UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Relaterede dokumenter
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET Vidensnotat

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat

Redskab til forankringsproces

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

UNDERVISNINGS- DIFFERENTIERING I ERHVERVS- UDDANNELSERNE Vidensnotat

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Godt i gang med Tegn på læring

Redskab til selvevaluering

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Guide til klasseobservationer

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Teamkoordinator-uddannelsen

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Bedre udbytte af it i skolen

Kollegabaseret observation og feedback

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.

Redskab til selvevaluering

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Aktionslæring som metode

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Pædagogisk ledelse i EUD

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

PÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Redskab til forankringsproces

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Principper for evaluering på Beder Skole

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

1. I laboratoriet. I det følgende præsenteres opskriften på et laboratorium.

Teamets plan for helhedsorienteret undervisning

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Fælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

Teamsamarbejde om målstyret læring

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

Medarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Lærings- & trivselsbarometer

Vejledning til opfølgning

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Transkript:

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet Undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne, får I hjælp til at sætte retning for, hvordan I som undervisere kan udvikle jeres praksis med at differentiere undervisningen. Som team kan I bruge redskabet til en systematisk drøftelse af, hvordan I varetager jeres undervisningsopgave: Hvordan differentierer I undervisningen? Hvad lægger I vægt på og hvorfor? Hvilke elementer af jeres praksis ønsker I at udvikle? Afsættet for redskabet er en vidensopsamling af litteratur om undervisningsdifferentiering formidlet i førnævnte vidensnotat. I vidensnotatet understreges det, at undervisningsdifferentiering er et bærende pædagogisk princip. Det vil sige et princip, man ikke vælger til eller fra eller kun praktiserer i udvalgte dele af undervisningen. Tværtimod er det en central pointe i litteraturen, at princippet bør gennemsyre alle dele af undervisningen fra planlægning og gennemførelse til evaluering. Det kan imidlertid være vanskeligt at få greb om, hvordan princippet omsættes til praksis. Derfor tilbyder dette redskab en indgang til at arbejde med at videreudvikle jeres praksis. Redskabet er bygget op omkring tre faser A. Beskrivelse af praksis B. Analyse og vurdering af praksis C. Mål for ny praksis I disse tre faser skal I arbejde med konkrete eksempler fra jeres praksis. I kan vælge selv at medbringe en beskrivelse af en lektion eller et forløb, I har gennemført, eller I kan invitere en kollega fra teamet til at observere jeres undervisning (se side 3). Hver fase består af en række arbejdsspørgsmål. Ved hjælp af faserne og arbejdsspørgsmålene kommer I rundt om væsentlige aspekter af jeres undervisningspraksis. Med afsæt i arbejdsspørgsmålene beskriver og analyserer I jeres nuværende praksis med henblik på at sætte retning for jeres fremtidige undervisningspraksis. Spørgsmålene er struktureret i temaer, der følger vidensnotatets beskrivelse af fem aspekter af undervisningsdifferentiering. De fem temaer, I skal arbejde med, er: 1: Undersøgelse af elevernes forudsætninger for at lære 2: Arbejdet med differentierede læringsmål 3: Organiseringen af undervisningen 4: Arbejdet med læringsmiljø 5: Opfølgning på elevernes læreproces I praksis er arbejdet med de fem temaer tæt forbundne, men selvom de skal ses som fem aspekter af en større og sammenhængende undervisningspraksis, vil det oftest give det bedste forløb og resultat, hvis I starter med at fokusere på temaerne adskilt i hver af de tre faser (A, B og C), og på den måde sikrer, at I kommer hele vejen rundt. Udviklingsredskabet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Redskabet er et af flere elementer i Viden om Undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne og kan downloades på eva.dk/viden-om og emu.dk

