KonjunkturNYT - uge 1-1 3. marts 1. april 1 Danmark Fremgang i BNP i. kvartal 1 Stort set uændret bruttoledighed i februar Stigning i byggebeskæftigelsen i 1. kvartal 1 trods udløb af håndværkerfradraget Stigning i dankortomsætningen i marts Fald i bilsalget i februar Forbrugerprisinflationen steg i marts Lille stigning i industriproduktionen og omsætningen Små udsving i konjunkturbarometrene Stigende boligpriser i januar Fald i antallet konkurser i februar Antallet af månedlige tvangsauktioner lader til at have fundet et stabilt niveau Vareeksporten faldt lidt i februar, men niveauet er fortsat højt og trenden positiv Fortsat stort overskud på betalingsbalancen i februar Internationalt Euroområdet: Ledigheden og detailsalget faldt USA: Ledigheden var uændret og beskæftigelsen steg, mens boligpriserne steg og erhvervstilliden faldt Tyskland: Ledigheden og detailsalget faldt, mens industriproduktionen steg Storbritannien: Stigning i erhvervstilliden Sverige: Uændret industriproduktion og stigende erhvervstillid Japan: Erhvervstilliden steg Kina: Uændret inflation, stigning i erhvervstillid i fremstillingserhvervene og fald i erhvervstilliden i serviceerhvervene Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Ledende aktieindeks er steget Bank of Japan vedligeholder renten Den danske krone er svækket overfor ledende valutaer Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1 Henvendelse rettes til hco@oim.dk
DANSK KONJUNKTURNYT Fremgang i BNP i. kvartal 1 De reviderede (men stadig foreløbige) nationalregnskabstal for. kvartal 1 viser en fremgang i BNP på, pct., jf. tabel 1.1. Det er en marginal opjustering i forhold til den første offentliggørelse, hvor væksten blev opgjort til, pct. Der har nu været en fremgang i BNP i seks kvartaler i træk og for hele året 1 var der en vækst på 1,1 pct., hvilket også er en marginal opjustering fra 1, pct. i den første opgørelse. I forhold til den første offentliggørelse er væksten i det private forbrug og de offentlige investeringer justeret op, derimod er eksporten nedjusteret. Tabel 1.1 Nøgletal i det kvartalsvise nationalregnskab Kvt./kvt. År/år 3. kvt.. kvt.. kvt. 1) 1 ØR 1 ------------------------------------------- Realvækst i pct. ---------------------------------------- BNP,, (,) 1, 1,1 (1,),7 BVT,, (,) 1, 1, (1,) 1, Privat forbrug (inkl. NPISH) -, 1, (,9),, (,3),1 Offentligt forbrug,, (,) 1, 1, (1,),9 Faste bruttoinvesteringer 1,, (1,) 7, 3,7 (,9), - Boliginvesteringer, -, (-1,7) 1,, (,), - Erhvervsinvesteringer,9, (1,), 1, (,), - Offentlige investeringer -, 11, (,),7,1 (,3) 3,1 Lagerinvesteringer, pct. af BNP -,1 -,1 (-,),,3 (,3),1 Indenlandsk anvendelse i alt, 1, (,) 3,3 1,7 (1,),9 Eksport, -, (,),, (,9), Import 1, -, (,) 3, 3, (,), Samlet efterspørgsel,3, (,7),1, (,) 1, ------------------------------------- Ændring i 1. personer ---------------------------------- Beskæftigelse 3 () 3 19 () 1 - privat 7 () 9 3 () 1 - offentlig forvaltning og service - -1 (-1) - - (-) -3 Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. 1). kvt./.kvt.-vækstraten vækstraten er beregnet på sæsonkorrigerede tal og kan afvige fra tal i Danmarks Statistiks NYT-notits. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Fremgangen i BNP var i. kvartal trukket af stort set alle de private byerhverv og råstofudvindingen, mens landbruget og transporterhvervet gik tilbage. Med den fornyede fremgang i råstofudvinding trækker Nordsøen ikke længere ned i væksten i BNP som det har været tilfældet i de foregående år, jf. figur 1.1. Der har været fremgang i den private beskæftigelse i seks kvartaler i træk og i alt er den private beskæftigelse steget med 39. personer siden midten af 13. I. kvartal 1 var der en fremgang i den private beskæftigelse på godt 7. personer, jf. figur 1.. Der var et lille fald i den offentlige beskæftigelse, så den samlede beskæftigelse steg med lidt over. personer. Siden midten af 13 er den samlede beskæftigelse steget med 33. personer.
