10 veje til større arbejdsglæde



Relaterede dokumenter
Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer

Kom i dybden med arbejdsglæden. 3-5 timer

Dagsorden. Hvad er arbejsglæde for os? Hvordan får vi arbejdsglæden i top? Hvem gør hvad?

Kom i dybden med arbejdsglæden

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega?

Inklusion og Eksklusion

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Klatretræets værdier som SMTTE

Hvis din hest er død - så stå af

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

med noget, Hvor succesen Hvornår Har du Haft succes kom Helt bag på dig? noget nyt af uden at vide med sig? præcis, Hvad det kunne føre

Din tilfredshed med institutionen

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

1. Arbejdsglæde når der er behov for at stå sammen

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Vi taler dansk 1'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke.

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

Marianne Maria Larsen

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Dagens emner. Effektivitet kræver godt samarbejde. Merete Lehmann Andersen. Ledelse. Forskellighed og forventninger

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

Formand, Majbrit Berlau

Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Ledere og Chefer

At dele stjernestunder

Anden fælles akademidag. WORKSHOP Involvering - inspiration til inddragelse af hele arbejdspladsen i fornyelsesarbejde

VI SKABER GODE RELATIONER

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Råd og redskaber til skolen

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læringsmål. Materialer

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Børnehavens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn Maj 2013

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Arbejdsglæde. Afdelingen for uddannelse og studerende DTU Cat Hindberg

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

Resultater i antal og procent

» 10 minutters træning på BFH Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

Resultater i antal og procent

Hvordan du kan skabe orden og struktur, som gør din arbejdsdag mere effektiv

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig

Velkommen til vuggestuen i Solskin

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Sådan leder du et forumspil!

Sådan håndterer du et forumspil!

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Det gør os arbejdsglade! INSPIRATIONSKATALOG

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv

Tak for din tilmelding til mit Nyhedsbrev. Her har du 3 gode råd til at skabe balance for dig selv Og 3 gode råd til virksomheden

Vuggestuens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. Maj 2013

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Fokus på det der virker

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

...?! Make Love and Money!

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

arbejdspladsvurdering

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Fagligt temamøde Et sundt arbejdsmiljø giver arbejdsglæde. Katrinehaven Nord Onsdag d. 9. oktober 2013

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse April 2005

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?

Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress

Fokus på det der virker

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

Arbejdsglæde - en kultur vi selv former

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Hvem bestemmer over mit liv?

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

"Mød dig selv"-metoden

Transkript:

Sådan kan du som leder skabe større arbejdsglæde på din arbejdsplads 10 veje til større arbejdsglæde Udarbejdet af Navigent for KL og KTO 2011. Grafik af Grafiraf.

2 Hvad er arbejdsglæde? Og hvordan får man mere af den? Det har KTO og KL spurgt 15 kommunale arbejdspladser om i projektet Arbejdsglæde i en kommunal verden. Og arbejdspladserne har mange gode bud: Fra Skive til Tønder ser arbejdsglæden forskellig ud, men de peger i sammen retning, når det handler om, hvordan man får mere af den. Læs hvad blandt andet skraldemanden, pædagogen og kokken oplever er vigtigst for arbejdsglæden. De er her samlet i 10 bud med deres egne tips til, hvordan du selv som leder kan styrke arbejdsglæden. Rigtig god fornøjelse KL og KTO Kort om arbejdsglæde Læs mere om projektet på www.personaleweb. dk/arbejdsglaede, hvor du kan finde cases og værktøjer til at styrke arbejdsglæden Hvad er arbejdsglæde? Arbejdsglæde er en følelse. Det er forskelligt for hver enkelt, hvad der skal til for at give følelsen også på samme arbejdsplads. Hvorfor er arbejdsglæde vigtig? Fordi den er med til at skabe en god arbejdsplads med en god stemning også under pres. Hvem kan give arbejdsglæde? Vi kan hver især være med til at skrue op og ned for arbejdsglæden for os selv og for andre. Hvad nytter arbejdsglæde? Arbejdsglæde øger trivslen og kvaliteten i arbejdet og mindsker stress og sygefravær. Projektet om arbejdsglæde er sat i værk for at understøtte jeres arbejde med den aftale om Trivsel og Sundhed på arbejdspladserne, som KL og KTO aftalte ved OK 08. Udarbejdet af Navigent for KL og KTO, 2011

