Pædagogiske Læreplaner
Indledning Udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner på daginstitutionsområdet blev indført ved lov i 2004. Siden er kommet Dagtilbudsloven, hvori de pædagogiske læreplaner er beskrevet i 8, som lyder: 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. I Aarhus Kommune arbejder vi med det Digitale Dialoghjul, der samtidig er omdrejningspunktet for de status- og udviklingssamtaler, som forældrene inviteres til undervejs i deres børns forløb i dagtilbuddet. Det Digitale Dialoghjul bygger på barnets udvikling i forhold til netop de seks læreplanstemaer. Vi har i Dagtilbuddet Møllevang vægtet en naturlig sammenhæng mellem indsatser, metoder og effekter i forhold til det enkelte barns udvikling, så derfor har vi fremstillet dagtilbuddets overordnede pædagogiske læreplan med afsæt i netop det Digitale Dialoghjul. De kommende siders beskrivelse af vores indsatser kan og skal ikke stå alene. Derfor er det op til den enkelte afdeling eller den specifikke børnegruppe at udfolde læreplanen i konkrete aktiviteter og forløb. Udgangspunktet vil her ofte være Børn og unges valg af metode til beskrivelse af indsatser nemlig en såkaldt ROYE-model. ROYE er en forkortelse af Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt. I et evalueringsperspektiv bliver vores indsatser dermed evalueret på individniveau ved hver eneste forældresamtale. Dertil kommer, at hver enkelt afdeling forpligter sig til en samlet evaluering af indsatserne i det forgangne år. Denne evaluering sker inden for de første to måneder af hvert år, og efterfølgende lægges en beskrivelse af evalueringen på dagtilbuddets hjemmeside.
Alsidig personlig udvikling. Allerede fra fødslen er det lille barn er på vej til at udvikle en begyndende identitet. Det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling kan derfor betegnes som en dannelsesproces, Vi vil som personale i kraft af vores faglige indsigt understøtte denne dannelsesproces gennem sikring af, at barnet bliver mødt med omsorg, forståelse og udfordring. Når et barn er indskrevet i dagtilbuddet, vil vi indledningsvist arbejde for, at barnet skal føle sig trygt og derigennem udvikle tillid til os og stedet. Alle børn er forskellige, og vi bruger tid på at lære det at kende og finde ud af, hvad det er interesseret i. Vi voksne spiller en vigtig rolle i forhold til at lære børnene de normer og regler der gælder i børnehuset. Børnene lærer naturligvis også rigtigt meget af hinanden - ikke mindst koderne for, hvordan de leger. En god selvværdsfølelse er meget vigtig at have med sig i livet. At tro på sit eget værd, at kunne tåle nederlag, at kunne komme igen, at turde prøve noget nyt er nødvendigt at kunne i livet. Og grundstenene til en god selvværdsfølelse lægges i barndommen. De vigtigste elementer er, at barnet føler sig set og forstået af de vigtige voksne omkring det, og at de voksne bakker barnets initiativer op samt støtter det i at kunne selv. Vi vægter, at børnene gør flest mulige ting selv for blandt andet derigennem at udvikle selvstændighed. I vores daglige arbejde er vi langt størstedelen af tiden sammen med børnene. Vi er tilstede med vores personlige og faglige nærvær og omsorg. Vi lytter til børnene, vi taler med dem og befinder os i det hele taget meget på gulvet og tæt på dem. Vi tager os tid til at lytte og svare og beder andre børn vente, hvis de afbryder os. Vores tre læreplansmål og indikatorer for vuggestuebørnene er: At have indlevelse i andre o Smiler, når andre smiler o Trøster dem, som er kede af det og smiler, når andre er glade o Kalder på andre for, at de kan se, høre eller være med At handle selvstændigt o Uopfordret spørger til andre o Uopfordret udtrykker, hvad det vil og kan o Uopfordret hjælper og støtter andre
At være psykisk robust o Bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt o Viser med krop og sprog, hvad det vil o Kan trøstes og falde til ro Vores læreplansmål og indikatorer for børnehavebørnene er: At have indlevelse i andre o Udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger o Udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp o Opfodrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab At tage vare på egen personlig integritet o Fortæller, hvad det vil være med til og ikke med til o Kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt o Argumenterer for at blive lyttet til og forstået At være psykisk robust o Viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter o Giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem o Håndterer andre børns udfordringer og afvisninger