Figur 1.1 BNP og privat BVT ekskl. råstof Figur 1. Vækst i privat beskæftigelse Indeks (9K=1) 11 Indeks (9K=1) 11 1. personer 1. personer 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 - - 9 7 9 1 11 1 13 1 9-13K1 13K 13K3 13K 1K1 1K 1K3 1K - BNP Privat BVT ekskl. råstof Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Væksten blev trukket af den indenlandske efterspørgsel i. kvartal. Det private forbrug steg med 1, pct., hvilket dog primært var drevet af en stigning i forbruget af energi fra et meget lavt niveau. Den resterende del af det private forbrug fortsatte den fremgang, der har været igennem hele 1. De samlede investeringer voksede med ½ pct. i. kvartal. Fremgangen i investeringerne var særligt trukket af en vækst i de offentlige investeringer, mens erhvervsinvesteringerne voksede med ½ pct. i. kvartal. Igennem året har der været fremgang i de private investeringer, hvilket hænger sammen med betydelige investeringer i skibe i løbet af året. Både importen og eksporten faldt med, pct. i. kvartal. Faldet skyldes særligt et fald i både importen og eksporten af tjenester, mens der kun har været et lille fald i varehandlen. For 1 som helhed var der en vækst i importen på,3 pct. af varer særligt understøtter af importen af skibe, mens der var et lille fald i eksporten af varer på,3 pct. særligt drevet af en svag eksport af energi. 3
Stort set uændret bruttoledighed i februar Bruttoledigheden steg i februar med knap 3 personer i forhold til måneden forinden. Dermed var der ca. 13. ledige i februar. Ledighedsprocenten lå uændret på,9 pct. i forhold til arbejdsstyrken. Ledigheden har generelt været faldende siden midten af 1, jf. figur 1.3. Den samlede bruttoledighed er reduceret med ca. 1.3 personer i de sidste 1 måneder, hvilket særligt skyldes kraftige fald i starten af 1, hvor kontanthjælpsreformen trådte i kraft. AKU-ledigheden, som ikke er påvirket af tekniske forhold relateret til kontanthjælpsreformen, har vist samme tendens med et fald på. personer fra. kvartal 13 til. kvartal 1. På trods af den beskedne stigning i ledigheden har de seneste tal for beskæftigelsen været positive, og viser at arbejdsmarkedet er i bedring. I Økonomisk Redegørelse, december 1, er det lagt til grund, at den stigende tendens i beskæftigelsen og den faldende tendens i ledigheden vil fortsætte gennem 1 og 1. Figur 1.3 Bruttoledighed 1. personer 1. personer 1 1 1 1 1 3 7 9 1 11 1 13 1 1 1 Danmarks Statistik Skøn ØR december 1 Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kontanthjælpsreformen påvirker bruttoledigheden i starten af 1, fordi den rent teknisk reducerer antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i ledighedsstatistikken. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Stigning i byggebeskæftigelsen i 1. kvartal 1 trods udløb af håndværkerfradraget Byggebeskæftigelsen steg med ca.. personer til 1.1 personer i 1. kvartal 1, når der tages højde for sæsonudsving. Byggebeskæftigelsen har generelt været stigende siden midten af 13, og ligger nu på det højeste niveau siden. kvartal 9, jf. figur 1.. Stigningen i byggebeskæftigelsen er sket på trods af håndværkerfradragets udløb pr. 31. december 1. Håndværkerfradraget burde, alt andet lige, have fremrykket en del beskæftigelse i byggebranchen til før udløbet af ordningen. Stigningen i byggebeskæftigelsen er bredt funderet inden for nybyggeri, anlægsvirksomhed samt reparation og vedligeholdelse, jf. figur 1.. Der er dermed tegn på at aktivitetsniveauet i byggebranchen er stigende, selv inden for arbejde der var omfattet af håndværkerfradraget. Byggebeskæftigelsen er baseret på en stikprøve med dertil hørende usikkerhed. Udviklingen i byggebeskæftigelsen svarer dog nogenlunde til udviklingen i bygge- og anlægsbeskæftigelsen i nationalregnskabet og kan derfor anvendes som en første indikator for denne, jf. figur 1.. Figur 1. Byggebeskæftigelsen Figur 1. Kvartalsvis ændring