Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de to dinosaurer ind som det første? Hvis der levede mennesker allerede i år 700, skal Odenses historie så skrives om, selvom vi ikke ved noget om livet i Odense dengang? Hvordan er vikingerne portrætteret på billedet? Kan vi bruge Mormors præsentation som kilde til at fortælle, hvordan vikingerne levede og så ud? Brug evt. Den lille guldbog til jeres kildeanalyse. Nonnebakken er en af de tidligste bygninger fra Odense, og er en af de fem vikingeborge i Danmark. I dag kan man kun finde rester af bygningsværket i jorden. Læs evt. mere om Nonnebakkens historie på historienshus.dk. Find på et kort stedet, hvor vikingeborgen Nonnebakken lå. Lav ideer til, hvordan byens borgere og turister kan se den historie, der ligger begravet under Odense bys centrum. Hvordan skal det præsenteres? Hvad skal der være på stedet? Hvor skal det står? Brug evt. et kort til at markere, hvor og hvordan vikingeborgen skal præsenteres i dag.
Fold historien om Odense by ud Under besøget eller i den digitale fremstilling Vælg et udsnit at værket, som du vil arbejde videre med. Du skal kunne begrunde dit valg. Det kan være et udsnit, du undrer dig over, bliver provokeret af, eller som du har lyst til at undersøge nærmere. Find evt. stedet i dag og tag et billede af, hvordan der ser ud lige nu. På skolen: Tag udgangspunkt i begrundelsen for dit/jeres valg af udsnit fra værket. Stil spørgsmål til dit udsnit. Tænk, hvad skete før, efter, kan vi se fortællingen fra et andet perspektiv osv. Her kan du inddrage billedet fra nutiden, hvis du tog et. Arbejd med billedet i Thinklink - læg lag på billedet og skriv tekst eller find eller lav billeder, der bidrager til forståelsen af udsnittet som kilde til en fortolkning af Odenses historie. Måske du/i finder en anden fortælling? Lav en digital fortælling, hvor billedet er omdrejningspunktet. I kan evt. inddrage gamle billeder, som I kan søge efter her: www.odensebilleder.dk www.historienshus.dk www.sa.dk
Hvorfor hedder det sådan? Brug kort til at undersøge din by Hvorfor hedder steder og veje Fisketorvet, Klostergade, Filosofgangen - ja listen er lang. Find et kort over Odense midtby eller der, hvor I selv bor og gå på jagt efter gadenavne og pladser med særlige navne. Undersøg hvorfor de hedder sådan. I kan evt. lave det gruppevis på Google Maps og skrive forklaringerne ind på et fælles kort. Hvad fortæller navnene om Odense? Hvem ville I opkalde en gade efter i dag og hvorfor? Hvor skulle den placeres? I kan finde inspiration på Historiskatlas.dk - her kan I finde kort, se udviklingen gennem tiderne og forklaringer på flere stednavne. Hvis I vil sætte særligt fokus på Thomas B. Thriges gade, kan I finde inspiration nedenfor: Om Thomas B. Thriges gade http://historienshus.dk/topmenu/topmenu%202/om%20odense/steder/thomas-b-thriges-gade Om manden bag: http://historienshus.dk/topmenu/topmenu%202/om%20odense/personer/thomas%20b%20th rige
Min by på postkort Undersøg postkort fra Odense igennem tiderne Vælg et postkort: http://www.gudmelokalarkiv.dk/billeder/postkortsamlingen/odense/ eller lav en googlesøgning efter postkort over Odense. Hvordan ser stedet ud i dag - tag et nutidigt billede fra samme sted og vinkel. Er der noget, der ser anderledes ud - hvorfor/hvorfor ikke? Hvad fortæller det om byens udvikling? Søg evt. efter mere information i kilderne på Historiens Hus: http://historienshus.dk/topmenu/topmenu%202/odenses-historie Skriv et postkort til dine forældre, som I tror, det ville have været skrevet i den tid, som postkortet er fra. Et postkort viser som oftest noget, som man er stolt af, eller vi synes viser stedets smukke elementer, som vi gerne vil vise frem. Vælg et sted i Odense centrum, som du synes er værd at afbillede på et postkort i dag. Tag et billede, som du synes, det bedst præsenterer stedet. Hvorfor fortæller det noget om Odense, som er værd at lave til et postkort?