Sociale kompetencer. Vi lægger i dagtilbuddet vægt på, at børnene omgås hinanden med respekt og ansvarlighed, Barnet skal øve sig i sociale kompetencer gennem kommunikationen og i samspillet med andre, og derigennem udvikler det hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Det tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Og netop i de sociale sammenhænge skabes de sociale kompetencer, hvor barnet spejler sig i og efterligner andre samt modtager og giver respons i relationen til andre mennesker. Vi er mange børn og voksne samlet ét sted med den glæde og inspiration og de gnidninger og konflikter, som det medfører. Som vores vigtigste sociale adfærdsregel gælder stadig den gamle læresætning, vær mod andre, som du ønsker de skal være mod dig. Bag dette ligger evnen til at leve sig ind i og forstå andre. Det er svært, når man bare er 2-3-4-5 år, og så frygtelig gerne vil have den sidste kage på fadet, selvom der ikke er til de andre også. Vi voksne er rollemodeller for børnene, og vi bruger megen tid på at støtte den begyndende forståelse for eks. at kunne vente på tur eller i forhold til at hjælpe børnene med at få løst deres indbyrdes konflikter. Når børnene har konflikter indbyrdes, vil vores krav og forventninger til deres evne til selv at løse dem naturligvis afhænge af børnene alder og udvikling. Kravene vil være støt stigende i løbet af barnets tid i dagtilbuddet. Når vi hjælper med at løse konflikter, forsøger vi at få et overblik over konfliktens baggrund ved at lade alle parter fortælle deres version af problemet. Vi forsøger også at få børnene til at lytte til hinanden, og selv komme med bud på en løsning. På længere sigt skulle de gerne kunne selv uden en voksens vejledning. Når børnene opholder sig i deres vuggestue eller børnehave, er de her som individuelle personer med egne ønsker og krav, men de er også en del af en gruppe og et fællesskab. Det er en stor berigelse og tilfredsstillelse at være en del at et fællesskab. Her finder man venner, holder traditioner i hævd og har fælles oplevelser. Man har nogle at dele forventninger med og nogle at huske oplevelser sammen med - både de gode og de mindre gode. På den anden side er det også en indskrænkning at være sammen med andre. Man skal tage hensyn, vente på tur, dele med andre. Vi vil gerne tilgodese alle børn som enkeltpersoner og samtidig give alle en oplevelse af fællesskabet som noget yderst værdifuldt. Også her er vi rollemodeller som voksne. Som voksne må vi kunne bøje af, indgå kompromisser og andre gange sætte vores vilje igennem. Hver ting til sin tid. I grunden ikke så lidt at skulle mestre som menneske. I særdeleshed når men er et lille menneske på 2-3-4-5-6 år.
Vi voksne skal evne at vise hensyn og forståelse for andre i vores daglige virke, så vi bliver ordentlige og tydelige modeller for børnene. Vores tre læreplansmål for vuggestuebørnene er: At etablere venskaber o Smiler ved synet af bestemte børn o Spørger bestemte børn, om de vil deltage o Hjælper, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagne gange At indgå i fællesskabets sociale spilleregler o Udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder o Overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil o Fortæller andre, hvad de må og ikke må At kommunikere med følelser o Fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af-det-hed, vrede eller angst med tale- og kropssprog o Giver respons på ængstelse og glæde o Viser insisterende, hvad det har lyst til Vores læreplansmål og indikatorer for børnehavebørnene er: At etablere og fastholde venskaber o Tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen o Fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet ven o Hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber At indgå i samspil med andre o Snakker med andre om sine tanker og følelser o Lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler o Udtrykker tolerance og accept over for andre At handle i sociale fællesskaber o Samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromis o Fortæller om, at aftaler, regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv o Forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet
Sprog. Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Sprog er talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse kan barnet udtrykke tanker og følelser og dels blive i stand til at forstå andre. Det udvikler og fastholder sin identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Vi fødes med lyst og parathed til at kommunikere med andre mennesker. Vi taler med børnene og sætter ord på vores handlinger og beskriver, hvad vi ser og opfordrer børnene til at give svar, tale, lytte, stille spørgsmål og aktivt bruge sproget. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde. Vi understøtter med ord og sætninger ved at gentage barnets ord og sætninger i vores svar. Vi understøtter og udvikler børnenes sproglige kreativitet vha: musik, rytme, sang, historie, rim og remser samt lege og lave sjov. Det er vigtigt at sætte ord på sine handlinger og de ting, som vi oplever med det enkelte barn. Vi opfordrer børene til at bruge sproget til at udtrykke ønsker og behov og fx bede om mere vand i stedet for bare at række glasset frem. Vi giver barnet forskellige oplevelser for at udvide dets begrebsverden. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde. Vores tre læreplansmål for vuggestuebørnene er: at barnet udvikle At etablere sproglig kontakt o Søger øjenkontakt og siger noget o Tager initiativ til at snakke med andre o Snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt At kommunikere med sin omverden o Anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre o Giver respons på det, som andre siger og gør o Fortæller om sine oplevelser
