TRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE

Relaterede dokumenter
Inklusionsstrategi

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af trivsel

Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Handleguide. om underretninger

SSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Anti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre.

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Konsultativ støtte til elever og skoler

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

BEKYMRET FOR DIT BARN?

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR. Ressourcer og ydelser

Handleplan for inklusion jan 2018

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

VÆRDIER FOR MANGFOLDIG FAGLIGHED OG KREATIVITET & FÆLLESSKAB MED ANERKENDENDE RELATIONER FORSIDEN ESPERGÆRDE SKOLE VÆRDIER MÅLSÆTNINGER PROCES

Indholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Kompetenceudviklingsstrategi

M O B B E P O L I T I K

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk juli 2011

Folkeskolerne i Struer kommune

HANDLEGUIDE. om underretninger

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Drøftelse af budget 2018: Temadrøftelse af socialrådgivere på skolen

BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING

Ringkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

Antimobbestrategi for

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Lokal udviklingsplan for

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Barnets vej fra Dagtilbud til Skole

Indsats: Drop out elever en styrket indsats Status Hvad er status på aktiviteterne (gennemført/planlagt)

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Inklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber

Statusrapport om inklusion

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

LABYRINTEN. Vi er forskellen

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Vores værdiregelsæt er blevet til i et samarbejde mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse.

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Samarbejdsaftale vedrørende overgang fra daginstitution/børnehave til Hals Skole.

LEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG

Transkript:

TRIVSEL OG INKLUSI N PÅ FARSTRUP SKOLE

Indholdsfortegnelse Værdigrundlag - pædagogisk udgangspunkt............. 3 Indsatsområder, procedure og handling................ 5 Forløb ved fravær.............................. 6 Formål: Medvirken og opmærksomhedspunkter.......... 7 Deltagere i trivselsteam og trivselsforum............... 8 Målgruppe................................... 9 Samarbejdsrelationer........................... 10 Inklusionsdefinition............................ 11

Værdigrundlag - Pædagogisk udgangspunkt Værdigrundlaget for det pædagogiske arbejde er et relations- og ressourceorienteret udgangspunkt. Hensigten er herved at skabe en tryg og tillidsfuld kontakt til barnet/den unge, så læring og trivsel kan foregå i en atmosfære, der bygger på respekt og ligeværdighed. Det bagvedliggende børnesyn er, at: Børn ønsker at være en del af et fællesskab. Børn søger efter mening. Børn er nysgerrige. Børn er aktive. Børn søger tryghed. Børn vil gerne tages alvorligt. Børn vil gerne høres og ses. Børn vil gerne respekteres. Børn gør det rigtige, hvis de kan. Hvis børn ikke lykkes med de forventninger og krav m.v., som vi stiller i skolen, er det medarbejdernes ansvar at finde ud af, hvad der står i vejen for barnet og efterfølgende hjælpe barnet med at lykkes i samarbejde med forældrene. 3

Det pædagogiske udgangspunkt indebærer således: At de voksne arbejder ressourceorienteret og altid tager pædagogisk afsæt i barnets kompetencer og potentialer, dvs. området for nærmeste udviklingszone (Vygotsky). At de voksne møder barnet med positive forventninger, hvilket giver barnet en væsentlig større mulighed for at lykkes (jf. Rosenthal-effekten). At læring og innovativ tænkning ses som sport for hjernen. At de voksne arbejder omkring karakterdannelse mhp., at det enkelte barn får hjælp og støtte til udviklingen af: Tænkeevnen Dømmekraften Vedholdenheden Robustheden De sociale kompetencer 4

Indsatsområder, procedure og handling Indsatsområder: At forebygge og foregribe mistrivsel. At alle føler sig som en del af fællesskabet. At arbejde med børn og unge i mistrivsel i forhold til barnets/den unges vanskeligheder og problematikker. Procedure: Udfyldning af indstillingsskema, som afleveres til trivselsperson og inklusionsvejleder HM (5. 9.) og YKE (0. 4.). HM/YKE indkalder til første møde, hvor bekymringsskemaet uddybes. Bekymringen kan også drøftes med skolens skolesocialrådgiver. Sagen tages evt. op i trivselsteam/trivselsforum. I forhold til bekymringer m.m. er grundlaget På Tværs håndbogen. Handling: I forbindelse med den konkrete indsats udfyldes trivsels- og inklusionsskema af den eller de medarbejdere, der forestår denne, med angivelse af mål, ramme, periode, aktører, formidling samt evaluering. Forud for igangsættelse gennemgås den samlede indsats med alle omkring klassen samt de respektive forældre. Skemaerne findes på Intra under fanen Samlemapper. Såfremt der også er læringsmæssige udfordringer i opgaven, inddrages skolens faglige vejledere med henblik på sparring. 5

