Banker mister fodfæste. På kort tid er en række banker i indog udland faldet, og flere har bevæget sig faretruende nær kanten

Finansforbundets magasin nr. 9, 2008 Banker mister fodfæste På kort tid er en række banker i indog udland faldet, og flere har bevæget sig faretruende nær kanten Læs side 4,5, 8, 9, 13, 42 og 43

indhold Nyheder Konsolideringen er i fuld gang Leder Sektor i bølgegang En ærgerlig ridse i lakken It-integrationen af Sampo Bank gav Danske Bank skrammer Bankernes overskud falder 28 procent Analyse af de 20 største bankers halvårsregnskaber De kollapser i et hjørne Dårlig ledelsesstil har ifølge stressekspert stor betydning for stress Globalt Fanden tager de sidste Usikkerheden giver mig et kick Gudny Eysturoy elsker udfordringerne i en fremmed kultur De flittige penge i Finansbanken Klumme om bankhistorie Et skridt mod bedre sagsbehandling Ny uddannelse styrker Finansforbundets sagsbehandling Spørgehjørnet Opsigelse på grund af helbredet Medlemsservice Finanssektorens Feriefonds huse i 2009 Medlemsservice Reserver en aften til Peter Mygind Medlemsservice Nyt fra IT-klubben Medlemsservice Seniorrejser Medlemsservice Arrangementer for Ledige & Seniorer 05 07 14 20 25 43 44 47 48 50 51 52 53 54 56 Ramt på selvfølelsen Tema: rådgiver eller sælger Millioner at hente i personlig branding 28-31 32-41 57-63 Tillidsmand skriver dagbog fra Roskilde Bank De fleste privatkunderådgivere mener ikke, det er et problem både at skulle sælge bankens produkter og at rådgive kunderne bedst muligt, viser Finansforbundets rundspørge til over 3.200 rådgivere. Folk, der bevidst arbejder med deres synlighed på arbejdspladsen, får mere i løn og bedre karrieremuligheder Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 9, oktober 2008, 17. årgang Næste nummer 7. november 2008 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Christian Kjær ck@finansforbundet.dk Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet. dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest torsdag den 16. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Oplag: 54.000 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territotium Finans oktober 2008 3

Nyheder Fortsat tillid til bankerne Kun tre procent af befolkningen har overvejet at hæve sparepengene og finde en mere sikker bank til at passe på dem, viser en Gallup-undersøgelse blandt knap 1.100 danskere over 18 år, som Berlingske Business har fået lavet i begyndelsen af september. A-kassen på vej ind i fusion Både bestyrelsen i FTF-A (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles A-kasse) og bestyrelsen i AAK (Akademikernes A-kasse) har nikket ja til at undersøge mulighederne for et øget strategisk samarbejde mellem de to a-kasser. Og dermed er første skridt mod det, som meget vel kan ende med en fusion og dannelsen af landets tredjestørste a-kasse med cirka 208.000 medlemmer, taget. Rent forretningsmæssigt giver det god mening at slå de to a- kasser sammen. Sammen har vi forudsætningen for at blive Danmarks bedste a-kasse, som samtidig er blandt de billigste, siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet og formand for FTF-A. A-kasserne har i de seneste år fået mange nye opgaver og er pålagt at arbejde meget mere intenst på, at arbejdsløse medlemmer kommer i job. Men der er ikke fulgt flere penge med opgaverne. Samtidigt melder færre danskere sig i a-kasser. Ydermere er der åbnet for konkurrence fra a-kasser, der nu kan optage medlemmer uden at skele til fagforeninger og jobfunktioner. Foto: Tao Lytzen Medarbejdere rystede over ebh banks kollapsom tobak Selv om banken nedskrev 100 millioner ekstra 10 dage forinden, kom det bag på de 265 medarbejderne i ebh bank, at likviditeten var så hårdt presset, at banken mandag den 22. september måtte opgive sin selvstændige eksistens. Medarbejderne har været meget stille i dag. Ingen ved, hvordan den konkrete situation vil se ud om et halvt eller et helt år, og om de har et job til den tid eller ej, fortæller fællestillidsmand Villy Thomsen til Nyhedsbrevet Finans samme eftermiddag. Villy Thomsen glæder sig over, at der ikke er varslet nogle afskedigelser endnu. I de to afdelinger af ebh bank i Århus og København med henholdsvis fire og ti medarbejdere er utrygheden dog stor, ifølge fællestillidsmanden. Det bedste der kan ske for os i den nuværende situation er, at vi får solgt datterselskaberne, så vi kan få nogle penge i kassen, og derefter kan vi måske fusionere med en eller flere lokale banker her i Nordjylland eller med en større bank, vurderer Villy Thomsen. 4 Finans oktober 2008

nyheder Konsolideringen er i fuld gang Nykredits købstilbud på Forstædernes Bank og Handelsbankens ditto på Lokalbanken har sat ny skub i konsolideringen i finanssektoren. Medarbejderne i de berørte banker tager godt imod de nye ejere Mandag den 15. september fik 800 bankansatte nyheden om, at de får ny arbejdsgiver. Nykredit har budt godt 1,8 milliarder kroner for Forstædernes Bank (105 kroner per aktie, svarende til en overkurs på 79,5 procent i forhold til lukkekursen om fredagen), og Handelsbanken har budt 810 millioner kroner for Lokalbanken (300 kroner per aktie, svarende til en overkurs på 135 procent i forhold til lukkekursen fredag den 12. september). På ekstraordinære generalforsamlinger henholdsvis den 7. og 9. oktober skal aktionærerne i de to banker tage stilling til tilbuddene. De knap 600 medarbejdere i Forstædernes Bank har ifølge fællestillidsmand Olav Brusen Barsøe taget godt imod bankens nye situation. Folk er glade for, at det er Nykredit, når det skulle være. Fordi vi i forvejen har et godt forretningssamarbejde med dem. Vi har også et indtryk af, at de har en rigtig god personalepolitik og behandler de ansatte godt. Bekymringerne om fremtiden er væk. Nu kan vi holde os til det, vi er gode til. Pension, investeringer, bolig og erhverv. Jeg håber, vi kan overbevise 90 procent af aktionærerne om, at det er et lige så godt tilbud for dem, som det er for os medarbejdere. Det er jeg overbevist om, at det er, siger Olav Brusen Barsøe. Nykredit har meddelt, at man ikke umiddelbart har planer om afskedigelser i forbindelse med købet af Forstædernes Bank. Samme melding er kommet fra Handelsbanken, og i Lokalbanken er stemningen blandt medarbejderne ifølge fællestillidsmand Steen Brodersen også overvejende positiv. Jeg tror, de fleste medarbejdere modtog nyheden med blandede følelser, men da de havde sunket en gang og tænkt nærmere over det, virkede de til at være godt tilfredse. Umiddelbart betyder Handelsbankens opkøb ingen ændringer for medarbejderne. Vi beholder vores job, og der røres ikke ved filialerne, siger Steen Brodersen. Finansforbundets formand, Allan Bang, glæder sig over, at de to opkøb i sektoren ifølge de foreløbige meldinger ikke vil koste arbejdspladser. Uanset at udsigten i øjeblikket er fin for medarbejderne, så er Finansforbundet rustet til tænderne, så vi kan tage imod henvendelser og yde den hjælp, som vores medlemmer kan få behov for. For det er trods alt en stor begivenhed, at ens virksomhed får ny ejer, siger han og tilføjer: Det forlyder, at Forstædernes Bank selv har bedt Nykredit om et købstilbud. Det tyder jo på, at ledelsen i Forstædernes Bank har Fællestillidsmand Olav Brusen Barsøe, Forstædernes Bank. været sit ansvar voksent og i rette tid erkendt, at banken ikke kunne klare sig alene. Netop derfor har den bevaret værdi nok til at være attraktiv for en køber. Med Nykredits og Handelsbankens overtagelser af henholdsvis Forstædernes Bank og Lokalbanken rundes et halvt dusin i år, og på knap fire år har der været 43 fusioner og overtagelser i bankverdenen. Og den udvikling vil fortsætte, uanset hvor længe den nuværende finansuro varer, vurderer bankekespert Bjarne Jensen fra BJ Consult. Fusionsbølgen skyldes dog ikke kun finanskrisen. De små pengeinstitutter spændes hårdere og hårdere for rent administrativt. Samtidig søger medarbejderne i højere grad derhen, hvor der er flest muligheder for udvikling i jobbet, siger han./bv + MDA + CJO Foto: Territorium Finans oktober 2008 5

