Center for Kvalitet, Region Syddanmark, Middelfart www.centerforkvalitet.dk. 1
Citat: De nuværende systemer kan ikke længere klare udfordringerne. At arbejde hårdere formår det ikke! Men at ændre systemerne vil kunne gøre det!! 2 Nelson, Batalden et al, 2002
Disposition: 10.50 11.15: Hvad er et klinisk mikrosystem og hvad karakteriserer dette begreb? Er klinisk mikrosystem forskelligt fra f.eks. Gennembrudsmetoden eller Lean? Kan klinisk mikrosystemer finde anvendelse i DK? 3
11.15 11.35 Hvad siger erfaringerne om anvendelse af Kliniske Mikrosystemer fra hhv. England og Sverige? 4 v/ Steen Jepsen og Thim Prætorius folkesundhedsvidenskabs-studerende fra Syddansk Universitet,
11.35 12.20 Erfaringer med kliniske mikrosystemer i klinisk praksis, v/ overlæge Jörgen Tholstrup Gastroenterologisk Enhed, Eksjö Lasaret, Jönköbing Län 5
Begreber Erfaringer 6 Praksis
Kliniske Mikrosystemer Kliniske Mikrosystemer 7 DSI Danske Regioner Center for Kvalitet 2008
Mikrosystem indikerer, at der arbejdes med mindste enhed i forhold til meso eller makro systemer Med klinisk menes, at det sker med og omkring patienter 8
Ledelse Makro F.eks.Risikomanagers, Kvalitetskoordinatorer Meso 9 Frontlinje Mikro
Derfor: - Et kliniske mikrosystem er en lille gruppe medarbejdere, der på tværs af faggrænser arbejder direkte for og med patienten i pleje og behandling - Alle medarbejdere er i mødet med patienten en del af det kliniske mikrosystem 10
Hvad karakteriserer Kliniske Mikrosystemer: - Patientkontakten (det er de teams, der arbejder tæt på patienten, der bedst kan skabe forbedringer; der skal tages udgangspunkt i patienten og han/hun skal inddrages - Integration ( forbedringerne skal ske som en integreret del af arbejdet; alle kan og skal være med) - Løbende og gradvise forbedringer 11
Hvad er forudsætninger for Kliniske Mikrosystemer: - Alle kan (skal) deltage på tværs af fag - Frontliniepersonale (der går fra at være kun behandler til udvikler ) - Patient og pårørende inddrages - Organisatorisk støtte fra meso- og makro-niveau - Forbedring af processer - Uddannelse og træning - Udnyttelse af al tilgængelig information - Opfølgning på information 12
Et væsentligt udgangspunkt for arbejdet med kliniske mikrosystemer: de fem P er: Pointe Patienter Personale Processer Præstationer 13
Hvad karakteriserer brugen af Kliniske Mikrosystemer (1): Brug af 5 P er: Pointe ( Purpose): Formålet med vores arbejde: for hvem og hvad arbejder vi? Patient: hvem er vore patienter, og hvad ved vi om dem; hvad er deres behov i dag /i morgen; hvordan inddrager vi dem? 14 Personale: hvem er vores medarbejdere i teamet; hvad brænder de for; hvordan inddrages de i forbedringsarbejdet
Processer: hvilke arbejdsprocesser har vi; hvor spilder vi tid og ressourcer; hvordan skaber vi mere værdi for patienten og pårørende? STYRING 15 INPUT PROCES OUTPUT RESSOURCER
Præstationer (Patterns): information om produktion og præstationer; hvad kan vi måle og følge op på; hvordan ser variationen ud i vores processer/produktion; hvordan kan vi bruge vores informationer/data bedre? 16
Værdikompasset Funktionel status Fysisk formåen, mental sundhed, sociale egenskaber, oplevelse af velbefindende, smerteniveau Klinisk resultat Dødelighed, graden af sygelighed, komplikationer Patient/pårørende tilfredshed Patienters og pårørendes 17 oplevelse af pleje og behandling, graden af tilfredshed, vurdering af kvaliteten Økonomiske omkostninger Direkte økonomiske omkostninger ved pleje og behandling Indirekte sociale og samfundsmæssige omkostninger
Brug af en mangfoldighed af støtteredskaber i hverdagen PDSA, Plan, Do, Study, Act 5S: Sortere, Strukturere, Standardisere, Skabe vaner, Rengøre (sanitary) SWOT, Strength, Weakness, Opportunity, Threat Fiskebensdiagram Procesdiagram Resultattavle 18 STAR, Separateness, Talking and listening, Action, Reason to work together Værdikompasset
Forudsætning er at indhente og bruge informationer/data: Eksempler: - observationer - interviews - spørgeskema - rutine data fra PAS - SPC 19
Andre kvalitetsfremmende metoder: Gennembrudsmetoden (Break Through Series) 1: Den grundlæggende ide er: At kvalitetsforbedringer opnås gennem afprøvning, tilpasning og implementering af viden om bedste praksis 20
Gennembrudsmetoden 2: Hvad vil vi opnå? Hvornår er en forandring en forbedring? Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer 21 Act Plan Study Do
Gennembrudsmetoden (3): Forberedelsesfase: fastlæggelse af tema, skal omhandle et område, hvor der er betydelig forskel på anbefalinger og praksis; praktiske erfaringer viser at anbefalingerne virker i praksis. Ekspert skal deltage. Projektfase: uddannelse, værktøjer, dele erfaringer og resultater, flere teams deltager samtidigt, dokumentation Spredningsfase: ledelse medinddrages, strategi udarbejdes 22
Gennembrudsmetoden (4): Det er en implementeringsstrategi, hvor man omhyggeligt vælger: Tema med evidenspræget baggrund Deltagelse af eksperter Dokumentation Ledelsesinvolvering Formidlingsstrategi 23
Andre kvalitetsfremmende koncepter: Lean (1): Lean er en industriel metode til maksimering af produktionseffektivitet: 24 produktionsensartethed ( fejlfri produktion) og minimering af spild og tab af tid
Lean (2) Kunden i centrum Alt vurderes ud fra, om der skabes værdi (for produktionen eller servicen) 25 Spild fjernes systematisk (brug af forskellige værktøjer)
Forskellighed eller lighed mellem metoderne? Rigtigt mange ligheder: -brug af data, PDSA -minimering af spild, kunden i centrum Et Kliniske mikrosystem synes at være et mere fuldstændigt system,med teori, metoder, værktøjer, frembringelse og brug af data, Det er let at gå til, kan involvere alle, går på tværs. Det kræver læring undervejs og data skal der til. Der findes i mikrosystemer store fælles elementer af såvel gennembrudsmetoden som lean, der uden problemer kan integreres i mikrosystemer 26
Kan mikrosystemer finde anvendelse i Danmark? Afventer første møde Første afklaringsmøde afholdt Igangsætning aftalt 27
To citater: - hvis man skal flytte sig, er man nødt til at se sig selv i resultaterne! - klinisk mikrosystem giver os et sprog som vi har manglet, samt noget tankegods og en systematik, der kan støtte os i at gøre vores bedste 28 (med andre ord: klinikerne kan umiddelbart se sig selv, deres problemstillinger og muligheder i mikrosystemet)
Problemet er: Ikke mangel på viden, Men, at implementere den viden som findes! 29
Kulturændringer tager tid! Men den, der ager med stude, kommer også med. Og det er muligt at kombinere gamle og nye kulturer! 30