For og imod GMO i foder og mælk

For og imod GMO i foder og mælk Er der en risiko ved produkter baseret på GMO eller er det bare følelser, der gør, at der er et marked for mælk baseret på non-gm foder? Erik Steen Kristensen Kvægkongres 2018 26. februar 2018

Hovedbudskaber Følelser spiller en stor rolle GMO-produkter har negative sideeffekter Betyder GMO et farvel til glyphosat?

Hovedpunkter 1. Hvad er GMO? 2. Udviklingen i dyrkning af GM-afgrøder 3. Fordele ved GMO 4. Ulemper ved GMO 5. Markedet for mælk baseret på non-gm foder 6. Alternativer til GM-foder

Hvad er GMO? Metoder til forædling af planter Traditionel forædling Gensplejsning Præcisionsforædling Ved gensplejsning overføres gener med nye funktioner mellem arter

Globalt areal med GM-afgrøder Areal (mio. ha) 200 1986-2016 150 100 50 0 1986 1996 2006 2016 Alle GM afgrøder Majs Soyabønne Raps Bomuld Andet

Geografisk fordeling af GM-afgrøder https://gmoinquiry.ca/wp-content/uploads/2015/03/where-in-the-world-gm-crops-foods.pdf

Udviklingen i areal med GM-afgrøder med forskellige former for tolerance Glyphosat Begge dele Insekter Kilde: Bonny (2016)

Udviklingen i glyphosat-tolerante GM-afgrøder i USA Sojabønner Bomuld Majs Kilde: Bonny (2016)

Udviklingen i glyphosat-tolerante GM-afgrøder i tre lande Argentina USA Brasilien Kilde: Bonny (2016)

Protein i dansk foder, hvoraf en del kan være GM-afgrøder 1,5 mio. kvæg 565.000 tons råprotein 28 mio. smågrise 770.000 tons råprotein 106 mio. slagtekyllinger 70.000 tons råprotein Ægproduktion 18.000 tons råprotein Kilde:Det Etisk Råd (2016)

Fordelene ved GM-afgrøder bedre økonomi i landbrugssektoren Sparet arbejdstid Ofte reduceret jordbearbejdning Nedsat omkostning til pesticider Ofte mindre risiko for afgrødeskader, større udbytte og kvalitet Kilde: Brookes og Barfoot (2009) i Fødevareministeriets Vidensyntese (2009)

Potentielle fordele ved GMO i danske afgrøder Besparelse i plantebeskyttelse (kr./ha) Sameksistensomkostninger (kr./ha)**** Driftsøkonomisk gevinst (kr./ha) Sukkerroe* Majs** Kartoffel*** 1.160 266 1.630 563 302 822 597-36 808 Reduktion i behandlingsindeks 2,18 0,45 1,70 Kilde: Fødevareministeriets Vidensyntese (2009)

Hvorfor dyrker vi ikke GM-afgrøder i Danmark? Imod - Ingen GM-sorter på sortslisten i Danmark - GM-sorter er en dyr teknologi baseret på patenterede egenskaber - Forædlingen er koncentreret hos meget få firmaer, som ikke nødvendigvis finder de små markeder attraktive For + Sameksistensregler beskrevet for majs, roer og kartofler + Der er landmænd, som har GM-kørekort

Risici ved GMO Etiske overvejelser Sundhed hos dyr og mennesker Udvikling af resistens hos ukrudt

Etiske overvejelser I Etisk Råd er der uenighed GMO skal ikke afskrives, hvis det kan bidrage til at løse klimakrisen og mindske sult i verden. (flertal) Genetisk manipulation er grundlæggende udtryk for et forkert natursyn (mindretal)

Etisk Råd Kilde: Etisk Råd (2016)

Har glyphosat betydning for sundheden hos grise? Institut for Husdyrvidenskab afprøver to hypoteser Glyphosat kan påvirke tarmfloraen Glyphosat kan påvirke dyrets mineralstatus Begge dele kan påvirke dyrets sundhed og produktion Kilde: Tang Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab 2018