Arbejdspladsernes 1. bud på arbejdsglæde Hold fast på traditionerne eller lav en ny! Traditioner især de festlige styrker arbejdsglæden, siger alle 15 arbejdspladser. Traditioner kan være alt lige fra den årlige julefrokost eller jubilæumsfest til nisseordning, postkort fra ferierne, kåring af ugens bommert eller fejring af gode resultater på jobbet. Planlæg sammen med dine medarbejdere, hvad et år på arbejdspladsen skal rumme og sæt fx fødselsdage, traditioner, faglige og sociale aktiviteter ind i kalenderen. Hæng den et synligt sted, så der er noget at glæde sig til og holde hinanden fast på. Download en temadag. Afsæt tre timer til en temaeftermiddag, hvor arbejdsglæden sættes på dagsordnen. Download et færdigt mødekoncept Kom i dybden med arbejdsglæden på www.personaleweb.dk/arbejdsglaede, hvor I blandt andet får en god dialog om jeres arbejdsglæde og udfylder en kalender med arbejdsglade initiativer for det næste år. Kom i dybden med arbejdsglæden 3-5 timer Når en kollega har fødselsdag, kommer vi forbi festen, også hvis vi ikke er inviteret. Vi går selvfølgelig pænt igen, men kommer lige forbi med en sang eller et stort hurra. (Pædagog Lissi Beier, Toftegårdens Børnehaver, Faaborg) Hver gang vi laver et arrangement, så er ledelsen med og går forrest med fanen. Det er vigtigt, at ledelsen signalerer, at det er i orden at bruge arbejdstid på det. (Uddannelseskonsulent Karin Spedsberg, Ishøj Kommune)

Arbejdspladsernes 2. bud på arbejdsglæde Styrk den faglige udvikling! Oplevelsen af at udvikle sig fagligt giver arbejdsglæde. Det er meldingen fra både skraldemænd, pædagoger og rengøringsassistenter i projektet. Find ud af, hvad I kan gøre for at få nye input eller prøve nye opgaver. Fx kan du som leder tage initiativ til gå-hjem-møder med en oplægsholder udefra, videndeling mellem kolleger eller foreslå rotation i opgaverne. Når en medarbejder har været på kursus, kan I aftale, at medarbejderen holder et kort oplæg på næste personalemøde med de bedste pointer fra kurset, og om hvordan de kan bruges på jeres arbejdsplads. Kom godt igang med arbejdsglæden 2 timer Download et færdigt mødekoncept, Kom godt i gang på www.personaleweb.dk/arbejdsglaede. Afsæt to timer på et personalemøde til at tale om jeres arbejdsglæde og hvad fx faglig udvikling kan være hos jer. En leder skal skabe udviklingsmuligheder for sig selv og sine medarbejdere. Udvikling er fremtidens arbejdsglæde. (Pædagog Lissi Beier, Toftegårdens Børnehaver, Faaborg)

Arbejdspladsernes 3. bud på arbejdsglæde 5 Tal succeserne op! Gode historier styrker arbejdsglæden. De skaber fællesskabsfølelse, glæde og stolthed for den enkelte og hele arbejdspladsen. Fortæl hinanden om den seneste succes, de nyeste resultater eller om de små fremskridt, der viser, at I gør en forskel. Fx ved at dele oplevelser under en fælles frokost, i overleveringen ved vagtskifte eller ved at skrive dem på en tavle før I går hjem. I frokost- eller kaffepausen kan I hver dag fortælle en god historie om en lille eller stor succes på arbejdet. Eller du kan bruge en tavle og ugentlige mails til at skrive om fælles succeser og gode minder. Navn Dato Arbejdsplads Du fortjener et arbejdsglædediplom fordi Udstedt af Download et arbejdsglædediplom på www.personaleweb. dk/arbejdsglaede som du eller medarbejderne kan tildele en medarbejder eller kollega, der har gjort en forskel for nylig. Så kan de selv fortælle den gode historie. Snup idéen: Knips din arbejdsglæde sådan gør man gode historier synlige. Bed dine medarbejdere tage billeder i løbet af en uge af de situationer, der giver dem arbejdsglæde og som de har succes med. Saml billederne til en kollage og hæng den et synligt sted til daglig glæde og inspiration. Man skal lægge mærke til de små succeshistorier i hverdagen. For eksempel når vores brugere gennemgår små udviklingstrin. (Socialpædagog Liselotte Mejlvang, Socialpsykiatrisk Center Nord i Ikast- Brande Kommune)

