Evaluering af folkeskolereformen

Relaterede dokumenter
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

BILAGSRAPPORT. Hillerød Vest Skolen Hillerød Kommune. Termometeret

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

BILAGSRAPPORT. St. Magleby Skole Dragør Kommune. Termometeret

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Trivselsevaluering 2010/11

Spørgsmål og svar om den nye skole

Evaluering af Marienhoffskolens helhedsskolemodel

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

BILAGSRAPPORT. Dragør Skole Dragør Kommune. Termometeret

Rapport oprettet af Klassetrivsel.dk 29 marts Hanne Jul Yde UMV. Indhold

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Undervisningsmiljøvurdering på C. la Cours Skole

Reformens hovedindhold.

undervisningsmiljø 2014

BILAGSRAPPORT. Bakkeskolen Skanderborg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Spjellerup Friskole Faxe Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Th. Langs Skole Silkeborg Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Vittenbergskolen Esbjerg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Nilen Privat Skole Aarhus Kommune (Privatskoler) Termometeret

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017

BILAGSRAPPORT. Undervisningsmiljøvurdering efterår Viby Friskole Roskilde Kommune (Privatskoler) Termometeret

Kommunikationsstrategi for skoleområdet

Velkommen til info aften vedr. læringsreformen

BILAGSRAPPORT. UMV Basis. Alminde-Viuf Fællesskole Kolding Kommune. Termometeret

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

Hvis du deltager i fritidsaktiviteter, hvor mange timer om ugen bruger du så på det? (fx musik, sport, politik osv.)

Forældreguide til den nye folkeskolereform

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret

Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet

Undervisningsmiljøvurdering efteråret kl. Målgruppen for undersøgelsen var elever i 01A, 1B, 1C, 2A, 2B, 2C, 3A, 3B, 3C, 4A, 4B, 4C

#Spørgsmål og svar om den nye skole

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

Spørgsmål og svar om den nye skole

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S

En Bindestreg - Juni 2014

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

BILAGSRAPPORT. Vejlernes NaturFriskole Thisted Kommune. Termometeret

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Skolereform din og min skole

Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del.

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

MØLLESKOLEN August 2014

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Evaluering af år tre med folkeskolereformen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Trivselsundersøgelse 2018 på Vendsyssel Friskole

Undervisningsmiljø på Brøndagerskolen Jan 2013.

Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret Ny Hollænderskolen

Kloden. -klar til folkeskolereformen

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,6%

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8%

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9%

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2%

5.-9. klasse Undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø. Den side 1 af 7

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6%

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Fælles forældremøde om

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 94,8%

Trivselsundersøgelse uden kommentarer

Side 1 af :27:51

Elevers syn på undervisningsmiljøet i grundskolen

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING. Mølholm Skole


Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole

Tabelrapport. Understøttende undervisning

Information til forældre Juni 2018

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4%

Alle børn skal lære mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 84,3%

Trivselsundersøgelse klasse Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 74,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 79%


Emnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål. Emnet "Klassen og kammeraterne" indeholder følgende spørgsmål

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,2%

Transkript:

Evaluering af folkeskolereformen Det første halve år, hvor folkeskolereformen har været en realitet er ved at være gået. Med henblik på at evaluere og kvalitetssikre de politiske og pædagogiske beslutninger, der er truffet lokalt i Dragør, har skoleafdelingen i løbet af december lavet fokusgruppeinterview med forældre, medarbejdere og elever på kommunens skoler med henblik på at høre de der hver dag lever med den nye skoledags holdning til reformen. Interviewsne er blevet båndet, således at skoleforvaltningen har kunnet lave en opsamling af folkeskolereformens elementer på et overordnet niveau. Skoleforvaltningen har lavet opsamlinger på hvert interview, men har sikret interviewpersonernes anonymitet. Positive ting ved reformen: Glade for at der nu er engelsk fra 1. klasse Generel opbakning til indholdet i reformen Glad for lærernes lokalaftale Godt med pause midt på dagen, der giver tid til at spise og lege. Den længere skoledag: Mange flere lektier fra dag til dag Svært at nå lektier fra dag til dag Lærerne koordinerer ikke på tværs af fag Hårdt at gå længere tid i skole Er meget trætte i de sidste timer Følelse af stress forbundet med manglende mulighed for planlægning Nogen elever føler ikke skoledagen er blevet længere. UU ligger samlet på én dag og den pjækker de fra. Eleverne virker trætte sidst på dagen

Lærerne forbereder sig stadig på skolen og giver stadig lektier for Tydeligt at børnene har fået længere dage. De er trætte når de kommer i SFO Flere børn end før bliver hentet direkte efter skole En del forældre er imod den længere skoledag, mens andre mener det er gavnligt med længere dage Svært at nå fritidsaktiviteter Pædagoger i skolen: Pædagogerne virker forstyrrende Er ukendte for eleverne Ved ikke hvornår de kommer eller ikke kommer De står for UU eleverne kalder dem rundboldspædagoger. Pædagogernes aktiviteter beskrives som overvågning Pædagoger opleves som positivt i indskolingen Samarbejdet beskrives som en afløsningssituation lærerne og pædagogerne afløser hinanden. Samarbejdet fungerer absolut ikke. Føler sig som gæster på skolen Ikke tid til at koordinere SFO en lider da pædagogerne skal lægge tid på skolen Svært med to arbejdspladser Ikke tid til at holde møder om børnene En forælder nævner, at teamet omkring hans søns klasse i indskolingen fungerer perfekt. Forældrene er enige om, at det giver mening med en pædagog i indskolingen, men ikke på mellemtrinnet og i udskolingen Side 2/8

Understøttende Undervisning: Det er svært at få eleverne til at gå til UU Eleverne kommer frustrerede tilbage fra bevægelse UU burde understøtte fagene UU beskrives udelukkende som bevægelse og en hemmelig pause som medarbejderne har besluttet ligger ved 10 tiden for at skabe struktur Understøtter ikke fagene Uklart hvem der skal beslutte indholdet af UU Ikke ensartet stressfaktor at det ikke er forudsigeligt St. Magleby skole ofte i Hollænderhallen Drengene fedt at spille fodbold, mens pigerne tit ikke ved, hvad de skal lave. Timerne er meningsløse, uden formål og understøtter ikke den faglige undervisning En elev fortæller hendes årgang slet ikke har UU Det opfattes som om det primært er bevægelse. I de ældre klasser har der været et forløb om fyrværkeri, der i sig selv er ok. Men støtter ikke op om undervisningen Tvivl om formålet Udfordring at stå selv med eleverne i de store klasser Aktiviteterne er ikke besluttet på forhånd, men besluttes på dagen Lektiecafe: Ingen bruger den Ikke nemt at få hjælp til lektier, når lærerne ikke kender klassen Uheldigt den ligger sidst på dagen, hvor man er træt. Side 3/8

Fungerer ikke da lærerne ikke kender eleverne. Der kommer ikke ret mange elever Lærerene opfatter lektiecafeen som et sted, hvor de fagligt svageste elever kan komme og få hjælp. Nogle lærere oplever den er velbesøgt Opfattes som et sted, hvor de fagligt svageste elever kan få hjælp. På Dragør skole Nord og Syd står pædagogerne ikke for lektiecafeen. Det gør de derimod på St. Magleby. Den pædagog vi talte med var glad for det. Den varierede skoledag: Ikke fysiske rammer og miljøer til at lave forskellige aktiviteter på skolen Oplever ikke at hverdagen er blevet mere varieret Oplever ikke at de faglige timer er blevet anderledes/mere varierede. Det er det samme. Ikke indarbejdet bevægelse i de faglige timer. Forældrene oplever ikke, at indholdet i undervisningen har ændret sig. Frygter for fald i den faglige kvalitet, bl.a. pga. lærernes manglende tid til forberedelse Ungdomsskolen og Musikskolen: Glade for aktiviteterne ved det Maritime Hus Følte historieløb var lidt fjollet Intet kendskab til Musikskolen Side 4/8

Ungdomsskolens aktiviteter er gode, da de er planlagte og strukturerede. Men bør være en del af UU. Oplevelsen er at eleverne har stor glæde af Ungdomsskolens aktiviteter. Gejst og engagement hos medarbejderne i Ungdomsskolen bliver fremhævet Intet kendskab til samarbejde med Musikskolen Forældre oplever deres børn generelt er glade for aktiviteterne i Ungdomsskolen. Dog mener de ikke det hænger sammen med undervisningen. Musikskolen har ingen forældre kendskab til Bevægelse Eleverne giver udtryk for, at der er mindre bevægelse end før Halvdelen af idrætstimerne bruges til teori Mindre udenfor end før Ingen bevægelse i undervisningen Ikke fysiske rammer og miljøer på skolerne, der understøtter bevægelse. Beskrives udelukkende som bevægelsesbånd. Der er ikke kommet mere bevægelse i den fagdelte undervisning. Andre lærere vurderer, der er kommet mere bevægelse ind i hverdagen I de større klasser er opfattelsen ikke, at der er kommet mere bevægelse. I de mindre klasser bliver det bedre inkorporeret i fagtimerne. Svært at finde på aktiviteter Lærernes forberedelse: Lærerne giver ikke så meget feedback Side 5/8

Der kan gå flere måneder før man får en stil tilbage det kan være svært at huske, hvad man har lavet. Eleverne skal rette hinandens ting og selv give opgaverne karakterer. Eleverne fortæller lærerne giver udtryk for, at de er stressede og under tidspres. Oplever kvaliteten i timerne er faldet Stressede lærere Ikke til forberedelse Brandslukning Påvirker det faglige niveau Ændret pausemønster: Læreren oplever at eleverne er frustrerede over, at de ikke længere selv kan bestemme, hvad de skal lave i pauserne. Kaos i undervisningssituationen, at man ikke ved, hvornår der er pause. Eleverne skal på wc på alle tidspunkter og lærerne kan ikke bede dem vente 5 min til frikvarter. Lærerne kan ikke sende eleverne ud og klare konflikter med enkelte elever, da der ikke er gårdvagt og læreren skal aktivere hele klassen. Højere stressniveau efter pausemønstret er ændret Stærkt stressende ikke at vide om man får pause, hvornår den ligger og hvor lang den er. Ikke rart at blive låst ude af klasselokalet, når der er pause (ikke alle lærere gør det). Stavnsbunden i egen klasse man kan ikke se venner på tværs af klasser og årgange. Særligt de ældre elever er glade for den lange pause, så de kan nå hjem Side 6/8

Bryder sig ikke om at lærere eller pædagoger styrer pausen Det grønne bånd virker ikke De yngre årgange har ikke tid til at spise midt på dagen Ikke tid til at komme ud og på luft giver hovedpine sidst på dagen Enighed om at det er uheldigt og bør afskaffes hurtigst muligt Den lange pause midt på dagen bruges til at gå hjem og spise i de ældste klasser. Det virker meningsløst med den lange pause midt på dagen, når dagen bliver længere i den anden ende. Ønsker: Kortere dage Færre lektier Lektiecafeen lå på et andet tidspunkt, så der er mulighed for at få hjælp. Mulighed for at købe mad på skolen Mere struktur og overblik over hverdagen Bedre hvis UU var praksis forløb Godt hvis pædagogerne var med i timerne, så de ved hvad der sker Godt med ekstra person i timerne også i udskoling. Eksempelvis en pædagog. Bedre hvis man i lektiecafeen selv kan bestemme, hvad man gerne vil lære/træne. Eller at man kan vælge sig ind på en aktivitet. Frie frikvarterer man ved, hvor ligger. Ikke voksenstyrret. Flere pædagoger i timerne Genindføre ekstrahold i ressourcecentret 65%/35% forholdet mellem lærere og pædagoger anses som håbløs og nødvendig at fjerne, hvis det skal gå bedre fremover Ønske om struktureret teamsamarbejde, hvor der er tid til at mødes Side 7/8

Fordel at pædagogerne er med i den fagopdelte undervisning Ønsker mere synlig ledelse Klar kompetence fordeling Pausemønstret skal hurtigst muligt afskaffes Ønsker at bevægelsesbåndet får bedre indhold Generelt ønske om mere overskuelig struktur Ønske om fælles afsæt for Dragørs skoler Bedre information Der mangler overordnet styring af hverdagen Der mangler en overordnet organisering af skoledagen De grønne bånd virker tilfældigt lagt ind Side 8/8