Pensionsopsparing i 2005 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions August 2008
Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2005...3 2. Hovedtræk af analysen...4 3. Pensionsdene fordelt på opsparings...5 4. Pensionsindskydernes indkomstforhold...6 5. Pensionsindskydernes aldersfordeling...8 6. Pensionsdenes størrelse...10 7. Pensionsindskydere med store...13 8. Pensionsindskyderne fordelt på socioøkonomiske grupper...15 9. Pensionsindskyderne fordelt efter køn og civilstand...19 Bilagstabeller...23 2
1. De samlede pensions i 2005 I dette skrift er vist resultaterne af en fordelingsanalyse af den danske befolknings samlede indbetalinger til pensionsopsparings i 2005. Tilsammen androg dene i 2005 ca. 99 mia. kr. I 2002, hvor den seneste analyse blev udarbejdet, udgjorde de samlede indbetalinger til pensions ca. 80 mia. kr. Analysen tager udgangspunkt i pensionsoplysningerne fra SKATs Centrale Pensionsbidrags System (CPS-registret), hvortil der indberettes samtlige individers på pensionsopsparings i finansielle institutioner. Der er tillige anvendt oplysninger om -indbetalinger og en række øvrige oplysninger i lovmodelsystemet. Der er alene tale om en analyse af de foretagne pensions i 2005. Analysen indeholder ikke oplysninger om, hvor mange der har foretaget pensionsopsparing over tid, eller hvilke beløb der samlet set er akkumuleret på pensions. Analysen er baseret på en repræsentativ stikprøve på ca. 3,3 pct. af hele befolkningen for indkomståret 2005. De opregnede sumtal for de foretagne i 2005 på de forskellige pensionstyper m.v. er vist i tabel 1 1. Tabel 1. og samlede pensions i fordelingsanalysen for 2005 Arbejdsgiveradministrerede Løbende udbetaling Personer der har t på en pensionsordning i 2005 Privattegnede Løbende udbetaling Samtlige fuldt skattepligtige Kapitalpension Kapitalpension Tjenestemandsansatte I alt med på pensionsordning I alt uden på pensionsordning (1.000) 4.507 1.904 1.185 476 687 101 3.027 3.174 1.333 Pensions Mio. kr. 99.043 60.534 8.817 15.522 7.408-6.762 99.043 - Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2005. Da analysen er stikprøvebaseret, er der beskedne afvigelser i sumtallene i forhold til totaloptællingen i CPS. Den Særlige Pensionsopsparing (SP) var suspenderet i 2005. Der forekommer således ingen indbetalinger hertil i analysen. Note: Udviklingen for de samlede og en række øvrige statistiske oplysninger i tidsserier fremgår af Skatteministeriets hjemmeside Pensions - den samlede årlige pensionsopsparing. 1 Det bemærkes, at en større andel af befolkningen er omfattet af arbejdsmarkedspensions end dem, der indbetalte hertil i 2005 bl.a. som følge af karensbestemmelser m.v. for pensionsindbetalinger på visse aftaleområder. 3
2. Hovedtræk af analysen Der kan bl.a. drages følgende overordnede konklusioner af analysen: I 2005 indskød næsten 3,2 mio. i alt ca. 99 mia. kr. på pensionsopsparings i Danmark. Knap halvdelen af alle skattepligtige svarende til næsten 2,2 mio. foretog på en pensionsordning ud over opsparing i. Ca. 850.000 eller ca. 19 pct. af samtlige skattepligtige indskød i 2005 alene på pensionsordningen i. Godt 1,3 mio. eller ca. 30 pct. af alle skattepligtige foretog ikke på en pensionsordning i 2005. Mere end 80 pct. af ne med indkomster over 200.000 kr. indbetaler til en pensionsordning, og inddrages yderligere, er andelen over 90 pct. udgør næsten 40 pct. af den samlede pensionsopsparing for med indkomster under 200.000 kr., mens udgør ca. 10 pct. eller mindre af pensionsopsparingen for med højere indkomster. I indkomstintervallerne mellem 300.000 kr. 500.000 kr. udgør på arbejdsgiveradministrerede ca. 60 pct. af de samlede, mens de privattegnede udgør ca. 20 pct. for disse indkomstgrupper. Blandt de højeste indkomster bliver næsten en tredjedel af dene foretaget på privattegnede med løbende eller ratevise udbetalinger. For med under 5.000 kr. udgør -indbetalinger en relativt stor andel af indbetalingen, mens arbejdsgiveradministrerede med løbende udbetaling udgør mindst halvdelen af det samlede for med på 10.000 kr. og derover. For med på 50.000 kr. og derover udgør indbetalinger på privattegnede med løbende udbetaling en stigende andel af det samlede. Ca. 25.000 har i den seneste femårsperiode t mere end 100.000 kr. årligt på en pensionsopsparing. For selvstændigt erhvervsdrivende, pensionister og efterlønsmodtagere m.v. er det de privattegnede, der udgør den største del af pensionsopsparingen, mens det for topledere og funktionærer er de arbejdsgiveradministrerede, der er den mest foretrukne form for pensionsopsparing. Der synes kun at være marginale forskelle i opsparingsfrekvensen for kvinder og mænd. Inkl. opsparing i foretog lige under 80 pct. af alle gifte kvinder og mænd til pensionsopsparing i 2005. For ugifte mænd var procenten ca. 70 og for ugifte kvinder lå den på ca. 60 pct. I pct. af indkomsten opsparede ugifte mænd i 2005 et par procent mere end ugifte kvinder, mens opsparingsprocenten for gifte mænd lå et par procent lavere end for gifte kvinder. 4