nyheder Foto: Stig Stasig Sydbank fik banktrelleborg til spotpris Uafhængig revisorrapport hæver prisen per aktie fra 59 til 93 kroner, hvilket Sydbank accepterer at betale Sydbank betalte 59 kroner per aktie, da de i løbet af en hektisk weekend i januar overtog banktrelleborg, men reelt burde beløbet være 93 kroner per aktie, konkluderer revisorerne Henrik Priskorn fra Deloitte og Mogens Andersen fra Beierholm, som var blevet bedt om at undersøge, om prisen på banken var rimelig. I deres rapport skriver de videre, at de ikke har fundet grundlag for entydigt at antage, at krisen var af en sådan karakter og omfang, at det var udelukket at skabe en fornøden tidsramme til at afsøge andre muligheder for løsning af bankens situation, end den valgte. Finanstilsynet, der spillede en aktiv rolle i Sydbanks overtagelse af banktrelleborg, afviser, at der var tid til at finde andre løsninger. Jeg må klart afvise revisorernes formodning om, at der kunne have været længere tid til at finde en løsning. Revisorerne har ikke de nødvendige forudsætninger for at udtale sig om dette spørgsmål. De har heller ikke indsigt i det fulde beslutningsgrundlag i weekenden op til mandag 21. januar, skriver vicedirektør i Finanstilsynet Peter Sylvest Larsen i en pressemeddelelse. Sydbank har accepteret at betale den ekstra regning på 38 millioner, så de små aktionærer får 93 kroner i stedet for 59 kroner per aktie. Af hensyn til medarbejderne i Region Sjælland tager vi skønsmændenes vurdering til efterretning. De har haft et hårdt år, og en længere retssag er det sidste, de og vi behøver. Men vi er ikke enige i, at den kurs er den rette for aktierne i banktrelleborg. Mente vi det, havde vi indløst aktierne til den kurs i januar, siger Sydbanks administrerende direktør, Carsten Andersen. De små aktionærer i banktrelleborg er utilfredse med revisorernes afgørelse og har valgt at indbringe den for retten. Skønsmandsrapporten kan læses på fondenforbanktrelleborg.dk /CJO Sunde ansøgere foretrækkes 60 procent ud af 986 adspurgte ledere vil fortrinsvis ansætte personer med en sund livsstil, viser en rundspørge fra Lederens Hovedorganisation. Den tendens bekymrer flere fagforeninger. Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, advarer om, at flere grupper risikerer at blive udelukket fra arbejdsmarkedet. Det ser man jo allerede. Har du et fysisk, psykisk eller socialt handicap, kommer du til at stå udenfor. Nu kommer sundhed oveni, så de, der ikke lever sundt, kan nu også sorteres fra. Det betyder, at antallet af personer på overførselsindkomster potentielt kan stige, siger han til Økonomisk Ugebrev. Over 500 på seniordeltid Omkring ni procent af de i alt 6.500 medarbejdere over 58 år i finanssektoren har valgt at gå på seniordeltid, viser en analyse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening. De 58-årige har ret til at få nedsat arbejdstiden til 80 procent af fuldtidsbeskæftigelsen, for de 60-årige kan den sænkes til 70 procent, mens medarbejdere på 62 år har ret til at få sænket arbejds-tiden til 60 procent af den normale fuldtidsbeskæftigelse. Nyt tiltag mod bank-røverier Nordea har med succes indført en særlig cashin/cash-out maskine, som forhindrer bankrøvere i at få store beløb med sig. Vi har installeret i 28 filialer rundt om i landet, som på grund af deres beliggenhed kan være særligt udsatte for røveri. Maskinen kan maksimalt udbetale 10.000 kroner, hvorefter der går ti minutter, før man kan få den til at udbetale et tilsvarende beløb, og det vil ingen bankrøver vente på, siger sikringschef Jørgen Vang Pedersen fra Nordea til Nyhedsbrevet Finans. Finansrådets Sikringsudvalg overvejer nu, om man skal anbefale alle pengeinstitutter at installere cash-in/cash-out maskinen i særligt røveriudsatte filialer. 6 Finans oktober 2008

