Kvalitetsrapport Ledelsesberetning Skoleåret 2016/2017 Fanø Skole, januar 2018 1
Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 4 3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål... 4 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan... 6 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 6 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år... 7 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater... 7 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.... 7 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis... 7 6.1. Elevernes trivsel skal øges... 7 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen.... 8 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik... 9 Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik, 9. klasse, Fanø... 9 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen... 9 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Fanø... 10 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer... 10 10.1. Kompetencedækning... 10 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Fanø... 11 10.2. Inklusion... 11 11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser... 11 12. Skolebestyrelsens udtalelse... 13 2
1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau, og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Byrådet i Fanø Kommune vedtog den 20.6.2016 et sæt skolepolitiske målsætninger. Målsætningerne tager afsæt i de nationalt formulerede mål, dels de lokalt formulerede mål. Kvalitetsrapporten afspejler begge elementer. Byrådet har med vedtagelsen af de skolepolitiske målsætninger, besluttet at udarbejde en årlig ledelsesberetning fra Fanø Skole. I de år, hvor der udarbejdes en kvalitetsrapport jf. folkeskolelovens 40, stk. 5, vil kvalitetsrapporten og ledelsesberetningen være sammenfaldende. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. Sammenfattende helhedsvurdering Det er skolelederens vurdering, at Fanø Skole i skoleåret 2016/2017 har opnået et fagligt niveau, som er delvist acceptabelt. Skoleåret 2016/2017 er præget at resultater der ligger på niveau med- eller under landsgennemsnittet på en række parametre. Skolens ledelse har som resultat heraf, iværksat en række indsatser og tiltag, som skal sikre skolens positive udvikling fremadrettet. En ny organisation på Fanø Skole har været omdrejningspunktet for Fanø Skole i skoleåret 2016/2017. Med organisationsændringen er der foretaget en række tiltag og indsatser, som skal bidrage til skolens udvikling i de kommende år. Af nye tiltag kan b.la. nævnes kompetencehold, værkstedsfag, nye valgfag etc. Andelen af elever med en positiv progression i fagene dansk og matematik er steget (data kan præsenteres i lukket fora). Fanø Skole har prioriteret et styrket samarbejde mellem skolens matematik- og dansklærere samt de faglige vejledere. Indsatsen har vist sig særlig virksom i forhold til en tidlig forebyggende indsats blandt de elever, som har faglige udfordringer i fagene dansk og matematik. Omvendt, ses et fald i karakterniveauet ved 9. klassens afgangsprøve specielt i skriftlig dansk (- 27 %). Tilsvarende er andelen af elever med mindst 02 i både dansk og matematik til afgangsprøven, faldet med 6 % (2015-2016: 95 %, 2016/2017: 89.3 %). Imidlertid ses et væsentligt fald i karakterniveauet ved 9. klassens afgangsprøve specielt i skriftlig dansk. En række parametre antages at forklare resultatet udsvinget (høj inklusion, høj andel af ikke-uddannelsesparate, høj andel at tosprogede elever, en ny prøveform i dansk skriftlig fremstilling). Resultatet uddybes under punkt 7. Andelen af elever der fastholdes i en ungdomsuddannelse er stigende. Således er andelen af en 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse, steget med 11 % i perioden 2015-2016. Trivslen blandt eleverne på Fanø Skole er som helhed svarende til landsgennemsnittet. Imidlertid angiver en stor andel af eleverne (10 %), at de har oplevet mobning. Som resultat heraf, har Fanø Skole 3