3. Pensionsdene fordelt på opsparings De knap 3,2 mio., der foretog pensions i 2005, er i tabel 2 fordelt efter, hvilke typer af pensions de har foretaget i. Tabel 2. Pensionsindskydernes fordeling på pensionsopsparings i 2005 Opsparingsformer (1.000) Pct. Samtlige fuldt skattepligtige 4.507 100 - heraf med på en pensionsordning 3.174 70 Personer med opsparing i 3.027 67 Personer med opsparing kun i 849 19 Personer med pensionsopsparing ud over 2.177 48 Personer med arbejdsgiveradministrerede 1.994 44 - heraf alene arbejdsgiveradministrerede 1.345 30 Personer med privattegnede 978 22 - heraf alene privattegnede 329 7 Personer med både privattegnede og arbejdsgiveradministrerede ordning 648 14 Personer uden pensionsopsparing 1.333 30 Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2005. I 2005 var der i alt ca. 4,5 mio. fuldt skattepligtige i Danmark. Heraf foretog næsten halvdelen eller knap 2,2 mio. på en pensionsordning ud over opsparing i. Ca. 850.000 eller 19 pct. af alle skattepligtige sparede kun op til pension via de obligatoriske -, mens ca. 1,33 mio. eller 30 pct. ikke sparede op på en pensionsordning. I 2002 var det tilsvarende tal 1,17 mio. eller 26 pct. Af de knap 2,2 mio. med opsparing ud over foretog næsten 2 mio. opsparing på en arbejdsgiveradministreret ordning - heraf for ca. 1,35 mio. alene på en arbejdsgiveradministreret ordning, mens ca. 650.000 tillige opsparede på en privattegnet ordning. Ca. 980.000 indskød på privattegnede, hvoraf ca. 330.000 alene indbetalte til en privattegnet, mens de ikke var omfattet af en arbejdsgiveradministreret ordning. Hos hovedparten af ne med privattegnede eller arbejdsgiveradministrerede blev der ved siden af indbetalt til. Det skal bemærkes, at selv om der er forskel på behandlingen af privattegnede og arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger ved indkomstopgørelsen er den skattemæssige behandling af de to sformer reelt ens, jf. note 2. 2 Der gives fuldt fradrag for på pensionsopsparing i den personlige indkomst, dvs. med skattemæssig virkning på den højeste marginale indkomstskattesats. Dette gælder for på alle typer pensions med løbende og ratevise udbetalinger. For på kapitalpensions med sumudbetaling er fradraget begrænset til højst at have skattemæssig fradragsværdi op til mellemskatteniveau. Administrativt er der dog forskel på behandlingen af henholdsvis de arbejdsgiveradministrerede og de privattegnede. For de arbejdsgiveradministrerede er der - udtrykt i skattelovgivningens terminologi - bortseelsesret, hvilket betyder, at de te midler gives fuld fradragsværdi i den personlige indkomst ved, at de holdes helt (noten fortsættes på næste side...) 5
4. Pensionsindskydernes indkomstforhold Udbredelsen af pensionsopsparing synes i ligeså høj grad at være afhængig af beskæftigelsesgraden som af indkomstens størrelse. Det fremgår af figur 1, der viser, at den andel af ne, der foretager pensionsopsparing, udgjorde over 80 pct. af samtlige skattepligtige ved indkomster, der svarer til typisk fuldtidsbeskæftigelse. Den typiske mindsteløn for fuldtidsbeskæftigede var i 2005 ca. 190.000 kr. inkl. pension. Ved indkomster over 200.000 kr., der i overvejende grad svarer til fuldtidsbeskæftigelse, indbetalte mere end 80 pct. til en pensionsordning, og inddrages yderligere, er andelen med pensionsopsparing over 90 pct. Den beskedne andel med på pensions ved de lave indkomster skyldes, at der i disse indkomstintervaller befinder sig en stor andel af pensionister, studerende uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet og andre ude af erhverv. Figur 1. Andel af med pensions i forskellige indkomstintervaller i 2005 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% UNDER 100.000 100.001-200.000 200.001-300.000 300.001-400.000 400.001-500.000 500.001-750.000 OVER 750.000 Andel i indkomstintervallet med pensionsopsparing ekskl. Andel i indkomstintervallet med pensionsopsparing inkl. De gennemsnitlige beløb, der blev indbetalt til pension af ne i de tilsvarende indkomstintervaller, fremgår af tabel 3. For hvert indkomstinterval er dene opdelt på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt til. (fodnote 1 fortsat..) udenfor indkomstopgørelsen på både indkomst- og fradragssiden. Modsat gælder for de privattegnede, hvor dene gives fuld fradragsværdi ved at de fradrages på selvangivelsen i den personlige indkomst. For nogle gælder endvidere visse begrænsninger for størrelsen af det årlige eller for fordelingen af fradragene over en årrække. For indbetalinger til privattegnede og arbejdsgiveradministrerede kapitalpensions samt supplerende engangsydelser i forbindelse med med løbende udbetalinger kan der maksimalt indskydes 41.000 kr. (2005). Endvidere er fradragsretten for privattegnede pensions med løbende eller ratevise udbetalinger undergivet begrænsninger, idet fradragene skal fordeles over en 10 års periode, hvis den aftalte indbetalingsperiode er mindre end 10 år, eller hvis der foretages engangs. Der kan dog altid årligt foretages et fradrag for indbetalinger op til 41.000 kr. (2005). 6