leder sektor i bølgegang Askedigelsen af en tredjedel af medarbejder staben i Saxo Bank sender sammen med konsolideringer og opkøb den finansielle sektor ud i rørte vande. Når stabiliteten skal genskabes, har virksomhederne også et ledelsesansvar for at tage hånd om medarbejderne. Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen ver 300 mennesker, som har bidraget til SaxoBanks stejle vækst og til det resultat, der er samtidig med annonceringen af massefyringerne blev proklameret som det bedste nogensinde, blev for nylig bedt om at pakke deres ting. Det skete ikke, fordi der var noget i vejen med deres præstationer og var ifølge direktør Eric Rylberg heller ikke nogen økonomisk nødvendighed. Det kan ikke andet end at forekomme besynderligt, at en virksomhed, der kan fremlægge så imponerende resultater, vælger at fyre en tredjedel af medarbejderstaben. Forklaringen kan kun findes på ledelsesgangen, hvor man øjensynligt har ladet virksomheden vokse hurtigere, end den kunne bære. Men ledelsesansvar handler om andet end at tjene penge på den korte bane. Det handler i høj grad også om at sikre en fornuftig virksomhed og arbejdsplads på længere sigt, og heri ligger naturligvis også et afgørende ansvar for at tage hånd om medarbejderne. Fyringsrunden i Saxo Bank kommer i en tid, som på mange andre områder er turbulent for den finansielle sektor. Der er ingen tvivl om, at det opsving, der gennem de seneste år har ramt sektorens virksomheder, klinger af. Det har betydet opkøb og alvorlige problemer for en række banker. Og det har også skabt mistillid i likviditetsflowet og givet sektorens image ridser i lakken. Når skuden skal rettes op og stabiliseres, har hele sektoren et ansvar for, at det sker på fornuftig vis. I andre banker sidder der sikkert medarbejdere, som er usikre på fremtiden efter de konsolideringer, der sandsynligvis også vil medføre effektiviseringer. De skal nu rådgives, vejledes og for nogles vedkommende også til at finde nye jobs. Det er nu, at de medarbejdere har brug for, at arbejdsmarkedet også fungerer i mindre gode tider. Her skal den danske model vise sit værd. Det betyder, at organisationerne og virksomhederne også skal tage deres del af ansvaret for, at omstruktureringer sker på forsvarlig vis ikke mindst i forhold til medarbejderne. I Finansforbundet følger vi nøje udviklingen, har beredskabet på plads og vil holde virksomhederne fast på deres ledelsesansvar over for medarbejderne. Det gælder også i dårlige tider og er helt afgørende for at genskabe stabiliteten. Finans oktober 2008 7

nyheder en ny finansiel verdensorden På facaden lignede Børsen i New York sig selv tirsdag den 16. september, men inden i skælvede den dagen efter to af de største investeringsbankers fald. Lehman Brothers gik konkurs, mens Merrill Lynch blev opkøbt af Bank of America. Der vil blive født en ny finansiel verdensorden efter i dag, sagde Peter Kenny, adm. dir. i Knight Capital Group, der administrerer for 1.000 mia.lliarder dollar aktier hvert kvartal, om situationen. Foto: Scanpix 8 Finans oktober 2008

nyheder Sort september i sektoren Fem store finansvirksomheders sammenbrud i USA og Storbritannien på 11 dage bringer hele sektoren tæt på en nedsmeltning. Bush-regeringens redningsplan, som kan løbe op i mere end 700 milliarder dollar, giver nyt håb Mandag den 15. september var begivenhedsrig herhjemme med to bankovertagelser (se side 5), men i USA var den ikke mindre dramatisk, da finanshuset Lehman Brothers indgav konkursbegæring, og da Merril Lynch bukkede under for nedskrivninger for 52 milliarder dollar og blev opkøbt af Bank of America. Ugen forinden var realkredit-giganterne Fannie Mae og Freddie Mac blevet nationaliseret (se side 41), og dagen efter tirsdag den 16. september blev forsikringsselskabet AIG reddet fra konkurs af den amerikanske centralbank Den internationale finanssektor var i chok, og aktierne styrtdykkede. Verdens centralbanker enedes hurtigt om at træde til med den største fælles aktion nogensinde. Torsdag den 18. september meddeles det, at den amerikanske centralbank åbner op for, at de øvrige centralbanker fra Europa, Japan, England, Canada og Schweiz kan pumpe 180 milliarder dollar ind i lånemarkedet. Og dagen efter - fredag den 19. september åbnede USA s finansminister, Henry Paulson, så op for en tohovedet redningsplan, der en gang for alle kan sætte en stopper for finansmarkedernes nedtur. Den todelte plan har centralbanken the Fed som ankermand. Ud over at ville købe værdipapirer udstedt af realkreditinstitutterne Fannie Mae og Freddie Mac samt the Feds boliglånsafdelinger tilbage så er Fed klar til at låne banker penge til højkvalitets-, garantistillede kommercielle papirer fra pengemarkedsfonde. Hele idéen er at få spyttet store mængder kapital ud i det hungrende pengemarked og få de vigtige pengemarkedsfonde, der låner bankerne penge på kort sigt, tilbage i gear. I weekenden 20.-21. september sendte det amerikanske finansministerium det første konkrete udkast til kongressen, hvor der bedes om 700 milliarder dollar. Det usædvanlige tiltag at staten træder til med hjælp i et af verdens mest kapitalistiske samfund er blevet mødt med kritik fra flere sider. Præsident George W. Bush forsvarede indgrebet i en tv-transmitteret tale med ordene: Dette er et afgørende øjeblik for USA s økonomi. I vor nations historie har der været øjeblikke, som har krævet, at vi stod sammen på tværs af partipolitiske skel for at imødegå store udfordringer. Dette er et sådant øjeblik. Kort før deadline på Finans sluttede en æra på Wall Street, da det blev meddelt, at de to store tilbageværende investeringsbanker Morgan Stanley og Goldman Sachs omdannes til almindelige banker. De to banker bliver med den nye status tvunget til at tage imod indlån og underlægges det samme tilsyn fra den amerikanske centralbank som resten af landets pengeinstitutter. I første omgang består den væsentligste forandring dog i, at Morgan Stanley og Goldman Sachs nu får samme adgang til at låne penge i centralbanken. /CJO Otte store krak på seks måneder Bear Stearns: Investeringsbanken gik konkurs 15. marts. Dagen efter overtog JP Morgan den for 240 millioner dollar, hvilket er mindre end en tiendedel af selskabets markedsværdi. Countrywide Financial: USA s største udlåner af boliglån blev købt af Bank of America i juni, da selskabet var ved at kollapse. Fannie Mae og Freddie Mac: Den 7. september overtog den amerikanske regering de to realkreditinstitutter, der begge var hårdt ramt af subprime-krisen. Merrill Lynch: Den 14.september blev Merrill Lynch overtaget af Bank of America for 40 milliarder dollar. Lehman Brothers: Investeringsbanken indgiver konkursbegæring 15. september, og den engelske bank Barclays overtager investeringsdelen for 1,7 milliarder dollar. Lehman Brothers beskæftigede næsten 26.000 på verdensplan. American International Group, AIG: Forsikringsselskabet modtager 16. september et toårigt lån på 85 milliarder dollar af the Fed til gengæld for, at staten overtager 80 procent af selskabets aktiekapital. Indy Mac Federal Bank: Banken indgav konkursbegæring 11. juli, og den amerikanske stat overtager den. HBOS: Storbritanniens største udlåner af boliglån overtages 18. september af Lloyds TSB Group. Prisen er 12,2 milliarder pund. Finans oktober 2008 9

