Uge Emne 35-38 Jordens vejr (Geografi) 39-40 En verden af atomer (Fysik) 41 Terminsprøver 42 EFTERÅRSFERIE 43-46 Et æble om dag (Biologi/ fysik-kemi) 47-48 Den skæve verden (geografi) 49-50 Projekt uge 5 Terminsprøver 6 Energi (Fysik) 7 VINTERFERIE 8-9 Energi 10-14 Bæredygtig energiforsyning (tværfagligt) 15 PÅSKEFERIE 16-17 Fra magneter til strøm (fysik/kemi) 18 Terminsprøver 19-20 Det er bare vand (fysik/kemi) 21-24 Drikkevand nu og i morgen (Tværfagligt) Forløb Jordens vejr Antal uger 35-38 Lær om - Hvordan vejrudsigten laves - Hvilke klimazoner og plantebælter Jorden er inddelt i - Hvad man viser med hydrotermfigurer - Hvad højtryk og lavtryk betyder for vejret - Forskellen mellem kystklima og fastlandsklima - Hvad varmfronter og koldfronter er, og hvordan de påvirker vejret - Hvordan havstrømme opstår læringsmål Forløbet Jordens vejr kommer godt omkring de fire kompetence områder. Færdigheds- og vidensmål indenfor Jorden og den klima, bliver dækket i alle tre faser i undersøgelses kompetence. Derudover bliver færdigheds- og vidensmålene i perspektiverings kompetence dækket i fase 1 og 2 Jorden og den klima Læringsmål: - Eleven skal kunne beskrive hvordan vejrudsigten bliver til. - Eleven skal kunne forklare og vurdere vejrprognoser. - Eleven skal kunne finde klimazonerne på et kort og beskrive hvad de er bestem af.
- Eleven skal kunne aflæse og fortolke hydrotermfigurer. - Eleven skal kunne forklare hvordan højtryk og lavtryk opstår - Eleven skal kunne beskrive Golfstrømmens bevægelser på et kort. - Eleven skal kunne beskrive kendetegn ved kystklima. - Eleven skal kunne beskrive fastlandsklima.
Forløb En verden af atomer Antal uger 39-40 Lær om - Hvordan viden om Jordens stoffer udviklede sig - Grundstoffer og hvordan de er ordnet i grundstoffernes periodesystem - Hvordan atomer er opbygget - Molekyler og molekylemodeller - Hvordan atomer bindes sammen til molekyler - Kemiske reaktioner og reaktionsskemaer. læringsmål I de forenklede mål (FFM) for Fysik/kemi fra 2014 er faget opdelt i 4 kompetenceområder: Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation Kompetencemålene er opdelt i færdigheds- og vidensmål. Færdighedsmålene beskriver det som eleverne skal kunne, mens de tilsvarende vidensmål beskriver den viden eleverne skal have for at opfylde færdighedsmålene. For eksempel skal eleverne have viden om undersøgelsesmetoder for at kunne udføre undersøgelser. Forløbet En verden af atomer kommer godt omkring de fire kompetence områder. Færdigheds- og vidensmål indenfor stof og stofkredsløb, bliver bredt dækket Læringsmål: - Eleven skal kunne nævne de vigtigste grundstoffer. - Eleven skal kunne beskrive at grundstoffernes periodesystem består af kolonner og rækker. - Eleven skal ud fra modeller kunne nævne atomets enkelte dele - Eleven skal ud fra en model kunne forklare atomets opbygning. - Eleven skal kunne forklare det periodiske systems opbygning. - Eleven skal kunne forklare hvad kemiske forbindelser er. - Eleven skal med molekylemodeller kunne vise kemiske reaktioner ud fra et reaktionsskema
Forløb Et æble om dagen Antal uger 43-46 Lær om Fysik/kemi - Hvad æblet består af og hvad det bruges til - Hvordan æblet fremstiller kulhydrater ved hjælp af fotosyntese - Formler for kulhydrater, monosaccharider, disaccharider og polysaccharider - Kemiske reaktioner ved fremstilling af cider og eddike - Egenskaber ved syrer og baser og omph-værdier - Hvordan vi neutraliserer syrer ogbaser. Biologi - At æbler er i familie med roser - Hvordan æbleblomsten bliver til et æble - Hvor æbler egentlig gror - At man kan plukke frugt umoden og modne den kunstigt - Hvorfor der kan blive ved med at komme æbler - Ét æbletræ med tre slags æbler på - De største trusler mod æbler - At æbler kan blive til cider og eddike. læringsmål I de forenklede mål (FFM) for Fysik/kemi og biologi fra 2014 er fagene opdelt i 4 kompetenceområder: - Undersøgelse - Modellering - Perspektivering - Kommunikation Kompetencemålene er opdelt i færdigheds- og vidensmål. Færdighedsmålene beskriver det som eleverne skal kunne, mens de tilsvarende vidensmål beskriver den viden eleverne skal