I de lavere indkomstintervaller var det i 2005 privattegnede sammen med, der var den dominerende opsparingstype, mens de arbejdsgiveradministrerede s andel af den samlede opsparing var højest for indkomster på 200.000 kr. og derover. For de højeste indkomster var det privattegnede med løbende udbetalinger, der dominerede. Tabel 3. Indkomst 1) Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt fordelt på indkomstintervaller i 2005 Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede Pensions i alt inkl. Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Under 100.000 37 10.016 41 12.264 280 859 309 3.637 100.001 200.000 172 7.824 141 10.800 677 2.568 717 6.432 200.001 300.000 637 19.031 270 10.792 799 2.477 823 20.665 300.001 400.000 644 28.810 283 14.814 727 2.172 749 32.449 400.001 500.000 259 42.477 119 25.195 282 2.230 293 49.974 500.001 750.000 184 68.216 87 45.444 196 2.280 208 81.598 Over 750.000 61 220.934 37 184.097 66 2.273 74 274.530 I alt 1.994 34.783 978 23.439 3.027 2.234 3.174 31.214 1) Personlig indkomst før fradrag for pensions og AM-bidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst Denne sammensætning af pensionsopsparingen på de forskellige typer af er for de enkelte indkomstintervaller illustreret i figur 2. Figur 2. Indskuddenes sammensætning på typer af pensions i forskellige indkomstintervaller i 2005 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% UNDER 100.000 100.001-200.000 200.001-300.000 300.001-400.000 400.001-500.000 500.001-750.000 OVER 750.000 Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. Admin. Kapitalpension -bidrag udgjorde 20-35 pct. af den samlede pensionsopsparing for med indkomster under 200.000 kr., mens disse udgjorde 12 pct. eller mindre af dene for med højere indkomster. 7
Indskud på arbejdsgiveradministrerede udgjorde ca. 60 pct. af de samlede i indkomstintervallerne mellem 300.000 kr. og derover, mens de privattegnede udgjorde 18-30 pct. for disse indkomstgrupper. Blandt de højeste indkomster blev næsten en tredjedel af dene foretaget på privattegnede med løbende og ratevise udbetalinger. I bilag er vist mere detaljerede oplysninger om de samlede pensions opdelt på de enkelte typer af for samtlige opdelt efter indkomst, alder, denes størrelse, køn og civilstand samt socioøkonomisk status. 5. Pensionsindskydernes aldersfordeling Det fremgik af figur 1 ovenfor, at der var en positiv sammenhæng mellem opsparingstilbøjeligheden og indkomstens størrelse. Denne sammenhæng beror også på, at unge mennesker og pensionister typisk er ude af erhverv og derfor har lave indkomster, og de derfor er mindre tilbøjelige til at foretage pensionsopsparing, jf. figur 3. Figur 3. Andel af med pensions i forskellige aldersgrupper i 2005 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 16-25 26-35 36-45 46-55 56-65 66 og over Inkl. Eksl. I de erhvervsaktive aldersgrupper fra 26 til 55 år foretog mellem 70 og 80 pct. af alle skattepligtige til pensionsopsparing ud over de obligatoriske -. Tælles disse med, var udbredelsen af pensions i de nævnte aldersgrupper over 90 pct. Det forhold, at så forholdsvis få helt unge foretager pensionsopsparing (udover ), skyldes bl.a., at de hyppigere end den mere erfarne andel af de erhvervsaktive er ansat i job med lav overenskomstdækning eller hyppigere er omfattet af karensbetingelser for pensionsindbetalinger og således ikke aktuelt indbetaler til en pensionsordning. 8
Såvel det gennemsnitlige som det samlede i de forskellige aldersgrupper var i 2005 stigende med alderen op til omkring 55 år, jf. figur 4. Figur 4. Samlet inkl. samt gennemsnitlig for, der indbetalte til en pensionsordning, fordelt på aldersgrupper i 2005 Mia. kr. 30 25 20 15 10 5 Tus. kr. 60 50 40 30 20 10 0 16-25 26-35 36-45 46-55 56-65 66 og over 0 Samlet for aldersgruppen (Højre akse) De største samlede foretoges af de 46-55 årige, med i alt ca. 28 mia. kr. eller i gennemsnit ca. 42.000 kr. Blandt de over 65 årige var der kun relativt få, der foretog pensionsopsparing. Til gengæld var der tale om relativt store beløb, jf. figur 5 og tabel 4, hvor antallet af indskydere og de gennemsnitlige er vist for aldersgrupperne. Figur 5. Opsparing som andel af indkomst fordelt på aldersgrupper i 2005 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Tus. kr. 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 16-25 26-35 36-45 46-55 56-65 66 og over Opsparing i pct. af indkomst indkomst (Højre akse) 9
Tabel 4. Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt fordelt på aldersgrupper i 2005 Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede Pensions i alt inkl. Alder (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Under 16 0 208 0 6.000 1 171 1 438 16 25 141 11.603 20 4.858 439 1.399 442 5.312 26 35 473 26.006 158 8.984 670 2.395 682 22.472 36 45 575 36.735 254 15.563 742 2.423 769 34.945 46 55 492 39.841 269 26.063 633 2.350 667 42.149 56 65 303 47.426 252 31.911 504 2.372 554 42.618 66 og over 10 33.536 25 95.451 36 1.632 58 48.060 I alt 1.994 34.783 978 23.439 3.027 2.234 3.174 31.214 I aldersgrupperne fra 26 til 55 år er det de arbejdsgiveradministrerede, der er den dominerende opsparingsform, mens de privattegnede gør sig mere og mere gældende, jo nærmere ne kommer pensionsalderen, jf. figur 6. Figur 6. Sammensætningen af pensions fordelt på aldersgrupper i 2005 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 16-25 26-35 36-45 46-55 56-65 66 og over Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension 6. Pensionsdenes størrelse Pensionsdenes størrelse fremgår af figur 7, der viser det samlede pensions inkl. fordelt efter dets størrelse, samt hvor meget det gennemsnitlige udgør i pct. af den gennemsnitlige indkomst i hvert interval. 10