iværksat en bred indsats målrettet forebyggelse og håndtering af mobning. Skolebestyrelsen har vedtaget en ny antimobbestrategi, og afholder løbende kurser for personale, forældre m.fl. Skolen har indgået et samarbejde med Red Barnet og Maryfonden og har tilmeldt sig projektet Fri for Mobberi. Andelen af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence (kompetencedækning) er placeret over landsgennemsnittet (90 % vs. landsgns. 85 %). Imidlertid er skolen udfordret i forhold til personalefravær, og har gennem de seneste tre år oplevet en stigning i vikardækning. Andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning (inklusionsgraden) er fortsat høj (98.4 %). Størstedelen af eleverne på Fanø benytter således Fanø Skole. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Fanø Kommunes fem overordnede mål er: Læring 4
Trivsel Inklusion Dialog Ledelse Der henvises her til det overordnede diagram for skolepolitiske målsætninger. Af operationelle mål inden for de fem områder er følgende inddraget i beretningen: Læring: Andelen af de allerdygtigste elever i fagene dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allersvageste elever i dansk og matematik skal falde år for år. Der er progression i de samarbejdsaftaler med erhvervs- og foreningslivet i det omkringliggende samfund. Elevernes udbytte evalueres med udgangspunkt i Fanø kommunes evalueringsprocedure. De to første mål er sammenfaldende med de nationale mål, og trækkes derfor fra LIS (Ledelsesinformationssystemet fra Undervisningsministeriet) Samarbejdsaftaler og aktiviteter beror på skolens egen opgørelse. Hovedparten af samarbejdsaftaler indgår som aktiviteter i den Åbne skole, eller som aftaler mellem skolens medarbejdere, de enkelte foreninger og erhvervsvirksomheder og enkeltpersoner. Aktiviteterne i den åbne skole giver eleverne en anderledes og mere varieret skoledag. Tilsvarende medvirker aktiviteterne til, at åbne skolen ud mod samfundet, hvor foreninger, kulturtilbud og erhvervsliv får et blik ind i skolen. Trivsel: Andelen af elever med positiv progression i fagene matematik og dansk skal stige år for år. Elevernes læringsmål udarbejdes med udgangspunkt i Fanø Kommunes evalueringsprocedure Andelen af elever der trives skal stige år for år. Det første mål er sammenfaldende med de nationale mål og trækkes fra LIS. Elevernes læringsmål trækkes fra EMU (Danmarks Læringsportal). De enkelte fags faglige mål tager således afsæt i Fælles Forenklede Mål. Evalueringen af elevernes læringsmål foretages på mange forskellige niveauer. På elevniveau evalueres den enkelte elevs læringsmål med udgangspunkt i elevens elevplan og resultaterne af den nationale test. Endvidere anvendes progressionsværktøjer fra den nationale test i forhold til elevens progression i fagene dansk og matematik. Da resultaterne er underlagt tavshedspligt, kan disse ikke medtages i kvalitetsrapporten. Resultaterne kan fremvises, under tavshedspligt, til relevante organer. Andelen af elever, der trives er sammenfaldende med de nationale mål, og trækkes fra resultaterne af den nationale trivselsmåling (LIS). Inklusion: Andelen af elever som er uddannelsesparate skal være stigende Andelen af elever der forlader skolen med mindst 2 i karakter i både dansk og matematik skal være stigende. 5