nyheder Landsmøde i en krisetid 250 delegerede udstikker rammerne for Finansforbundets arbejde i de kommende år på landsmødet i Aalborg fra den 21.-24. oktober De seneste ni måneders dramatiske udvikling i den danske bankverden Sydbanks overtagelse af banktrelleborg, Roskilde Banks endeligt og senest Nykredits og Handelsbankens opkøb af henholdsvis Forstædernes Bank og Lokalbanken vil formentlig fylde en del i debatten, når Finansforbundet holder landsmøde fra den 21.-24. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center. Men hovedudfordringen for de 250 delegerede fra forbundets 10 kredse bliver at udstikke de politiske retningslinjer, forbundet skal arbejde efter i de kommende år. Hovedbestyrelsen har formuleret 10 overordnede indsatsområder og indstillet dem til vedtagelse på landsmødet. Blandt andet, at medlemmerne oplever værdi ved medlemskab af Finansforbundet, at skabe størst mulig velfærd for vore medlemmer på et sammenhængende og socialt afbalanceret arbejdsmarked, og at sikre forbundets gennemslagskraft og resultater gennem synlighed og en tydelig politisk profil. Hovedbestyrelsen skal efterfølgende vurdere hvilke emner, der skal arbejdes med i de politiske ansvarsområder. Hvervning og rekruttering af nye medlemmer bliver der dog helt sikkert mere fokus på fremover. Vi har haft en pæn medlemsfremgang i de senere år som følge af væksten i sektoren generelt, men vores organisationsprocent er alligevel svagt faldende. Derfor finder vi det nødvendigt at sætte ind med mere målrettede tiltag for at tiltrække flere medlemmer især blandt unge og akademikere, forklarer Finansforbundets formand, Allan Bang. Landsmødet ventes at vedtage en gennemgribende modernisering af forbundets vedtægter, og at medlemskontingentet forbliver uændret 225 kroner (for heltidsansatte) per måned. Og så vil Allan Bang samt de to næstformænd, Kent Petersen og Michael Budolfsen, blive genvalgt uden modkandidater. Du kan følge med i landsmødet på finansforbundet.dk fra tirsdag den 23. oktober /CJO Rigsrevisionen skal se på Finanstilsynet Flere eksperter har kritiseret Finanstilsynet for at have forholdt sig for passivt i forhold til Roskilde Bank. Sandsynligvis derfor har de politisk udpegede statsrevisorer bedt Rigsrevisionen om at undersøge Finanstilsynets rolle i forbindelse med det mest opsigtsvækkende bankkrak i nyere tid. Rigsrevisionen skal være velkommen til at komme på besøg herovre. Vi føler, at vores samvittighed er ren. Vi er en offentlig institution, og det er de betingelser, som vi arbejder under, siger vicedirektør i Finanstilsynet Peter Sylvest Larsen til Berlingske Business. EU uforberedt på stort bankkrak Den internationale fagforening for finansansatte, UNI Finance Global Union, som har Finansforbundets formand, Allan Bang, som præsident, taler varmt for at indføre et centralt europæisk finanstilsyn, som kan være et troværdigt beredskab, i tilfælde af at en stor europæisk bank skulle blive smittet af de livstruende problemer, der har ramt en række store amerikanske banker. Men både EU-Kommissionen og EU's medlemslande afviser ifølge Berlingske Business ideen. Stressede mænd i livsfare Stressede mænd har en 30 procent højere risiko for at dø for tidligt sammenlignet med mænd, som ikke er stressede. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. De stressede mænd har især en større risiko for at dø af luftvejslidelser (som for eksempel rygerlunger), ulykker, og selvmord. Mænd under 55 år, der er stressede, har desuden en mere end to gange forøget risiko for at dø af hjertesygdom. 10 Finans oktober 2008

nyheder dialog på tværs af grænser Danske Bank-koncernen indgår global rammeaftale om fundamentale arbejdstagerrettigheder Danske Bank-koncernen og UNI har netop indgået en global rammeaftale om de fundamentale arbejdstager - ret tigheder i alle koncernens selskaber nationale og internationale. Aftalen dækker 24.000 medarbejdere i 12 lande, og Danske Bank lover endvidere at gøre sit bedste for, at aftalens principper også kommer til at gælde for virksomheder, som koncernen har ourtsourcet eller i fremtiden vil outsource opgaver til. Derudover gælder principperne også for virk somheder, der ønsker at være samarbejdspartnere med Danske Bank. Udgangspunktet er Danske Banks respekt for medarbejdernes ret til at organisere sig, anerkendelse af kollektive forhandlinger og ønsket om at udbygge de gode relationer til de faglige organisationer i alle de lande, hvor banken er repræsenteret. De faglige repræsentanter er glade og stolte over den aftale, det er lykkedes at indgå med banken. Overliggeren er sat højt med denne aftale. Og jeg regner med, at det bliver en løftestang, så vi kan få lige så høje standarder i de aftaler, som vi nu skal i gang med at forhandle i hus, siger Allan Bang, der ud over at være formand for Finansforbundet også er præsident for UNI Finance Global Union. Som sådan forventer han i den kommende periode at indlede forhandlinger om omkring ti lignende aftaler i den finansielle sektor på verdensplan. Aftalen er også en rigtig god lejlighed til at vise resten af verden, at den nordiske model med samarbejdet og dialogen mellem parterne kan vise vejen, og måske vil den ikke rykke noget særligt for medarbejderne i Danmark, men for medarbejdere i for eksempel de baltiske lande er det en stor landvinding. siger Allan Bang. Og ikke mindst formand for Danske Unions Per Alling Toubro er glad for at få en international aftale, der klart og tydeligt slår Danske Unions position som forhandlingspart fast. Det er af værdi for medlemmerne, men ikke mindst ikkemedlemmer kan nu se betydningen af at være medlem af en faglig organisation. UNI Global Union har et mål om 50 aftaler inden 2010./ET Fra venstre ses: Larry Broderick, Allan Bang, Lars Mørch, Philip Jennings, Bent Jespersen og Per Alling Toubro. Foto: Stig Stasig Finans oktober 2008 11