Figur 7. Samlet inkl. samt i pct. af indkomst fordelt efter dets størrelse i 2005 Mia. kr. 35 30 25 20 15 10 5 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0 Under 5.000 5.001-10.000 10.001-15.000 15.001-20.000 20.001-25.000 25.001-50.000 50.001-100.000 Over 100.000 0% Samlet i intervallet Opsparing i pct. af indkomst Over halvdelen eller ca. 60 pct. af dem, der foretog på en pensionsordning i 2005, indbetalte mere end 5 pct. af indkomsten, jf. tabel 5, hvor samtlige med på pensionsopsparing inkl. er fordelt efter, hvor stor en andel af indkomsten, der opspares. Tabel 5. Samlet på pensions i pct. af indkomsten i 2005 Pensionsindbetaling i pct. af indkomsten 1) indkomst (1.000) Pct. Kr. Kr. Med 0 eller negativ indkomst 7 0-95.618 19.718 0,1-1,0 pct. 401 13 196.299 1.214 1,1 2,0 pct. 409 13 178.953 2.746 2,1 3,0 pct. 197 6 189.081 4.754 3,1 4,0 pct. 147 5 211.314 7.454 4,1 5,0 pct. 100 3 248.672 11.322 5,1 7,5 pct. 266 8 300.980 19.419 7,6 10,0 pct. 641 20 332.025 29.551 10,1 15,0 pct. 698 22 371.787 44.615 over 15 pct. 306 10 439.194 127.069 I alt 3.174 100 293.534 31.222 Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2005. 1) Personlig indkomst før pensions og AM tillagt positiv nettokapitalindkomst. I gennemsnit indbetalte pensionsopsparerne 10,6 pct. af indkomsten. Det fremgår også af tabellen, at jo højere indkomsten er, jo mere bliver der lagt til side til pensionisttilværelsen. Indbetalingsprocenter eller bidragsprocenter på arbejdsmarkedspensionerne på de store overenskomstområder opgøres ofte efter en lidt anden metode end i denne analyse. Idet den pensionsgi- 11
vende løn på overenskomstområderne normalt opgøres inklusiv arbejdsgiverens bidrag, bliver bidraget i procent af lønnen noget højere, end den tilsvarende vil være i denne analyse. Da der yderligere i denne analyses indkomstbegreb medregnes positiv nettokapitalindkomst, og pensionsdene er opgjort efter fradrag af AM-bidrag, kan indbetalingsprocenterne derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de førnævnte opgørelser. I tabel 6 og figur 8 er vist pensionsopsparingen fordelt på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt efter nes samlede indbetaling i 2005. Tabel 6. Samlet pensionsindbetaling Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt fordelt efter denes samlede størrelse i 2005 Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede Pensions i alt ekskl. Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Under 5.000 170 2.210 138 2.217 1.101 2.116 296 2.373 5.001-10.000 119 6.826 72 5.999 153 2.576 169 7.373 10.001-15.000 124 11.647 52 8.262 140 2.562 149 12.581 15.001-20.000 168 16.723 52 8.847 178 2.484 184 17.722 20.001-25.000 243 21.569 67 7.486 248 2.411 253 22.628 25.001-50.000 791 31.463 360 13.653 820 2.175 854 34.900 50.001-100.000 288 54.294 162 30.922 295 2.160 309 66.943 Over 100.000 91 199.290 75 144.452 93 2.265 110 264.307 I alt 1.994 34.783 978 23.439 3.027 2.234 2.324 39.722 Figur 8. Sammensætningen af pensions fordelt efter denes størrelse i 2005 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 5.000 5.001-10.000 10.001-15.000 15.001-20.000 20.001-25.000 25.001-50.000 50.001-100.000 Over 100.000 Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension 12
For med under 10.000 kr. udgør -indbetalinger en relativt stor andel af indbetalingen. Arbejdsgiveradministrerede med løbende udbetaling udgør mindst halvdelen af det samlede for med på 10.000 kr. og derover. For med på 50.000 kr. og derover udgør indbetalinger på privattegnede med løbende og ratevise udbetalinger en stigende andel af det samlede. 7. Pensionsindskydere med store Ca. 114.000 har i 2005 t over 100.000 kr. på pensions inkl. indbetalinger til. Ses der bort fra -opsparing, var der ca. 110.000, der foretog på 100.000 kr. eller derover. Sammensætningen af disse 110.000 s er vist i tabel 7. Tabel 7. Sammensætning af pensions for med samlet i 2005 på over 100.000 kr., ekskl. Pensionsordning beløb I alt (1.000) Kr. Mio. kr. Arbejdsgiveradm. ordning med løbende udbetaling 91 193.911 17.557 Privattegnet ordning med løbende udbetaling 69 144.220 10.007 Arbejdsgiveradministreret kapitalpension 28 20.952 583 Privattegnet kapitalpension 33 26.659 874 Samlet gennemsnitligt pensions 110 264.307 29.021 Gennemsnitlig indkomst 1) 110 851.693 i pct. af gennemsnitlig indkomst 110 31 pct. 1) Personlig indkomst før fradrag for pensions og AM-bidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst. Størsteparten af det samlede fra denne persongruppe var til med løbende eller ratevise udbetalinger, i første række arbejdsgiveradministrerede. Den gennemsnitlige indkomst for ne med de store var på ca. 850.000 kr., og det samlede pensions udgjorde ca. 31 pct. af indkomsten. Den gennemsnitlige indkomst på ca. 850.000 kr. var væsentligt højere end gennemsnitsindkomsten for samtlige med ekskl.. Samme billede fås, hvis man ser på fordelingen på socioøkonomiske grupper i tabel 8, hvor højindkomstgrupperne topledere og højere funktionærer er overrepræsenterede. Det samme gælder selvstændigt erhvervsdrivende, der udgjorde ca. 16 pct. af samtlige med over 100.000 kr., mens de selvstændige kun udgjorde ca. 4 pct. af samtlige, der foretog i 2005. 13