i byggebeskæftigelsen fordelt på underbrancher, 1. kvartal 1 1. personer 1. personer 1 1 1. personer 3, 1. personer 3, 19 19,, 1 1 17 17 1, 1, 1 1 1 1,, 1 1 13 7 9 1 11 1 13 1 1 Byggebeskæftigelsen Nationalregnskabet 13 1. kvartal Rep. og vedligeholdelse Nybyggeri Anlægsvirksomhed Kontorarbejde Ikke på arbejde Anm.: Figur 1. viser ændringen fra. kvartal 1 til 1. kvartal 1. Kategorien Ikke på arbejde dækker over ansatte der ikke er på arbejde pga. dårligt vejr, ferie, sygdom, strejke, undervisning o.l. De kan derfor ikke placeres under en kategori. Kilde: Danmarks Statistik. -1, -1,
Stigning i dankortomsætningen i marts Dankortomsætningen steg med, pct. i marts sammenlignet med februar, når der tages højde for almindelige sæsonudsving. Udviklingen kan dog være påvirket af påskens placering, da påsken i år faldt i perioden.-. april. Traditionelt er dagene lige før påsken store handelsdage, og nogle af disse faldt i år i marts i modsætning til sidste år. Priserne vurderes at være vokset behersket i marts, hvorfor der vurderes at være en realvækst i dankortomsætningen på ca. pct. fra februar til marts. Derved forsætter den forholdsvis kraftige stigning, der har været i dankortomsætningen i de senere måneder, jf. figur 1.. Sammenlignes med marts 1, har der været en vækst i dankortomsætningen på 7¾ pct., når der korrigeres for prisudviklingen. Dankortomsætningen bliver aktuelt trukket op af en kraftig vækst i pengeoverførsler via mobil. Stigningen i mobile overførsler det seneste år har isoleret set øget dankortomsætningen med ½ pct. sammenlignet med marts 1. Det forstærker tendensen til, at dankortomsætningen vokser hurtigere end det samlede privatforbrug ifølge nationalregnskabet. Væksten i dankortomsætningen har de seneste år således været omkring 1 pct.-point højere end væksten i nationalregnskabets private forbrug, jf. figur 1.7. I 1 voksede dankortomsætningen imidlertid ca. 3½ pct.-point hurtigere end det private forbrug i nationalregnskabet. Figur 1. Dankortomsætning, tremåneders glidende gennemsnit (sk) Figur 1.7 Årlig stigning i dankortomsætningen og det private forbrug i nationalregnskabet Indeks (7M1=1) Indeks (7M1=1) Pct. Pct. 1 1 11 11 11 11 1 1 1 1 - - 9 7 9 1 11 1 13 1 1 9-7 9 1 11 1 13 1 - Nationalregnskabet Dankortomsætningen Anm.: I figur 1.7 er det private forbrug i nationalregnskabet inklusive forbruget i NPISH. Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Fald i bilsalget i februar Det samlede antal nyregistrerede personbiler i marts var omtrent 17., når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.. Det er pct. højere end bilsalget i februar. Det dækker over en stigning i salget til husholdningerne på 7 pct. samt en stigning i salg til erhverv på knap 1 pct. Dette betyder, at der i det 1. kvartal 1 blev solgt pct. flere biler end. kvartal 1. Gennem det seneste halvandet år er der sket en ændring i sammensætningen af tilgangen (køb og privatleasing) af biler til husholdningerne. Købet af biler er faldet, hvilket delvist er blevet opvejet af en kraftig fremgang i privatleasing. I 1. kvartal 1 er husholdningernes køb af biler faldet med 1 pct., mens privatleasing er mere end fordoblet. Samlet set er tilgangen af husholdningernes biler faldet med 1 pct. Salget til erhverv har samlet set været kraftigt stigende gennem det sidste år, hvilket også er gældende i marts, hvor især leasing har drevet fremgangen i salget til erhverv. Figur 1. Udvikling i nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigerede 1. biler 1. biler 1 1 1 1 7 9 1 11 1 13 1 1 Husholdningerne Husholdningernes køb og privatleasing Erhvervene I alt Anm.: Privatleasing er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik 7