Xxx nyheder Foto: Territorium Saxo Bank bag årtiets største fyringsrunde Saxo Bank er klar til at afskedige 340 ud af 1.000 medarbejdere i Danmark efter den bedste indtjeningsmåned nogensinde i den 16 år gamle investeringsbank. Det er dybt bekymrende, hvis det er måden, man skal være arbejdsgiver på i fremtiden, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen Saxo Bank er ikke sendt til tælling af finanskrisen som mange andre danske banker i disse uger. Investeringsbanken, der blev grundlagt i 1992 af Kim Fournais og Lars Seier Christensen, er nemlig ikke afhængig af lånefinansiering. Tværtimod er banken nærmest i topform ifølge pressechef Kasper Elbjørn. September har været den bedste måned nogensinde. År til dato andrager driftsresultatet før skat cirka 310 millioner kroner. Det er en væsentlig fremgang i forhold til sidste år, siger han til borsen.dk. Alligevel varslede Saxo Bank mandag den 22. september den største fyringsrunde i den danske finanssektor siden årtusindskiftet, som vil ramme omtrent hver tredje af de medarbejdere, der har været med til at skabe det flotte resultat. Det forekommer besynderligt, at man finder det nødvendigt at fyre hver tredje medarbejder, når man kan prale af så fine resultater, siger næstformand i Finansforbundet Kent Petersen. Efter deadline på Finans har Saxo Bank og Finansforbundet mødtes for at forhandle om antallet af fyringer og vilkår for fratrædelserne. Kent Petersen finder det positivt, at Saxo Bank indtil videre signalerer, at man ønsker at vise ansvarlighed i forhold til afskedigelsesprocessen. Finansforbundet står klar med blandt andet juridisk bistand, jobformidling og socialrådgivning til de medlemmer, der bliver berørt af fyringerne. En stor del af Saxo Banks medarbejdere er helt i tråd med ledelsens stærkt liberale og fagforeningsfjendske synspunkter - ikke organiseret i fagforeninger. Finansforbundet organiserer omkring 80 procent af de ansatte i finanssektoren, men i Saxo Bank er tallet under 20 procent. Og endnu færre er medlem af de finansansattes a-kasse FTF-A. På finansforbundet. dk kan du læse mere om forbundets beredskab ved fyringer. /CJO Milliardhjælp til trængte banker Danmarks Nationalbank rækker de danske banker en hjælpende hånd i form af en kæmpeauktion over skatkammerbeviser. Hjælpeaktionen består i, at de danske banker kan købe skatkammerbeviser for op til 25 milliarder kroner normalt afholdes auktionerne kun over skatkammerbeviser for encifrede milliardbeløb, skriver business.dk. Salget af skatkammerbeviser er grundlæggende en måde for staten at skaffe likviditet på og en sikker måde for bankerne at anbringe likviditet på. Men i denne situation har staten ikke behov for likviditet, og man skulle tro, at bankerne heller ikke havde behov for at sætte likviditet ind i Nationalbanken. Skatkammerbeviserne er så sikre papirer, at bankene kan belåne dem og dermed skaffe sig mere likviditet, end de skal binde i Nationalbanken. Nationalbankerne i de fleste lande omkring Danmark har allerede ekstraordinært tildelt bankerne skatkammerbeviser - senest Sverige i sidste uge - for at give de trængte banker en god belåningsmulighed. 12 Finans oktober 2008

nyheder Roskilde Bank sunder sig 30 ud af 650 medarbejdere har sagt deres job op i banken siden 11. juli Siden Nationalbanken den 11. juli stillede en likviditetsgaranti for Roskilde Bank, har bølgerne gået højt i banken og ikke mindst i medierne. Pressedækningen af banken har været massiv. Der har været stillet spørgsmålstegn ved bankens ledelse, kundeforhold, kreditpolitik og rådgivning. Så det har været nogle hårde dage i banken. Ikke mindst for medarbejderne, som dagligt har forsøgt at navigere i det oprørte hav. Reaktionerne har været forskellige. Flere medarbejdere har taget imod bankens tilbud om psykologhjælp. Og indtil videre har langt størstedelen af medarbejderne valgt at blive og ride stormen af. Siden den 11. juli har 33 ud af de 650 medarbejdere forladt skibet, hvoraf tre er vendt tilbage igen. Nogle medarbejdere er blevet ansat i andre banker, andre i andre brancher. Jeg tror, de medarbejdere, der kom tilbage, fandt ud af, at de havde overreageret lidt. Hvorvidt de fratrådte stillinger skal genbesættes, eller om vi skal omrokere medarbejdere, må vi vurdere, forklarer Roskilde Banks administrerende direktør, Søren Kaare-Andersen. Søren Kaare-Andersen afviser, at de fratrådte medarbejdere har taget kunderne med sig. Han påpeger, at bankens kundefrafald er fordelt blandt de ansatte. 1.800 ud af bankens godt 103.000 kunder har opsagt deres engagementer i banken. Og 900 overførselsanmodninger ligger og venter. Modregnet en kundetilgang på 600 nye kunder i samme periode er det samlede kundefrafald på 2.100 kunder fra den 11. juli 2008 og frem til september. Med den erfaring, jeg har, må jeg sige, at det ikke er noget højt tal. Det er nådigt sluppet. Med den meget presseomtale ville det være naturligt, at der var tale om en mere markant kundetilbagegang. Det har vi ikke haft. Det tyder på, at vi har trofaste kunder. Men selvfølgelig ophører kundetilbagegangen ikke lige med det samme, siger Søren Kaare-Andersen. /BV Læs side 28-31 Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks Sække til sortering Sikringsboks til sække eller kar Mønttælller med rustfrit stålkabinet Reduceret støjniveau Undgå daglig tømning med sikringsboks Separat aflåsning Dansk design CTcoin Penguin ENKEL BETJENING For kunder og personale CTcoin Danmark A/S Odense Tlf. 63 12 75 40 København Tlf. 36 36 35 35 www.ctcoin.dk ctcoin@ctcoin.dk Finans oktober 2008 13

danske bank i finland En ærgerlig Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig, Ricky Molloy m.fl i lakken Danske Banks image som en bank med en højeffektiv it-platform fik skrammer, da it-integrationen af Sampo Bank kollapsede i dagene efter påske, og 28.000 kunder forsvandt. I dag ville vi teste systemerne endnu mere, før vi kastede os ud i noget tilsvarende, erkender HR-direktør Lars Mørch Sneen ligger tæt udenfor, og temperaturen kæmper en forgæves kamp om at komme op på plusgrader i Ylivieska, der ligger omkring 500 km nord for Finlands hovedstad, Helsinki, i det, de lokale selv kalder in the middle of nowhere. Inde i Sampo Banks afdeling, der netop har fået en ny blå facade i Danske Banks design i stedet for den normale røde, begynder varmen at trænge sig på, i takt med at frustrationerne hos både kunder og medarbejdere stiger. Det er tirsdag den 25. marts tidligere i år. Første åbningsdag efter den store integration af Danske Banks it-system til Sampo Banks brugerflade. Telefonerne kimer i en konstant rytme, computerne vil ikke, som medarbejderne vil, og kunderne forstår ikke, hvorfor deres kontokort ikke virker. Midt i kaos står Frank Fredslund Nielsen og forsøger at hjælpe sine finske kolleger i Sampo Bank med at forstå og bruge det nye it-system, der er kommet til i påsken. Jeg kan sagtens se det fra de finske medarbejderes synspunkt. At sidde i en afdeling ude midt i ødemarken, og så kommer der en bank, der køber dem og siger, at nu skal de være blå i stedet for røde og i øvrigt bruge et helt nyt system, som de på det tidspunkt oplever som en forringelse. Når så systemet går ned oveni, er der ikke noget at sige til, at de er frustrerede og måske kniber en tåre i ny og næ. For det var da et kæmpe pres, de var udsat for, siger Frank Fredslund Nielsen i dag. Den 37-årige seniorerhvervsrådgiver i Danske Bank i Roskilde er en af de omkring 310 Danske Guides, der er udstationeret i Finland for at hjælpe deres nye finske kolleger med at forstå og bruge Danske Bank-koncernens it-system. Største opkøb Danske Bank fyldte meget i medierne, i dagene efter at opkøbet af Sampo Bank blev offentliggjort i november 2006. Købet blev af flere analytikere set som en klog beslutning på den lange bane, om end købsprisen var noget høj. Omkring 30 milliarder danske kroner måtte banken smide på bordet for at få foden inden for bankmarkedet i Finland og dermed lukke et hul, der længe har naget Danske Bank. Købsprisen på 30 milliarder kroner blev med flere længder koncernens største investering til dato og en af de største foretaget af nogen dansk virksomhed overhovedet. Ifølge ordførende direktør for Danske Bank Peter Straarup var det dog alle pengene værd, da Sampo Bank på det tidspunkt sad på en markedsandel på 15-20 procent i Finland. Samtidig 14 Finans oktober 2008

