!"# $!%%& ' ( ) * + #,# ) -.%%% ( ) /.&"%0,%%

!"# $!%%& ' ( ) * + #,# ) -.%%% ( ) /.&"%0,%%

1 # " #! $ 2 2# - 2## - 2##! 3! 2##" - *! 2##2 - " 2#! 4, 2#!# 5, 2#!#! 6 3 & 2#"!% 2#"# 7 $ 8! 2#"#! 1/ $ *!" 2#"#" 9!, 2#2 -!& 2#2# 1 $!& 2#2#! : " 2#2#" $ "! 2#, ; "2 2#,# 7 3 ", 2#,#! "& 2#< ' "0 2#<# - "0 2#<#! ' 2% 2#& = * 2" 2#&# 2" 2#&#! 5 * 2,!" #!

# 1 Beskæftigelsesforvaltningen i Århus Kommune har bedt Epinion Capacent foretage et serviceeftersyn af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Århus Kommune (herefter UU Århus). Serviceeftersynet har såvel karakter af status som et fremadrettet sigte. Allerede ved etableringen af UU Århus i 2004 vedtog Århus Byråd, at der efter et par år skulle gennemføres en evaluering af UU Århus indhold, organisering og økonomi. Serviceeftersynet skal opfylde dette formål ved at gøre status over den hidtidige og nuværende indsats i UU Århus. Evalueringen suppleres med en fremadrettet analyse med henblik på at komme med forslag til optimering af UU Århus indsats, resultater og image. Genstandsfeltet for undersøgelsen er UU Århus. 1 Samtidig er det et vigtigt formål ikke blot at fokusere på de interne forhold i centeret, men tillige i høj grad at inddrage UU Århus samarbejde med de vigtigste samarbejdspartnere: grundskoler, ungdomsuddannelser, jobcentre, socialcentre, forvaltninger, andre UU er m.fl. Epinion Capacent har derfor inddraget en lang række såvel interne som eksterne aktører i forbindelse med dataindsamlingen. Den anvendte metode er beskrevet nærmere i afsnit 3. Baggrund # Ungdommens Uddannelsesvejledning blev oprettet som en del af Århus Kommunes Skolevæsen i 2004 som følge af Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Da Århus Kommune den 1. januar 2006 gennemførte den såkaldte magistratsreform blev UU Århus en del af Beskæftigelsesafdelingen under Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og har her siden 1. januar i år været en del af Jobcenter Århus. Den 1. august i år trådte en ny struktur for UU Århus i kraft, således at UU Århus or- 1 Undersøgelsen omfatter alene den del af UU Århus, der vedrører Århus Kommune, dvs. at vejledningsindsatsen i Samsø Kommune er ikke inddraget. "

UU s formål ganiseres i én central ungeenhed og fire decentrale vejlederteams, der hver dækker et socialdistrikt. Ungdommens Uddannelsesvejledning har til formål at vejlede unge i Århus og Samsø Kommuner om valg af uddannelse og erhverv. Målgruppen for vejledningen er elever i folkeskolens 6.-10. klasse, unge under 25 år, der ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, efter at de har forladt grundskolen eller 10. klasse, samt andre unge under 25 år, der selv henvender sig. Vejledningen skal herunder målrettes unge med særlige vejledningsbehov. UU Århus skal på samme tid varetage den enkelte unges individuelle interesser (hjælp til at træffe de rette uddannelses- og erhvervsvalg) og samfundets interesser (bl.a. afhjælpe mangel på arbejdskraft og reducere frafald på uddannelser). #! $ I afsnit 2 umiddelbart herefter følger et kort resumé af evalueringens væsentligste konklusioner og anbefalinger. Afsnit 3 beskriver den fremgangsmåde og de metoder, der er anvendt i evalueringen. Afsnit 4, der er selve hoveddelen af rapporten, redegør for resultaterne af evalueringen. Afsnittet er opbygget i henhold til Beskæftigelsesforvaltningens virksomhedsmodel, der er illustreret i figur 1 på næste side. I afsnit 4.1 redegøres for UU Århus ydre vilkår, dvs. de eksterne rammer, der er fastsat af bl.a. Folketinget og Byrådet. Afsnit 4.2 handler om det overordnede grundlag for UU Århus arbejde, herunder mission, vision, værdier og strategi. Her har vi valgt også at behandle de eksplicitte mål for indsatsen, da vedtagelsen af en organisations mål er nært forbundne med organisationens vision og strategi. Herefter beskrives selve indsatsen i UU Århus, dvs. hvordan man anvender de ressourcer, der er til rådighed (afsnit 4.3), som i kraft af en bestemt organisering (afsnit 4.4) bliver omsat til konkrete serviceydelser eller aktiviteter (afsnit 4.5), der har en effekt på målgruppen og det omgivende samfund (afsnit 4.6). Endelig har kvaliteten af de ydelser, UU Århus leverer, betydning for centerets omdømme. Men omdømmet afhænger også i høj grad af den eksterne kommunikation. Dette er beskrevet i afsnit 4.7. Rapporten afsluttes i afsnit 5 med en sammenfatning af de væsentligste resultater af evalueringen i en SWOT-matrice samt en samlet oversigt over Epinion Capacents anbefalinger. 2

Figur 1: Beskæftigelsesforvaltningens virksomhedsmodel,

!# > UU Århus er bedre end sit rygte er et udsagn, vi har hørt fra flere kilder og evalueringen bekræfter udsagnet. UU Århus har en dygtig og engageret medarbejderstab med et højt fagligt niveau, der til stadighed styrkes gennem en øget beskæftigelsesgrad samt målrettet efteruddannelse. Evalueringen indikerer, at vejledningsindsatsen har gode resultater. I hvert fald gennemfører relativt mange unge i Århus Kommune en ungdomsuddannelse i forhold til de fleste andre kommuner. Nettodriftsudgifterne til Ungdommens Uddannelsesvejledning pr. 6-16- årige i Århus Kommune ligger på linje med udgifterne i Aalborg, Odense og Randers, men væsentligt lavere end udgifterne i København og Esbjerg. UU Århus er som samlet organisation ikke tilstrækkeligt synlig blandt visse samarbejdspartnere og centeret savner en samlet og tydelig profil. Dette hænger formentlig blandt andet sammen med, at UU Århus har været igennem flere og omfattende - organisatoriske forandringer igennem de seneste tre år, der uundgåeligt har påvirket centeret såvel indadtil som udadtil. Det anbefales, at den nuværende organisatoriske placering af UU Århus fastholdes, dels for at sikre en prioritering af unge med særlige vejledningsbehov, og dels for at centeret kan få ro til konsolidering og profilering. UU Århus blev etableret ved en sammenlægning af den daværende skolevejledning og ungdomsvejledning, og man har siden opretholdt et forholdsvist skarpt organisatorisk skel mellem grundskoledelen og ungedelen. Dette er en medvirkende årsag til, at UU Århus af mange ikke opfattes som én samlet organisation, og at der er visse problemer med den interne kommunikation og videndeling i organisationen. Hertil kommer problemer med, at der anvendes forskellige IT-systemer i grundskoledelen og ungedelen. Det ledelsesmæssige fokus i UU Århus har hidtil primært været centreret om at sikre den daglige drift i opstartsperioden og en periode med mange organisatoriske forandringer samt at opbygge dokumentationsgrundlag og ydelseskatalog. Det er således lykkes for ledelsen i UU Århus at fastholde organisationens fokus på at levere en god og kompetent vejledningsindsats. Til gengæld tyder evalueringen også på, at ledelsens høje prioritering af <