Arbejdspladsernes 4. bud på arbejdsglæde Plej relationerne! God kontakt til kolleger giver arbejdsglæde. Sammen kan man skabe en kultur, hvor sjov og alvor følges ad. Fx ved at være nysgerrige på hinanden, ved at mødes uden for arbejdspladsen eller bare bruge et par minutter hver dag på at snakke med en ny kollega. Det kan være en god idé at give medarbejderne mulighed for fælles pusterum. Det giver dem mulighed for at vende dagens begivenheder, private som faglige, og lyst til fælles aktiviteter. Dialogkort Hvad skal der til, for at Hvad er det dejlige ved, vi får en endnu bedre at vi har faste traditioner i morgen-hilsen-tradition? løbet af året? Hvordan kan vi sige Hvilke andre sjove, farvel på en måde som vigtige, dejlige traditioner styrker arbejdsglæden? kan vi foreslå? Hvordan bruger vi os Hvad er det sjoveste selv bedst muligt på påfund vi kunne lave på arbejdet? et personalemøde? Hvad vil det betyde for vores arbejdsglæde? Hvad er det vigtigste vi kan fejre på jobbet? Hvordan kunne fejringen foregå? Hvad sker der hvis vi begynder at fortælle hinanden om vores succeser på arbejdet? Hvor og hvordan gør vi det bedst? Download en stak dialogkort på www.personaleweb.dk/arbejdsglaede som I kan bruge på et personalemøde til at lære hinanden bedre at kende og sammen finde ud af, hvordan I takler situationer, der udfordrer arbejdsglæden i hverdagen. Hvad er vore mål her på arbejdspladsen? Hvordan kan vi komme til at se det mere i hverdagen? Hvad giver det, at vi ved, hvad der skaber arbejdsglæde for vores kolleger? Hvordan kan vi bruge det i dagligdagen? Hvad er den væsentligste forhindring for at vi får en bedre omgangstone? Hvad kan vi gøre for at overvinde den hindring? Hvis vores arbejdsplads skulle have et nyt navn ud fra, hvordan vi roser hinanden, hvad skulle det så være? Hvilket navn kunne vi godt tænke os? Hvis vi skulle finde på verdens bedste overraskelse til personalemødet, hvad skulle det så være? Hvordan kunne det gøres helt praktisk? Hvad får vi ud af at dele vores forslag om hvordan vores arbejdsplads kan blive bedre med vores leder? Snup idéen: Sæt arbejdsglæden på spil sådan får man god kontakt til sine kolleger på en uge. Lav i fællesskab en stak arbejdsglædekort hvor der fx står: Tag en kop kaffe med til en kollega eller Spis frokost med en ny i dag. Hver morgen i en uge trækker alle et kort og udfører handlingen inden man går hjem. Det betyder ALT, at man er glad for at se sine kolleger om morgenen. (Børnehave i Tønder)

Arbejdspladsernes 5. bud på arbejdsglæde Tænk før du taler! Måden, man siger ting på, har stor betydning for andres arbejdsglæde. Derfor er det vigtigt både at tænke over det, man siger, og måden man siger det på. Du kan som leder have fokus på, hvad der virker bedst i kommunikationen. Fx ved at finde en god måde at give feedback, skrue ned for konflikter på eller indføre en glad omgangstone. De små ting tæller. Måden vi siger godmorgen og farvel på til kolleger og medarbejdere har stor betydning. Du kan som leder gå forrest med at hilse på alle ved navn om morgenen og lade en lille glad replik følge dit farvel. Snup idéen: Sæt farve på din dag sådan kan I tage konflikter i opløbet. Stil tre glasvaser og farvede bolde frem. Hver dag lægger alle en bold i på vej hjem enten en rød (ikke glad), en gul (mellemglad) eller grøn (glad). Røde bolde skal ledsages af en kort skriftlig forklaring, der lægges i en aflåst postkasse, som du tømmer. Så har du tid til at tænke over, hvordan situationen bedst takles. I stedet for at skælde ud på børn, når de løber på gangen, siger man det ser sjovt ud, kan I ikke fortsætte med at løbe udenfor? Det løser op for konflikterne mellem børnene, mindsker larmen og så styrker det samarbejdet mellem kollegerne. (Institutionsleder Johanne Sølvhøj, Børnehave i Tønder) Hvis vi for eksempel har forskellige meninger om, hvordan en bestemt opgave skal løses, tager vi en snak om det med det samme, så vi ikke står i krogene og taler om hinanden bagefter. (Annalise Larsen, Det Gode Køkken, Holstebro) Hver eneste morgen, når jeg begynder min arbejdsdag på plejehjemmet, starter jeg med et smil og et god morgen til alle. (Afdelingsleder Pia Mogensen, plejehjem i Ishøj)

Arbejdspladsernes 6. bud på arbejdsglæde 8 Anerkend din næste! Når man oplever at blive set og hørt, får man arbejdsglæde. Vi har alle brug for at mærke, at vi gør en forskel og er vigtige for arbejdspladsen. Fx ved at rose kolleger og medarbejdere, anerkende forskellene og værdsætte hinanden i det daglige. Du kan være med til at skabe et godt miljø ved selv at gå forrest med at rose og værdsætte dine medarbejdere og opfordre dem til at gøre det samme. Du kan anerkende forskelle og uenigheder ved at vise, at du lytter og respekterer andre synspunkter, selvom du ikke er enig. Send et elektronisk postkort på www.personaleweb.dk/arbejdsglaede til en kollega eller medarbejder, du gerne vil anerkende. Vælg mellem 10 forskellige ting, personen gør, som giver dig arbejdsglæde og send en personlig hilsen. På postkortet står, hvordan de også kan sende postkort til dem, de vil anerkende. Snup idéen: Runde sådan starter I mødet på en anerkendende måde. Den positive runde kan være det første punkt på personalemødet. Her har alle på skift et minut til at fortælle om en god oplevelse på arbejdet eller derhjemme. De andre lytter og kommenterer ikke. Når runden er slut, går man til næste punkt på dagsordnen med god energi og følelsen af at blive set og hørt. Vi skal blive bedre til at anerkende det arbejde, som nemt kan blive betragtet som mindre fint, men som er meget vigtigt for at binde organisationen sammen. (Arbejdsmiljøkonsulent Karen Frost, HR- Udvikling i Holstebro Kommune) Arbejdsglæde er, når en kollega viser dig omsorg og kommer med en lille ting, fordi du har hjulpet med et eller andet. (Børnehave i Tønder) Det er jo egentlig helt simpelt. Du skal se dine kolleger i hverdagen. Hvis du anerkender og bliver anerkendt, så fungerer det. (Tillidsrepræsentant og lærer Sanne Frandsen, Rise skole, Ærø)

Arbejdspladsernes 7. bud på arbejdsglæde Overrask dig selv og andre! Overrask mig og jeg bliver glad! Sådan virker det positivt, når noget uventet og glædeligt kommer til os. En lille ting har stor effekt, når det ikke er forventet som fx noget ekstra lækkert til personalemødet, et overraskende afbræk i arbejdsdagen, en gave, et sjovt påfund eller et arrangement, der pludselig tager en ny og skøn drejning. Som leder kan du tænke over, hvad der ville overraske positivt i hverdagen. Sørg for at veksle mellem overraskelserne og holde det hemmeligt for medarbejderne. Overrask dine medarbejdere med en lokumsplakat på www.personaleweb.dk/arbejdsglaede. Download en plakat med de ti bud på arbejdsglæde og glade citater, der giver eftertanke i hverdagen. Hæng den op på wc et, omklædningsrummet eller kantinen og se, hvad der sker! Smil til verden, og verden smiler til dig! Den største kilde til nydelse er forandring. - Samuel Johnson Kan du huske resten? Always look on the bright side of life da dam da dam di-da didam. I m singing in the rain siiinging in. I feel good! For hvert minut Ain t no mountain high, aint no valley du er sur, går low, aint no river wide. du glip af et minuts glæde. Dont worry, be happy, Jeg tror, der er magi i luuuuften, er det fordi, at du er heeer, jeg tror, jeg blæser på Dont worry, be happy, I m walking on sunshine wåååhååå -and don t it feel GOOD! Når du er kommet dig over store vanskeligheder, lever du dybere end før. Grib arbejdsglæden De 10 Bud på arbejdsglæde Hvad kan jeg gøre for at lave sjove traditioner? vi udvikler os fagligt? tale vores succeser op? skabe gode relationer til mine kolleger? vi har en god omgangstone? give mere anerkendelse og ros? overraske de andre i hverdagen? hjælpe dem omkring mig? lave et godt personalemøde? få mere medbestemmelse? Husk at smile før du sover, så går dagens surhed over. - Piet Hein Viljen til at ville, giver evnen til at kunne! Den omvendte Jantelov 1. Du er noget 2. Du er meget værd Beskedenhed er 3. Du er klog en dyd men man kommer længere 4. Du er værdsat uden. 5. Du har værdifuld viden Tysk ordsprog 6. Du er nødvendig for andre 7. Du er rigtig god til mange ting Vi er hinandens 8. Du har grund til at have det sjovt arbejdsglæde 9. Du er vellidt 10. Du inspirerer os Smilet er den korteste distance mellem to mennesker. - Victor Borge At lære andre at kende er visdom. At lære at kende sig selv er den højeste visdom. Afslut sætningen: - Lao-Tse Jeg er glad på arbejds når Jeg blev glædeligt overrasket på arbejde da Jeg var med til selv at sprede arbejdsglæde da Jeg var stolt af mit arbejde da Jeg er glad fordi Det kan være én, der har brød med, uden man forventer det. Eller en medarbejder der møder lidt tidligere ind, for at hjælpe en kollega. (Pædagog Lissi Beier, Toftegårdens Børnehaver, Faaborg) Vi skal ikke bare tage det for givet. Vi skal hele tiden sætte ord på, hvad arbejdsglæde er. Også fordi det kan være meget forskelligt fra medarbejder til medarbejder. (Serviceleder Marlene Jespersen, Rengørringsafdellingen i Esbjerg Kommune)

Arbejdspladsernes 8. bud på arbejdsglæde 10 Hjælp hinanden! Når det brænder på, giver det glæde at blive hjulpet af en kollega. Det vidner om holdånd, omsorg og indblik i hinandens arbejde. Fx ved lige at stikke hovedet ind og høre, om det er noget man skal hjælpe med. Eller kende sine kollegers opgaver så godt, at man ved, hvor man nemt lige kan give en hånd med. Synliggør arbejdsopgaver så det er muligt for medarbejderne at tage over for hinanden. Sørg for at alle ved, det er okay at bede om hjælp. Snup idéen: Skytsengel sådan får du hjælp og omsorg i hverdagen. Tildel alle en skytsengel, som er en kollega, der drager omsorg ved fx at ringe ved sygdom, fejre fødselsdage eller hjælpe til, når det brænder på. Sørg for at alle har en skytsengel og er skytsengel for en anden. Opbakning fra kolleger giver arbejdsglæde. Især i en periode, hvor vi er udsat for nedskæringer, og der ikke skal så meget til før læsset vælter. (Pædagog Jørgen Kei, Toftegårdens Børnehaver, Faaborg) I stedet for at stå inde i hallen og snakke, når man er færdig med sit eget, så ser man lige om en af de andre har brug for hjælp. (Renovationschauffør Leif Jensen, Kolding) Vi havde en medarbejder, som havde problemer med ryggen, og jeg skulle til at finde nogle løsninger med vagtplanen, så han kunne blive skånet. Men så fandt jeg ud af, at de ansatte allerede havde byttet rundt på vagterne for at tage hensyn til ham. (Driftsleder Mikael Bakmann, Kolding Renovation)

Arbejdspladsernes 9. bud på arbejdsglæde 11 Glæd dig til personalemødet! Efter et godt møde kan man føle arbejdsglæde. En rar stemning og en god tone spiller ind på oplevelsen. Fx kan man begynde mødet med en lille opvarmning, en kort gåtur, en sjov ryste-sammen øvelse eller på anden vis sætte en behagelig ramme, så mødet kommer godt fra start. Overvej hvilke ting der kan skabe en god ramme for mødet hos jer. Du kan indsætte det som et fast punkt på dagsordnen eller holde det hemmeligt, så medarbejderne bliver glædeligt overraskede. Arbejdsglæde bingo Glæder du dig til mandag? Har du grint højt på arbejdet inden for den sidste uge? Kender du en kollega godt nok til at vide hvilket humør han/hun er i? Giver du dig tid til en pause hver dag? Siger du hej til dine kolleger om morgenen? Har en kollega gjort noget positivt uventet for dig? Tager du kaffe/the med til andre end dig selv? Giver du ros? Husker du at fejre en succes på arbejdet? Kender du navnet på en kollegas familiemedlem? Har du pralet af din arbejdsplads indenfor det sidste år? Har du en kollega som du lærer meget af? Kender du en kollegas fødselsdag? Tilbyder du at hjælpe kolleger, hvis de har meget at nå? Kan du huske en af dine kollegers telefonnumre udenad? Er du stolt af en kollega? Er du glad når du fortæller om dit arbejde? Har du spist frokost med en kollega indenfor den sidste uge? Har du grint så meget på arbejde, at du fik ømme mavemuskler? Er du stolt over noget, du gør på dit arbejde? Overrask dine medarbejdere med et spil arbejdsglædebingo ved næste personalemøde. På www.personaleweb.dk/ arbejdsglaede kan du downloade en bingoplade, som du deler ud ved begyndelsen af mødet. Det sætter stemningen i vejret og tager bare 10 minutter. Alle møder begynder med, at vi fortæller hinanden dagens gode historie, og så taler vi om trivsel, inden vi går i gang med de faglige emner. God trivsel er jo forudsætningen for, at vi kan arbejde fagligt. (Pædagog Jørgen Kei, Toftegårdens Børnehaver, Faaborg) Vi rydder tid i programmet til en gang gymnastik. Så står vi der og griner lidt af hinanden, når vi flagrer rundt med arme og ben. Det er måske en lille ting, men det er med til, at vi har det hyggeligt sammen. (Ernæringsassistent Annalise Larsen, Det Gode Køkken, Holstebro)

Arbejdspladsernes 10. bud på arbejdsglæde 12 Giv medbestemmelse! Frihed og oplevelsen af at man selv bestemmer over sin hverdag giver arbejdsglæde. Også de små ting. Det giver ejerskab, fællesskabsfølelse og engagement, hvis man selv har været med til at bestemme. Fx ved at blive informeret om arbejdspladsens udvikling og taget med på råd eller ved selv at planlægge sin arbejdsdag. På en opslagstavle, ugentlig nyhedsmail eller på personalemøder kan du informere dine medarbejdere om arbejdspladsens mål og udvikling og opfordre dem til at komme med gode idéer. Lad om muligt medarbejderne selv planlægge deres arbejdsdag fx rækkefølgen af arbejdet, eller hvilken rute de vil køre. Opfølgning på arbejdsglæden 30 minutter Download et færdigt mødekoncept, Følg op på arbejdsglæden på www.personaleweb.dk/arbejdsglaede. Afsæt 30 minutter på personalemødet hver tredje måned til at tale om, hvad der nu vil styrke arbejdsglæden, og hvem der gør hvad. Det giver medbestemmelse og ejerskab til løsningerne. Det gør det lidt sjovere at stå op om morgenen og vide, at det er en selv og ikke chefen, der dikterer arbejdsdagen. (Renovationschauffør Leif Jensen, Kolding) Jeg kan gå til min leder og sige, at jeg gerne vil være med til at udvikle et nyt område. Det er ikke sikkert, at jeg kommer til det, men jeg oplever, at jeg bliver set og hørt. (Socialpædagog Liselotte Mejlvang, Socialpsykiatrisk Center Nord i Ikast-Brande Kommune) Som ledere er vi jo ikke ude på gulvet, så hvis der for eksempel skal udvikles nye rengøringsvogne, er det vigtigt, at medarbejderne er med (Serviceleder Marlene Jespersen, Esbjerg rengøring) I mit team har vi fx sørget for, at der er mange på arbejde i dagvagten juleaften. På den måde sikrer vi, at alle får en god arbejdsdag uden for meget stress. (Social- og sundhedshjælper Marianne Skovgård, hjemmeplejen i Vordingborg)