Begge mål er sammenfaldende med de nationale mål, og er trukket fra LIS. Dialog: Formidling af resultaterne til skolens parter skal kvalificeres, så resultaterne kan formidles på en letforståelig måde. Organiseringen af dialog på tværs af parterne på skolen tager udgangspunkt i Fanø Kommunes evalueringsprocedure Andelen af medarbejdere med en god trivsel skal være stigende. I ønsket om at kvalificere formidlingen af resultater til skolens parter, tages der udgangspunkt i ledelsesberetningen. Materialet er baseret på systemet LIS. LIS indeholder valide og reproducerbare data, indsamlet fra landets skoler. Med materialet er det således muligt, at følge den enkelte skoles udvikling og progression over år, samt formidle resultaterne til skolens parter. Foruden LIS, indsamles data af relevans for kvalitetsrapporten Dialogen mellem de forskellige parter er vigtig, og organiseringen fremgår af de etablerede fora. Skolebestyrelsen og elevrådet afholder møder på månedlig basis. Børne- og kulturudvalget afholder dialogmøder med skolebestyrelsen 2 gange om året. Medarbejdertrivsel måles gennem de treårige Arbejdspladsvurderinger, men måles også gennem medarbejderudviklingssamtaler (US), hvor den enkelte medarbejder vurderer egen trivsel på arbejdspladsen. Ledelse: Organisering af ansvarsområder fordelt på de enkelte parter på skolen illustreres i skolens organisationsdiagram Ledelsesberetningen udarbejdes på baggrund af de skitserede operationelle mål. Organiseringen af ansvarsområdet fremgår af de skolepolitiske målsætninger for Fanø Skole. De operationelle mål beskrives i denne kvalitetsrapport. 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan I nedenstående afsnit, præsenteres resultaterne af skoleåret 2016/2017. Data er omfattet af tavshedspligt, dvs. data på klasse- og individniveau udelukkende kan præsenteres på lukkede møder med relevante parter. 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Eleverne klarer sig godt i de nationale tests. For 2. år i træk udviser eleverne en positiv progression, og har således opnået resultater, der er forbedrede sammenlignet med året før. De to vejledere i læsning og matematik har i samarbejde med skolens lærere haft et særlig fokus på de enkelte elever, og dette har givet en positiv progression. 6
4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik er steget på størstedelen af årgangene, sammenlignet med året før. Skolens ledelse og vejlederne har i samarbejde med medarbejderne fokus på de enkelte steder, hvor der er udfordringer. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Andelen af elever med dårlige læseresultater er mindsket sammenlignet med året før. Skolens ledelse og vejlederne har i samarbejde med medarbejderne fokus på de enkelte steder, hvor der er udfordringer. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Fanø Skoles elever har en generel trivsel svarende til landsgennemsnittet. Imidlertid har en stor andel (10 %) af børnene svaret Ja, til trivselsmålingens spørgsmål vedrørende mobning. Fanø Skole prioriterer trivsel. Trivsel er en vigtig faktor for børns læring. Derfor er det vigtigt, at have fokus på trivsel og mobning i skolens hverdag. Fanø Skole har som mange andre skoler valgt at anvende den nationale trivselsmåling, som undervisningsministeriet tilbyder, som et redskab til at måle trivslen på skoler. Undersøgelsen foretages foråret i et skoleår, og resultaterne foreligger kort før skolernes sommerferie. Undersøgelsen måler på følgende fire parametre: Faglig trivsel, Ro og orden, Social trivsel og støtte og inspiration i undervisningen. Undersøgelsen består af 20 spørgsmål for eleverne i 1. -3. klasse og 40 spørgsmål for eleverne fra 4. 9. klasse. Fanø Skole har indledt et arbejde omkring trivsel og mobning, hvor der er udarbejdet en ny antimobbestrategi, og hvor en række værktøjer fremadrettet stilles lærerne og eleverne til rådighed. Ligeledes vil der være en ekstra trivselsundersøgelse hvert år i oktober og der skal arbejdes forebyggende. Den nye antimobbestrategi bygger på Red Barnets og Mary Fondens syn på mobning, og skolen er tilmeldt programmet Fri for Mobberi. I forbindelse med at den nye antimobbe - lovgivning er trådt i kraft, har Byrådet uddelegeret klagebehandlingen til Velfærdsforvaltningen. 7