Forløb ved fravær Ved hyppigt eller langvarigt fravær sker følgende: Kontaktlærer eller pædagog har én eller flere samtaler med eleven. Kontaktlærer eller pædagog indgår skriftlig aftale med eleven og forældrene. Møde med elev, forældre, kontaktperson, evt. trivselsperson, skolesocial rådgiver og leder. Her drøftes bekymring, årsag og strategi, og der indgås fælles aftale. Afhentning på bopæl ved fravær. Drop Out-politikken tages evt. i anvendelse. Det er i det daglige samarbejde og kontakten med barn og familie, der er mulighed for at opfange nogle af de signaler, som børnene og forældrene udsender som tegn på begyndende vanskeligheder eller mistrivsel. Ifølge Servicelovens regler har man pligt til at handle, når man bliver bekymret for et barn eller en ung. For at sikre, at tiden ikke går med at bekymre sig, uden at der bliver handlet på barnets mistrivsel, må der maksimalt gå 3 måneder fra den første iagttagelse og bekymring for barnet, indtil der i samarbejde med forældrene er foretaget systematiske observationer af barnets trivsel og udvikling. På baggrund heraf træffes der aftale om evt. inddragelse af andre fagpersoner og om hvilken pædagogisk indsats, der skal sættes i værk i barnets dagtilbud/skole. 6

Formål: Medvirken og opmærksomhedspunkter Formålet med trivselsteamet samt den samlede trivsels- og inklusionsindsats på Farstrup Skole er: At alle børn oplever sig som en del af et fællesskab, og at de gives muligheder for at udvikle deres personlige, sociale og faglige kompetencer uanset baggrund. Trivselsteamet skal således medvirke til: At udvikle et lokalt videncenter, der både kan yde bistand til opgaver samt koordinere indsatserne. At yde vejledning og videndele med skolens øvrige medarbejdere omkring trivsel og inklusion og give mulighed for kollegial sparring. At medvirke til prioritering og planlægning af trivsels- og inklusionsres sourcerne, således at disse udnyttes optimalt. At sikre indsatserne retter sig mod det overordnede mål om, at barnet kan indgå i læringsfællesskaber på Farstrup Skole. At visitere sager til trivselsforum (ABC møder). 7

Deltagere i trivselsteam og trivselsforum Trivsels- og inklusionsteam (internt): HM, YKE, IH, YBO. (På sigt også læringsvejleder). PPR samt skolesocialrådgiver deltager min. 1 gang pr. md. i disse møder. Trivselsforum: PPR, F&B, sundhedsplejerske, skolesocialrådgiver, HM, YKE, YBO. 8

Målgruppe Målgruppen for trivselsperson/trivsels- og inklusionsteam er børn og unge, hvis trivsel er truet. Det kan dreje sig om trivselsproblematikker i almindelighed, begyndende eller direkte misbrug og kriminalitet, spiseforstyrrelser, sorgproblemer, drop out m.v. Metode: Forebyggende/opfølgende samtaler efter behov. Holde kontakt med forældre med henblik på at give råd og vejledning om barnets/den unges trivsel. Evt. hjemmebesøg efter behov. Inddragelse af skolesocialrådgiver ved ønske/behov herfor. Evt. afhentning af barnet/den unge på bopælen, hvis de gentagne gange ikke møder i skole. 9

Samarbejdsrelationer Forældre Lærere og pædagoger Skolesocialrådgiver Skoleledelse DUS PPR Centrale Trivselsteam SSP UU Sundhedsplejerske Ungdomsskolen Politi Familiegruppeleder F & B Øvrige relevante personer og organisationer Denne pjece er den lokale udgave til understøttelse af inklusionsstrategien for Aalborg kommune. Strategiens 4 pejlemærker er: Sæt fokus på elevers ressourcer Forældre gør en forskel De professionelle medskabere Lederskabet 10

Inklusionsdefinition: Der er tale om inklusion, når barnet i videst muligt omfang: Er i et læringsfællesskab altså er fysisk tilstede i skolen. Deltager i og oplever sig som en del af fællesskabet - har både samarbejdsmæssige og venskabelige relationer. Udvikler positive selvbilleder selvtillid og selvværd. Er i en læringsprogression. Det inkluderende læringsfællesskab er kendetegnet ved, at: Skolens ledelse prioriterer og understøtter inklusionsindsatsen. Skolen har fælles procedurer for det inkluderende arbejde og en grundlæggende inkluderende tilgang til alle elever. Der tages udgangspunkt i elevers forskellige faglige ressourcer, så alle bliver så dygtige, som de kan. De professionelle viser, hvordan elever kan støtte og hjælpe hinanden ved at være åbne om hinandens forskelligheder. De professionelle samarbejder i teams og deler viden, ansvar og reflekterer. Skolens ressourcepersoner understøtter barnet og de professionelle. Det tværprofessionelle samarbejde er formaliseret og yder rådgivning/ vejledning og sparring. Forældrene er en ressource, som har andel i en velfungerende inkluderende kultur. 11