Forbrugerprisinflationen steg i marts Forbrugerprisinflationen steg i marts med, pct.-point til, pct., jf. figur 1.9. Inflationen er dermed på sit højeste siden sommeren 1, hvilket primært skyldes stigninger i fødevare- og brændstofpriserne. Varepriserne har således trukket inflationen op i marts, mens tjenesteinflationen har ligget stabilt omtrent 1½ pct. det seneste halve år, jf. figur 1.1. Kerneinflationen (prisudviklingen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) steg med, pct.-point i marts, jf. figur 1.9. Foruden fødevarepriserne bidrog stigninger i bogpriserne til kerneinflationen efter et stort bogudsalg i februar. Figur 1.9 Forbrugerpris- og kerneinflation Figur 1.1 Vare- og tjenesteinflation Pct. Pct. Pct. Pct. 3 3 3 3 1 1 1 1-1 -1-1 -1-7 9 1 11 1 13 1 1 - - 7 9 1 11 1 13 1 1 - Forbrugerprisinflation Kerneinflation Vareinflation Tjenesteinflation Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Lille stigning i industriproduktionen og omsætningen Industriproduktionen (faste priser) steg med, pct. i februar, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.11. Der er traditionelt store månedlige udsving i industriproduktionen, og sammenlignes udviklingen de seneste tre måneder (december til februar) med de tre forudgående, er industriproduktionen faldet med, pct. Industriens omsætning (løbende priser, ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler) steg med,7 pct. december-februar i forhold til de forudgående tre måneder. Både omsætningen på eksportmarkedet og på hjemmemarkedet steg, jf. figur 1.1. Overordnet set har omsætningen, målt i løbende priser, haft en svag nedadgående tendens det seneste år, hvilket skal ses i sammenhæng med en generel beskeden prisudvikling. Figur 1.11 Industriproduktion Figur 1.1 Industriomsætning (3 mdr. glidende gnst.) Indeks (1=1) Indeks (1=1) 1 1 Indeks (1=1) Indeks (1=1) 1 1 1 11 1 11 13 13 11 11 1 1 1 1 1 1 11 11 9 9 9 9 1 1 9 1 11 1 13 1 1 9 9 1 11 1 13 1 1 9 3 mdr. glidende gennemsnit Industriproduktion Eksportmarked Hjemmemarked Anm. Omsætningen i figur 1.1 er for industri ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 9
Små udsving i konjunkturbarometrene Konjunkturbarometret for industrien faldt fra indeks -13 i februar til indeks -1 i marts, jf. figur 1.13. Faldet dækker over, at den samlede ordrebeholdning er svagt forbedret, og at produktionsforventningerne er uændrede, mens færdigvarelagerene af flere virksomhederne vurderes at være for store. Det sammensatte konjunkturbarometer for bygge og anlæg faldt fra indeks -1 i februar til indeks -17 i marts, jf. figur 1.13. Faldet kommer efter en tilsvarende stigning måneden i forvejen. Faldet skyldes især mere negative forventninger til beskæftigelsen, mens ordrebeholdningen næsten er uændret. Indikatoren for serviceerhvervene, der generelt har ligget relativt højt igennem det seneste år, steg svagt fra indeks 7 i februar til indeks i marts, jf. figur 1.1. Stigningen kommer fra en svag stigning i omsætning, både den faktiske og forventede omsætning. Samtidig er vurderingen af forretningssituationen den højeste, siden statistikken begyndte i 11. Detailhandlens konjunkturbarometer (ikke sæsonkorrigeret) faldt fra indeks 1 i februar til indeks 1 i marts, jf. figur 1.1. Den positive indikator afspejler især høje forventninger til omsætningen, men et fald i den faktiske omsætning trak indikatoren ned i marts. Figur 1.13 Sammensatte konjunkturbarometre for industri og bygge og anlæg Figur 1.1 Sammensatte konjunkturbarometre for serviceerhverv og detailhandel Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) 3 3 3 3 1 1 1 1-1 -1-1 -1 - - - - -3-3 -3-3 - - - - - 7 9 1 11 1 13 1 1 - - 7 9 1 11 1 13 1 1 - Industri Bygge og anlæg Serviceerhverv Detailhandel Anm.: Alle serier med undtagelse af detailhandel er sæsonkorrigeret. Før maj 11 består serien for detailhandel af tal fra EU s oprindelige statistik, mens tallene efter er fra den udvidede stikprøve, som Danmarks Statistik foretager. Kilde: Danmarks Statistik. 1