7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Karaktergennemsnittet ved afgangsprøven i 9. klasse er illustreret i nedenstående figur (2) Sammenlignet med landsplan er resultaterne for skoleåret 2016-2017 ikke tilfredsstillende, idet karaktergennemsnittet på 6.3, er faldet markant (- 18 %), sammenlignet med året før (7.7). Det samlede resultat af afgangsprøven er placeret markant under landsgennemsnittet på 7,0. Skolens ledelse har analyseret på resultaterne. Det er skolelederens vurdering, at resultaterne afspejler skolens lille størrelse, og dermed sårbarhed i forhold til udsving i elevernes faglige forudsætninger. Endvidere antages skolens høje inklusionsprocent, den høje andel af ikke-uddannelsesparate samt den høje andel at tosprogede elever, at indvirke på resultatet. Særligt karaktergennemsnittet i dansk, udgør et stort fald (- 27 %). Prøveformen dansk stil udgør en stor andel af dette resultat. Det er skoleledelsens vurdering, at den ændrede prøveform (adgang til internettet), som blev afprøvet første gang i skoleåret 2016/2017, kan antages at udgøre en faktor i forhold til elevernes præstation. Prøveoplæggene var først tilgængeligt meget sent på prøveåret, og eleverne havde derfor ikke fik særlig god tid til at øve sig i formen på prøven. Dette har utvivlsomt haft en negativ effekt på karakterniveauet. Skoleledelsen og udskolingslærerne i dansk har efterfølgende haft særligt fokus på de nye prøveformer. Det er en klar forventning, at resultatet vil blive væsentligt bedre i det kommende skoleår i dansk stil. Ledelsen kan endvidere konstatere, at elevernes faglige niveau ved afgangsprøven har varieret over årene. Således har skolens resultater svaret til landsgennemsnittet (eller højere) i perioden 2013-2015, mens det i skoleåret 2011/2012 ligeledes var lavt placeret (6.3).. Figur 2: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Fanø 8
Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Fanø 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Figur 3. Andelen af elever på Fanø Skole, som forlader skolen med mindst 02 i dansk og matematik, er faldet med 6 % i perioden 2015/2016 til 2016/2017 (2015/2016: 95 %, 2016/2017: 89.3 %). Elevgrundlaget i den enkelte årgang antages, at forklare resultatet (høj inklusionsprocent, høj andel af ikke-uddannelsesparate, høj andel at tosprogede elever). Figur 3 Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik, 9. klasse, Fanø 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Figur 4 Andelen af elever som opfylder 95% målsætningen om at gå i gang med en ungdomsuddannelse, er fortsat høj på Fanø. I skoleåret 2014/2015 udgør andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter 9. klasse således 95.7 % 1. Sammensætningen af elevgrundlaget i den pågældende årgang, antages at forklare resultatet. Det er ledelsens vurdering, at skolens UU vejledere har et godt kendskab til de enkelte elever. 1 Data er baseret på skoleåret 2014/2015, idet data er baseret på 15 mdr. historik. 9
Figur 4: Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Fanø 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Fanø Skoles kompetencedækning samt inklusion udgør fokuspunkter for det kommende skoleår, og beskrives i nedenstående afsnit. 10.1. Kompetencedækning Figur 5: Fanø Skoles kompetencedækning blandt det fastansatte personale er fortsat høj, om end den er faldet en anelse i forhold til sidste skole år (2014/2015: 91.8 %, 2016/2017: 90 %). Dette skyldes, at der er sket en reduktion i medarbejderstaben samt, at der på nogle fagområder, er store udfordringer i at få linjefagsuddannende medarbejdere (f.eks. musikfag). Skolens ledelse har fokus på kompetencedækningen, og har iværksat en række tiltag for at sikre en fortsat kompetencedækning på skolens linjefag (linjefagsuddannelser: 2016/2017: tysk, 2016-2018: musik). Endvidere deltager SFO pædagogerne fortsat i et diplomforløb med støtte af A.P. Møller. Skolens behov for vikardækning er vokset. Skolen har været udfordret i forhold til længerevarende sygefravær, dækning af 6. ferieuge og kompetenceudvikling i forbindelse med linjefagsdækning og diplomuddannelse for pædagoger i A.P. Møller projektet. Det er ledelsens vurdering, at I forhold til vikardækning har der været en positiv udvikling i forhold til uddannelsesniveauet i vikarstaben er forbedret, om end det ikke er muligt at opfylde kravet om uddannede vikarer til dækning af alle timerne. Skolens ledelse tilstræber en høj faglig kompetencedækning. Imidlertid er det begrænset af den lave arbejdsløshed blandt lærere i området. 10
Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Fanø 10.2. Inklusion Fanø Skoles inklusionsprocent ligger stadig meget højt. I skoleåret 2016/2017 ligger den på 98,4%, hvilket er en anelse højere end året før. Det er meget højt og skolen rummer næsten alle elever som bor på Fanø. At inklusionsprocenten er så høj har den fordel, at de allerfleste elever på Fanø kan bevare tilhørsforholdet til de øvrige børn på Fanø, og derved har mulighed for at trives i lokalsamfundet. Udfordringen kan være, at enkelte elever kan have vanskeligt ved at opfylde de faglige forudsætninger, som kræves for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Enkelte af de elever, som Fanø Skole rummer har derfor vanskeligt eller vil ikke kunne gennemføre 9. klasses prøven til et tilfredsstillende resultat. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Fanø Landsplan: 2014/2015: 95,1%, 2015/2016: 95,2%, 2016/2017: 95,1% 11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser En ny organisation for Fanø Skole blev søsat i 2016-2017 og det første år er nu afsluttet. Der har været foretaget en evaluering, som har medført en række justeringer i forhold til bl.a. måden kompetencehold afvikles på i udskolingen. Der er indført aktivitetsbånd med bevægelse både i indskolingen og på mellemtrinnet. Ligeledes er værkstedsfagene og valgfagene blevet justeret, og børnehaveklassen indgår fra skoleåret 2017-2018 i værkstedsfag, og der er justeret i valgfagsudbuddet. En foreløbig vurdering af En ny organisation af Fanø Skole viser, at en række af tiltagene er blevet taget godt imod, at nogle elementer har haft brug for en justering, og at enkelte tiltag skal revurderes. En større evaluering og justering vil ske, som annonceret efter skoleåret 2017/2018. 11
Læring Der arbejdes ud fra de nationalt fastsatte mål i undervisningen. Der udarbejdes til skoleårets begyndelse, en årsplan for alle fag. Målopfyldelsen for årgangene og de enkelte elever evalueres løbende. Der udarbejdes elevplaner, og disse anvendes som udgangspunkt for skole/hjem-samarbejdet, hvorefter der aftales nye mål for den individuelle elev. I skoleåret 2017-2018 indføres en ny læringsplatform Meebook, som skal anvendes bl.a. til målfastsættelse, årsplaner m.m. Læringsplatformen indføres som sagt fra det kommende års begyndelse, og det første år vil være et introduktions år, hvor medarbejderne vil øve sig og modtage undervisning omkring brugen af platformen. Fra skoleåret 2018-2019 forventes læringsplatformen fuldt implementeret. Kompetencehold Der etableres kompetencehold i dansk og matematik. Tre dansklærere og tre matematiklærere vil i fire ugentlige undervisningstimer undervise i hhv. dansk og matematik på en årgang (fordelt på 20 uger) Disse lektioner erstatter til dels skolens ressourcetimer og giver mulighed for holddannelse. I udskolingen anvendes kompetencetimerne som puljetimer, og sættes på klasserne hvor det giver mest mening. En varieret og afvekslende skoledag. Der er i indskolingen og på mellemtrinnet indført værkstedsfag. Disse har nu været afprøvet i et skoleår. Fagene består af praktisk kreativt arbejde med nogle af skolens fag. I indskolingen har der været anvendt 4 sammenhængende