have for at opfylde færdighedsmålene. For eksempel skal eleverne have viden om undersøgelsesmetoder for at kunne udføre undersøgelser. Forløbet Et æble om dagen er et forløb der dækker over de to fag. Forløbet kommer godt omkring de fire kompetence områder. I biologi bliver faserne 1 og 2 i Færdigheds- og vidensmål bliver faserne evolution og økosystemer under undersøgelse og modellering dækket. Læringsmål: - Eleven skal kunne forklare fotosyntesen ud fra reaktionsskemaet - Eleven skal lære den kemiske reaktion bag fremstilling af eddike - Eleven skal kunne definere hvad en syre og en base er. - Eleven skal lære at neutraliserer
Forløb Det skæve verden (Geografi) Antal uger 47-48 Lær om - Forholdene i et fattigt land i Afrika - Hvad det vil sige at være fattig - Hvorfor der er forskelle på rige og fattige lande - Hvordan fattige lande udvikler sig til rige - Hvordan Verdens goder kan fordeles mere retfærdigt. læringmål Formålet med forløbet er at eleverne får indsigt i fattigdomsproblemer som grundlag for at kunne tage stilling og handle.
Kompetence område Undersøgelse Modellering Færdighed- og vidensområde Demografi og erhverv Jordkloden og dens klima Globalisering Naturgrundlag og levevilkår Demografi og erhverv Færdigheds- og vidensmål Eleven kan undersøge befolknings- og erhvervsudviklings betydning for levevilkår Eleven kan analysere befolknings- og erhvervsforhold på forskellige geografiske niveauer Eleven har viden om levevilkår og befolkningsog erhvervsudvikling Eleven har viden om geografisk regionalisering og beliggenhed af lokalområder, lande og verdensdele Eleven kan undersøge klimaets indflydelse på lokale og globale forhold Eleven har viden om klimazoner og plantebælter Eleven kan undersøge landes ressourceudnyttelse og handelsmønstre Eleven har viden om transportmønstre og fordeling af ressource Eleven kan praktisk og teoretisk undersøge karakteristiske landskaber Eleven har viden om jordbundens og undergrundens bestanddele i forhold til landskabsdannelse Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår Eleven har viden om muligheder for udnyttelse af naturgrundlaget Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold Eleven har viden om sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion Eleven kan med modeller forklare befolkningsudvikling, herunder med digitale simuleringer Eleven har viden om befolkningsligningen og befolkningspyramider
Eleven kan forklare sammenhænge mellem befolkningssammensætning, erhvervsstruktur og naturgrundlag Eleven har viden om modeller til illustration af sammenhænge mellem befolkning og erhverv Eleven kan vurdere befolkningsmodellers anvendelighed til analyse af samfundsudvikling Eleven har viden om den demografiske transitionsmodel Perspektivering Globalisering Demografi og erhverv Globalisering Naturgrundlag og levevilkår Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af fattige og rige lande Eleven kan med modeller vurdere udviklingsbistands betydning for modtager- og giverland Eleven har viden om karakteristika ved fattige og rige lande Eleven har viden om bistandsformer og bistandsorganisationer Eleven kan sammenligne befolknings- og erhvervsudvikling i forskellige lande Eleven har viden om karakteristika ved befolkningsfordeling og erhvervsstrukturer i fattige og rige lande Eleven kan analysere befolknings- og erhvervsforholds påvirkning af lokal og global udvikling Eleven har viden om udvikling i alderssammensætning og by- og landområder Eleven kan analysere befolknings- og erhvervsudviklings betydning for bæredygtig udvikling Eleven har viden om kriterier for bæredygtig befolknings- og erhvervsudvikling Eleven kan forklare lokale levevilkårs afhængighed af globalisering Eleven har viden om multinationale selskaber og teknologisk udvikling som drivkraft for globalisering Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved udnyttelse af naturgrundlaget
humanøkologiske mode Eleven har viden om interesser knyttet til energi- og råstofudvinding og bæredygtig naturudnyttelse Eleven kan forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse Eleven har viden om samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget Eleven kan vurdere interessemodsætninger og løsningsmuligheder ved udnyttelse af naturgrundlaget Eleven har viden om interesser og natursyn knyttet til naturudnyttelse og miljøbeskyttelse Læringsmål - Eleven skal kunne forklare den - Eleven skal kunne beskrive hvad det vil sige at være fattig. - Eleven skal kunne forklare hvad BNP pr. indbygger og HDI-indekset er. - Eleven skal kunne sammenligne BNP pr. indbygger og HDI indekset for forskellige lande og forklare hvorfor der er forskel på tallene. - Eleven skal kunne beskrive naturlige og historiske forklaringer på ulighed - Eleven skal nne aflæse en model for erhvervenes udvikling i de vestlige lande. Forløb Energi Antal uger 6-9 Lær om - Hvilke måleenheder vi benytter os af og hvordan vi skriver dem - Hvad energi betyder - Forskellige energiformer og hvordan energi kan omdannes fra en form til en anden - Hvilke energikilder vi benytter os af - Hvad enzymteknologi er - Hvordan vi kan spare på energien og hvordan energiteknikken udvikles - Hvordan vi udnytter energien i fødevarer. læringsmål Forløbet Energi kommer godt omkring de fire kompetence områder. Færdigheds- og vidensmål indenfor stof og stofkredsløb og energiomsætning bliver dække i alle tre faser i kompetence områderne undersøgelse og modellering. Læringsmål: - Eleven skal kunne beskrive hvad energi betyder. - Eleven skal kunne kende vigtige enheder vedrørende målinger om energi. - Eleven skal kunne forklare sammenhængen mellem måleenhederne kwh og Joule.
- Eleven skal kunne beskrive energiformerne mekaniske energi, kemiske energi, kerneenergi, termisk energi, strålingsenergi og elektrisk energi. - Eleven skal kunne forklare hvad kinetisk og potentiel energi er. Forløb 1. Bæredygtig energikilder Antal uger 10-14 Samspillet mellem fagene Forløbet har til hensigt at belyse emnet bæredygtig energiforsyning fra forskellige vinkler. Begrebet energi foldes ud og følges op af beskrivelser af forskellige energikilder og disses bidrag til energiforsyning lokalt og globalt. I fysik/kemi forklares der om energibegrebet, energikvalitet og energiomsætninger. I geografi faget arbejdes der med sammenligning af landets energiressourcer, deres forbrug og konsekvenser for miljøet. I biologi arbejder der eleverne med at forstå, hvad biobrændsel er, hvilke typer biobrændsler, der findes. Denne viden skal bruges til perspektivering af biobrændsel som energiform. Lær om - Hvordan forskellige energikilder kan anvendes til at dække Verdens energiforbrug - Hvordan Verdens energiforbrug ændres i både rige og fattige lande - Hvordan man kan udskifte fossile brændstoffer med vedvarende energikilder - Hvordan vedvarende og CO 2-neutrale energikilder kan vendes til produktion af energi.
læringsmål Biologi Læringsmål: - Eleven kan forklare, at bakterier i biogasanlæg kan omdanne organisk stof til gassen methan - Eleven kan lave forsøg, som producerer biogas, fx methangas - Eleven kender til nedbrydning af organisk stof under iltfrie forhold - Eleven kan forklare carbonkredsløbet ud fra en model - Eleven kan undersøge interessemodsætninger i forbindelse med opstilling af et biogasanlæg. Fysik/kemi
Læringsmål: - Eleven kan forklare energibegrebet - Eleven kan ved eksempler forklare energiomsætning fra en energiform til en anden - Eleven kender til forskellige energikilder, der er afhængige af geografisk placering - Eleven kan demonstrere forsøg, der indeholder elementer af elproduktion og transport af energi - Eleven kan gøre rede for fordele og ulemper ved forskellige måder at producere energi på. Geografi:
Læringsmål: - Eleven kan undersøge mulighederne for at udnytte vind- og solenergi ud fra tematiske kort - Eleven kan aflæse og forklare diagrammer over energiproduktion og forbrug - Eleven kan forklare forskellen mellem fossile og vedvarende energikilder - Eleven kan beskrive miljømæssige konsekvenser af anvendelse af forskellige energikilder - Eleven kan med eksempler forklare landes forskellige energiforbrug - Eleven kan redegøre for lokale og globale interessemodsætninger i forbindelse med udnyttelse af energiressourcer.