Hvorfor er det med i kunstværket? Mormors kunstværk er en tolkning af Odense bys historie fra vikingetiden og til i dag. Han har valgt, hvad der skal præsenteres fra byens historie, og hvordan fortællingen inddeles i perioder. Når en periode kaldes Enevælden, så er inddelingen sket ud fra, hvem der bestemte (her Kongen), men vi kunne nok inddele perioden efter andet. Hvad man spiste, værktøjet, leveformen, sygdomme eller andet. I skal nu prøve at tænke historiske perioder på en ny måde. Sæt værket op i kronologisk rækkefølge. Inddel billederne i perioder. Hvilken overskrift er dækkende for perioderne? Husk at give vores egen tid og fremtidsforventningerne en overskrift. Find et hul i Mormors fortælling om Odense, og lav jeres egen digitale fortælling om, hvad der skete i perioden. I kan f.eks. bruge følgende gratis værktøjer: BookCreator Eller SkoleTube værktøjerne: Tubestory, Pixton, Powtoon, Pixton, GoAnimate
Enevælden, Det lille København eller H.C. Andersens tid? Mormor kalder tiden 1660-1849 for Enevælden, som er en klassisk betegnelse for perioden, hvor den danske konge havde stor magt. Perioden sluttede, da Danmark fik demokrati i 1849. Men der skete meget andet i perioden, som vi kan give et navn og dermed fortælle vores historie. Det kan være krige, sygdomme, nye udviklinger og meget andet. Undersøg hvorfor perioden kaldes for Enevælden. Hvis I skulle kalde perioden noget andet, der mere handler om Odense, hvad kunne det så være? Hvad ville I kalde den tid, vi lever i nu? Hvorfor? Lav en tiki-toki fra 1660-1849. Inddel perioden i kortere perioder, og navngiv dem med begrundelse for, hvorfor I synes de skal hedde sådan. I må gerne lave andre nedslag end dem, som Mormor præsenterer. Tag evt. billeder af bygninger eller steder, der passer til jeres nedslag, og læg ind på jeres tiki-toki.
Thomas B. Thriges Gade - hvorfor? Thomas B. Thriges Gade under anlægsfasen Mormors værk er tænkt som kunst, man kan beundre, mens man arbejder med at fjerne den store Thomas B. Thriges Gade, der på mange måder deler Odense i to. Thomas B. Thriges Gade er en af de mest udskældte veje i Odense. Citater som: Odenses 'sår' er ved at hele. Politiken 28. juni 2014 Den mentale Berlinmur forsvinder. 14. januar 2016 Lokalavisen Odense vidner om en vej, der er uønsket. Hvilke tanker sætter en overskrift som Den mentale Berlinmur forsvinder i gang? Hvordan tror I, vi skal forstå brugen af associationerne til Berlinmuren? Synes I, der er relevant historiebrug? Umiddelbart kan det i dag undre, at det blev enstemmigt besluttet i Odense Byråd den 5. maj 1952 at etablere Thomas B. Thriges Gade. Men enhver historisk begivenhed må forstås i den sammenhæng, den er en del af. Undersøg, hvad der kendetegner perioden, hvor Thomas B. Thriges Gade bliver etableret. Hvordan præsenterer Mormor udfordringen i perioden? Undersøg forklaringerne på denne beslutning. Se om I kan finde kilder, der kan være med til at forklare beslutningen.