drift, administration og dokumentation er sket på bekostning af mere udadvendte aktiviteter, der kan være med til at profilere og synliggøre UU Århus samt cementere positionen som en velkendt og anerkendt vejledningsinstitution. Epinion Capacent anbefaler derfor, at UU Århus samlede leder fremover i højere grad fokuserer på strategisk ledelse samt profilering og synliggørelse af UU Århus, f.eks. ved øget skiltning, eget logo, aktiv deltagelse i arrangementer, netværksaktiviteter og markedsføringsbesøg hos samarbejdspartnere til branding af UU Århus. Faglig og personalemæssig ledelse af vejlederne bør hovedsagligt varetages af de to afdelingsledere, mens administration og dokumentationsopgaver primært bør varetages af UU Århus sekretariat. Både hos UU Århus og samarbejdspartnerne værdsætter man generelt samarbejdet. Men der er forholdsvis stor forskel på, hvordan samarbejdet vurderes fra institution til institution. Især er der i forhold til visse samarbejdsinstitutioner problemer med manglende automatik i udvekslingen af oplysninger om de unge. Dette kan blandt andet faciliteres ved, at UU Århus og samarbejdspartnerne har adgang til de samme IT-systemer. Det anbefales desuden, at UU-vejlederne får adgang til oplysninger på individniveau i Informationsportalen. Fra alle sider udtales ønske om og vilje til at optimere samarbejdsrelationerne omkring unges vejledning og uddannelsesvalg. Derfor opfordrer Epinion Capacent til, at de konkrete relationer evalueres i praksis, således at samarbejdsfladerne gøres smidige, og ansvarsområderne tydeliggøres. F.eks. fungerer distriktssamarbejdet ikke optimalt i forhold til de 16-18-årige. Dette hænger formentlig sammen med, at samarbejdet ikke har været højt prioriteret af UU Århus, fordi det omhandler en meget bredere målgruppe end UU Århus målgruppe. I forhold til UU Århus deltagelse i distriktssamarbejdet kan det derfor anbefales, at der etableres et mere målrettet udskolingssamarbejde med fokus på unge fra 5. klasse til og med 18 år. I forhold til de unge, der har forladt grundskolen, bør det være UU-vejledernes hovedansvar at koordinere indsatsen inden for distriktssamarbejdet. Evalueringen viser, at der er meget bred konsensus om, at der bør allokeres flere ressourcer til unge med særlige vejledningsbehov ved at reducere serviceniveauet i forhold til den brede gruppe af unge uden særlige vejledningsbehov. Dette kan blandt andet ske ved øget brug af gruppevejledning frem for individuel vejledning. Endelig er det vigtigt at gøre en indsats for at få flere ressourcestærke unge til at betjene sig selv. I den forbindelse anbefales det blandt andet, at UU Århus hjemmeside i højere grad målrettes de unge, så de lettere guides videre til relevante informationer. Flere kilder peger på det uhensigtsmæssige i, at effekterne af UU Århus indsats blandt andet måles på andelen af en ungdomsårgang, der tilmelder sig en ungdomsuddannelse. Det anbefales, at der i stedet måles på andelen af unge, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Desuden anbefales, at unge, der er i gang med et uddannelsesafklarende forløb - og eventuelt beskæftigelse - også tælles med som positiv opnået effekt. Sidst i rapporten (afsnit 5) findes en samlet oversigt over Epinion Capacents anbefalinger. &

"# 7 Denne rapport er baseret på en grundig, flerstrenget og omfattende indsamling og analyse af data vedrørende UU Århus. Der er lagt stor vægt på at inddrage relevante interessenter i evalueringen, herunder både ledere og medarbejdere i UU Århus samt eksterne samarbejdspartnere. Det skal bemærkes, at rapportens anbefalinger er baseret på Epinion Capacents analyser, vurderinger og fortolkninger af data og udtrykker således ikke nødvendigvis de involverede interessenters holdninger. Figur 2 på næste side viser forløbet i evalueringen. Desk research Kvalitative interview Evalueringen er blevet indledt med indsamling og gennemgang af en lang række eksisterende dokumenter og data, fx lovgivning, byrådsindstillinger, årsrapporter, notater, budget- og regnskabsoplysninger, tidligere undersøgelser og evalueringer samt information på Århus Kommunes og UU Århus hjemmesider. Formålet med den indledende desk research har dels været at tilvejebringe systematisk viden om UU Århus vilkår og organisering og dels at sikre, at den eksisterende viden om centeret inddrages i evalueringen. Herefter har Epinion Capacent gennemført otte eksplorative kvalitative interview med nøglepersoner på ledelsesniveau. Interviewene har dels bidraget med en belysning af UU Århus organisering, herunder de ledelsesmæssige prioriteringer, og dels en indledende vurdering af styrker og svagheder set fra et ledelses synspunkt. Der er gennemført interview med følgende personer: Bjarne Wissing, leder af UU Århus Lars Petersen, leder af ungedelen i UU Århus (indtil medio sep.) Pernille Randrup Thomsen, afdelingsleder i Jobcenter Århus Christian Schacht-Magnussen, jobcenterchef Vibeke Jensen, beskæftigelseschef.