Tabel 8. Socioøkonomisk gruppe Personer med over 100.000 kr. inkl. fordelt efter socioøkonomiske grupper i 2005 med over 100.000 kr. Alle med (1.000) Pct. (1.000) Pct. Selvstændigt erhvervsdrivende 16 14 124 4 Topledere m.v. 16 14 71 2 Funktionærer på højt niveau 31 27 316 10 Øvrige funktionærer 21 18 454 14 Faglærte arbejdere 10 9 962 30 Ufaglærte arbejdere 16 14 545 17 Pensionister 2 2 147 5 Efterlønsmodtagere m.v. 1 1 97 3 Arbejdsløse og andre ude af erhverv 1 1 456 14 I alt 114 100 3.174 100 En relativ stor andel af de store foretages af, der nærmer sig tilbagetrækningsalderen. Dette fremgår af tabel 9, hvor de ca. 115.000 med på 100.000 kr. og derover er fordelt efter alder og sammenholdt med aldersfordelingen for samtlige indskydere. Tabel 9. Personer med over 100.000 kr. inkl. fordelt efter alder i 2005 Alder med over 100.000 kr. Alle med (1.000) Pct. (1.000) Pct. Under 26 0 0 443 14 26 35 5 4 682 24 36 45 24 21 769 24 46 55 40 35 667 21 56 65 41 36 554 18 66 og over 4 3 58 2 I alt 114 100 3.174 100 Aldersgrupperne fra 46 år og ældre er markant overrepræsenteret. De udgør mere end to tredjedele af ne med de store mod omkring 40 pct. af samtlige med. Det bemærkes, at de årlige kan være påvirket af, at der for nogle gælder visse begrænsninger for størrelsen af det årlige eller for fordelingen af fradragene over en årrække. For privattegnede pensions med løbende eller ratevise udbetalinger skal fradragene således fordeles over en 10 års periode, hvis den aftalte indbetalingsperiode er mindre end 10 år, eller hvis der foretages engangs, jf. note 1 på side 3. Opgørelsen inkluderer også pensionsindbetalinger, der har karakter af engangsindbetalinger, for eksempel indbetalinger i forbindelse med fratrædelsesgodtgørelser eller ophør af selvstændig virksomhed. Der er således ikke i alle tilfælde tale om, at det er den samme personkreds, som år efter år indskyder over 100.000 kr. 14
Omfanget af store engangs eller store i få år er belyst i tabel 10, hvor der for de ca. 110.000, der i 2005 indskød 100.000 kr. eller derover, tillige er undersøgt om de foretog store pensions i årene 2001-2004. Tabel 10. Pensions i omkringliggende år for med på over 100.000 kr. ekskl. i 2005 (1.000) Pct. Indskud over 100.000 kr. i alle årene 2001 2005 25 23 Indskud over 100.000 kr. kun i 2005 37 34 Indskud over 100.000 kr. i 2002 2005 9 8 Indskud over 100.000 kr. i 2003 2005 11 10 Indskud over 100.000 kr. i 2004 2005 20 18 Indskud over 100.000 kr. i to eller flere ikke på hinanden følgende år 8 7 I alt 110 100 Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en flerårig stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2001-2005. Analysen viser, at knap hver femte eller ca. 25.000 af de i alt ca. 110.000 foretog på over 100.000 kr. i alle årene 2001-2005, mens det høje i 2005 for ca. 37.000 havde karakter af et engangs. Ca. 20.000 indskød over 100.000 kr. både i 2004 og 2005, mens yderligere ca. 20.000 har t 100.000 kr. fra og med enten 2002 eller 2003 til og med 2005. Og endelig for de sidste 8.000 har de store vekslet fra år til år. 8. Pensionsindskyderne fordelt på socioøkonomiske grupper Der er stor variation i både det gennemsnitlige og det samlede pensions for de forskellige socioøkonomiske grupper. Det skyldes ikke mindst forskellene i de gennemsnitlige indkomster for grupperne og antal omfattede. Figur 9. Samlede og gennemsnitlige pensions inkl. fordelt på socioøkonomiske grupper i 2005 Mia. kr. 30 25 20 15 10 5 0 Tus. kr. 120 100 80 60 40 20 0 Ledige + ude af erhv. Efterlønsmdt. mv. Pensionister Ufaglærte Faglærte Øvrige funk. Funk. højt niveau Topledere Selvstændige Samlet i gruppen (Højre akse) 15
De største gennemsnitlige har gruppen af topledere, mens det samlede ikke overraskende er størst for gruppen af faglærte arbejdere, der tæller knap 800.000, jf. tabel 11 og figur 9. Tabel 11. Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt fordelt på socioøkonomiske grupper i 2005 Socioøkonomisk gruppe Arbejdsgiver administrerede Privattegnede Pensions i alt inkl. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Selvstændigt erhvervsdrivende 18 44.717 101 73.518 40 1.524 124 67.109 Topledere og direktører 64 93.295 28 34.341 71 2.124 71 99.365 Funktionærer på højt niveau 278 51.469 99 27.020 315 1.812 316 55.509 Øvrige funktionærer 409 40.565 144 16.526 453 2.004 454 43.417 Faglærte arbejdere 789 24.252 305 11.905 961 2.367 962 26.018 Ikke-faglærte arbejdere 360 33.036 169 15.549 542 2.314 547 28.898 Pensionister 9 9.511 46 40.875 120 2.384 147 15.412 Efterlønsmodtagere m.v. 6 7.348 34 23.010 82 2.267 97 10.299 Ledige og andre ude af erhverv 61 8.438 63 11.405 441 2.419 456 5.057 I alt 1.994 34.738 978 23.439 3.027 2.234 3.174 31.214 I figur 10 er vist sammensætningen af pensionsdene på de forskellige opsparingsformer for de forskellige socioøkonomiske grupper. Figur 10. Pensionsdenes sammensætning i forskellige socioøkonomiske grupper i 2005 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Selvstændige Topledere Funk. højt niveau Øvrige funk. Faglærte Ufaglærte Pensionister Efterlønsmodt. mv. Arbg. admin. ordning med løbende udb. Arbg. admin. kapitalpension Privattegnet ordnin med løbende udb. Privattegnet kapitalpension Ledige + ude af erhv. 16