var Sampo Bank den næststørste erhvervsbank i Finland, og desuden havde banken 33 filialer i Baltikum og en enkelt i Rusland. I alt betød overtagelsen af Sampo Bank 158 ekstra filialer til Danske Bank og med dem i omegnen af 4.600 nye medarbejdere. Travl påske Fra den dag, hvor Danske Bank overtog nøglerne til Sampo Bank, arbejdes målrettet med at integrere den nye del af familien. Medarbejdere på forskellige plan lærer hinanden at kende på tværs af landegrænserne, og især på it-området arbejdes der på at få det hele på plads til den endelige indlemmelse, der rent teknisk effektueres ved overførslen af Danske Banks it-platform til Sampo Bank i påsken 2008. For selvom Sampo Bank får lov at beholde navnet, skal facadens design og farve ændres, så det ligner Danske Banks, ligesom it-systemerne, med alt hvad der dertil følger, også skal være ens. Med en så stor og kompleks it-operation er det nødvendigt at hente mange nye it-medarbejdere ind til projektet. Opgaven er så stor, at der skal afvikles 20.000 undervisningsdage før påske. Omregnet betyder det, at hver enkelt guide skal igennem et 60-timers undervisningsprogram for at blive klar til at tage imod kunderne i dagene efter påsken. Frank Fredslund Nielsen deltager i undervisningen i Bella Center i København i dagene op til afrejsen til Finland. Han glæder sig til at komme af sted. Han har nok en forventning om en hektisk og travl hverdag, men forventer ikke, at han rent arbejdsmæssigt skal være på i omkring ti til tolv timer dagligt. Da de to irske banker, National Irish Bank og Northern Bank blev overført til Danske Banks it-system, gik det smertefrit. Derfor går banken med høj selvtillid og optimisme ind til opgaven med at migrere Sampo Bank til it-platformen. Nedbruddet Det begynder godt med at få overført data. Faktisk bedre og glattere, end Danske Bank har prøvet det før. Derfor står de involverede medarbejdere mandag aften den 24. marts og tænker, at det næsten er for godt til at være sandt. Alt er gået Finans oktober 2008 15

danske bank i finland En ærgerlig i lakken Fakta: godt i det år, der er gået, siden nøglerne til Sampo Bank blev overleveret. Medarbejderne har det fint med hinanden på tværs af landegrænser, og nu er dataoverførslen også gået, som den skal. Det viser sig at være for godt til at være sandt. For på første åbningsdag efter påsken, tirsdag den 25. marts, dukker flere forskellige problemer op. Omkring 17.000 kunder oplever, at de ikke kan bruge deres kontokort. Samtidig går bankens hjemmeside ned. Mange af kunderne bruger netop hjemmesiden til at komme ind på deres netbank, så de kan ikke betale regninger, overføre penge til andre konti eller tjekke deres saldo. Finland er det land i Norden, hvor brugen af netbank er mest udbredt blandt kunderne. Hver fjerde af Sampo Banks kunder bruger aktivt netbanken, mens det hos Danske Bank i Danmark til sammenligning kun er 42 procent. Derfor er det svært uheldigt, at det netop er en funktion på hjemmesiden, der leder kunderne videre til netbanken, den er gal med. Det gik galt for Danske Bank i Finland: Hjemmesiderne havde kun begrænset funktionalitet i de første to uger En del kunder oplevede problemer med at logge ind i netbanken Problemer med kontokort i de første uger især Sammenbrud hos IBM tre uger efter it-integrationen betød, at de fleste kort ikke virkede i butikker og pengeautomater Faktum er, at systemerne skal virke det står ikke rigtig til diskussion. Så kan vi begynde at argumentere stolpe op og ned om, at næsten alle systemer fungerede optimalt. Men vi havde altså nogle fejl og mangler på centrale systemer de første dage, hvorfor det gik, som det gjorde. Men det er jo ikke godt nok, når kunderne ikke kunne bruge deres kontokort eller komme ind på deres netbank, siger direktør og chef for Koncern HR & Kommunikation i Danske Bank Lars Mørch, der stod i spidsen for integrationen. I forlængelse af integrationen af den nye it-platform bliver Sampo Bank ramt af yderligere problemer, da IBM s netværk i Danmark bryder sammen den 9. april. Kunder som Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk mærker det, og Danske Bank, som har outsourcet al drift af it-systemerne til IBM, bliver i den forbindelse hårdt ramt. Det gør bestemt ikke de finske kunder mindre trætte af situationen. Fægter med arme og ben I afdelingen i Ylivieska begynder kaosset at komme under nogenlunde kontrol et par dage efter anden påskedag. Det er ikke her, at de mest rasende kunder kommer. Frank Fredslund Nielsen oplever kunder, der har tilbagelagt 100 kilometer i det snedækkede landskab for at komme til banken. De fleste børster sneen af frakken og venter pænt, til det bliver deres tur til at sætte sig ned i stolen ved skranken. Tålmodighed har de fleste af dem nok af. Alligevel bliver luften til tider tyk af frustration. De finske medarbejdere har svært ved at forklare kunderne, hvordan de nye systemer fungerer, for de har selv svært ved at finde ud af dem. Kunderne forstår heller ikke noget, så Frank Fredslund Nielsen løber i pendulfart rundt fra medarbejder til medarbejder for at slukke brandene: 16 Finans oktober 2008