Leif Gjørtz Christensen, socialchef Vibeke Kinch, børn og ungechef Gert Bjerregaard, rådmand for Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Figur 2: Undersøgelsens faser og aktiviteter Aktivitet 1: Gennemgang af dokumenter og data Fase 1 Fase 2 Fase 3 Aktivitet 2: Kvalitative interview Aktivitet 3: Faktasurvey blandt ledere og medarb. Aktivitet 4: Survey blandt samarbejdsparter Aktivitet 5: SWOT-workshop Aktivitet 6: Afrapportering Evaluering af UU Århus Fremadrettet analyse og anbefalinger Samlet rapport To surveys Der er efterfølgende gennemført to kvantitative spørgeskemaundersøgelser i forbindelse med serviceeftersynet. Begge analyser er gennemført elektronisk ved, at svarpersonerne har fået tilsendt en e-mail med et link og et personligt password til et spørgeskema, som er besvaret over Internettet. 0

SWOT-workshop Den ene analyse er gennemført blandt samtlige 49 ledere og medarbejdere i UU Århus. 2 Formål har været at kortlægge medarbejdernes kompetencer, arbejdsopgaver, organisering, samarbejdsrelationer mv. Der har været en imponerende opbakning til deltagelse i undersøgelsen blandt medarbejderne. Således har 48 ud af de 49 medarbejdere besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 98 pct. Den anden analyse er gennemført blandt UU Århus samarbejdspartnere. Formålet har især været at belyse samarbejdspartnernes oplevelse af samarbejdet med UU Århus, herunder forslag til optimering af samarbejdet. Spørgeskemaet er sendt til i alt 106 folkeskoler, privatskoler, ungdomsuddannelser, jobcentre og socialcentre i Århus Kommune samt andre UU er i det tidligere Århus Amt. Der har ligeledes været en rigtig god opbakning fra samarbejdspartnerne til at deltage i undersøgelsen. Således har hele 77 samarbejdspartnere besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 73 pct. Endelig har Epinion Capacent afviklet en innovationsworkshop om UU Århus. Workshoppen - med deltagelse af 22 leder- og medarbejderrepræsentanter fra UU Århus og dets samarbejdspartnere - har givet mange brugbare input, vurderinger og forslag til konkret indhold i en SWOT-analyse af UU Århus, dvs. en analyse af UU Århus interne styrker og svagheder samt eksterne muligheder og trusler. 2 UU Århus vejleder på Samsø indgår ikke i undersøgelsen, jf. afsnit 1. %

2# ' I dette afsnit beskrives og analyseres UU Århus ydre rammer, grundlag og strategi, ressourcer, interne organisering, ydelser, effekter og omdømme på baggrund af det indsamlede data (se afsnit 3 ovenfor). Undervejs i analyserne kommer Epinion Capacent med en række anbefalinger. Alle vores anbefalinger er endvidere opsamlet i afsnit 5. 2# - Dette afsnit beskriver de ydre rammer og vilkår for UU Århus arbejde. Det drejer sig om forhold, der har betydning for indsatsen i UU Århus, og som ledere og medarbejdere i UU Århus ikke umiddelbart kan ændre på, fx lovgivningen på vejledningsområdet, byrådsbeslutninger og den økonomiske ramme. Formålet med serviceeftersynet er at komme med anbefalinger til, hvordan vejledningen i UU Århus kan gøres endnu bedre inden for de givne rammer. Hensigten med dette afsnit er derfor at redegøre for den kontekst, som UU Århus indsats skal ses i lyset af. Lovgrundlag 2## - Det vigtigste lovgrundlag for ungdommens uddannelsesvejledning er beskrevet i Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, der trådte i kraft den 1. august 2004. Loven stiller krav om, at de kommunale vejledningsenheder samles i én enhed med egen daglig ledelse under benævnelsen Ungdommens Uddannelsesvejledning. Derudover fastlægger loven bl.a. nationale mål for vejledningsindsatsen (se afsnit 4.2.2), krav til vejledernes uddannelsesmæssige baggrund (se afsnit 4.3.1), målgrupper for UU ernes arbejde (se afsnit 4.5.1) samt visse lovpligtige vejledningsaktiviteter, fx udarbejdelse af uddannelsesplaner, brobygning mv. Vejledningen skal ifølge loven i særlig grad mål-

rettes unge med særlige behov for vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Den 1. april 2006 trådte en ændring af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i kraft, der medfører, at unge under 25 år har pligt til at tage en uddannelse. Den 1. august 2007 trådte Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i kraft, hvilket medfører et nyt uddannelsestilbud for unge udviklingshæmmede og andre unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Disse to lovændringer har også betydning for UU Århus virke. 2##! 3 Ifølge Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv skal byrådet fastlægge rammerne for vejledningsindsatsen, herunder bl.a. rammerne for de konkrete vejledningsaktiviteter og -metoder, mål og krav om dokumentation. Byrådsbeslutninger og politikker Byrådet har fastsat de overordnede rammer for UU Århus i byrådsindstillingen Etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning af 7. januar 2004. Derudover har bl.a. følgende byrådsbeslutninger og politikker betydning for UU Århus: Organisering af det lokale samarbejde om udsatte børn og unge med henblik på at styrke indsatsen status og opfølgning på politikken for udsatte børn og unge. Magistratsreformens udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Beskæftigelsesforvaltningens organisation pr. 1. januar 2007. Skolepolitikken Alle tiders folkeskole, herunder især fokusområdet vedr. udskoling. Erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus IV. Århus Byråd har fastsat lokale mål for effekterne af UU Århus arbejde. Der afrapporteres på målene i forbindelse med det årlige regnskab. De lokale mål er beskrevet i afsnit 4.2.2. 2##" - * UU Århus finansieres primært af bevillinger fra de to kommuner, der indgår i samarbejdet, nemlig Århus Kommune og Samsø Kommune. Hertil kommer indtægtsdækket virksomhed, der hovedsagligt består i salg af tilkøbsydelser til skolerne. I forbindelse med budgetforliget for 2007 blev UU Århus pålagt en administrativ besparelse på 617.000 kroner om året. De budgetterede nettodriftsudgifter for UU Århus i 2007 udgør herefter ca. 17,84 mio. kroner.!