At forstå sprogets regler o Siger sætninger med mindst 3 4 ord o Skriver sit navn leger, at det skriver o Bruger sproglige korrekte endelser Vores læreplansmål og indikatorer for børnehavebørnene er: At forstå og bruge sproget situations uafhængigt o Svarer meningsfuldt på spørgsmål om hvordan, hvorfor, hvem og hvad o Genfortæller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted o Siger lange komplekse sætninger med fordi og som At kommunikere med sin omverden o Fortæller sine oplevelser sammenhængende o Håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget o Snakker om og kan benytte forskellige teknologier At eksperimentere med skriftsproget o Benytter ord, tal og bogstaver i leg o Tolker, hvad logoer og skilte symboliserer o Genkender de fleste bogstaver og skriver enkelte ord
Kulturelle udtryksformer. Kultur og kulturelle udtryksformer omfatter mange forskellige emner i en institutionshverdag. Det er både at få erfaringer med forskellige værksteds-materialer: papir, maling, perler, ler, stof, pinde, blade osv. Det er også at være en del af det fællesskab, der understøtter vores traditioner som eks. julefest, sommerfest, gamle regellege, fødselsdage, de sange vi synger til samling og meget mere. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som f.eks. hvordan er man venner og uvenner eller hvad er rigtigt og forkert. De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, hvorved børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. Ture uden for børnehusets kendte rammer er et dejligt afbræk i hverdagen. Formålet med en tur kan variere meget, men uden for vuggestuen eller børnehaven kan børnene se og opleve noget nyt og anderledes. På den måde er tures oplevelser med til at nære legenes indhold. For et 0-2 års barn er det ikke ture langt væk, der er vigtige. En snegl på stien lige udenfor legepladsens låge kan være den oplevelse, som giver allermest udvikling og læring. For et 3-6 årigt barn kan der være et helt andet formål, eks. hvordan er de store kraner på havnen arbejder. Men ture kan også bruges som en ramme til at lære hinanden at kende i. Vores tre læreplansmål for vuggestuebørnene er: at At være kreativ o Eksperimenterer med materialer o Finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på o Undersøger det, som er anderledes At være opmærksom på egen kultur o Leger med oplevelser fra de nære omgivelser o Klæder sig ud og leger at være en anden o Kigger fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd
At deltage i kulturelle fællesskaber o Er aktivt med krop og sprog i dramalege o Udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil o Deltager i sanglege og sange med mimik og fagter Vores læreplansmål og indikatorer for børnehavebørnene er: At være kreativ o Deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer o Fortæller om følelser og ideer, som udløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk o Former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse At forstå egen og andres kulturer o Leger rolle- og andre børnelege o Fortæller om forskellige kulturer og traditioner o Begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter
Natur og naturfænomener. Udeliv er et af vore foretrukne legerum. Det stimulerer barnets sanser, giver kendskab til natur og årstider og stiller ideelle betingelser til rådighed for motorisk udfoldelse og leg. Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Når barnet mærker de skiftende årstider gennem bl.a. observationer af dyr og planter, oplever barnet naturens cyklus. Barnet oplever naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. Vi har en intention om, at alle børn er ude at lege hver dag, men naturligt nok er betingelserne bedre om sommeren end i den kolde tid. Oftest foregår udelivet på vores egen legeplads og en gang imellem på ture i lokalområdet eller længere væk til skov og strand. Vi er ude på alle årstider og udnytter de muligheder de giver. Udendørs er der rig mulighed for påvirkning af alle sanser. Dette har vi tilgodeset mest muligt via indretningen af vores legepladser, og vi lægger vægt på at alle børn får de sansemæssige oplevelser, som de fire elementer jord, ild, vand og luft kan give. Vi laver bål, gynger, klatrer højt til vejrs, graver og laver mudder og leger med vand. Der er stor aktivitet på legepladsen. Mange børn bevæger sig meget og hurtigt, og mange bruger stemmens muligheder i legene. De taler, råber, griner og synger. Selvom