DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Blæredrænage

Relaterede dokumenter
Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

SIK kontra KAD er der evidens for lavere forekomst af UVI? Hoftenærfrakturer/THA. Tine, Åsa, Bettan & Hélène

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Pleje og behandling for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi

Præoperativ blærescanning af rygkirurgiske patienter

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Patienter, der får foretaget laparoskopisk. kolecystektomi. EPS. Smerte og sanseindtryk

Patienter, der får foretaget pancreatectomi. Aktivitet og rekonvalescens

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Krig mod bakterier i munden

Fast track / accelereret operationsforløb et eksempel på evidensbaseret sygepleje

Minimal invasiv kolonkirurgi

Accelereret operationsforløb. Sygepleje til patienter, der elektivt opereres for aortaaneurisme

Patienter får hjælp til at fjerne fysiske barrierer og fastholde behandlingen

Anæstesisygeplejerskens valg af iltprocent forud for ekstubation i relation til postoperative atelektaser?

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Krig mod bakterier i munden

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport januar december 2012

Klinisk vejledning til patienter der får foretaget lobektomi. EPS

Fast track / accelereret operationsforløb et eksempel på evidensbaseret sygepleje

Patienter der opereres med knæalloplastik. Aktivitet

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.

Status over behandlede projekter i VU

Patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi. Aktivitet og rekonvalescens

Pleje og behandling til patienter, der får foretaget cystectomi.

Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder og metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.

Bedre immunfunktion efter laparoskopisk end efter åben kolorektal cancer-kirurgi

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Ernæring, kvalme og væskebehandling Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

Status -virker rehabilitering efter kræft

Patienter der opereres for brystkræft. Smerte og sanseindtryk

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi. Ernæring og væskebehandling

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

Forskningens dag. august 2013 KIRURGISK FORSKNINGSAFSNIT

Leverresektion med mindre påvirkning af hverdagslivet. Lise Munk Plum Klinisk sygespecialist Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik Rigshospitalet

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Radikal prostatektomi. Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet

Evidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Godkendt (ca dato før 2011) Status maj Indstillet

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model

Pleje og behandling ved hoftealloplastik

Diætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes Snorgaard, Ole; Møller, Grith; Andersen, Henning Keinke

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

Præsentation af DECV

Epidemiology of Headache

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Andelen af laparoskopisk udførte coloncanceroperationer stiger, og operationstider og konverteringsrater er faldet.

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Fast track et eksempel på evidensbaseret pleje og behandling

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Urinvejsinfektioner hos rygopererede patienter - måler vi altid det rigtige med KAD-pakken?

Patienten kan ikke tisse... Hvad så??

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, Patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi. Viden og udvikling

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Om risikofaktorer for tidlig genindlæggelse blandt 65+ årige.

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

Traumatologisk forskning

Hoved søgeord: Udskillelse af affaldsstoffer.

N Engl J Med 2011;365:518-26

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

ASCO Brystkræft

DYSFUNKTIONER AF KATETER Á DEMEURE - HVAD GØR VI? CASES FRA KLINIKKEN

Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 2163/4

7. Behandling af primær tumor

Enriched Environments i Neurorehabilitering

Pleje og behandling af patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi

Enhed for Perioperativ Sygepleje

Forfattere: JDN, LI Version: 1.0 I høring ti: 1.april 2018 Gælder til:

MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Databaserne, indikatorer og forskning

Dansk Cardiologisk Selskab

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Oslo. Gynækologi Urologi Karkirurgi 4000 operationer/år

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

1. Opdatering af Kort klinisk retningslinie vedr.

KIRURGISK TALENTIDENTIFIKATION BLANDT MEDICINSTUDERENDE

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Anæmi og jernbehandling ved nydiagnosticeret kolorektal cancer

Aurikellukning ved atrieflimmer (AF) Grethe Andersen Professor dr. med Aarhus Universitets Hospital

Transkript:

Anbefalinger Ved behov for blæredrænage i det postoperative forløb kan suprapubisk kateter overvejes frem for transuretralt kateter. For elektiv kolonresektion og PME kan blæredrænage seponeres indenfor det 1. postoperative døgn. For kolorektal kirurgi, hvor epidural analgesi anvendes, kan seponering af blæredrænage overvejes før seponering af epidural analgesi. A B B Ansvarlig Rune Erichsen, 1. reservelæge, ph.d., Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital. er standard i forbindelse med kolorektalcanceroperationer for at dekomprimere blæren og forhindre postoperativ urinretention. Et transuretralt kateter kan af operationstekniske grunde være nyttigt ved operation for rektumtumor tæt på urethra. Ulemper forbundet med blæredrænage inkluderer ubehag, øget indlæggelsestid samt risiko for urinvejsinfektion, der kan udvikle sig til urosepsis (1). Anvendelse af postoperativ blæredrænage skal derfor særligt ske under afvejning af risikoen for urinretention ved for tidlig fjernelse mod risikoen for urinvejsinfektion ved forlænget anvendelse. Derudover skal anvendelse af postoperativ blæredrænage ikke kun ske under afvejning af de rent kirurgiske elementer, men også tage højde for andre risikofaktorer for urinretention, som er høj alder, tidligere blæredysfunktion, mandligt køn, forstørret prostata, lungesygdom, nefrologisk sygdom, lang operationstid, anæstesiteknik (særligt epidural analgesi), medicinforbrug og perioperativ væsketerapi (2-5) (2b). Laparoskopi versus åben kirurgi Ingen undersøgelse viser klart, at den kirurgiske adgang (dvs. laparoskopi versus åben kirurgi) er selvstændig risikofaktor for urinretention, og der foreligger ingen specifikke undersøgelser for robotkirurgi. Åben kirurgi er som oftest relateret til behandling med epidural analgesi, som er forbundet med øget risiko for urinretention (se nedenstående). Endvidere anvendes den åbne teknik ofte hos de mest komplicerede patienter og kan dermed medføre øget risiko for postoperativ urinretention. Side 1 af 5

Rektum- versus koloncancer Et observationelt studie af patienter opereret med åben teknik for kolorektal cancer, som alle fik seponeret deres transuretrale kateter 4.-7. postoperative døgn, viste, at risikoen for urinretention var 1,7% for patienter med koloncancer mod 9,1% for patienter med rektumcancer (2) (2b). Sammenholdt med andre studier viser disse fund, at rektumoperationer (og bækkenoperationer generelt) er forbundet med særlig høj risiko for urinretention, sandsynligvis pga. påvirkning af den autonome nerveinnervering af blæren (2-4) (2b). Følgende anbefalinger synes relevante (se nedenfor hvis epidural analgesi anvendes): For elektiv kolonresektion og PME kan blæredrænage seponeres indenfor det 1. postoperative døgn. Til at underbygge denne anbefaling findes udover ovenstående et enkelt (lille) randomiseret studie (7) (1b), en post hoc analyse af et randomiseret studie (8) (2b) samt adskillige observationelle studier inkl. danske (9-12) (2b). For operation for midt og lav rektumcancer er litteraturen for blæredrænage sparsom. Udover ovenstående findes to randomiserede studier (1b), der ikke bibringer klar evidens for tidspunktet for seponering, samt en række urodynamiske studier (6, 8, 13, 14) (2b). Derudover beskriver et observationelt studie, at seponering af kateter før 2. postoperative døgn hos patienter opereret for rektumresektion var forbundet med øget risiko for urinretention (15) (2b). Et review har sammenfattende anbefalet, at blæredrænage kan seponeres 3.-6. postoperative døgn (6), men samlet set vurderes den underbyggende litteratur ikke at kunne danne grundlag for klare anbefalinger. Epidural analgesi Efter elektiv åben kolonresektion med epidural analgesi må ca. 10 % af patienterne rekateteriseres en eller flere gange, hvis blærekateteret fjernes på 1. postoperative dag (16). Efter åben rektumresektion for cancer er tallet ca. 30 %, men det falder til 10 %, hvis kateteret først fjernes 5. postoperative dag (8). Et randomiseret studie har vist, at blæredrænage, på trods af anvendelsen af epidural analgesi, sikkert kan seponeres 48 timer postoperativt hos alle kvinder og mænd, der undergik kolonkirurgi (19) (1b). Følgende anbefales: Side 2 af 5

For kolorektal kirurgi, hvor epidural analgesi anvendes, kan seponering af blæredrænage overvejes før seponering af epidural analgesi, idet risikoen for urinvejsinfektion nedsættes, og risikoen for urinretention generelt er lav. Til at underbygge denne anbefaling forefindes udover ovenstående et randomiseret studie (7) (1b) samt flere observationelle studier inkl. danske (11, 16-18) (2b). Type af blæredrænage (transuretralt versus suprapubisk) Det meste af den ovenstående litteratur bygger på anvendelsen af transuretrale katetre, men der kan være fordele ved at anvende suprapubiske katetre ved behov for postoperativ blæredrænage. Et Cochrane review (20) (1a) af i alt 42 studier sammenlignede transuretralt kateter med suprapubisk kateter til korterevarende blæredrænage (<14 dage) hos hospitalsindlagte (overvejende operationspatienter). Asymptomatisk bakteriuri, behov for rekateterisation samt smerter og ubehag forekom hyppigere ved transuretralt kateter end ved suprapubisk kateter. Resultaterne vedr. symptomatisk urinvejsinfektion var inkonklusive. Generelt blev kvaliteten af den eksisterende randomiserede evidens for anvendelse af transuretral versus suprapubisk blæredrænage betegnet som lav. Følgende anbefales dog: Ved behov for blæredrænage i det postoperative forløb kan suprapubisk kateter overvejes frem for transuretralt kateter. Side 3 af 5

Litteraturliste - Forfatter: RE Gælder fra: 1.april 2017 Gælder til: 1. Wald H L, Ma A, Bratzler D W, Kramer A M. Indwelling urinary catheter use in the postoperative period: analysis of the national surgical infection prevention project data. Arch Surg. 2008;143(6):551 557 2. Changchien C R, Yeh C Y, Huang S T, Hsieh M L, Chen J S, Tang R. Postoperative urinary retention after primary colorectal cancer resection via laparotomy: a prospective study of 2,355 consecutive patients. Dis Colon Rectum. 2007;50(10):1688 1696. 3. Oberst M T, Graham D, Geller N L, Stearns M W Jr, Tiernan E. Catheter management programs and postoperative urinary dysfunction. Res Nurs Health. 1981;4(1):175 181. 4. Baldini G, Bagry H, Aprikian A, Carli F. Postoperative urinary retention: anesthetic and perioperative considerations. Anesthesiology. 2009;110(5):1139 1157. 5. Junginger T, Kneist W, Heintz A. Influence of identification and preservation of pelvic autonomic nerves in rectal cancer surgery on bladder dysfunction after total mesorectal excision. Dis Colon Rectum. 2003;46(5):621 628. 6. Hendren S. Urinary catheter management. Clin Colon Rectal Surg. 2013;26:178-181. 7. Zaouter C, Kaneva P, Carli F. Less urinary tract infection by earlier removal of bladder catheter in surgical patients receiving thoracic epidural analgesia. Reg Anesth Pain Med. 2009;34(6):542 548. 8. Benoist S, Panis Y, Denet C, Mauvais F, Mariani P, Valleur P. Optimal duration of urinary drainage after rectal resection: a randomized controlled trial. Surgery. 1999;125(2):135 141. 9. Varadhan K K, Neal K R, Dejong C H, Fearon K C, Ljungqvist O, Lobo D N. The enhanced recovery after surgery (ERAS) pathway for patients undergoing major elective open colorectal surgery: a meta-analysis of randomized controlled trials. Clin Nutr. 2010;29(4):434 440. 10. Khoo C K, Vickery C J, Forsyth N, Vinall N S, Eyre-Brook I A. A prospective randomized controlled trial of multimodal perioperative management protocol in patients undergoing elective colorectal resection for cancer. Ann Surg. 2007;245(6):867 872 Side 4 af 5

Litteraturliste - Forfatter: RE Gælder fra: 1.april 2017 Gælder til: 11. Basse L, Hjort Jakobsen D, Billesbølle P, Werner M, Kehlet H. A clinical pathway to accelerate recovery after colonic resection. Ann Surg. 2000;232(1):51 57. 12. Kahokehr A, Sammour T, Zargar-Shoshtari K, Srinivasa S, Hill A G. Recovery after open and laparoscopic right hemicolectomy: a comparison. J Surg Res. 2010;162(1):11 16. 13. Zmora O, Madbouly K, Tulchinsky H, Hussein A, Khaikin M. Urinary bladder catheter drainage following pelvic surgery is it necessary for that long? Dis Colon Rectum 14. Chaudhri S, Maruthachalam K, Kaiser A, Robson W, Pickard R S, Horgan A F. Successful voiding after trial without catheter is not synonymous with recovery of bladder function after colorectal surgery. Dis Colon Rectum. 2006;49(7):1066 1070 15. Kwaan MR, Lee JT, Rothenberger DA, Melton GB, Madoff RD. Early removal of urinary catheters after rectal surgery is associated with increased urinary retention. Dis Colon Rectum. 2015;58(4):401-5 16. Basse L, Werner M, Kehlet H. Is urinary drainage necessary during continuous epidural analgesia after colonic resection? Reg Anesth Pain Med. 2000;25(5):498 501. 17. Basse L Thorbøl J E Løssl K Kehlet H Colonic surgery with accelerated rehabilitation or conventional care Dis Colon Rectum 2004;47(3):271 277. 18. Ladak S S, Katznelson R, Muscat M, Sawhney M, Beattie W S, O'Leary G. Incidence of urinary retention in patients with thoracic patient-controlled epidural analgesia (TPCEA) undergoing thoracotomy. Pain Manag Nurs. 2009;10(2):94 98. 19. Coyle D, Joyce KM, Garvin JT, Regan M, McAnena OJ, Neary PM, Joyce MR. Early postoperative removal of urethral catheter in patients undergoing colorectal surgery with epidural analgesia a prospective pilot clinical study. Int J Surg. 2015 Apr;16(Pt A):94-8. 20. Kidd EA, Steward F, Kassis NC, Hom E, Omar MI. Urethral (indwelling or intermittent) or suprapubic routes for short-term catheterisation in hospitalised adults (Review). Cochrane Database Syst Rev 2015;Issue 12:CD004203 Side 5 af 5