Ifølge 6-bynøgletalsrapport 2007 udgør de budgetterede nettodriftsudgifter i 2007 til Ungdommens Uddannelsesvejledning i Århus Kommune blot 280 kroner pr. 6-16-årige, hvilket er markant lavere end i de fem øvrige byer. Faktisk er udgifterne pr. 6-16-årige ifølge rapporten mere end dobbelt så store i København og Esbjerg end i Århus. En så markant forskel i ressourceforbruget vækker naturligvis undren, og det viser sig da også, at nøgletallet for Århus er misvisende. Ifølge bilagsrapporten udgør de budgetterede nettodriftsudgifter 10,38 mio. kroner i Århus, men som nævnt ovenfor er udgifterne reelt væsentligt større, nemlig 17,84 mio. kroner. 3 Dermed udgør nettodriftsudgifterne i Århus 480 kroner pr. 6-16-årige. Tabel 1 viser en sammenligning af de budgetterede nettodriftsudgifter i 2007 til Ungdommens Uddannelsesvejledning pr. 6-16-årige i landets seks største byer. Budgetterne er eksklusiv drift af bygninger. Sammenligningen viser, at udgifterne i Århus er på linje med udgifterne i Aalborg, Odense og Randers, men væsentligt lavere end udgifterne i København og Esbjerg. $ " %& '(()! " * + " ",!%%&# # #<<3 # 2.% 2<0 2&& 2.0 <2< <&0 Kilde: 6-bynøgletalsrapport 2007. Fejl i nettodriftsudgifterne for Århus er korrigeret. UU Århus organisatoriske placering 2##2 - UU Århus blev etableret i 2004 ved at sammenlægge den daværende skolevejledning og ungdomsvejledning som en del af Skoleforvaltningen, dog således at medarbejderne bevarede deres ansættelsesmæssige tilknytning til henholdsvis Magistratens 1. Afdeling (Arbejdsmarkedsafdelingen) og 4. Afdeling (Århus Kommunale Skolevæsen). Ifølge flere interviewpersoner var placeringen af UU Århus i starten genstand for en politisk og organisatorisk diskussion. Dette skyldes, at Ungdommens Uddannelsesvejledning som vejledningsområdet i øvrigt - befinder sig i et spændingsfelt mellem uddannelsesområdet, beskæftigelsesområdet og til dels socialområdet. I forbindelse med magistratsreformen i Århus Kommune blev det besluttet, at UU Århus skulle overgå fra Skoleforvaltningen til Beskæftigelsesafdelingen under Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse pr. 1. januar 2006. Denne beslutning mødte ifølge flere interviewpersoner modstand blandt en række medarbejdere på grundskolerne. Den organisatoriske 3 Fejlen skyldes formentlig, at udgifter til UU Århus konteres på forskellige konti. For eksempel er ca. 3,6 mio. kroner til UU-vejledere bogført som beskæftigelsesordninger. "

ændring signalerede, at fokus i højere grad blev rettet imod beskæftigelse og de unge, der er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet samt de unge, der søger om kontanthjælp. Senest er UU Århus blevet en del af det nyetablerede Jobcenter Århus pr. 1. januar 2007. I den bydækkende del af jobcenteret er indsatsen for unge under 25 år samlet, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning. Foruden de mange organisationsændringer i Århus Kommune, der har påvirket UU Århus, har flere nationale reformer også haft direkte eller indirekte betydning for UU Århus og alle andre UU er. Som følge af kommunalreformen trådte Hørning, Rosenholm og Rønde kommuner ud af det oprindelige samarbejde med Århus Kommune om UU Århus pr. 31. juli 2006. Til gengæld blev Samsø Kommune en del af UU Århus pr. 1. august 2006. Århus Kommune er således i dag driftskommune for UU-samarbejdet mellem Århus og Samsø. Alt i alt må man således konkludere, at UU Århus i løbet af de første tre år har været præget af mange omfattende strukturændringer, hvilket uundgåeligt har påvirket centeret. UU-vejlederne har således i høj grad skulle forholde sig til nye organiseringer og samarbejdsflader, hvilket delvist har fjernet fokus fra vejledningsarbejdet. Hensigtsmæssigheden i nuværende placering Flertallet af kilderne mener, at UU Århus nuværende placering i Beskæftigelsesforvaltningen er hensigtsmæssig. Enkelte kilder peger på, at uddannelsesvejledningen i forhold til elever i grundskolerne ikke er optimalt placeret i jobcenteret, da hovedfokus i jobcenteret er på beskæftigelse og selvforsørgelse ikke på uddannelse. De ser derfor gerne, at grundskoledelen af UU Århus placeres som en del af Børn og Unge, mens ungedelen af UU Århus forbliver en del af Beskæftigelsesforvaltningen. En sådan organisatorisk opsplittelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning er imidlertid ikke lovlig, jf. afsnit 4.1.1. Undersøgelsen peger entydigt på, at der er behov for at øge fokuseringen på unge med særlige vejledningsbehov, jf. afsnit 4.5.1. Dette taler for, at den nuværende placering i Beskæftigelsesforvaltningen er hensigtsmæssig, idet fokus her netop er på unge på kanten af uddannelse og arbejdsmarked. Endelig taler det for den nuværende placering, at UU Århus hovedfokus er vejledning til ungdomsuddannelse - der hører under Beskæftigelsesforvaltningen - selv om målgruppen involverer børn og unge i grundskolen. På baggrund af disse forhold - og på baggrund af de mange tidligere organisatoriske ændringer - anbefaler Epinion Capacent, at den nuværende organisatoriske placering af UU Århus fastholdes. Herved kan UU Århus få ro til at videreudvikle indsatsen og samarbejdsrelationerne. Det skal naturligvis bemærkes, at dette forudsætter et nært samarbejde med folkeskolerne, jf. afsnit 4.4.3. Den interne organisering inden for UU Århus er beskrevet i afsnit 4.4. 2

2#! 4 Dette afsnit beskriver grundlaget for UU Århus, hvilket vil sige mission, vision og målsætninger, herunder om grundlaget er kendt og accepteret af ledere og medarbejdere, og om målene udgør et operationelt redskab for vejledningsindsatsen. 2#!# 5 UU Århus er en del af Beskæftigelsesforvaltningen under Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Derfor omfatter Social- og Beskæftigelsesforvaltningens vision og Beskæftigelsesforvaltningens mission også UU Århus. Visionen udtrykker den idealtilstand, der stiles efter. Visionen for Social- og Beskæftigelsesforvaltningen lyder således: Vision Social- og Beskæftigelsesforvaltningen skal opleves som en helhedsorienteret, effektiv og faglig kompetent forvaltning, der via metodeudvikling og utraditionelle samarbejdsformer: hjælper dem, der har brug for det gør brugerne i stand til at tage ansvar for eget liv og udnytte egne evner bidrager til, at alle børn får en god og tryg opvækst giver plads til forskellighed og mangfoldighed Missionen udtrykker Beskæftigelsesforvaltningens kerneydelser: Mission Beskæftigelsesforvaltningens primære opgave er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at kunne begå sig på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Beskæftigelsesforvaltningen skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. Beskæftigelsesforvaltningen har et tæt samarbejde med de private virksomheder netop med henblik på at hjælpe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. En vigtig opgave for Beskæftigelsesforvaltningen er også at afklare forsørgelsesgrundlaget. Relevans for UU Århus Set i forhold til UU Århus kerneydelse vejledning om valg af uddannelse og erhverv fokuserer missionen meget på beskæftigelse og arbejdsmar-,