Stigende boligpriser i januar Fra december til januar steg prisen på enfamiliehuse med,3 pct. (ikkesæsonkorrigeret), jf. figur 1.1 1. Der er traditionelt store månedlige udsving og stigningen i januar kommer også efter et tilsvarende fald i december. Ser man over en længere periode har boligpriserne været stigende siden sommeren 1. Priserne er dog fortsat under niveauet i. Siden sommeren 1 har der generelt været en stigende udvikling i prisen på ejerlejligheder. Prisen på ejerlejligheder steg i januar med 1, pct. (ikke-sæsonkorrigeret), jf. figur 1.1. Specielt igennem 1 og 13 var væksten i prisen på ejerlejligheder kraftig. De seneste tal viser dog, at stigningstakten er faldende. Figur 1.1 Boligpriser Indeks (=1) Indeks (=1) 11 11 1 1 9 9 7 7 9 1 11 1 13 1 1 7 Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Figur 1.1 er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Opgørelsen er beregnet ud fra de handler, der var tinglyst på beregningstidspunktet (ca. 7 pct. af det forventede endelige antal handler for den seneste måned). Prisindeksene er ikke sæsonkorrigerede, da perioden fra januar til januar 1 er forholdsvis kort og indeholder relativt store udsving, som ikke er sæsonrelaterede. 11
Fald i antallet konkurser i februar Antallet af erklærede konkurser faldt til 31 i februar, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Faldet i februar skete hovedsageligt i Region Hovedstaden. Antallet af konkurser fra december-februar er faldet med 17 pct. i forhold til septembernovember og udviser igen en nedadgående tendens efter en stigning i efteråret 1, jf. figur 1.17. Således ligger antallet af konkurser de seneste tre måneder under niveauet for samme periode sidste år. Antallet af personer berørt af konkurser er i februar steget til 11 personer, mens der i de seneste tre måneder i gennemsnit har været omkring personer berørt af konkurser, jf. figur 1.1. Der er tale om et forholdsvist begrænset antal, hvilket afspejler, at over halvdelen af konkurserne er i virksomheder uden ansatte. Figur 1.1 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i de konkursramte virksomheder Figur 1.17 Erklærede konkurser, 3-måneders glidende gennemsnit, sæsonkorrigeret Antal 7 Antal. Antal Antal.. 3 1. 1. 3 3 1 1 1 7 9 1 11 1 13 1 1 93 9 97 99 1 3 7 9 11 13 1 Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, 3 mdr. gl. gnst. (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1
Antallet af månedlige tvangsauktioner lader til at have fundet et stabilt niveau Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner steg med 1, pct. i marts, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Det er normalt med store månedlige udsving, og stigningen kommer også efter et fald i februar. Danske tvangsauktioner har generelt udvist en faldende tendens siden starten af 1, men nye tal antyder et forholdsvis stabilt niveau omkring 3. Det ligner dermed en normalisering af antallet af tvangsauktioner til tilnærmelsesvis samme leje som før overophedningen af økonomien i erne. Udviklingen i antallet af tvangsauktioner har været markant faldende siden starten af 9 erne, hvor det månedlige gennemsnit var over 1. tvangsauktioner om måneden, jf. figur 1.19. Figur 1.1 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.19 Bekendtgjorte tvangsauktioner Antal Antal Antal. Antal. 1. 1. 3 3 1. 1. 1 1 3 7 9 1 11 1 13 1 1 Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gnst. Tvangsauktioner 9 9 1 1 Anm: Antallet af tvangsauktioner er sæsonkorrigerede. I figur 1.19 er antallet af tvangsauktioner et 3 måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 13