For selvstændigt erhvervsdrivende, pensionister og efterlønsmodtagere m.v. er det de privattegnede, der dominerer, mens det for topledere og funktionærer er de arbejdsgiveradministrerede, der vejer tungest. For faglærte og ufaglærte arbejdere har også en ganske væsentlig betydning. For de erhvervsaktive socioøkonomiske grupper følger dets andel af indkomsten typisk gennemsnitsindkomsten. Høj indkomst betyder således, at også en høj andel af indkomsten indskydes på pensionsordning, jf. figur 11, hvor det for de erhvervsaktive grupper er vist, hvor stor en andel af indkomsten, der i 2005 blev t på pensions. Figur 11. Gennemsnitlig indkomst og andel af indkomsten, der blev t på pensions fordelt på socioøkonomiske grupper i 2005 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Tus. kr. 1.000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Ledige + ude af erhv. Efterlønsmdt. mv. Pensionister Ufaglærte Faglærte Øvrige funk. Funk. højt niveau Topledere Selvstændige Opsparing i pct. af indkomst indkomst (Højre akse) Eksempelvis indskød gruppen af topledere, der havde en gennemsnitlig indkomst på ca. 650.000 kr., næsten 16 pct. heraf på pensions, mens faglærte og ufaglærte arbejdere med gennemsnitlig indkomst på knap 300.000 kr. indskød lidt over 6 pct. Undtaget fra dette billede er dog selvstændigt erhvervsdrivende, der foretog en mindre gennemsnitlig pensionsopsparing end gennemsnitsindkomsten kunne tilsige. Dette skyldes formentlig dels de skiftende indkomstforhold fra år til år, dels at mange selvstændige sparer op ved at konsolidere virksomheden. Opsparingsmønstret under livsforløbet for selvstændigt erhvervsdrivende afviger også noget fra mønstret for samtlige pensionsindskydere. Dette fremgår af figur 12a og b, hvor de gennemsnitlige i 2005 for hver af grupperne alle og selvstændigt erhvervsdrivende er fordelt på aldersintervaller. De selvstændiges gennemsnitlige ligger markant højere end gennemsnittet i de ældste aldersgrupper. 17
Dette billede af opsparingsmønstret stemmer således overens med den tidligere analyse over med over 100.000 kr. fordelt efter socioøkonomiske grupper i tabel 8, hvor de selvstændige var klart overrepræsenterede i forhold til deres andel af den samlede befolkning. Figur 12a. Gennemsnitlig pensions for alle indskydere fordelt på alderstrin i 2005 Kr. 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 16-25 26-35 36-45 46-55 56-65 66 og over Arbejdsgiveradministerede Privattegnede Figur 12b. Gennemsnitlig pensions for selvstændigt erhvervsdrivende fordelt på alderstrin i 2005 Kr. 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 16-25 26-35 36-45 46-55 56-65 66 og over Arbejdsgiveradministerede Privattegnede 18
9. Pensionsindskyderne fordelt efter køn og civilstand Der synes ikke at være markante forskelle i opsparingsfrekvensen for kvinder og mænd. Til gengæld er pensionsopsparing mere udbredt blandt gifte end blandt ugifte, hvilket til dels forklares ved, at der blandt de ugifte er langt flere yngre, jf. også pensionsindskyderne fordelt på aldersgrupper i afsnit 5. Inkl. opsparing til foretog omkring 77 pct. af alle gifte kvinder og mænd til pensionsopsparing i 2005. For ugifte mænd var procenten ca. 70 og for ugifte kvinder lå den på ca. 60 pct. Når der ses bort fra de obligatoriske var forskellene blandt gifte og ugifte lidt større, jf. figur 13. Figur 13. Andel af kvinder og mænd efter civilstand med pensions i 2005 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde Andel med pensionopsparing inkl. Andel med pensionopsparing eksl. Stort set lige mange gifte mænd og kvinder foretog pensionsopsparing i 2005. Til gengæld var de gifte mænds ca. 80 pct. større end kvindernes. Den store forskel kan især henføres til de arbejdsgiveradministrerede, hvilket afspejler højere gennemsnitsindkomst og større opsparingsprocenter hos mændene, jf. tabel 12. 19
