Velfærdsstater Samfundsøkonske Markedsøkon blandngsøkon Økonsk vækst bæredygthed Økon anvende udvkle fysk/kem dskutere rollen s bruger brugeradfærd, brugerroller brugerrettgheder opbygnngen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprncpper typer af velfærdsstater grundlæggende det økonske grundlæggende det økonske bruge begreberne udbud efterspørgsel tl at, hvordan markeder fungerer centrale prncpper markedsøkonen mulgheder vedrørende bæredygtghed økonsk vækst bæredygtg økonsk vækst prvatøkonske valgmulgheder prvatøkonske begreber dskutere velfærdsstat økonsk globalserng økonsk globalserng betydnng af økonsk globalserng det danske arbejdsmarked erhvervsstruktur arbejdsmarkeds, herunder den danske arbejdsmarkedsmodel dskutere regulerng af markedskræfterne markedsøkon blandngsøkon nnovaton økonsk vækst økonsk konjunktur nnovaton

Samfundsfag Opfyldes så under begge WasteLab besøg. Kpetencemål Faser Færdgheds- vdensmål Socalserng Kultur Socal dfferenterng Socale kulturelle tage stllng tl handle tl socale kulturelle socale grupper fællesskabers rolle socalserngen analysere socale grupper fællesskabers socalserng denttetsdannelse socalserng socalserng denttetsdannelse dskutere kulturs ndvder grupper analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænener kultur kulturbegreber kulturel globalserng analysere socale skelle medbegreber socal dfferenterng socale ulgheder Danmark verden med begreber data socal dfferenterng lse målng af socal lghed ulghed Undersøgelsesmetoder Formdlng Spr skrftspr Inmatonssøgnng Statstk Samfundsfaglge metoder anvende samfundsfaglge metoder dentfcere, mulere gennemføre enkle lser af samfundsmæssge samfundsfaglge lsesmetoder mdle resultater af en gennemført lse brug af kulturteknkker dgtale meder tl mdlng sprlgt nuanceret udtrykke sg samfundsfaglge samt målrettet læse skrve samfundsfaglge tekster fagord begreber samt samfundsfaglge teksters mål struktur fnde relevante klder nmatonssøgnng, dgtale meder tolke enkel statstk typer af statstske fremstllnger

Bol Opfyldes så under begge WasteLab besøg. Kpetencemål Faser Færdgheds- vdensmål Undersøgelser Evoluton Økosystemer Krop sundhed Celler, mkrobol boteknol mulere en afgrænset problemstllng med lgt ndhold lsesmetoders anvendelsesmulgheder begrænsnnger organsmers systematske tlhørs bolsk systematk klassfkaton organsmers lvsbetngelser organsmers lvsfunktoner fødens sammensætnng energndhold, herunder med dgtale databaser kroppens nærngsbehov energsætnng celler mkroorgansmer celler mkroorgansmers opbygnng Undersøgelse desgne, gennemføre evaluere lser bol ndsamle vurdere data fra egne andres lser ndsamlng valderng af data organsmers tlpasnng tl levesteder organsmers morfolske, anatske fysolske tlpasnnger organsmers lvsbetngelser skellge botoper, kontnuerlg dgtal dataopsamlng mljøfaktorer skellge botoper bevægeapparat, organer organsystemer ud fra bolsk materale menneskets bevægeapparat, organsystemer regulerng af kroppens ndre mljø celler mkroorgansmer ud fra bolsk materale celler mkroorgansmers vækst vækstbetngelser konkludere generalsere på baggrund af eget andres praktske nde arbejde krterer evaluerng af lser organsmers tlpasnng s reakton på mljøandrnger mljøandrngers påvrknng af organsmers fænotyper genotyper sammenlgne græsnngs- nedbryderfødekæder skellge botoper fødekæder, fødenet opbygnng sætnng af organsk stof sundhedsmæssge krop, kost moton, dgtale redskaber faktorer med kropsfunktoner, sundhed kondton mkroorgansmers funkton skellge mljøer mkroorgansmers betydnng tl mennesker Naturfaglg ng Demraf erhverv Jordkloden dens klma Globalserng Naturgrundlag levevlkår anvende tl klarng af fænener ng med arters over td grundlæggende evolutonære mekansmer med stoffers stoffer bolske med funktonen af n skelet, muskler, sanser nervesystem stmul respons med skellge cellers bygnng, funkton merng, herunder med dgtale prrammer dyre- planteceller Modellerng anvende vurdere bol vælge efter mål karakterstka ved med mljøandrngers påvrknng af arters faktorer med arters opståen med af energstrømme energkrævende lvsprocesser hos organsmer med reprodukton det enkelte menneskes menneskets reprodukton fra undfangelse tl død med dna s funkton, herunder med dgtale prrammer celledelng protensyntese vurdere s anvendelghed begrænsnnger vurderngskrterer vurdere anvendelghed begrænsnnger ved arters vurderngskrterer evolutonære med energstrømme stof af stof energstrømme med kroppens svarsmekansmer faktorer, der påvrker menneskets svarsmekansmer med arvelghed arvelghed genetk

Bol Kpetencemål Faser Færdgheds- vdensmål Perspektverng Evoluton Økosystemer Krop sundhed Celler, mkrobol boteknol Anvendelse af Perspektverng perspektvere bol tl verdenen relatere ndholdet faget tl af den nære verden samfundsmæssge smulgheder aktuelle med lgt ndhold nteressemodsætnnger knyttet tl bæredygtg dskutere konsekvenser af mljøpåvrknnger genmanpulaton tl evolutonær mljøpåvrknnger genmanpulatons mulge ndflydelse på evoluton sammenlgne karakterstske danske udenlandske årsager vrknnger af naturlge menneskeskabte ændrnger klmaets betydnng bolske, gerafske fyssk-kemske s påvrknng af sundhed, lvsstl levevlkår hos sg selv mennesker andre verdensdele mljø- sundheds lokalt globalt sundhed, lvsstl levevlkår bolske baggrunde sundheds- erhvervsmæssg anvendelse af boteknol koble bolske processer tl anvendelser nden boteknol anvendelse af boteknoler erhverv bolske processer knyttet tl boteknol sammenlgne konventonelle økolske produktonsmer dskutere nteressemodsætnnger bundet med bæredygtg produkton dyrknngsmers afhængghed af ndflydelse på prncpper bæredygtg produkton, hvordan vden dskuteres udvkles processer af dskutere mljøpåvrknngers bodverstet bodverstet dskutere aktuelle løsnngs- handlngsslag relaterede nteressemodsætnnger tl mljø- sundheds den bolske baggrund ebyggelses helbredelsesmetoder mulge dele rsc ved anvendelse af boteknol nteressemodsætnnger relaton tl boteknol dskutere løsnngs handlngsmulgheder ved bæredygtg udnyttelse af lokalt globalt naturvaltnng Formdlng Argumentaton Ordkendskab Faglg læsnng skrvnng kmunkere ved brug af egnede meder metoder tl at mdle mulere en påstand argumentere den på et lgt grundlag påstande begrundelser Kmunkaton kmunkere med bol vurdere kvalteten af egen andres kmunkaton kldekrtsk mdlng af vurdere gyldgheden af egne andres argumentaton kvaltetskrterer skellge typer af argumenter lg sammenhæng mundtlgt skrftlgt udtrykke sg præcst nuanceret ved brug af fagord begreber ord begreber målrettet læse skrve tekster teksters mål struktur deres objektvtetskrav