Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1
Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5 Resultater...6 Social økonomisk reference...7 Andel af elever med 2 eller over...8 Nationale test...9 Trivsel... 10 Kompetencedækning... 12 2
Indledning Der skal minimum hvert andet år udarbejdes kvalitetsrapporter for skoleområdet, som består af lokalrapporter for de enkelte skoler og en samlet skolerapport for kommunen som helhed. Her følger lokalrapporten på skoleniveau for 2016/2017. Hensigten med kvalitetsrapporten er at give en afrapportering på de opnåede resultater, læring og trivsel. Kvalitetsrapporten indgår i dialogen mellem Center for Børn og Læring og den enkelte skole omkring resultater, effekter og indsatsområder. Kvalitetsrapporten indeholder data for (minimum) en 3-årig periode indenfor følgende områder: Resultater (karakterer) Social økonomisk reference Nationale test Trivsel Kompetencedækning Er skolen uden overbygning, vil resultater og socioøkonomisk reference ikke indgå. Alle data kommer, med mindre andet er angivet, fra Undervisningsministeriets ledelsesinformation. Oplysninger om opgørelsesmetoder og beregninger findes der mere om på https://www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen På nationalt plan er der følgende mål: De nationale mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I Herning Kommune arbejdes der med følgende mål: Herning Kommune mål: Alle børn skal blive så dygtige, de kan Alle børn skal være en del af fællesskabet 3
Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen har læst kvalitetsrapporten, og vi glæder os over, at trivslen er forbedret. Det ser ud til, at resultaterne i både læsning og matematik er steget og ikke mindst, at de elever, der kæmper i bunden, er blevet løftet. Det er vigtigt, at der er fortsat fokus på børnenes progression og ikke kun de enkeltstående resultater. Skoleledelsens udtalelse Kibæk Skoles vision Liv, Lyst og Læring, handler meget om vigtigheden af, at elevernes trivsel er i top, for at læringsudbyttet bliver bedst muligt, og vore elever bliver så dygtige de kan. At få skabt dette gode fundament har på Kibæk Skole et stort fokus, og netop derfor er det særdeles tilfredsstillende, at netop trivselsmålingen har gode resultater blandt eleverne på Kibæk Skole. Der har for skolens elever været en lille progression fra 2014/15 til 2015/16 og en endnu større progression fra 2015/16 til 2016/17, og vi kan konstatere, at vi i 2016/17 ligger over gennemsnittet for både kommunen og hele landet. Trivslen er på stort set alle parametrene stigende, og det er gode tegn for den generelle trivsel blandt eleverne på Kibæk Skole. Alle børn skal være en del af fællesskabet, og derfor er det glædeligt, at netop den sociale trivsel scorer markant bedst. Karaktergennemsnittet er svingende fra år til år, hvilket er meget naturligt. Dog er det glædeligt, at kurven generelt set over alle årene har en stigende tendens. Vi ligger lidt lavt i forhold til resten af kommunen og hele landet med hensyn til kompetencedækning, men vi glæder os over at tallene er stigende. Vi arbejder fortsat målrettet på, at flere af fagene dækkes af lærere med de rette undervisningskompetencer og forventer således, at den samlede kompetencedækningsprocent vil stige signifikant. På Kibæk Skole vil vi på tværs af mange områder lave en fælles indsats, og derfor er vi fra skoleåret 2017/18 gået i gang med Herningmodel Skole, som er et toårigt uddannelsesforløb for hele personalet i både SFO og skole. Herningmodel Skole er med til at udvikle os som skole, og giver personalet en masse værktøjer til dagligdagen. Værktøjer som i den sidste ende skal støtte op omkring vores to målspor, at alle børn skal være en del af fællesskabet, og de skal blive så dygtige de kan. 4
Resultat bemærkninger 3 største styrker - Trivsel Kibæk Skoles elever trives godt. Vores resultater ligger over kommunen/hele landet, og vi har en opadgående kurve omkring elevernes trivsel og kan konstatere en progression. Med tanke på at eleverne skal trives for at opnå optimal læring, er dette et resultat, som vi er særdeles tilfredse med. Fra skoleåret 2016/17 har vi haft ekstra fokus på netop trivsel og har bl.a. fra dette skoleår med succes indført den nationale trivselsdag i marts på skolen. - Social økonomisk reference Kibæk Skoles elever klarer sig på niveau, og med tendens til en lille smule bedre, sammenlignet med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. - Karakterer - Andel af elever med 2 eller derover Kibæk Skole ligger over både kommunen og hele landet i andelen af elever med karakteren 2 eller derover. Vi er opmærksomme på, at vi har en del elever også i udskolingen, der er udfordret både i dansk og matematik, og derfor har vi ekstra fokus på, at der også gives støtte til udskolingselever, og på den måde i hele skoleforløbet er med til at støtte op om de svageste elever. Karakterresultaterne er svære at sammenligne fra år til år, da det ikke er de samme elever, vi sammenligner. Det er tydeligt, at resultaterne svinger, hvilket netop kan skyldes, at elevpotentialet er svingende fra år til år. Det, der er vigtigt for os, er, at der er fokus på elevernes progression, så alle elever bliver så dygtige de kan og udnytter deres potentiale mest mulig. Det samme gør sig gældende omkring de nationale test. Når tallene viser, hvordan udviklingen er fra et skoleår til det næste, giver det ingen indikation af, hvordan elevernes progression har været. Kigger man på tallene (for dansk, læsning) diagonalt for at sammenligne tal for de samme elever, ses det, at der generelt er en positiv udvikling i andelen af de allerdygtigste elever og for halvdelen et fald i udviklingen af andelen af elever med dårlige resultater. Den samme sammenligning kan ikke laves i matematik, da testene her laves med 3 års mellemrum. Vi har kigget nærmere på tallene bag grafen for kompetencedækning og kan konstatere, at vores tal ikke har været helt opdaterede på et par af vore lærere. Dette betyder, at det faktiske tal ligger en smule højere for skoleåret 2016/17. 5
Resultater Grafen viser udviklingen i gennemsnitskarakteren for de enkelte fag. Tabel over karakterer: Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Grafen viser udviklingen i karakterer for skolen, hele kommunen og landet. 6
Social økonomisk reference Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. På uvm.dk/socrefgrundskolekar kan der læses mere om den socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer. 7
Andel af elever med 2 eller over Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik, opfylder ikke kriteriet. 8
Nationale test De nationale test opgøres med afsæt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. Omkring indikatoren om 80 % er gode omfattes elever med resultater, der karakteriseres som gode, rigtigt gode eller fremragende, dvs. de tre øverste niveauer. Omkring indikatoren om udviklingen i de allerdygtigst elever omfattes elever med resultater, der karakteriseres som fremragende, dvs. det øverste niveau. Udviklingen i andel elever med dårlige resultater omfatter elever med resultater, der karakteriseres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige, dvs. de to laveste niveauer. 9
Trivsel Trivsel sammenligning Trivsel indikatorer Skalaen går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i 4.-9. klasse. 10
Svarfordeling - indikatorer 11
Kompetencedækning Grafen viser kompetencedækningen for skolen på udvalgte fag. Tabellen viser kompetencedækning i alle fag. 12
Sammenligning på kompetencedækning Grafen viser den samlede kompetencedækning og udviklingen over tid for skolen, hele kommunen og hele landet. Der er fra 2020 et mål på 95% kompetencedækning. 13