Tabel 12. Indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede samt fordelt på køn og civilstand i 2005 Køn og civilstand Arbejdsgiver administrerede Privattegnede Pensions i alt inkl. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Ugift mand 465 32.056 191 19.431 794 2.199 820 24.830 Ugift kvinde 395 24.338 152 16.723 724 2.042 743 18.369 Gift mand 569 49.827 346 33.444 733 2.386 797 52.277 Gift kvinde 565 29.177 289 17.662 775 2.305 813 28.738 I alt 1.994 34.783 978 23.439 3.027 2.234 3.174 31.214 Også for de ugifte er det de arbejdsgiveradministrerede, der medfører størst forskel i de gennemsnitlige te beløb for mænd og kvinder. Forskellen er dog ikke så markant som blandt de gifte, men der er også her en overvægt i denes størrelse til mændene. En lang række af faktorer bl.a. arbejdstid, arbejdsfunktion, branche, uddannelse har betydning for de observerede forskelle i gennemsnitsindkomsten for mænd og kvinder. For ægtepar har det endvidere stor betydning for pensionsopsparingen, hvorledes indtjeningen af husstandsindkomsten er sammensat. I tabel 13 er dette forhold belyst ved en fordeling af pensionsdene efter hvem af ægtefællerne, der har den største andel af husstandens indtjening. Der er i alt ca. 800.000 ægtepar, hvor mindst den ene ægtefælle foretager pensions ud over. Tabel 13. Pensions fordelt på køn og indtægtsandel for ægtepar, hvor mindst den ene ægtefælle foretog ud over i 2005 Fordeling af husstandsindkomst 1) Manden tjener mindre end 40 pct. af parrets indkomst Manden tjener mellem 40 og 60 pct. af parrets indkomst Manden tjener mere end 60 pct. af parrets indkomst Alle ægtepar med pensions ægtepar Ægtefælle Arbejdsgiveradministrerede Privattegnede Pensions ekskl. Ægtefæller uden (1.000) (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Mand 33 29.900 38 22.380 59 31.330 55 114 Kvinde 83 36.530 40 33.380 96 45.680 18 375 310 799 Mand 284 33.360 167 18.880 331 37.950 44 Kvinde 317 30.500 143 15.300 350 33.780 25 Mand 252 70.920 141 53.830 294 86.800 16 Kvinde 165 22.990 106 14.890 216 24.910 94 Mand 569 49.830 346 33.550 684 58.350 115 Kvinde 565 29.180 289 17.660 662 32.600 137 1) Personlig indkomst før fradrag for pensions og AM-bidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst. 20
Blandt ægtepar, hvor indtjeningen er nogenlunde lige delt, er antallet af mænd og kvinder, der foretager, stort set ens, mens der blandt ægtepar, hvor kvinden oppebærer hovedindkomsten, er over 50 pct. flere kvinder med i forhold til mænd. Det omvendte gør sig gældende blandt ægtepar, hvor det er manden, der oppebærer den største del af indkomsten. Her foretager næsten en tredjedel af kvinderne ingen pensions. Tabellen viser endvidere, at størrelsen af pensions i højere grad er indkomstafhængig end kønsafhængig. Ved lige store indkomstandele er gennemsnitsdet for mændene og kvinderne ikke meget forskellige. Ses der imidlertid på det gennemsnitlige for samtlige ægtepar, er der dog tale om væsentlig højere beløb for mændene end for kvinderne. Dette afspejler bl.a., at gennemsnitsindkomsten for gifte mænd er større end for gifte kvinder. I pct. af indkomsten er dene både for ugifte og gifte et par pct.point højere for mænd end for kvinder, jf. figur 14. Det fremgår endvidere, at gifte mænd tegnede sig for omkring 40 pct. af den samlede pensionsopsparing i 2005. Figur 14. Samlet inkl. samt i pct. af indkomst fordelt for kvinder og mænd efter civilstand i 2005 Mia. kr. 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 - Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Samlet Indskud i pct. af indkomst Sammensætningen af pensionsindbetalingerne på de forskellige for gifte og ugifte mænd og kvinder fremgår af figur 15. For alle fire grupper udgør arbejdsgiveradministrerede pensions omkring 60 pct. af pensionsopsparingen. Det mest markante forskel i mønstret blandt de fire grupper er, at privattegnede med løbende udbetalinger vejer væsentligt tungere i gruppen af gifte mænd end i de andre grupper. 21
Figur 15. Pensionsdenes sammensætning for kvinder og mænd efter civilstand i 2005 100% 80% 60% 40% 20% 0% Ugift mand Ugift kvinde Gift mand Gift kvinde Arbg. admin med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Arbg. admin kapitalpension Privattegnet kapitalpension 22
Bilagstabeller Bilagstabel 1. Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension Pensions i alt ekskl. Indkomst 1) Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Pensionsindskydere i 2005 fordelt efter personlig indkomst før pensions og arbejdsmarkedsbidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst Tjenestemænd Indskud Pensions i alt inkl. Beløb Pct. af sum indkomst Personer uden pensions Kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Under 100.000 36 321 20 54 22 287 26 220 74 882 1 280 241 309 1.123 1 51 596 39 905 43 100.001 200.000 167 1.118 97 229 55 511 107 1.016 283 2.874 1 677 1.739 717 4.613 5 152 560 135 1.277 144 200.001 300.000 613 10.066 430 2.051 89 837 226 2.072 710 15.027 22 799 1.979 823 17.006 17 254 120 240 943 252 300.001 400.000 601 14.970 435 3.579 124 1.821 215 2.370 702 22.739 52 727 1.579 750 24.318 25 345 20 340 783 344 400.001 500.000 247 11.568 130 1.504 82 2.206 63 780 281 13.995 16 282 629 293 14.623 15 442 33 443 304 442 500.001 750.000 179 6.910 58 979 72 3.375 35 591 202 16.513 7 196 447 208 16.959 17 590 12 588 216 590 Over 750.000 60 12.986 16 422 33 6.485 14 358 72 20.251 2 66 149 74 20.400 21 1.174 5 1.510 79 1.194 Alle 1.904 60.534 1.185 8.817 476 15.522 687 7.408 2.324 92.281 101 3.027 6.762 3.174 99.043 100 294 1.333 117 4.507 241 1) Personlig indkomst før fradrag for pensions og AM-bidrag tillagt positiv nettokapitalindkomst. indkomst Alle Bilagstabel 2. Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Pensionsindskydere i 2005 fordelt på aldersgrupper Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension Pensions i alt ekskl. indkomst Tjenestemænd Pensions i alt inkl. Personer uden pensions indkomst Alle Aldersgruppe Indskud indkomst Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Beløb Pct. af sum indkomst (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Under 16 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 0 1 1 0 17 161 8 162 8 16-25 139 1.322 93 314 4 28 17 71 149 1.734 0 439 614 442 2.349 2 132 158 27 600 104 26 35 464 10.409 277 1.896 58 724 121 692 517 13.720 6 670 1.605 682 15.325 16 275 50 79 732 262 36 45 558 18.539 337 2.588 118 2.533 185 1.415 643 25.075 19 742 1.798 769 26.874 27 340 49 127 818 328 46 55 459 17.325 302 2.267 134 4.851 193 2.164 568 26.607 39 633 1.488 667 28.099 28 350 60 130 726 332 56-65 275 12.644 173 1.711 148 5.401 156 2.655 414 22.410 35 504 1.197 554 23.607 24 314 146 142 701 278 Over 66 9 295 2 41 13 1.986 15 411 32 2.734 1 36 589 58 2.809 3 268 709 157 767 166 Alle 1.904 60.534 1.185 8.817 476 15.522 687 7.408 2.324 92.281 101 3.027 6.762 3.174 99.043 100 294 1.333 117 4.507 241 23
Bilagstabel 3. Pensions i 2005 fordelt efter størrelsen af det samlede inkl. Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Privattegnet ordning med løbende udb. Bilagstabel 4. Pensionsindskydere i 2005 fordelt på køn og civilstand Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension Pensions i alt ekskl. Indskud på pensionsordning Arb.giveradm. Privattegnet Pensions Tjenestemænd i alt inkl. pensions Alle Pensions Personer uden kapitalpension kapitalpension i alt ekskl. indkomst komst ind- inkl. og SP Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Beløb Pct. af sum indkomst Kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Under 5.000 133 260 92 15 55 107 90 199 296 682 60 1.101 2.340 1.146 3.022 3 168 1.333 117 2.479 140 5.001-10.000 106 615 77 175 27 130 57 301 169 1.244 11 153 394 169 1.638 2 229 0 0 169 229 10.001 15.000 117 1.132 80 255 23 153 40 276 149 1.877 5 140 357 149 2.234 2 246 0 0 149 246 15.001 20.000 162 2.250 114 525 22 172 40 286 184 3.268 4 178 442 184 3.709 4 262 0 0 184 262 20.001 25.000 238 4.349 175 825 22 167 55 336 253 5.734 2 248 598 253 6.332 6 284 0 0 253 284 25.001 50.000 771 20.379 504 4.145 143 1.771 281 3.140 854 29.795 12 812 1.784 854 31.578 32 348 0 0 854 348 50.001-100.000 286 13.992 115 1.675 115 3.014 93 1.995 309 20.661 4 295 636 309 21.297 22 494 0 0 309 494 Over 100.000 91 17.557 28 445 69 10.007 33 874 110 29.021 2 93 211 110 29.231 30 852 0 0 101 852 Alle 1.904 60.534 1.185 8.060 476 15.522 687 7.408 2.324 92.281 101 3.027 6.762 3.174 99.043 100 294 1.333 117 4.507 241 Tjenestemænd Pensions i alt inkl. Personer uden pensions indkomst Alle Køn og indkomst civilstand Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud Beløb Pct. af sum indkomst (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Ugift mand 451 13.080 316 1.834 85 1.690 137 1.290 528 18.618 14 794 1.747 8820 20.365 21 266 338 88 1.158 214 Ugift kvinde 381 8.060 216 1.552 53 1.150 118 1.043 449 12.160 12 724 1.479 743 13.639 14 225 489 109 1.232 179 Gift mand 535 25.346 341 3.005 209 5.325 218 2.687 685 39.916 46 733 1.749 797 41.665 41 404 260 180 1.057 349 Gift kvinde 537 14.048 313 2.426 128 1.680 215 2.388 662 21.587 28 775 1.787 813 23374 24 276 246 105 1.060 236 Alle 1.904 60.534 1.185 8.817 476 9.845 687 7.408 2.324 92.281 101 3.027 6.762 3.174 99.043 100 294 1.333 117 4.507 241 24
Bilagstabel 5. Pensionsindskydere i 2005 fordelt på socioøkonomiske grupper Arb.giveradm. ordning med løbende udb. Arb.giveradm. kapitalpension Privattegnet ordning med løbende udb. Privattegnet kapitalpension Pensions i alt ekskl. Tjenestemænd Indskud Pensions i alt inkl. Pct. af Beløb sum Personer uden pensions indkomst Alle Socioøkonomisk indkomst gruppe Indskud Indskud Indskud Indskud Indskud indkomst (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Pct. Tus. kr. (1.000) Tus. kr. (1.000) Tus. kr. Selvstændigt erhvervsdrivende og medarb. ægtefæller 18 777 10 48 76 6.337 61 1.117 110 8.280 1 40 61 124 8.341 8 359 65 236 190 316 Topledere m.v. 59 5.543 27 429 20 754 14 202 67 6.929 6 71 151 71 7.080 7 652 0 1.361 72 656 Funktionærer på højt niveau 255 13.321 107 997 66 1932 49 730 292 16.980 40 315 572 316 17.552 18 456 1 301 317 455 Øvrige funktionærer 394 14.291 182 2.291 68 1.353 88 861 424 18.796 11 453 909 454 25.026 20 375 1 371 454 375 Faglærte arbejdere 758 15.798 556 3.328 109 1.524 249 2.101 820 22.752 34 961 2.274 962 15.765 25 285 1 210 963 285 Ufaglærte arbejdere 346 10.225 268 1.657 74 1.413 128 1.217 406 14.512 5 542 1.254 546 2.270 16 288 10 293 556 288 Pensionister 9 79 2 5 16 1.333 35 566 53 1.983 0 120 287 147 1.001 2 167 799 146 946 149 Efterlønsmodtagere m.v. 5 37 2 6 21 491 16 281 38 815 1 82 187 97 1.080 1 180 65 162 162 173 Ledige og andre ude af erhverv 60 462 31 56 25 385 47 332 112 1.236 1 441 1.068 556 2.3.033 2 116 390 22 846 73 Alle 1.904 60.534 1.185 8.817 476 15.522 687 7.408 2.324 92.281 101 3.027 6.762 3.174 99.043 100 294 1.333 117 4.507 241 25