lektioner for eleverne i 1. -3 klasse, på mellemtrinnet ligeledes 4 lektioner. Fagene har arbejdet med naturfaglige, kreative og musiske elementer. Eleverne har været optaget af projekterne, men på baggrund af en evaluering, skæres værkstedstimerne fra 4 lektioner til 3 lektioner. Endvidere inddrages børnehaveklassen i værkstedsfag, og der foretages en opdeling således at 0. og 1. klasse har værkstedsfag sammen, og 2.og 3. årgang har værkstedsfag sammen. Det er skoleledelsens vurdering, at denne opdeling vil bidrage til et udbyttet af undervisningen for eleverne. I skoleåret 2017-2018 indføres ligeledes et bevægelsesbånd, hvor indskolingseleverne har udendørs bevægelsesaktiviteter i en lektion over middag hver dag. På mellemtrinnet indføres en aktivitetslektion umiddelbart før middagspausen. Det er ledelsens vurdering, at der vil være behov for en pause i skolens hverdag, hvor der tilføres bevægelsesaktiviteter - udover hvad der i øvrigt anvendes i den almindelige undervisning. Samtidig er det ledelsens ønske, at bevægelsesbåndet skal bidrage til arbejdet med trivsel og sociale samarbejder, som en væsentlig del af skolens trivselsarbejde. Middagsbåndet og aktivitetsbåndet varetages af SFO pædagogerne. Valghold Der er tilbudt en række nye valgfag i udskolingen og der er ligeledes indført valgfag på 5. og 6. årgang på mellemtrinnet. Det er skolens vurdering, at der er stor tilfredshed med disse tiltag og det giver en mere varieret og afvekslende skoledag. Åben skole Åben skole dækker over de mange aktiviteter, som kan foregå på forskellige måder. Det operationelle mål i forbindelse med de skolepolitiske målsætninger er, at der år for år skal etableres flere forskellige samarbejdsaftaler med foreninger, erhvervslivet og andre aktører. Ligeledes er der et lovpligtigt samarbejde med musikskoler og kulturskoler. Det er skolens indtryk, at der er en stor opbakning og støtte til skolens initiativer, og der er foregår en del aktiviteter ud af huset. Der har i starten af skoleåret 2017/2018 været afholdt et møde med foreningerne på Fanø, og der er etableret en database med oplysninger om kontaktpersoner til en række foreninger. Denne database forventes udvidet og revideret løbende. Det er ledelsens vurdering, at der sker 12
en række tiltag, og at disse er stigende. Fra år 2018 er der i budgetforliget afsat yderligere midler på 100.000 kroner, som skal anvendes til åben skole. Dette vil være medvirkende til at klasser kan tage fra øen, og der vil være mulighed for at sende en ekstra lærer/pædagog med, hvis en klasse/årgang skal udenøs. 12. Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen blev forelagt kvalitetsrapporten af skolens ledelse på mødet d. 26.1.2018, og har følgende udtalelse: Skolebestyrelsen ved Fanø Skole noterer sig årets resultater, og kan på baggrund af dette støtte, at der arbejdes målrettet med udviklingen i dansk og matematik med afsæt i det enkelte barns udvikling. Skolebestyrelsen kan konstatere, at samarbejdet med skolens dansk- og matematikvejleder har givet en positiv progression for eleverne. Skolebestyrelsen vægter trivselsarbejdet højt, og vil igen sætte fokus på dette emne bl.a. gennem etableringen af en trivselsvejleder funktion og gennem et øget fokus på forebyggelse af mobning. Skolebestyrelsen er opmærksom på de udfordringer der er omkring vikarproblematikken, og vil følge udviklingen nøje. Skolebestyrelsen har valgt at sætte inklusion på dagsordenen og finder det vigtigt, at skolen har de værktøjer og ressourcer, der skal til, for at sikre alle børn får det optimale skoletilbud. Skolebestyrelsen noterer med tilfredshed, at de unge der forlader folkeskolen klarer sig godt. Ligeledes imødeser skolebestyrelsen udviklingen af den åbne skole og de muligheder, der vil komme i forbindelse med budget 2018, hvor der er tilført ekstra midler til området. 13
14