Prøv at se på de fremtidsforventninger, som unge i Odense har udtrykt til sidst i Mormors værk. Hvilke ændringer i byrummet ville de føre med sig i fremtiden? Værket slutter med nutiden, der præsenteres som vidensamfundet. Lav et billede, som repræsenterer Odense, som I tror, byen ser ud om 30, 90 eller 120 år. Del jeres forslag i SkoleTube kanalen.
Hvad mindes vi? Stenen blev rejst den 29. august 1946 til minde om den værnepligtige A. P. Christensen, der faldt under tyskernes internering af den danske hær den 29. august 1943. Fra: historiskatlas.dk Mormors værk er en tolkning af de dele af Odenses historie, han ønsker at præsentere, men rundt omkring os er der mange andre genstande, der er tænkt som begivenheder, vi skal mindes. Byrummene er spækket med mindesmærker også i Odense. Ikke alle ser vi i det daglige, men de er alle udtryk for at man på et tidspunkt har taget en beslutning om, at der er noget, vi ønsker at erindre. De fleste mindesmærker er udformet på en bestemt måde og placeret på et bestemt sted - og det er ikke tilfældigheder, men bevidste overvejelser, der ligger bag. Gå på Historiskatlas.dk og find mindesmærker i området jeres skole ligger i. Undersøg, hvilken historisk fortælling, der knytter sig til mindesmærket. Hvad kendetegner de mindesmærker, I kan finde? Findes der historiske begivenheder, vi ikke ønsker at mindes? Prøv at finde eksempler. Hvis I skulle lave et mindesmærke i dag til Odense, som man om 200 år kigger på, hvad skulle det så være om, hvor skal den stå, og hvordan skulle den se ud?
Jomfruspringet - en myte eller et sagn? Mormor har tegnet myten om jomfruen, der kaster sig ud fra Sankt Knuds kirkes tårn for at redde sin ære mod de kåde, angribende svenske soldater. Men hvad er det for en fortælling, og hvilken betydning har den i dag? Undersøg, hvad forskellen på et sagn og en myte er. Lav en fælles brainstorm på klassen med eksempler på sagn, I kender. Har eksemplerne betydning for os i dag? Find evt. stenen, der efter sigende markerer hvor jomfruen ifølge myten landede og med sin lille fod efterlod sig et mærke. Hvorfor bevares denne sten mon, og synes I det giver mening? Hvilken betydning har myten om jomfruspringet i dag? Hvis Mormor har ret, og historien er en myte, hvorfor så gengive den i en fortælling om Odense bys historie? I kan evt. gå mere i dybden med fortællingen om Jomfruspringet og andre myter fra Odense på mytedetektiverne.dk
Pesten Billedet er fra Odens Bys Museer Skelettet med leen går igen i Mormors værk og repræsenterer døden. Under overskriften Renæssancen står der i skelettets taleboble Skal vi slet ikke høre om pesten?. Pesten menes at have slået en tredjedel af Europas befolkning ihjel, så mon ikke den spillede en rolle? I kan finde information om pesten i mange skolebøger og artikler, og om pesten i Odense på http://museum.odense.dk/ En anden indgangsvinkel til forståelse af tiden og konsekvenserne af pestens hærgen er spillet Magtens segl. Computerspillet Magtens segl handler om nutidspigen Bea, der ved et uheld rejser tilbage i tiden til 1458. Her præsenteres I for en fortælling om Aarhus i middelalderen, der er konstrueret ud fra kilder fra perioden. http://danmarkshistorien.dk/spil-og-quizzer/magtens-segl/
Sælg Odenses historie Mormor præsenterer en fortolkning af Odense bys historie i sit 20 meter lange værk. Men er det den bedste måde at sælge byen Odense på? Med udgangspunkt i Mormors værk, eller en anden del af Odense bys historie, som I synes er vigtig, skal I lave en digital fortælling, der sælger Odense bedst muligt til besøgende. Brug både byrummet og værket til at skabe jeres fortolkning og fortælling om Odenses historie. Find inspiration til digitale redskaber under Forslag til digitale produktionsværktøjer.