der er mange børn samlet, er der oftest få konflikter. Der er plads til mange forskellige lege samtidig. Udeleg giver ofte mere åbenhed og fleksibilitet i legene. Vi ser børn lege sammen i nye konstellationer, og vi ser i højere grad at børnene leger på tværs af stuerne. Vores tre læreplansmål for vuggestuebørnene er: at At have glæde ved oplevelser i naturen o Løber, hopper, ler og snakker i og om naturen o Udtrykker begejstring ved at se og røre ved dyr, finde spor og bosteder for dyr o Bygger og leger med naturmaterialer At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen o Kigger i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad det ser o Viser med sin adfærd respekt for dyr og planter o Sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener
At være nysgerrig over for naturen og dens fænomener o Flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd o Spørger til regn, sne, sol, måne Vores læreplansmål og indikatorer for børnehavebørnene er: At eksperimentere med naturens materialer o Afprøver og udvider sine grænser o Afprøver, hvad naturens materialer kan anvendes og holde til o Omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens materialer At have indsigt i dyrs og planters livsbetingelser o Undersøger og spørger til dyrs og planters livsbetingelser o Fortæller om dyrs levesteder og levemåder o Fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften At efterleve adfærdsreglerne i naturen o Rydder op, fjerner affald og passer på dyrs og planters liv og betingelser o Spørger til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden o Tilpasser sin adfærd efter gældende regler og normer
Krop og bevægelse. Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles i takt med, at barnet er virksomt med sanser og motorik. Dette omhandler også det sanse- og bevægelsesmæssige område, hvorved barnet skaber grundlaget for at være sund og robust. Alle børn i dagtilbuddet bevæger sig mere eller mindre hver dag. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå sig selv og sin krop. Vi arbejder hele tiden for, at vores rammer appellerer og motiverer til krop og bevægelse. Indretningen skal gøre, at børnene har stor mulighed for at kunne bevæge sig. Det kan være at hoppe på madrasser, løbelege, bade og plaske i vand i baderummet, lege i puderummet, hoppe fra borde og stole. Arbejde på atelier, og hvor der er mulighed for fordybelse i mere fin motoriske aktiviteter. Bevægelse sker ikke kun indendørs. Der er også altid stor aktivitet udenfor. Børnene fordeler sig rundt på legepladsen, hvor der er mulighed for både fordybelse og fysisk aktivitet. Børnene bruger deres krop til at klatre, løbe, rutche, gynge, cykle, grave, sjippe, køre på rulleskøjter og meget andet. Børnene gentager, imiterer og spejler det, de ser vi voksne gør. Derfor er det vigtigt at vi voksne ser os selv som gode rollemodeller også i forhold til krop og bevægelse. Det sker ved at vi har fokus på egen kropslighed, at vi selv viser glæde ved at bevæge os, som f.eks. ved at hoppe i sjippetov, danse, rutche, lege fangeleg, gynge. Med andre ord, det er vigtigt at vi er aktive sammen med børnene, at vi er tydelige i vores kropssprog og samtidig giver børnene positiv feedback. For at have glæde ved krop og bevægelse skal barnet have den tid, der skal til for at udvikle sig. Det tager tid at lære selv at få tøj på, kravle op på en gynge m.m. Derudover er det også vigtigt at børnene får sat ord på deres handlinger, så de får en bevidsthed om deres forskellige kropsdele. Vores tre læreplansmål for vuggestuebørnene er: a At være selvhjulpen i hverdagen o Deltager i af- og påklædning o Viser interesse for personlig pleje: vasker hænder samt tørrer mund og hænder efter maden o Tager initiativ til at gå på toilet o Deltager aktivt ved måltidet (smører brød, øser vand og mad op osv.)
At være kropsbevidst o Bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer o Er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne o Efterligner andres bevægelser med kroppen At være rutineret med sine grundbevægelser o Går, løber, hopper, kravler, triller, snurrer rundt og kan lide at gynge, kaster, o Balancerer på ét ben og skifter mellem højre og venstre ben o Cykler, løber eller går over en længere distance uden at give op Vores læreplansmål og indikatorer for børnehavebørnene er: At være selvhjulpen i hverdagen o Klarer af- og påklædning samt toiletbesøg o Tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret o Hjælper til med praktiske gøremål At være kropsbevidst o Handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige opfordringer o Beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-det-hed o Fortæller om og beskriver sin krop og alle sanser At mestre koordinering af grundbevægelser o Mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt o Veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse o Udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer