Indhold Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen
VIDA bygger på forskning Positive resultater af høj kvalitets dagtilbud (e.g. EPPE) Høj kvalitet opnås bl.a ved gode normeringer Systematisk curriculum-baserede indsatser med fokus på børns læring og udvikling i bred forstand Positiv omsorg og sociale relationer mellem pædagog og barn Kvalificeret og vel-uddannet personale Andel af uddannet personale gør en forskel Ref: Sylva et al., 2011; Siraj-Blatchford, 2011; Melhuish, 2010, Barnett, 2012, Baucmüller et al., 2011 AARHUS UNIVERSITY
VIDA er for alle børn idet 97 % of alle 3-6 årige børn er I dagtilbud 85% af alle 0-2 årige børn er i dagtilbud Dagtilbud en social indsats pga fripladsordningen For de dårligst stillede familier 4
Et samlet VIDA koncept Fra fejlfinding til ressourcesyn (børne- og problemsyn) Fra passivt til et aktivt læringsbegreb (børn og voksne) Fra et individuelt til et organisatorisk læringsperspektiv (social innovation) AARHUS UNIVERSITY
Børns udvikling Barnet Trivsel Sociale emotionelle kompetencer, fx samarbejdsevne, sociabilitet, anti/social adfærd, empati Kognitive kompetencer, sprog, kommunikation, matematisk forståelse, natur, logik, kulturel mestring, nysgerrig udforsken, initiativtagning Læring Inklusion Engagerende læringsaktiviteter Dagtilbuddet Familien AARHUS UNIVERSITY
VIDA - INTERVENTION Forandringsteorien bag VIDA at faclitere pædagogers udvikling af innovative kompetencer ud fra en teori om organisatorisk læring og innovation Viden Refleksion Handling
Viden om sprogudvikling Små børn lærer ved aktiv undersøgende, afsøger deres omgiveler, behov for at mestre Spædbarnet er nysgerrigt, udforskende, foretrækker strukturerede omgivelser frem for ikke-strukturerede Familiemijøets indvirkning på de kognitive funktioner betydeligt/opvækst i socialt belastede miljøer virker ind med hæmmende effekt Forældreprogrammer viser positive effekter på på børns udvikling, hvis de kobles til indsatser I dagtilbud Dagtilbud kan gøre en forskel højkvalitet AARHUS UNIVERSITY
Anbefalinger - fra tillæggets kap 5 1. Pædagogiske medarbejderes rolle og opgave - Inspiratorer og rollemodeller - Opmuntrende og anerkendende - Formidler af metoder til styrkelse af børns kognitive og sociale kompetencer - Facilitator af forældresamarbejdet 2. Curriculum - Individuelle kognitive kompetencer - Individuelle sociale kompetencer - Bredere socialt udbytte 3. Forældreinddragelsesformer - Formen skal sikre, at forældrene opbygger nye forståelser af barnets udvikling og egen roller heri - Formen skal sikre, at forældrene ser hinanden og det pædagogiske personale som gensidige ressourcer
Aktiv involvering af forældre Aktiv involvering af foældrene i form af konkrete aktiviteter om læring/sprog I hjemmet knyttet til aktiviteter I dagtilbuddet Hjemmeopgaver til forældrene, viste, beskrevne evt med billeder, video der guider til at stimulere læring/sprog Forældreworkshops, forældrene bliver vejledt og får nødvendige materialer stillet til rådighed, fx. bøger Forældre deltager aktivt I aktiviteter sammen med børnene, ekskursioner er i dialog Ref: Review ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning til VIDA AARHUS UNIVERSITY
Læring som undervisning Undervisning og fælles refleksion. Undervisning i aktiviteter forældre skal udføre sammen med barnet/børnene Mulighed for at reflektere over dette eller andre emner i grupper med andre forældre -ledelse af en pædagog Aktiviteter relateres til familiens dagligdagspraksis og aktuelle situation Evt suppleret af hjemmebesøg eller andre former for støtte til at løse konkrete udfordringer I dagligdagen med barnet Kontekstualisering lokalmiljø og muligheder AARHUS UNIVERSITY
Effekt Kun fire studier siger noget om den særskilte effekt ved forældreinddragelse Kombinationen af dagtilbud og forældreinddragelse ser ud til at virke Mht sprog kan vi ikke sige om det er forældreinddragelsen dagtilbuddet eller kombinationen, der stimulerer børns sprog bedst MEN fra andre studier fx. EPPE ved vi, at sproglig stimulering i dagtilbud og hjem med høj grad af sproglighed, kommunikation, læsning for børn, dialogen og det italesatte og engagerede samvær fremmer børns læring, skoleparathed AARHUS UNIVERSITY