Vareeksporten faldt lidt i februar, men niveauet er fortsat højt og trenden positiv I februar 1 faldt eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret) ½ pct. sammenlignet med måneden før. Det sker dog efter en kraftig stigning i januar. Energieksporten har den seneste tid bidraget negativt til vareeksporten som følge af blandt andet faldende oliepriser. I februar var den imidlertid stort set uændret i forhold til januar, og eksporten ekskl. energi faldt ligeledes med ½ pct. i forhold til måneden før, jf. figur 1.. Vareimporten steg i februar med knap 3¼ pct., og væksten fordelte sig bredt på varegrupperne. Ser man på udviklingen over tremåneders perioden december-februar, er vareeksporten (inkl. energi) steget med godt ¼ pct. sammenlignet med de foregående tre måneder. Ser man bort fra energieksporten, så er vareeksporten i denne periode steget med 3¾ pct. Det er især eksporten af maskiner undt. transportmidler og kemikalier og kemiske produkter, der i den seneste tremåneders periode har trukket eksportvæksten op. Geografisk fordelt er væksten trukket af stigende eksport til især USA, Tyskland og Sverige. Eksporten af tjenester (værdier, sæsonkorrigeret) steg med ½ pct. i februar 1, mens importen steg med knap ¾ pct. i samme periode. Det sker oven på nogle store fald i januar, der dog skal ses i lyset af store stigninger i anden halvdel af 1. I perioden december-februar er tjenesteeksporten således steget med godt ½ pct. sammenlignet med de foregående tre måneder, mens tjenesteimporten er steget med godt 1 pct., jf. figur 1.1. Figur 1. Udenrigshandlen, varer (ekskl. energi, skibe og fly) Figur 1.1 Udenrigshandlen med tjenester Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. 3 3 3 3 3 3 3 3 3 11 1 13 1 1 3 11 1 13 1 1 Eksport Import Eksport Import Anm.: Alle serier er sæsonkorrigeret. I figur 1.1 er benyttet egen sæsonkorrektion og 3 måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik. Al udenrigshandel med varer omtalt i notitsen er ekskl. skibe og fly mv. 1
Fortsat stort overskud på betalingsbalancen i februar Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster for februar 1 viser et overskud på 11, mia. kr. i sæsonkorrigerede tal, jf. figur 1.. Dermed er overskuddet omtrent uændret i forhold til januar 1. For året til dato er overskuddet på betalingsbalancen godt 3 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal. Det er knap mia. kr. højere end samme periode i 1, jf. figur 1.3. Stigningen skyldes særligt et større overskud på vare- og tjenestebalancen, om end lønog formueindkomsten også har bidraget. I forhold til forrige opgørelse er overskuddet for 1 som helhed blevet opjusteret med godt 3 mia. kr., som følge af justeringer på varebalancen og på løbende overførsler. Figur 1. Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur 1.3 Saldo på betalingsbalancens løbende poster Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 - - -1 9 1 11 1 13 1 1-1 - 7 9 1 11 1 13 1 1 - Overførsler Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Løbende poster Resterende måneder År til dato Anm.: Begge figurer er sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 1
INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT Euroområdet Ledigheden i euroområdet faldt,1 pct.-point til 11,3 pct. af arbejdsstyrken i februar, jf. figur.1. Blandt de største lande i euroområdet faldt ledigheden i Spanien, mens den steg svagt i Italien og var omtrent uændret i både Tyskland og Frankrig. Ledigheden i euroområdet har generelt været faldende siden foråret 13. Detailsalget i euroområdet faldt svagt i februar, jf. figur.. Detailsalget er steget betydeligt gennem 1, hvilket hovedsageligt skyldes det stigende detailsalg i Tyskland. Figur.1 Ledighed, euroområdet Figur. Detailsalg, euroområdet Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken 13 13 1 1 11 11 1 1 9 9 7 7 7 9 1 11 1 13 1 1 Indeks (7=1) Indeks (7=1) 1 1 11 11 1 1 99 99 9 9 97 97 9 9 9 9 9 9 93 93 9 9 7 9 1 11 1 13 1 1 Kilde: Reuters EcoWin. USA Ledigheden var uændret i marts i forhold til februar på, pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.3. Beskæftigelsen steg med omtrent 1. personer. Det skyldes hovedsageligt en stigning i den private beskæftigelse. Figur.3 Ledighed, USA Pct. af arbejdsstyrken 11 1 9 7 1. personer - - - - 3 7 9 1 11 1 13 1 1-1. Ændring (m/m) i beskæftigelse (h. akse) Ledighed Kilde: Reuters EcoWin. Boligpriserne steg knap 1 pct. i januar ifølge Case-Shiller-indekset, som måler prisudviklingen i de største amerikanske byer, jf. figur.. Både Case-Shiller-indekset og FHFA-indekset, der måler prisudviklingen i hele landet, har været stigende siden 1