Beskrivelse af praksis I denne første fase skal I med afsæt i arbejdsspørgsmålene beskrive jeres nuværende praksis, det vil sige sætte ord på, hvordan I lige nu varetager jeres arbejde med at differentiere undervisningen. I kan fx skiftes til at medbringe konkrete eksempler, som I kan diskutere og reflektere over på jeres teammøder. Analyse og vurdering af praksis I denne fase skal I bruge arbejdsspørgsmålene til at kigge på jer selv udefra. I skal reflektere over, hvorfor I gør, som I gør. I skal overveje, hvilke elementer af jeres praksis der fungerer godt og identificere de dele af jeres praksis, hvor I oplever, at I lykkes mindre godt med at differentiere undervisningen. Mål for ny praksis I denne sidste fase anvender I jeres analyse og vurderinger af praksis til at sætte mål for jeres fremtidige arbejde med at differentiere undervisningen. I kan bruge arbejdsspørgsmålene som støtte til at lave konkrete aftaler for, hvad den enkelte underviser ønsker at arbejde videre med i sin un dervisningspraksis, og hvad I vil arbejde videre med i fællesskab fx igennem jeres teamsamarbejde. Sådan arbejder I konkret Planlæg en række møder, hvor I kan arbejde uforstyrret. Det kan fx være teammøder, hvor I afsætter tid til at arbejde med et aspekt ad gangen. Arbejd jer igennem de tre faser og tag afsæt i de hjælpespørgsmål, der er mest relevante for jer, fx spørgsmål, der vækker jeres nysgerrighed eller tvivl. Nedskriv jeres refleksioner og overvejelser, så I har et fælles udgangspunkt for den videre udviklingsproces. Afslut jeres samlede selvevalueringsforløb med en klar plan for, hvordan I vil gennemføre en efterfølgende udviklingsproces. Gode råd til arbejdet Overvej, om I vil udpege en koordinator (intern/ ekstern), der koordinerer og tilrettelægger arbejdet, så I kommer igennem alle faser på den aftalte tid. Sørg for at fordele den afsatte tid til at arbejde med alle tre faser (A, B og C). Tag hver især stilling til, om I vil medbringe en be skrivelse fra en undervisningssituation eller et undervisningsforløb, som I har i frisk erindring, eller om I vil bede en kollega fra teamet om at observere jeres undervisning. Bemærk at det er vigtigt at give plads til, at der kan være forskellige perspektiver, og at forskelle i perspektiver kan være nøglen til at forstå praksis. 2

Beskrivelse af praksis Beskriv hvordan I arbejder med at differentiere jeres undervisning Hver underviser skal medbringe et eksempel fra egen praksis Hvert medlem af teamet skal på skift medbringe en beskrivelse af et eksempel fra egen praksis. I kan enten vælge at medbringe en beskrivelse af en lektion eller et undervisningsforløb, I har gennemført, eller I kan invitere en kollega fra teamet til at observere jeres undervisning og bruge observationsnoterne. Hvis I vælger at medbringe en beskrivelse fra egen undervisningspraksis, så sørg for at tage detaljerede noter: Jeres beskrivelse skal helst indeholde eksempler på nogle af de overvejelser, I gjorde jer forud for undervisningssituationen, en gennemgang af undervisningens opbygning, indhold og aktiviteter, eksempler på tilbage meldinger fra eleverne i undervisningen, eksemplificerende brudstykker fra dialoger mellem lærer og elever eller eleverne imellem og uddrag fra en evaluering af lektionen. Notér også gerne nogle af de overvejelser, I gjorde jer undervejs og efter lektionens afslutning. Hvis I vælger at observere hinandens undervisningspraksis med henblik på at få blik for, hvordan I hver især griber det at differentiere undervisningen an, så brug arbejdsspørgsmålene og vidensnotatet som et afsæt for, hvad I skal kigge efter, når I observerer. I kan også finde en guide til, hvordan man kan observere kollegers undervisning samt konkrete eksempler på gennemførsel af observationer på eva.dk Til arbejdet i denne fase skal I anvende beskrevne eksempler fra jeres undervisningspraksis (se boksen til venstre). Fortæl kollegerne i teamet om eksemplet. Fortæl, hvad der skete undervejs i undervisningen. Beskriv kun hvad der skete vent med vurderingerne til senere. Har en kollega observeret undervisningen, beskriver observatøren sine observationer med udgangspunkt i sine noter med henblik på at give en beskrivelse, der gør det muligt at diskutere og reflektere over arbejdsspørgsmålene. Ovenstående fremgangsmåde benytter I til hvert møde, hvor I diskuterer et eller flere medbragte eksempler. Et godt råd i denne fase er at stille spørgsmål, der starter med hvad, hvem og hvordan og gemme vurderinger, analyser og gode råd til fase B og C. 1. Beskriv hvordan I arbejder med at undersøge elevernes forskellige forudsætninger for at lære Hvilken viden har I om elevernes faglige forudsætninger? Hvordan undersøger I elevernes faglige forudsætninger? Hvordan bringes denne viden i spil i undervisningen i det valgte eksempel? Hvilken viden har I om elevernes erfaringer og interesser? Hvordan får I viden om elevernes erfaringer og interesser? Hvordan bringes denne viden i spil i undervisningen? Hvilken viden har I om elevernes tilgang til læring? Hvordan får I viden om elevernes tilgang til læring? Hvordan bringes denne viden i spil i undervisningen? 3

2. Beskriv hvordan I arbejder med at formulere differentierede læringsmål i undervisningen Hvordan arbejder I med at omsætte de formelle mål til tydelige og meningsfulde læringsmål for eleverne? Hvem er involveret i at formulere læringsmålene? Hvad kendetegner arbejdet med læringsmål i det valgte eksempel? Hvordan følges der op på, hvor eleverne hver især befinder sig i deres proces frem mod målet? 4. Beskriv hvordan I arbejder med at skabe et trygt læringsmiljø med plads til elevernes forskellighed Hvad kendetegner læringsmiljøet i det medbragte eksempel? Hvem involveres i at etablere og vedligeholde et trygt og positivt læringsmiljø? Hvordan kobles aktiviteterne i undervisningen sammen med praksis i erhvervet? Hvordan bruger eleverne hinanden som læringsressourcer? 3. Beskriv hvordan I arbejder med at organisere undervisningen, så den tilgodeser elevernes forskelligheder Hvilke arbejds- og undervisningsformer er valgt i det medbragte eksempel, og hvilke overvejelser ligger bag disse valg? Hvilke instruktionsformer anvender underviseren, og hvilke hjælpemidler har eleverne til rådighed til deres opgaveløsning? Hvordan arbejder eleverne differentieret med det faglige indhold og de valgte materialer? Hvordan understøtter den valgte organisering af undervisningen elevernes mulighed for faglig progression? 5. Beskriv hvordan I arbejder med at følge op på elevernes læreproces Hvad kendetegner elevernes deltagelsesog læringsmuligheder i den konkrete undervisningssituation? Hvad kendetegner elevernes respons på undervisningen, og hvordan handler underviseren på denne respons? Hvornår og hvordan giver underviseren eleverne feedback på deres opgaveløsning? Hvordan kobles elevernes opnåede læringsresultater til deres videre læreproces? Notér jeres beskrivelser af praksis. 4

Analyse og vurdering af praksis Foretag en analyse og vurdering af jeres arbejde med at differentiere undervisningen 1. Tag afsæt i den beskrivelse af under - vis ningen, som I lavede i fase A, for at analysere og vurdere hvordan I differen tierer undervisningen Kom ind på følgende: Hvor i eksemplerne vurderer I, at det lykkedes af differentiere undervisningen? Diskutér hvilke grunde der var til det? Hvor i de konkrete eksempler vurderer I, at det var vanskeligt at differentiere undervisningen? Diskutér hvad der gjorde det vanskeligt med afsæt i jeres beskrivelser fra fase A, det vil sige fokusér på arbejdet med elevernes forudsætninger, læringsmålene, organiseringen af undervisningen, læringsmiljøet og opfølgning på elevernes læreproces. Hvad lægger I særligt mærke til i jeres beskrivelse af, hvordan I arbejder med at differentiere undervisningen? Hvad overrasker jer i jeres beskrivelse - og hvorfor? 2. Tag afsæt i vidensnotatet med henblik på at analysere og vurdere sammenhængen mellem jeres arbejde med at differentiere undervisningen og de pointer, som vidensnotatet peger på Lad jer inspirere af vidensnotatet og kom fx ind på muligheder, styrker og udfordringer i jeres arbejde med at: Undersøge elevernes forudsætninger for at lære. Arbejde med differentierede læringsmål. Organisere læreprocessen med blik for elevernes forskellighed. Inddrage læringsmiljøet aktivt i undervisningen. Følge løbende op på elevernes læreproces. Notér de vigtigste pointer og diskussioner fra jeres analyse og vurdering. 5