Forældreprogrammer - opsummering En kombination af dagtilbuds indsats og forældreinddragelse giver bedst effekt (Kaminski, 2007), dette kan ske ved: At undervise forældre I, hvordan stimulerer deres barn til læring At undervise forældre I forældrefærdigheder Tilbud til forældre uden at inddrage dagtilbuddet, kan have direkte negativ effekt (Roberts et al., 1989; Wasik et al., 1990) Ref: Review ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning udarbejdet til VIDA(Larsen et al., 2011) AARHUS UNIVERSITY
Uddannelse til forældreinddragelse Uddannelse i at samarbejde på nye måder med forældre om at forstå og kunne skabe engagerende læringsmiljøer for børn Guidance af forældre I at arbejde videre hjemme med en alsidig indsats, rettet imod læring og børns sociale udvikling, der gennemføres i institutionen. Arbejde med refleksion, analyse, eksperimenter med nye former for forældreinvolvering om læring og fællesskaber AARHUS UNIVERSITY
FORÆLDREINDDRAGELSE OG FORMIDLING At arbejde med formidling til forældrene Tage højde for forskellige forudsætninger Sætte læringsbegrebet i spil om læringsidentiteter, italesættelse og dialog Fælleskaber om læring, fx en bog der går på omgang Social inklusion, få forældre med på ideen om mangfoldighed, at forældre lærer at vise interesse for fællesskabet Evaluering og formidling Citater fra pædagogisk medarbejder i institution
INTERVIEW MED MOR Her er mulighed for at deltage i en workshop om børns sprog og udvikling Samtaler face to face med leder 2 gange om måneden, at lære om barnets udvikling og få mod og tryghed til at møde de andre Utroligt givende at man kan komme og få input end lige det man selv tænkte, jeg har aldrig læst en opdragelsesbog Væk fra den gamle opdragelsesmetode, at gøre barnet negativt, noget med at du er dum en møgunge og din skyld at min hverdag ikke fungerer samtale med mor på 22 år en der selv kalder sig udsat
Udfordringer i forældreinddragelsen Eksterne - Forældre: forældres travlhed, opprioriteringer af eget barn, i modsætning til fællesskabet Interne - Professionelle: svært at udvise anerkendende holdning, kommer til som medarbejdergruppe at bygge videre på hinandens negative opfattelser af bestemte forældre opbygger en ekskluderende diskurs og praksis Ref: Jensen et al., (2012) VIDA statusrapport 3 (kap5) Psykologiske mekanismer, motivation, angst, tryghed, koder
VISIONEN I VIDA+ At skabe forandringer i almendagtilbuddet ved at forældres resiliens styrkes. Det vil sige, at forældreevner og troen på egne handleevner og muligheder for at påvirke og styrke barnets udvikling styrkes. at de styrkende samspil mellem dagtilbud, forældre og børn bliver drivkraften i forandringsprocessen. at de styrkende samspil udvides til at omfatte hele kredsen af forældre.
Publikationer Jensen, B. et al. (2011). Vidensbaseret indsats overfor udsatte børn i dagtilbud - modelprogram. Statusrapport 1. Design og metode. VIDA-Forskningsserien 2011:1 (eng. udgave, VIDA-research Series 2012:01) Søgaard Larsen, M. et al. (2011). Programmer for 0-6 årige med forældreinvolvering i dagtilbud. En forskningskortlægning. VIDA-Forskningsserien 2011:02 Jensen, B. et al. (2011). Vidensbaseret indsats overfor udsatte børn i dagtilbud - modelprogram. Statusrapport 2. Baseline. VIDA-Forskningsserien 2011:03 Jensen, B. et al. (2012). Vidensbaseret indsats overfor udsatte børn i dagtilbud - modelprogram. Statusrapport 3. Midtvejsanalyser. VIDA-Forskningsserien 2012:01 Jensen, B. et al. (2012). Vidensbaseret indsats overfor udsatte børn i dagtilbud - modelprogram. Statusrapport 4. Udviklingstendenser. VIDA-Forskningsserien 2012: 02 (udkommer efterår, 2012) www.dpu.dk/vida/publikationer Rutter & Rutter. Den livslange udvikling. Hans Reitzels Forlag.