september. Fremgangen på boligmarkedet understøttes blandt andet af stigende beskæftigelse. Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene, målt ved ISM-indikatoren, faldt til indeks 1, i marts, jf. figur.. Det skyldes blandt andet reduceret vækst i ordreindgangen, uændret beskæftigelse og langsommere leveringstider. Erhvervstilliden er faldet betydeligt siden oktober, men befinder sig stadig over den neutrale værdi på indeks, hvilket indikerer fortsat fremgang i fremstillingserhvervene. Erhvervstilliden i serviceerhvervene faldt svagt til indeks, i marts og befinder sig således betydeligt over den neutrale værdi. Figur. Boligpriser, USA Figur. Erhvervstillid (ISM), USA Indeks (7M1=1) 11 Indeks (7M1=1) 11 Indeks Indeks 1 1 9 9 7 7 3 3 7 9 1 11 1 13 1 1 3 7 9 1 11 1 13 1 1 3 FHFA Case-Shiller C PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters EcoWin. Tyskland Ledigheden, ifølge den nationale definition, faldt med,1 pct.-point til, pct. af arbejdsstyrken i marts, jf. figur.. Det svarer til et fald på omtrent 1. personer. Ledigheden har generelt været faldende siden september og befinder sig på det laveste niveau siden genforeningen. Ifølge den foreløbige opgørelse faldt detailsalget i februar, jf. figur.7. Det sker efter en kraftig stigning i januar og detailsalget er generelt steget betydeligt siden sommeren 13. I samme periode har der været fremgang i privatforbruget og detailsalget indikerer, at fremgangen i privatforbruget er fortsat ind i 1. Figur. Ledighed, Tyskland Figur.7 Detailsalg, Tyskland Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer 1, 9, 3, 7 3,,, 7 9 1 11 1 13 1 1 Ledighed (national definition) Antal ledige (h. akse) Indeks (1M1=1) Indeks (1M1=1) 11 1 11 1 1 1 1 1 1 1 1 1 9 9 9 9 9 9 9 9 7 9 1 11 1 13 1 1 Kilde: Reuters EcoWin. 17
Industriproduktion steg svagt i februar ifølge den foreløbige opgørelse, jf. figur.. Industriproduktionen har generelt haft en stigende tendens siden august. Figur. Figur.9 Industriproduktion, Tyskland Erhvervstillid, Storbritannien Indeks (7M1=1) Indeks (7M1=1) Indeks Indeks 11 11 7 7 1 1 9 9 3 3 7 7 9 1 11 1 13 1 1 7 3 9 1 11 1 13 1 1 3 PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters EcoWin. Storbritannien Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene, målt ved PMI-indikatoren, steg svagt til indeks, i marts, jf. figur.9. Det skyldes særligt større produktion og øget ordreindgang. I samme måned steg erhvervstilliden i serviceerhvervene betydeligt til indeks,9. Erhvervstilliden i begge erhverv har generelt været stigende siden årsskiftet og ligger markant over den neutrale værdi, hvilket indikerer fortsat fremgang i britisk økonomi. Sverige Ifølge den foreløbige opgørelse var industriproduktionen omtrent uændret i februar, jf. figur.1. Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene, målt ved PMI-indikatoren, steg, point til indeks,1 i marts, jf. figur.11. Det skyldes hovedsageligt en fremgang i produktionen. I serviceerhvervene steg erhvervstilliden med, point til indeks 7,. Samlet indikeret det fortsat fremgang i svensk økonomi ind i 1. Figur.1 Figur.11 Industriproduktion, Sverige Erhvervstillid, Sverige Indeks (M1=1) Indeks (M1=1) Indeks Indeks 11 11 1 1 7 7 9 9 7 7 3 3 7 9 1 11 1 13 1 1 7 9 1 11 1 13 1 1 Industriproduktion Industriordrer PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters EcoWin. 1