Mål for ny praksis Brug analysen og vurderingen fra fase B til at beskrive de fokusområder, I vil arbejde med. Læg herefter en plan for, hvordan I vil arbejde med at indfri jeres mål 1. Anvend vidensnotatets pointer til at prioritere og begrunde et eller flere fokusområder, som I vil fokusere på i jeres arbejde med at udvikle den differentierede undervisning Tag fx afsæt i følgende spørgsmål, når I skal prioritere: Hvilke elementer af jeres nuværende praksis er vigtige for jer at fastholde for at kunne differen tiere undervisningen? Inden for hvilke dele af jeres arbejde med at differentiere undervisningen ser I behov for at udvikle jeres praksis? Hvilke elementer vil I prioritere at tage fat på i det kommende udviklingsarbejde? Hvad ønsker I konkret at gøre anderledes og hvorfor? Formulér et fokusområde både for den enkelte underviser, der har fremlagt et eksempel, og for teamet som helhed. Diskutér også hvorvidt skolens ledelse i højere grad end det sker i dag kan understøtte rammerne for arbejdet med den diffe ren tierede undervisning? I givet fald hvordan? 2. Læg en konkret plan for arbejdet med fokusområderne I kan fx lave aftaler om: Hvordan vil I konkret organisere arbejdet med jeres fokusområder, og hvordan vil I holde øje med effekterne af jeres arbejde? Hvem gør hvad? Udpeg den eller de ansvarlige for det videre arbejde og aftal, hvordan I vil følge op. Hvornår vil I følge op på aftaler og resultater og løbende justere jeres udviklingsproces? Hvem skal inddrages og hvordan? Aftal hvem der skal inddrages i processen, fx team, elever, ledelse, andre kolleger eller eksterne samarbejdspartnere. Beslut hvordan I vil inddrage de involverede, fx i arbejdet med at indhente og dele viden om elevernes forudsætninger eller udvikle nye metoder for aktiv inddragelse af læringsmiljøet i undervisningen. Hvordan vil I bruge hinanden undervejs til sparring, observation mv.? Notér jeres overvejelser, beslutninger og aftaler. 6

Du står med en del af en samlet videnspakke Dette udviklingsredskab indgår i en videnspakke, der indeholder en række forskellige produkter, der på hver sin måde præsenterer og lægger op til videre arbejde med vidensnotatets pointer om undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne. UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE En differentieret undervisning favner elevernes forskellige forudsætninger og potentialer PowerPoint-præsentation Præsenterer de vig tigste pointer fra videns notatet og lægger op til, at I kan videreformidle dem til relevante modtagere UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVS UDDANNELSERNE Vidensnotat Undersøg elevernes forudsætninger for at lære Arbejd med differentierede læringsmål Organisér læreprocessen med elevernes forskellighed for øje Inddrag læringsmiljøet aktivt i undervisningen Følg løbende op på elevernes læreproces Vidensnotat Baserer sig på en systematisk vidensopsamling om undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne Plakaten er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Plakaten er et af flere elementer i Viden om Undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne og kan downloades på eva.dk/viden-om og emu.dk UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på I disse tre faser skal I arbejde med et konkret eksempel fra erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer jeres praksis. I kan vælge selv at medbringe en beskrivelse igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet af en lektion eller et forløb, I har gennemført, eller I kan sammen med vidensnotatet Undervisningsdifferentiering invitere en kollega fra teamet til at observere jeres undervisning (se side 3). i erhvervsuddannelserne, får I hjælp til at sætte retning for, hvordan I som undervisere kan udvikle jeres praksis med at differentiere undervisningen. Som team kan I bruge redskabet Hver fase består af en række arbejdsspørgsmål. Ved hjælp til en systematisk drøftelse af, hvordan I varetager jeres undervisningsopgave: Hvordan differentierer I undervisningen? væsentlige aspekter af jeres undervisningspraksis. Med af faserne og arbejdsspørgsmålene kommer I rundt om Hvad lægger I vægt på og hvorfor? Hvilke elementer af jeres afsæt i arbejdsspørgsmålene beskriver og analyserer I jeres praksis ønsker I at udvikle? nuværende praksis med henblik på at sætte retning for jeres fremtidige undervisningspraksis. Afsættet for redskabet er en vidensopsamling af litteratur om undervisningsdifferentiering formidlet i førnævnte vidensnotat. I vidensnotatet understreges det, at undervisningsnotatets beskrivelse af fem aspekter af undervisningsdiffe Spørgsmålene er struktureret i temaer, der følger vidensdifferentiering er et bærende pædagogisk princip. Det vil sige rentiering. et princip, man ikke vælger til eller fra eller kun praktiserer i udvalgte dele af undervisningen. Tværtimod er det en central De fem temaer, I skal arbejde med, er: pointe i litteraturen, at princippet bør gennemsyre alle dele af undervisningen fra planlægning og gennemførelse til 1: Undersøgelse af elevernes forudsætninger for at lære evaluering. Det kan imidlertid være vanskeligt at få greb 2: Arbejdet med differentierede læringsmål om, hvordan princippet omsættes til praksis. Derfor tilbyder dette redskab en indgang til at arbejde med at videreudvikle 3: En læreproces, der har elevernes forskellighed for øje jeres praksis. 4: Arbejdet med læringsmiljø Redskabet er bygget op omkring tre faser 5: Opfølgning på elevernes læreproces A. Beskrivelse af praksis I praksis er arbejdet med de fem temaer tæt forbundne, men B. Analyse og vurdering af praksis selvom de skal ses som fem aspekter af en større og sammenhængende undervisningspraksis, vil det oftest give det bedste C. Mål for ny praksis forløb og resultat, hvis I starter med at fokusere på temaerne adskilt i hver af de tre faser (A, B og C), og på den måde sikrer, at I kommer hele vejen rundt. Udviklingsredskabet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Redskabet er et af flere elementer i Viden om Undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne og kan downloades på www.emu.dk, www.uvm.dk og www.eva.dk/videnom Plakat Visualiserer vidensnotatets vigtigste pointer og kan hænges op, fx på lærerværelset Udviklingsredskab Udspringer af pointer fra vidensnotatet og lægger op til, at I igangsætter en systematisk refleksionsog udviklingsproces i jeres team Hvad siger den skandinaviske og internationale forskning? LEDELSE Vidensnotat Danmarks Evalueringsinstitut Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne Udviklingsredskab 2017 Danmarks Evalueringsinstitut og Undervisningsministeriet Citat med kildeangivelse er tilladt Design: BGRAPHIC Illustration: Ferdio Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: eva.dk/viden-om og emu.dk ISBN (www): 978-87-7182-062-1 Du kan finde udgivelser og produkter om undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne på eva.dk/viden-om og emu.dk 7

UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE En differentieret undervisning favner elevernes forskellige forudsætninger og potentialer Undersøg elevernes forudsætninger for at lære Arbejd med differentierede læringsmål Organisér læreprocessen med elevernes forskellighed for øje Inddrag læringsmiljøet aktivt i undervisningen Følg løbende op på elevernes læreproces Plakaten er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Plakaten er et af flere elementer i Viden om Undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne og kan downloades på eva.dk/viden-om og emu.dk 8