Forløb Fra magneter til strøm Antal uger 16-17 Lær om - Hvilke egenskaber magneter har og hvordan de påvirker hinanden - H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen og hvordan du kan lave en enkel elektromagnet - Hvordan man inducerer strøm med en magnet - Sammenhængen mellem strømstyrke og spænding - Hvordan man kan transformere spænding op eller ned - Hvordan el-energiforsyningen fungerer i Danmark. læringsmål Forløbet Fra magneter til strøm kommer godt omkring de fire kompetence områder. Færdighedsog vidensmål indenfor energiomsætning bliver dækket i alle tre faser. Emnet kommer også omkring jorden og universet, samt produktion og teknologi. Læringsmål - Eleven skal kunne beskrive hvad magneter er og hvad de bruges til. - Eleven skal kunne bestemme magneters syd- og nordpol. - Eleven skal kunne lave en elektromagnet og bestemme nordpol og sydpol. - Eleven skal kunne beskrive forskellige regler til at bestemme strømretning og poler. - Eleven skal kunne beskrive hvad induktion er. - Eleven skal kunne beskrive hvordan en transformator virker. - Eleven skal kunne forklare og lave beregninger med ohms lov. Forløb Det er bare vand Antal uger 19-20 Lær om - Hvorfor vand har den kemiske formel H 2O - At vand kan befinde sig i tre tilstandsformer - At det er grundvandet vi drikker - Hvordan vandmolekyler binder sig til hinanden - Hvordan træer transporterer vand fra rod til top læringsmål Forløbet Det er bare vand kommer godt omkring de fire kompetence områder. Færdigheds- og vidensmål indenfor stof og stofkredsløb, bliver dækket i faserne 1og 2 i alle tre kompetenceområder.
Læringsmål: - Eleven skal kunne forklare vands kemiske formel - Eleven skal kunne beskrive vands tre tilstandsformer og overgangen mellem tilstandsformerne. - Eleven skal kunne beskrive hvad grundvand er. - Eleven skal kunne beskrive hvordan vandet transporteres op gennem en plante. - Eleven skal kunne undersøge hvilke stoffer der kan opløses i vand. Forløb Drikkevand nu og i morgen Antal uger 21-24 Samspillet Forløbet belyser emnet Drikkevand nu og i fremtiden fra forskellige faglige vinkler. mellem fagene Begrebet drikkevand er ikke entydigt, men drikkevand dækker over store forskelle i vandkvalitet, både med hensyn til påvirkning af sundhed og smag. Viden fra fysik/kemi giver de grundlæggende forklaringer på vands kemiske og fysiske egenskaber. Biologisk viden om mennesket anvendes for at forstå vands betydning for kroppens funktioner. Geografisk viden bruges til at give et globalt perspektiv på forsyningen af drikkevand. Lær om - Hvorfor vand er en vigtig ressource - Hvordan grundvand dannes og påvirkes af kalk og kemikalier - Hvordan drikkevandskvaliteten kan trues - Hvorfor der opstår vandmangel nogle steder i Verden - Hvordan man kan sikre rent vand til hele Jordens befolkning. læringsmål Biologi:
Læringsmål - Eleven kan vise og forklare vands funktion i kroppen, herunder osmose - Eleven kan forklare planter og dyrs afhængighed af vand - Eleven kan forklare, hvordan nitrat kan forurene grundvand - Eleven kan perspektivere drikkevand til sundhed og levevilkår - Eleven kan gøre rede for forskellige dyrkningsformers indflydelse på udvaskning af næringssalte til vandmiljøet. Fysik/kemi: Læringsmål - Eleven kan forklare vands kredsløb med fysiske begreber - Eleven kan forklare, hvorfor der er øgede nedbørsmængder - Eleven kan analysere data om øget nedbørsmængde og solskinstimer og sammenhængen mellem disse - Eleven kan forklare, hvordan ændringer i vandets kredsløb bidrager til klimaændringer. Geografi:
Læringsmål - Eleven kan undersøge og forklare grundvandsforurening ud fra tematiske kort - Eleven kan forklare, hvordan grundvand behandles på vandværket - Eleven kan ud fra en model forklare vandets kredsløb - Eleven kan give et globalt perspektiv på forbrug og forurening af vand - Eleven kan komme med forslag til, hvordan vandforurening kan begrænses - Eleven kan redegøre for lokale og globale interessemodsætninger i forbindelse med udnyttelse af vand fra floder. Materialer: - I naturfagene arbejder vi digitalt, hvor vi benytter os at xplore, som er digitale systemportaler med dækkende indhold, der lever op til Forenklede Fælles Mål. Ud af huset - I de forskellige forløb vil vi arrangere besøg ud af huset, hvor eleverne kommer ud og får et billede af emnet i det virkelig verden. Vi vil bl.a. besøg Fyensværket og et vandværk i byen.