Japan Tankan-rapporten, der måler erhvervstilliden i store japanske virksomheder, steg point til indeks 1 i 1. kvt., jf. figur.1. Det skyldes en stigning fra indeks 1 til 19 i erhvervstilliden i serviceerhvervene, mens erhvervstilliden var uændret i fremstillingserhvervene. Erhvervstilliden har generelt været stigende siden udgangen af 1. Figur.1 Erhvervstillid (Tankan), Japan Indeks 3 1-1 - -3 - - - -7 7 9 1 11 1 13 1 Service Fremstilling Total Indeks 3 1-1 - -3 - - - -7 Kilde: Reuters EcoWin. Kina Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene, målt ved PMI-indikatoren 3, steg svagt til indeks,1 i marts, jf. figur.13. I serviceerhvervene faldt erhvervstilliden svagt til indeks 3,7. Inflationen forblev stort set uændret på 1, pct., jf. figur.1. Kinas inflation befinder sig generelt på et lavt niveau i historisk perspektiv. Figur.13 Erhvervstillid (PMI), Kina Figur.1 Inflation, Kina Indeks Indeks Pct. (å/å) Pct. (å/å) 7 7 1 1 3 3 7 9 1 11 1 13 1 1 3 3 - - 7 9 1 11 1 13 1 1 - - PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters EcoWin. 3 Opgjort af National Bureau of Statistics of China 19
RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Det danske OMXC, samt det britiske, amerikanske, japanske og europæiske aktiekurser, er steget i forhold til sidste fredag. Bank of Japan valgte at fastholde renten. Olieprisen (målt i USD) er steget med næsten USD siden sidste torsdag. Den danske krone er svækket overfor alle nedenstående valutakurser. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. 3 Renter, pct. p.a.: 3-md. Pengemarkedsrente Torsdag Ændring ift. Torsdag 9/ sidste tordag 9/ Ændring ift. sidste torsdag Ledende renter, pct. p.a.: -,,1 pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig,, pct.point Sverige (repo) -,, pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet,, pct.point Kort realkreditlån -,1 -,1 pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,1, pct.point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA 1,9, pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,37,3 pct.point Indskudsbeviser -,7, pct.point Tyskland,1 -,3 pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien 1,, pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (3-mdr.) -,31, pct.point JPY/EUR,7 1,9 pct. Langt (1-årigt):,7,1 pct.point GBP/EUR 13,3 1, pct. USD/EUR 93,3,9 pct. Aktiekurser (kursindeks): OMXC (3/7-9 = 1) 9,73,11 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P 91 1,17 pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 199 3, pct. EUR/DKK 77,3 -, pct. USD/DKK 7,9, pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 3,7 pct. SEK/DKK 79,9, pct. Storbritannien, FTSE 1 71, pct. NOK/DKK,, pct. GBP/DKK 131,37 1, pct. JPY/DKK,1 1,7 pct. Oliepriser: CHE/DKK 717,3,1 pct. Brent (USD),9 1, USD Brent (DKK) 39,1 DKK Effektiv kronekursindeks (19 = 1) 97,, point 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin, Bloomberg og Danmarks Nationalbank
Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3. Europæiske Centralbanks (ECB) balance Pct. Pct. 7 7 3 3 1 1-1 -1 1 3 7 9 1 11 1 13 1 1 Bio. euro 3, 3,,, 1, 1,,, -, -1, Bio. euro 3, 3,,, 1, 1,,, -, -1, USA Danmark Euroområdet LTRO MRO Værdipap. Andre aktiver Indlån 1) Danmarks pengepolitiske rente der er tale om er diskonto. Kilde: Reuters Ecowin og Bloomberg Figur 3.3 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3. Rentespænd i forhold til Tyskland Pct., Pct.-point, Pct.-point Pct.-point, 1,,, 1,,,, -, -, -, -, -1, -, -1, -1, apr 13 aug 13 dec 13 apr 1 aug 1 dec 1 apr 1 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Kilde: Reuters Ecowin og Bloomberg - - nov 1 mar 13 jul 13 nov 13 mar 1 jul 1 nov 1 mar 1 Italien Spanien Irland Frankrig Portugal Figur 3. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Figur 3. Udvalgte aktieindeks EUR/USD JPY/USD 1,,1 1,,1 1,3,11 1,3,11 1,,1 1, 1,1,1 1,1,9 1,,9 1,, apr 13 aug 13 dec 13 apr 1 aug 1 dec 1 apr 1 Indeks (=1) Indeks (=1) 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 apr 13 aug 13 dec 13 apr 1 aug 1 dec 1 apr 1 EUR/USD Kilde: Reuters Ecowin JPY/USD (h. akse) Eurostoxx Nikkei S&P OMX C 1