Det ville være det samme, hvis Audi laver en bil, som bliver solgt hos en forhandler og efterfølgende kører rundt ude på vejen. I det sekund bilen går i stå på vejen, vil det være svært for Audi at kende til problemet. På samme måde kendte vi ikke til problemet, da vi blev konfronteret med det. Direktør og chef for Koncern HR & Kommunikation Lars Mørch Nogle af medarbejderne er opgivende og kaster tingene fra sig, mens andre prøver at finde nogle smutveje. Jeg følte, at de, der skulle instruere deres kunder i systemerne, ikke kendte dem godt nok. Når så kunderne heller ikke tager imod den undervisning, de faktisk var blevet tilbudt, opstår der et hul, hvor hverken kunder eller medarbejdere er godt nok uddannede til at benytte systemet. Og så fægter de med arme og ben. Forud for selve migrationen i påsken har Danske Banks it-afdeling kørt flere end 50.000 testkørsler. Alligevel viser det sig ikke at være nok. Vi skulle have testet det noget bedre. Når man har haft de problemer, vi havde, giver det simpelthen ikke mening at sige, at vi var godt nok forberedte, siger Lars Mørch. It-forstyrrelserne koster kunder. Der gættes blandt medierne på alt fra 15.000 til 30.000 tabte kunder. Ifølge Peter Straarup ligger tallet på 28.000 tabte kunder. Ud af de 1,2 millioner kunder, Sampo Bank havde i forvejen, er det ikke en særlig stor procentdel. Men det til trods ærgrer det Peter Straarup, at kunderne vælger at forlade banken: Jeg er ked af hver eneste mistede kunde, uanset hvor mange det drejer sig om. Vi blev simpelthen straffet for vores udfald, og at vores service ikke var god nok. Sprogproblemer Vakuus og hakkemus. Det er bestemt ikke ligetil at finde rundt i de finske finansgloser. Oven i de tekniske problemer, der skaber mange frustrationer blandt kunderne og ikke mindst medarbejderne i afdelingen i Ylivieska, oplever Frank Fredslund Nielsen en sprogbarriere, der er svær at komme igennem. Det gør arbejdet med at få medarbejderne til at lære systemet at kende endnu sværere, end han regnede med. Et af Frank Fredslund Nielsens argumenter for at melde sig til tjeneste som Danske Guide er at blive bedre til engelsk, men det viser sig, at de finske kollegers engelskkundskaber lader noget tilbage at ønske. Der var to-tre stykker, man kunne føre en rigtig samtale med. Så var der en blød mellemvare og en tre-fire stykker, man praktisk talt ikke kunne snakke med på engelsk. Heller ikke på svensk er det muligt at kommunikere med de finske medarbejdere. Dermed bliver Frank Fredslund Nielsens opgave med at lære Danske Banks system fra sig endnu sværere, og i dag peger han på netop sproget som noget af det vanskeligste ved hans fjortendages mission i Finland. Det går fra dansk til engelsk til finsk. Der smutter til at begynde med lidt, når jeg skal oversætte til engelsk, og mere, når de skal oversætte fra engelsk til finsk. Den sprogbarriere er markant, men det er altså også en dobbeltoversættelse. Det er dømt til at mislykkes, siger han. På pressemødet for offentliggørelsen af Danske Banks halvårsregnskab erkendte Peter Straarup da også, at sproget har været et vanskeligt problem ved integrationen af koncernens it-platform: Vi gik ind i et nyt sprogområde, som vores folk ikke forstår. Det har vi måttet sande, at det var et større problem, end vi havde forudset. Kritisk finsk presse Danske Bank bliver udsat for megen kritik fra den finske presse. Værst er det, da kontokortene ikke virker i pengeautomaterne. Banken havde sendt nye kort ud til kunderne for at afløse gamle kort, der ikke så ud til at være udløbet, når man kiggede på dem. Ikke alle kunder har opdaget, at de skal bruge deres nye kort i stedet, og derfor kan de ikke få penge Finans oktober 2008 17

danske bank i finland En ærgerlig i lakken ud af automaterne. Banken har en opfattelse af, at der ikke er nogen problemer. Pressen er ikke dog sen til at kritisere banken for at tage for let på sagen. Det forstår Lars Mørch godt: Hvis vi havde vidst, at der var et reelt problem for så mange kunder, så havde vi beklaget situationen og fortalt, at vi ville forsøge at løse det hurtigst muligt. Men i det øjeblik I lyset af de alvorlige udfordringer, som aktiemarkedet har været igennem i 2008, har Danske Banks it-problemer i Finland kun haft en beskeden rolle, om end situationen naturligvis ikke har bidraget positivt. Aktieanalytiker Christian Hede, Jyske Bank vores mand i Finland udtaler sig, kender han ikke problemets omfang. Det ville være det samme, hvis Audi laver en bil, som bliver solgt hos en forhandler og efterfølgende kører rundt ude på vejen. I det sekund bilen går i stå på vejen, vil det være svært for Audi at kende til problemet. På samme måde kendte vi ikke til problemet, da vi blev konfronteret med det. Efter tre ugers tid forstummer kritikken dog, da banken er kommet rundt om de fleste af de problemer, der var opstået. Derfra bliver det nemmere at udtale sig korrekt og beklage eventuelle problemer. Og det gør flere af bankens topfolk. Man må jo sige undskyld, når man skaber problemer for en anden part. Det har jeg gjort. Det har vores øverste chef gjort. Det har vores it-direktør gjort. Og det har vores øverste chef i Finland gjort løbende. Og det er på sin plads, for vi er da kede af de problemer, vi har skabt for nogle af kunderne, fortæller Lars Mørch. Svækket på den korte bane Frank Fredslund Nielsen hører også kritikken, selvom det var svært at følge med i medierne med de lange arbejdsdage, der ofte følges af en eller anden aktivitet med kollegerne i aftentimerne. Det var da ikke sjovt med den kritik. Men jeg tror dog, at de ting, der blev skrevet, først går op for dem, efter at vi har forladt dem. De første fjorten dage efter påsken var der så meget kul på, og der skete så mange nye ting for dem med brandslukning og de nye systemer, at de skød det i baggrunden i første omgang, forklarer han. Støjen og kritikken, der følger it-problemerne, påvirker også Danske Banks position på aktiemarkedet og slår nogle skår i koncernens image. Skaden er dog større i Finland end i resten af finansverdenen, mener aktieanalytiker Christian Hede fra Jyske Bank: I lyset af de alvorlige udfordringer, som aktiemarkedet har været igennem i 2008, har Danske Banks it-problemer i Finland kun haft en beskeden rolle, om end situationen naturligvis ikke har bidraget positivt. Danske Banks image som en bank med en højeffektiv og skalerbar it-platform har lidt en vis skade. Den direkte effekt af dette findes i Finland, mens den imagemæssige skade for fremtidige investorer er vanskelig at måle. 18 Finans oktober 2008