kedet og kun ganske lidt på uddannelse. Det kan derfor være vanskeligt for UU Århus medarbejdere at identificere sig med missionen. I Beskæftigelsesforvaltningens Virksomhedsplan 2006 er missionen imidlertid uddybet og konkretiseret i forhold til en række indsatsområder, herunder vejledning af unge. Her er mål og strategier for vejledningsindsatsen i forhold til de 16-25-årige (men ikke elever i grundskolen) kort beskrevet. Af den uddybende beskrivelse af indsatsområdet vejledning af unge fremgår det, at vejledningen primært omhandler uddannelse og sekundært arbejde. For at medarbejderne i UU Århus (både grundskoledelen og ungedelen) bedre kan identificere sig med Beskæftigelsesforvaltningens mission, anbefales det, at missionen justeres, så den i højere grad også omfatter UU Århus kerneydelse. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blandt UU Århus medarbejdere er medarbejderne blevet bedt om med deres egne ord at beskrive UU Århus vigtigste opgaver, sådan som de oplever dem. Svarene giver altså en indikation af, hvad medarbejderne selv ser som UU Århus mission. Her fremhæver 59 pct., at deres arbejde handler om at hjælpe unge med særlige vejledningsbehov. Dette er i god tråd med visionen om, at hjælpe dem, der har brug for det. Det er desuden i fuld overensstemmelse med hensigten bag Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget af 4. december 2002, at Baggrunden for, at der efter regeringens opfattelse er behov for en vejledningsreform, er, at uddannelses- og erhvervsvejledningen i dag generelt kan karakteriseres som sektoriseret, usammenhængende, uden helhedssyn og ikke mindst uden tilstrækkelig fokus på grupper med særligt vejledningsbehov. Værdier og strategi Der er ikke eksplicit formuleret et værdigrundlag eller en strategi særskilt for UU Århus. Århus Kommune har derimod formuleret et værdigrundlag, der gælder for hele Århus Kommune som organisation. På tværs af arbejdsområder skal værdierne troværdighed, respekt og engagement være fremherskende. Beskæftigelsesforvaltningen har en samlet strategi, der bl.a. tager udgangspunkt i regeringens integrationsplan En ny chance til alle. Ifølge planen skal alle unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 25 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, have pligt til påbegynde en sådan uddannelse. Udover Århus Kommunes værdigrundlag og Beskæftigelsesforvaltningens samlede strategi, kommer UU Århus værdier og strategier til udtryk på andre mindre eksplicitte måder, fx gennem konkrete beslutninger, ledelsens daglige kommunikation med medarbejderne, nyhedsbreve osv. I forbindelse med surveyen blandt medarbejderne er disse blevet spurgt om, hvorvidt de kender UU Århus værdier og strategier. Det fremgår af / $! nedenfor, at 37 pct. føler, at de i meget høj grad eller i høj grad kender UU Århus værdier, mens 35 pct. føler, at de i meget høj grad eller høj grad kender UU Århus strategier. Omkring en fjerdedel af medarbejderne i UU Århus føler, at de i mindre grad eller slet ikke kender henholdsvis UU Århus værdier og UU Århus strategier. Det er især ledere, administrative medarbejdere, kuratorer, sektoransvarlige og konsulenter, der i høj grad føler, at de kender organisationens værdier og strategier. <

Selvom der ikke findes eksplicitte værdier og strategier for UU Århus, kan der sagtens være enighed om de bærende værdier og om, hvordan man når målene. For at afdække, hvorvidt der er enighed om hvilke strategier, man anvender i organisationen for at nå målsætningerne (se afsnit 4.2.2), er medarbejderne i UU Århus blevet bedt om at forholde sig til udsagnet: Der er generelt i UU Århus enighed om hvilke midler, der anvendes for at nå de nationale målsætninger. 29 pct. af medarbejderne er enige eller meget enige i udsagnet, mens 23 pct. er uenige eller meget uenige. Næsten hver fjerde medarbejder mener altså, at der ikke er enighed om organisationens strategi. Dette kan enten hænge sammen med, at der ikke er formuleret en eksplicit strategi for UU Århus, eller at der i praksis er uenighed om midlerne til at nå målene, fx som følge af et relativt skarpt organisatorisk skel mellem grundskoledelen og ungedelen, jf. afsnit 4.4.1. $ " % -, -. / 0 1 2 1 1 * %? <? 1 *!&?!0? 1 ""? ".? 1 &? "?.? "? @ 2?!? / %%? %%? N=48 Samlet tyder undersøgelsen således på, at der i forhold til visse medarbejdere er behov for at tydeliggøre UU Århus værdier og strategier. 2#!#! 6 3 UU Århus skal udøve sit virke under en række lovbestemte nationale mål for vejledningsindsatsen samt under en række lokale målsætninger. De nationale målsætninger er: Nationale målsætninger 1. Vejledning om valg af uddannelse og erhverv skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet. 2. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning om valg af uddannelse og erhverv. &

Lokale målsætninger 3. Vejledningen skal inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende. 4. Vejledningen skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt. 5. Vejledningen skal bidrage til, at den enkelte selv kan søge og anvende informationer, herunder it-baserede informations- og vejledningstilbud, om valg af uddannelse, uddannelsesinstitution og fremtidig beskæftigelse. 6. Vejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. 7. Det er en målsætning at fremme, at vejledningen gives med vejledningsfaglige kvalifikationer på et niveau, som kan opnås på en fælles vejlederuddannelse, som undervisningsministeren godkender i henhold til lovgivningen om videreuddannelse for voksne. De lokale målsætninger er: 1. 95 % af en ungdomsårgang skal tilmelde sig en ungdomsuddannelse 2. 85 % af en ungdomsårgang skal påbegynde en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskole eller 10. klasse 3. 95 % af de unge 16-18 årige skal som minimum være i gang med et uddannelsesafklarende forløb eller i ordinært arbejde 4. 65 % af de unge som falder fra en ungdomsuddannelse skal efter 12 måneder være i gang med en ny ungdomsuddannelse. Efter 24 måneder skal andelen være 85 %. Kendskab til målene Medarbejderne er spurgt, i hvor høj grad de føler, at de kender UU Århus målsætninger. Over halvdelen af medarbejderne i UU Århus 53 pct. mener, at de i meget høj grad eller i høj grad kender UU Århus målsætninger. Dette er væsentlig flere end andelen, der føler, at de kender UU Århus vision og strategi (hhv. 37 og 35 pct., jf. afsnit 4.2.1). I forbindelse med de personlige interview med nøglepersoner har det været en generel opfattelse blandt interviewpersonerne, at UU Århus mål er kendte og accepterede i organisationen. En UU-vejleder fremhæver i forbindelse med workshoppen, at målsætningerne er en del af vejledernes selvforståelse, idet målene blandt andet diskuteres på vejlederuddannelserne. Således er kendskabet til målene forholdsvist udbredt. Dog er der 8 pct. af UU Århus medarbejdere, som slet ikke føler, at de kender organisationens målsætninger. Det er især vejledere i ungedelen og til en vis grad også vejledere i grundskolen, som ikke føler, at de kender UU Århus målsætninger. Ledere, administration, kuratorer, sektoransvarlige og konsulenter kender i høj grad organisationens målsætninger..