Udvikling i anvendelse af glyphosat Forbruget er steget kraftigt i de seneste 20 år I gennemsnit behandles 20-30 % af verdens landbrugsareal med glyphosat hvert år GM-afgrøder anvender i dag 56 procent af verdens glyphosat Det fører til øget resistens hos ukrudt Kilde: Benbrook (2016)

Antal glyphosat-resistente ukrudtsarter Kilde: Heap (2018) og Bonny (2016)

Hvorfor mælk baseret på non-gm foder? (J. Friis Pedersen, Arla sep. 2017)

Eksempel på anti-gmo-hjemmeside i USA

Alternativer til GM-afgrøder metoder til forædling af planter Kilde: Arbejdsgruppe september 2015

Nye muligheder med præcisionsforædling Traditionel forædling i Danmark beror på krydsning af kendte, moderne sorter Med præcisionsforædling kan egenskaber fra vildtyper/gamle sorter krydses hurtigere ind Præcisionsforædling har færre omkostninger end GMO og kan derfor være attraktiv for mindre firmaer og markeder

GMO-frie proteinkilder til kvægfoder 1. Raps 2. Ærter 3. Hestebønner 4. Græs og kløver

Nitrat udvaskning fra forskellige afgrøder i Foulum (JB4) 120 100 Gennemsnit 2013-2015 Kg N/ha 80 60 40 20 0 Kløvergræs 0N Elefantgræs Rajsvingel Majs efter majs Triticale efter triticale Trad. Sædskifte (vår-, vinterbyg, raps) Kilde: Lærke & Jørgensen (2018)

AU Foulum pilotanlæg for grøn bioraffinering flow-diagram 15-20 % TS Grøn Biomasse Biomasse input Neddeling Shredder Fraktionering Skruepresse Fiber 25-35 % TS Ensilering Kvæg foder 0-70 % recirkulering Rest juice 3-8 % TS Tank Juice 6-12 % TS Eller til biogas Protein koncentrat 20-40 % TS Væske/protein separation Centrifuge Protein udfældning Fermentering/ Varmeveksler Biogas Kraft / Varm e Kilde: Amby-Jensen, Institut for Ingeniørvidenskab, 2018 29

Input og neddeling Kilde: Amby-Jensen, Institut for Ingeniørvidenskab 2018

Kilde: Amby-Jensen, Institut for Ingeniørvidenskab, 2018

Pilotanlæg 2017 Inputkapacitet: 1-2 ton frisk biomasse i timen Proteinkoncentrat udbytte: 5-15 % af input TS Proteinindhold i koncentratet: 30-55 % af TS Proteinkoncentrat fra centrifugen Optimering af udbytte og kvalitet er en igangværende udvikling Kilde: Amby-Jensen, Institut for Ingeniørvidenskab, 2018

Konklusioner 1. Hvad er GMO? Overførelse af gener med nye funktioner både indenfor og mellem arter. 2. Udviklingen i dyrkning af GM-afgrøder Soyabønner, majs og bomuld er de vigtigste GM-afgrøder. Kraftig stigning siden 1996. Stærk kobling til glyphosat tolerance. 3. Fordelene ved GMO Mindre omkostninger til pesticider og lettere dyrkning billigere produkter. 4. Ulemperne ved GMO Mere monokultur og resistensudvikling mod glyphosat. Der pågår p.t. undersøgelser om sundhedsrisiko ved grise. 5. Markedet for mælk baseret på non-gm foder Afhænger af globale forbrugertrends og modstanden mod GMO. 6. Alternativer til GM-foder Præcisionsforædling kan være mere målrettet. Udvikle et marked for lokalt produceret proteinfoder, raps, ærter, hestebønner og grønt protein fra græs og kløver.

Tak for bidrag fra Martin Tang Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Henrik Brinch-Pedersen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Morten Amby-Jensen og Ib Johannsen, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Bonnie Ann Averbuch, Solvejg Kopp Mathiassen, Birte Boelt, Uffe Jørgensen, Poul Erik Lærke, Chris Kjeldsen og Janne Hansen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Spørgsmål