En kold dukkert For Frank Fredslund Nielsen har dagene i Finland sat dybe spor. Når han tænker tilbage på de fjorten dage i afdelingen i Ylivieska, er det dog ikke problemerne med it-systemet, der stå klarest for ham. Det er i stedet følelsen af at komme så tæt på de nye kolleger på fjorten dage og de mange oplevelser, han havde med dem i og uden for afdelingen. Især uden for. Her har han blandt andet været ude at svømme i et bassin med nul graders koldt vand, kørt på snescooter, været i kota en finsk hytte og riste pølser til fællessang i skoven med kollegerne, en tur til den russiske grænse med andre Danske Guides og selvfølgelig en tur i sauna, som de rent faktisk har en af i bankens afdeling i Ylivieska. Vi gik ind i et nyt sprogområde, som vores folk ikke forstår. Det har vi måttet sande, at det var et større problem, end vi havde forudset. Ordførende direktør Peter Straarup Christian Hede vurderer, at Danske Bank i dag er kommet sig oven på påskens it-forstyrrelser. Men for at den dyre investering i Sampo Bank ikke skal være forgæves, er det nødvendigt, at banken får skabt troværdighed hos kunderne. Danske Bank har efterhånden styr på it-siden i Finland, men hele problematikken har utvivlsomt svækket banken på især den korte bane. På trods af at man har lært af problemerne, ville Danske Bank nok helst have været dem foruden. På det finske marked er det fremover vigtigt for Danske Bank at levere en god og pålidelig vare. Kundernes tillid kan kun genopbygges via god service og gode produkter, siger han. Loyale medarbejdere På trods af en presset tid med utilfredse kunder og meget overarbejde er der ikke personaleflugt blandt de finske medarbejdere. Sygefraværet blandt vores medarbejdere oppe i Finland er lavere end det gennemsnitlige sygefravær i den finansielle sektor i Danmark. Vi ville ikke i en så stor organisation have et sygefravær på kun 2,5 procent, hvis det hele var ved at vælte. Men om hver enkelt medarbejder har fået 100 procent den opbakning, de skulle have i alle situationer, vil jeg ikke skrive under på. Men jeg vil skrive under på, at vi har forsøgt at give den support og støtte, vi synes, vi har haft mulighed for at give dem, siger Lars Mørch. Som kompensation for de hårde dage i marts og april har medarbejderne blandt andet fået penge til middage med deres nærmeste samt en bonus for anstrengelserne. Oven i den udeblevne personaleafgang har banken haft nemt ved at tiltrække nye medarbejdere. Det har ikke været noget problem at rekruttere nye medarbejdere. Faktisk står vi over for at skulle reducere personalet i Finland for at trimme forretningen, fortæller Peter Straarup. I kølvandet på problemerne i Finland har koncernen for nylig meddelt, at man ikke ønsker at integrere Danske Banks itplatform over på de nye afdelinger i Baltikum. Derfor er det uvist, hvornår koncernens næste store itintegration skal sættes i søen. Men når det sker, vil Danske Bank sørge for at teste systemerne til bevidstløshed. Hvis vi stod og skulle lave sådan en sag i morgen, og jeg fik spørgsmålet, om vi ville gøre det på samme måde igen, ville jeg svare nej. Vi ville være nødt til at teste en ekstra gang, fortæller Lars Mørch. n Finans oktober 2008 19

halvårsregnskaber Bankernes overskud falder 28 procent På et år er mere end hver fjerde overskudskrone i de danske banker forsvundet under uroen på de finansielle markeder. Det er en samlet tilbagegang på 5,4 milliarder kroner for landets tyve største banker og sparekasser. Flere af dem holder kun skindet på næsen, fordi ekstraordinære indtægter fra branchens salg af Totalkredit pynter på bundlinjen Af Jakob Thomsen, freelancejournalist Bankernes overskud er på rutsjetur fra de tidligere rekordår i 2006 og 2007. Det samlede overskud efter første halvår er 5,4 milliarder kroner mindre end året før, fremgår det af Finans undersøgelse af de tyve største bankers og sparekassers koncernregnskaber for årets første seks måneder. Stort set alle virksomhederne går tilbage i forhold til året før, og samlet set er deres overskud skrumpet med 28 procent, når man ser bort fra den krakkede Roskilde Bank. Ved udgangen af første halvår 2007 havde de tyve banker og sparekasser et resultat før skat på 19,2 milliarder kroner, men i dette halvår var overskuddet reduceret til kun 13,8 milliarder kroner. På baggrund af halvårsrapporterne, og med Roskilde Bank ude af billedet, er situationen dog ikke helt så slem, som Finanstilsynet for nylig gav indtryk af, da det oplyste, at det samlede overskud før skat i alle landets pengeinstitutter var halveret i forhold til året før. Og ifølge en bankekspert viser halvårets tal da også, at bankerne og spare kasserne stadig tjener penge på deres kerneydelser. Den basale bankforretning holder stadig niveauet. Det, der giver kløene, er kursreguleringer på bankernes likvide midler og nedskrivningerne, siger Bjarne Jensen, som via sin rådgivningsvirksomhed følger banksektoren tæt. Det kniber med at placere bankernes frie midler i aktier og obligationer på en måde, som giver overskud. To banker har haft så uheldige investeringer, at det har resulteret i negative tal på bundlinjen efter årets første seks måneder. Det er Almindelig Brand Bank og Lån og Spar Bank, som begge peger på uroen på de finansielle markeder som den primære årsag til deres underskud. Totalkredit hindrer underskud Men i virkeligheden er det flere af top tyve virksomhederne, der har underskud i kassen. For salget af bankernes fællesejede realkreditselskab, Totalkredit, har nemlig pyntet på bankernes bundlinjer. Pengene, som flere af bankerne har tjent på deres Totalkredit-aktier, er en ekstraordinær indtægt på kursreguleringerne, som luner godt i kassen her og nu. Men skal man se på den enkelte virksomheds evne til at tjene penge, så bør man holde det tal ude af regnskabet. Derfor er faldet i resultatet før skat i virkeligheden større, siger Bjarne Jensen fra BJ Consult. Faktisk har yderligere tre banker slet ikke tjent penge på driften i første halvår, når man trækker engangsindtægterne fra Totalkredit-salget ud af bankernes regnskaber: Sparekassen Kronjyllands overskud på 3,8 millioner kroner skrumper til et underskud på 41 millioner kroner. Fionia Bank går fra et overskud på 25,8 millioner kroner til et underskud på 3,8 millioner. Mens Arbejdernes Landsbank går fra et plus på 56 millioner til et minus på 35 millioner, når avancen fra Total kredit trækkes fra. Hele 12 ud af de 20 virksomheder i undersøgelsen har indtægtsført avancen for salget af Totalkredit til Nykredit. Af de tolv bankers samlede resultat før skat er det 825,3 millioner, som stammer fra årets aftale om Nykredits overtagelse af Totalkredit. Dårlige lån koster Ud over kursreguleringerne har bankerne i dette halvår tabt flere penge på nedskrivninger på udlån. Den økonomiske opbremsning sætter sine spor hos kunderne, og det betyder, at bankerne forventer, at flere låntagere ikke kan betale deres lån tilbage. Konkret har de tyve banker måttet udgiftsføre 1,7 milliarder kroner i forventede tab på udlån og andre tilgodehavender. I forhold til regnskabstallene i første halvår 2007 har nedskrivninger barberet 2,2 milliarder kroner af de tyve banker og sparekassers overskud. Igen er Roskilde Banks nedskrivninger ikke med i opgørelsen. Den insolvente banks 20 Finans oktober 2008