Anvendelse af målene I tabel 3 nedenfor er angivet, i hvor høj grad medarbejderne mener, at de nationale målsætninger har betydning for dem i deres daglige arbejde. Det fremgår, at alle målsætningerne ifølge medarbejderne har stor betydning i det daglige arbejde. Mellem 69 og 79 pct. har således svaret, at de forskellige målsætninger enten i meget høj grad eller i høj grad har betydning. Ingen har svaret, at målsætningerne slet ikke har betydning. Størst betydning for medarbejderne i deres daglige arbejde har målsætningerne om, at vejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser, at vejledningen skal målrettes imod unge særlige vejledningsbehov, samt at vejledningen skal være til gavn for den enkelte og samfundet. Generelt set har målsætningerne størst betydning for vejledere i ungedelen samt ledelse og administration. Målene har generelt lidt mindre betydning for vejledere i grundskoledelen og endnu mindre for de sektoransvarlige. $ " % -,. - ) 2 " 3 ",4 5 / ) 2 " / 2 ( " ",/ 6 " 2 7 / / - 2 / 1 *!&? 2.? &? ""?!?,<? 1 *,%?!0?,!? ",?,%?!"? 1,? %?!"?!,?,? <? 1!? <?!? <?.? <? %? %? %? %? %? %? @ <? <? <? <? <?.? / %%? %%? %%? %%? %%? %%? N=48 Medarbejderne er ligeledes bedt om at forholde sig til, i hvor høj grad det er klart for dem, hvordan UU Århus målsætninger skal omsættes i praksis. Det mener 52 pct. af UU-vejlederne, at det er. Der er 8 pct. af medarbejderne, der er uenige i udsagnet, og slet ingen, som er meget uenige. Generelt set tyder det således på, at UU Århus målsætninger er operationelle og anvendelige for medarbejderne i deres daglige arbejde, om end der naturligvis er plads til forbedringer i form af mere klarhed over for medarbejderne i forhold til, hvorledes målsætningerne i praksis kan og skal anvendes. 0

Vurdering af målene UU Århus målsætninger er diskuteret i forbindelse med nøglepersoninterviewene og til workshoppen. En målsætning, som mange kilder havde kommentarer til, er målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal tilmelde sig en ungdomsuddannelse. Målet opgøres på baggrund af de såkaldte FTU-skemaer pr. 15. marts. Der er altså ingen garanti for, at de unge, der har tilmeldt sig en ungdomsuddannelse i marts, overhovedet påbegynder uddannelsen - endsige gennemfører den. En indvending til målsætningen relaterer sig til hensigtsmæssigheden i at måle på andelen, der tilmelder sig en ungdomsuddannelse. Kilderne peger på, at dette kan føre til, at de unge ikke vejledes til det mest relevante tilbud, fordi måltallene skal opfyldes. Dette kan betyde, at mange unge dropper ud af deres uddannelse senere hen, eller at de aldrig starter på den uddannelse, de er tilmeldt. Flere kilder udtrykker således bekymring over, at for mange unge tilmeldes en ungdomsuddannelse, selvom de ikke har kompetencerne til at gennemføre den. I forlængelse af dette hævder flere kilder, at succeskriterierne burde være bredere end optag på ungdomsuddannelse. Kilderne peger på, at for nogle unge er det mere hensigtsmæssigt at gå i gang med et uddannelsesforberedende forløb end at gå i gang med en egentlig ungdomsuddannelse. For andre unge - der er skoletrætte - kan det være mest hensigtsmæssigt at komme i praktik eller egentlig beskæftigelse i en kortere eller længere periode. Vi foreslår, at UU-vejledernes indsats i højere grad måles på andelen af unge, der starter i en ungdomsuddannelse samt andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse frem for at måle på tilmelding til ungdomsuddannelser. Ligeledes foreslår vi, at uddannelsesbegrebet udvides, således at personer, der er i gang med et uddannelsesafklarende forløb og eventuelt beskæftigelse, også tælles med i succes-bunken. En anden målsætning, som er omdiskuteret blandt kilderne, er den nationale målsætning om, at vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet. Nogle kilder mener, at der er fuldt ud overensstemmelse mellem disse hensyn, idet det, der er til gavn for den enkelte at komme i det uddannelsesforløb, der passer til personen også er til gavn for samfundet. Andre interviewpersoner peger på, at der kan være en diskrepans mellem de to målsætninger, og at vejlederne generelt set først og fremmest prioriterer at vejlede til gavn for den enkelte. 2#" I dette kapitel kortlægges UU medarbejdernes ressourcer og kompetencer, deres IT-redskaber og værktøjer samt fordelingen af vejledningsressourcerne.!%

2#"# 7 $ 8 I UU Århus er ansat i alt 49 medarbejdere inklusiv ledelsen. Blandt de 48, der har udfyldt spørgeskemaet, er 30 mænd og 18 kvinder. Godt halvdelen (52 pct.) af medarbejderne er under 55 år, og knap halvdelen (48 pct.) er fra 56 år og opefter. Gennemsnitsalderen er 54 år. 87 pct. af medarbejderne i UU Århus har været ansat siden etableringen i august 2004. De øvrige 13 pct. er ansat senere. Tabellen viser, at 7 medarbejdere har taget uddannelses- og erhvervsvejledning ved et CVU, og at 20 medarbejdere er i gang med denne uddannelse. 16 medarbejdere har taget anden uddannelse. For 11 af disse er det tilfældet, at den anden vejlederuddannelse, de har taget, er skole- og ungdomsvejlederuddannelsen på Danmarks Lærerhøjskole (den gamle vejlederuddannelse). Vejledningserfaring Uddannelse Inden ansættelsen ved UU Århus havde i alt 92 pct. af medarbejderne erfaring med vejledning enten med skolevejledning (71 pct.), med ungdomsvejledning (44 pct.), med vejledning ved ungdomsuddannelse (13 pct.), med specialvejledning (8 pct.) eller med anden vejledning (15 pct.) 4. Medarbejderne i UU Århus har i gennemsnit 15 års erfaring inden for vejledningsområdet. Blandt medarbejderne i UU Århus er 37 personer (77 pct.) uddannede lærere. Der er 1 socialrådgiver, 1 socialpædagog, 3 kontoruddannede, 4 kandidater fra universitetet eller handelshøjskolen, 1 civiløkonom og 1 håndværker og lærer. UU vejlederne er underlagt Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv (se afsnit 4.1.1). Ifølge loven skal vejledningen varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Det fremgår af nedenstående tabel, hvilken uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse medarbejderne i UU Århus har. 4 Tallene summerer ikke til 92 pct., idet nogle medarbejdere har erfaring inden for flere områder!

$ " %8., 4 (, 9 : :, ' : /, / /, ;, 7 2,! A $ 3 ',? %? 2?!? %?!"? ""? 2!?!?!?!? 2?,? <? 6 22? 02? 0%? 0<?.,?,<?,!? @ %? 2? 2? %? %? <?.? / %%? %%? %%? %%? %%? %%? %%? N=48 Beskæftigelsesgrad Styrker og svagheder ved vejledernes kompetencer I løbet af det seneste år er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad blandt UU Århus vejledere øget markant. Dette gælder især blandt grundskolevejlederne, hvor beskæftigelsesgraden er øget fra 49 pct. til 83 pct. ved at reducere antallet af vejledere fra 31 til 18 uden at ændre på antallet af fuldtidsstillinger, se afsnit 4.4.1. Det fremhæves af flere kilder, at professionaliseringen har været med til at sikre, at vejlederne generelt har en bred viden om uddannelsesmuligheder og et højt fagligt niveau. Blandt vejledere, som har beskæftigelse ved siden af deres vejledningsaktiviteter, underviser 45 pct. på en folkeskole. Andre arbejder som undervisere på privatskoler. De sektoransvarlige vejledere arbejder henholdsvis som undervisere på htx og hhx samt som studievejledere på alment gymnasium, Århus Købmandsskole eller Aarhus Tekniske Skole. En styrke ved medarbejdernes kompetencer er den lange vejledningserfaring, som kendetegner vejlederne i UU Århus. En anden styrke, mange kilder peger på, er, at UU-vejlederne generelt har en stor og bred viden om uddannelsesmuligheder, bla. som følge af den øgede beskæftigelsesgrad, jf. afsnit 4.4.1. Endvidere fremhæver vejlederne selv, at de har et stort netværk. Kilder nævner som mulige svagheder ved medarbejdersammensætningen i UU Århus, at der for det første ingen tosprogede vejledere er ansat i UU Århus, og for det andet at kønsfordelingen er skæv. Endelig kan man pege på, at Danmarks Evalueringsinstitut i evalueringen af Vejledning om valg af uddannelse og erhverv anbefaler, at UU-centrene prioriterer at ansætte vejledere med forskellige erfaringer og uddannelsesbaggrunde for at få en bredere dækning i forhold til uddannelsesmuligheder og forskellige typer erhverv. Set i dette lys kan det være en svaghed, at langt flertallet af UU Århus vejledere er læreruddannede.!!

I de kommende år kan den relativt høje andel af vejledere på over 55 år udgøre en væsentlig udfordring for UU Århus, idet det må forventes, at mange vejledere vil gå på pension i løbet af få år. Ifølge ledelsen er det dog ikke på nuværende tidspunkt et problem at rekruttere nye medarbejdere. Endelig peger vejlederne selv på en række områder, hvor de føler, at de har behov for kompetenceløft. Det drejer sig for det første om specialområder såsom specialklasseunge, sent ankomne unge med anden etnisk baggrund end dansk, unge med ondt i livet, unge med sociale problemer osv. Endvidere mener flere vejledere, at der er behov for et løft inden for gruppevejledning. 2#"#! 1/ $ * IT-systemer som understøttelse til videndeling I grundskoledelen anvendes IT-systemet Tabulex. I ungedelen anvendes systemet UddVej. Mange kilder peger på, at der er et stort behov for, at disse systemer i højere grad kan tale sammen. Når en vejleder i ungedelen overtager ansvaret for en ung fra grundskolevejlederne, er det nødvendigt, at printe den hidtidige dokumentation ud eller på anden måde overføre oplysningerne manuelt. IT-understøttelse af overførelse af oplysninger om de unge er ligeledes et problem mellem UU Århus og samarbejdspartnere. Eksempelvis efterlyser medarbejdere i jobcenteret mere automatik i forhold til at få oplysninger fra UU-vejledere om unge, som jobcenteret. Medarbejdere i UU Århus efterlyser endvidere et system, der kan snakke sammen med ungdomsuddannelserne. Informationsportalen Informationsportalen (tidl. Lokalsamfundsprofilen) er et godt redskab til videndeling om de unge og bør ifølge flere kilder være et helt centralt styringsværktøj for UU. I denne portal er det muligt at identificere problembørn på individniveau. Systemet giver en rød, gul eller grøn kode på den enkelte. Alle UU-vejledere har som medlemmer af de enkelte skoledistriktsgrupper adgang til Informationsportalen men ikke til oplysninger på individniveau. Dette indebærer, at Informationsportalen i øjeblikket anvendes til at skabe overblik over grupper af unge med særlige vejledningsbehov (fx skoler med særligt stort fravær), men ikke til at identificere konkrete unge med særlige vejledningsbehov. Yderligere har Epinion Capacent fået oplyst, at UU Århus ikke modtager de kvartalsvise rapporter fra Informationsportalen. Det anbefales derfor, at UU-vejlederne får adgang til oplysninger på individniveau i Informationsportalen om unge i deres respektive skoledistrikt, så Informationsportalen kan blive et centralt redskab til identifikation af unge med særlige vejledningsbehov. Det anbefales desuden, at UU Århus får de kvartalsvise rapporter. Spørger man medarbejderne, hvorvidt de har tilstrækkelige IT-baserede værktøjer til informationssøgning, er resultatet positivt. 57 pct. angiver, at de i meget høj grad har dette. 29 pct. mener, at det i nogen grad er tilfældet, 15 pct. siger i mindre grad, og ingen mener, at dette slet ikke er tilfældet.!"

Vi anbefaler, at man som minimum sikrer kommunikation mellem de to systemer og helst at der indføres samme IT-system i hele organisationen. Desuden er det væsentligt at overveje, hvordan videndeling om de unge mellem UU Århus og samarbejdspartnerne bedst sikres om det er gennem fælles IT-systemer eller på anden måde. Informationsportalen vurderes at være en god platform for udveksling af oplysninger om de unge, da dette system i forvejen er opbygget således, at man kan regulere forskellige brugeres adgangsrettigheder, herunder adgang til fortrolige oplysninger på individniveau. Kommunikationsformer Flere kilder er af den opfattelse, at UU-vejlederne ikke er synlige nok på grundskolerne og ikke nok til stede (se afsnit 4.4.1). I den forbindelse anbefaler vi UU Århus i højere grad at benytte andre kommunikationsformer end det personlige møde. Alle UU-vejlederne har mobiltelefoner, hvilket giver anledning til at overveje, om en mere omfattende brug af sms-mødebooking og sms-vejledning kunne implementeres. Dette ville være en måde at imødekomme de unges kommunikationsformer. F.eks. kunne denne form anvendes til at aftale et mødetidspunkt, eller til at de unge kan stille korte faktuelle spørgsmål, som kan besvares via sms. Ligeledes kunne man overveje, om man i tilstrækkeligt grad anvender e-mail som kommunikationsform. For nogle grundskolevejledere er det upraktisk, at de har en stationær computer på hver skole, hvor de er tilknyttet som vejleder frem for at have én bærbar PC. Dette medfører, dels at det kan være vanskeligere at medbringe og overføre oplysninger fra en skole til en anden, og dels at vejlederne skal have kendskab til forskellige computersystemer. En bærbar pc vil desuden have den fordel, at den kan tages med til møder med samarbejdspartnere, således at de nødvendige informationer er let tilgængelige. Det er naturligvis en forudsætning for at udskifte de stationære computere med bærbare, at de bærbare pc er kan kommunikere med de forskellige netværk på skolerne. UU Århus hjemmeside Vi anbefaler ligeledes som indsatsområde for UU Århus at gøre hjemmesiden mere brugerorienteret. På nuværende tidspunkt er hjemmesiden primært målrettet imod professionelle brugere ikke imod de unge. Hjemmesiden er således meget teksttung og indeholder mange oplysninger om lovgivning, målsætninger, virksomhedsplan etc., hvorimod der stort set ikke er konkret vejledning om ungdomsuddannelser og erhverv for unge på hjemmesiden. Det er en målsætning for UU Århus, at mange unge selv skal kunne søge oplysninger om uddannelse via Undervisningsministeriets nationale vejledningsportal (www.ug.dk). Det virker derfor ikke hensigtsmæssigt, at linket til www.ug.dk er gemt af vejen midt på en underside med links og uden nærmere præsentation eller forklaring. Det samme gælder linket til www.vilduvidere.dk, som er en hjemmeside med oplysninger om ungdomsuddannelser i Østjylland. Fordelen ved denne hjemmeside frem for den nationale vejledningsportal er således det lokale aspekt. UU Århus hjemmeside skal således ikke erstatte de nationale og regionale vejledningsportaler, men gøre det lettere for de unge at finde vej til disse portaler. Udover i højere grad at fremhæve genvejene til www.ug.dk og www.vilduvidere.dk foreslår Epinion Capacent, at der oprettes en funktion!2

på hjemmesiden, hvor de unge kan stille spørgsmål om uddannelse og erhverv. Spørgsmål og svar, der har interesse for en bredere kreds af unge, offentliggøres på hjemmesiden. 2#"#" 9 Tabel 5 viser, hvorledes medarbejderne i UU Århus i gennemsnit vurderer, at deres arbejdstid fordeles. Det fremgår, at ca. 41 pct. af den samlede arbejdstid ifølge medarbejdernes egen vurdering anvendes på egentlige vejledningsopgaver (intern vejledning og gruppevejledning). Heraf anvendes lidt over halvdelen på individuel vejledning af unge med særlige vejledningsbehov. Andre opgaver, der kræver en forholdsvis stor del af medarbejdernes arbejdstid, er dokumentation, statistik og administration (21 pct.) og interne møder og koordinering (14 pct.). $ " %8 ", / / 4 1 $ 1 $ 4 1 * ' * $ 9 * - B $ 4!<? "2?!? %?!!? &?.? 2? 2?? 0? &? &? %?.? %? 0? 2,?.? 2?.?.?.? %?.? 0?.? <? 2? &? <?.? 0? 2"?!? : %?!?? "? "? /,? <?,?? 2? + C?? "?.?!? 1 %%? %%? %%? %%? %%? 6 D 2. CE+ F $ # # ' + 8 #!,

Ifølge en lederevaluering fra 2006 bør den procentmæssige fordeling af vejledernes arbejdstid være således: Individuel vejledning = 55 % Gruppevejledning og kollektive arrangementer = 15 % Internt og eksternt samarbejde og koordinering = 15 % Faglig ajourføring og kompetenceudvikling = 15 % Til sammenligning er den arbejdstid, som medarbejderne har angivet at anvende på forskellige opgaver, nedenfor delt ud på disse fire punkter. Sammenligningen omfatter kun vejledere i grundskolen, vejledere i ungedelen, sektoransvarlige vejledere og kuratorer og kun de nævnte arbejdsopgaver. 5 Vejledernes faktiske arbejdstid, sådan som medarbejderne vurderer det, er: Individuel vejledning = 41 % Gruppevejledning og kollektive arrangementer = 19 % Internt og eksternt samarbejde og koordinering = 24 % Faglig ajourføring og kompetenceudvikling = 17 % Sammenlignes den normerede arbejdstid med vejledernes faktiske vurdering af deres arbejdstid fremgår det, at der bruges for lidt tid til individuel vejledning og for meget tid især til internt og eksternt samarbejde og koordinering. Tabel 6 viser, hvorvidt medarbejderne føler, at de bruger for lidt eller for meget tid på de forskellige aktiviteter. Det fremgår, at medarbejderne især føler, at de bruger for lidt tid på individuel vejledning af unge med særlige vejledningsbehov. Ligeledes viser tabellen, at medarbejderne i høj grad føler, at de bruger for meget tid på dokumentation, statistik og administration (se afsnit 4.6.1). Samarbejdspartnerne er ligeledes blevet bedt om at vurdere, hvorvidt vejledningsindsatsen over for bestemte grupper bør op- eller nedprioriteres. Også her er den generelle vurdering, at individuel vejledning af unge med særlige behov bør opprioriteres, samt at individuel vejledning af unge uden særlige behov bør nedprioriteres. Fordeling af arbejdstid Hensigtsmæssigheden i fordelingen Næsten alle kilder siger således sammenstemmende, at der er behov for at flytte flere ressourcer fra unge uden særlige vejledningsbehov til unge med særlige vejledningsbehov. Det er allerede besluttet at flytte ca. 25 pct. af ressourcerne i denne retning. Implementeringen af dette er dog først fuldt ud gennemført i år 2008, hvorfor det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at konkludere, hvorvidt der er yderligere behov for at overføre ressourcer efter 2008. Se desuden afsnit 4.5.1. 5 Dvs. at den tid, der anvendes til dokumentation, statistik, administration, ledelse, transport og andre aktiviteter ikke indgår i procentfordelingen.!<