Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium

Relaterede dokumenter
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

MIO-møde tirsdag

Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Kvalitetssystem Marts 2019

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Frem til 2020

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

TG S KVALITETSSYSTEM

Det er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer

Kvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Kvalitetssystematik pa Campus Bornholm

System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Frem til 2020

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssystemet. Syddansk Erhvervsskole. Kvalitetssystemet skal sikre og udvikle Syddansk Erhvervsskoles kerneydelse: Undervisning

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale. uddannelser

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering

Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.

KORT OG GODT. Kort og godt om kvalitetsmål i de gymnasiale uddannelser. for erhvervsskolernes bestyrelser

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Notat om MTU Undersøgelse af medarbejdertrivsel på Herningsholm Erhvervsskole v. Kvalitetsafdelingen

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Struer Statsgymnasium Aug 15

Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

Kvalitetsplan. EUC Syd

Resultatlønskontrakt for rektor Jens Skov for perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling

Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsarbejdet på SOPU

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

KVALITETSRAPPORT 2018 HANSENBERG TEKNISKE GYMNASIUM DORTHE HOWALT SØRENSEN

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Indledning Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3

Resultatlønskontrakt 2017 for direktør Inger Margrethe Jensen

Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium.

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

System til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling /Vestegnen HF & VUC 2019

Beskrivelse af systemets principper

Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Benchlearning når kvalitet og udvikling sættes på dagsordenen

Evalueringsoversigt på Randers Social- og Sundhedsskole

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt

SELVEVALUERING GHG

Kvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium

System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet. Roskilde Handelsskole

Evalueringsstrategi

Skolens mål og rammer

Kvalitetssystem. Struer Statsgymnasiums udmøntning af bekendtgørelsens krav tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag:

Kvalitet. Aabenraa Statsskole

Kvalitetsarbejdet på SOPU

Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017

Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

Monitorering og kvalitetssikring af skolens pædagogik og didaktik

Ansøgning om godkendelse af udbud af kombinerede ungdomsuddannelser

Evaluering og kvalitetsudvikling

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Evalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Skriftlig evalueringspraksis

Workshop 1-3: Det velfungerende kvalitetssystem og kvalitetsarbejde i praksis

Selvevaluering - VID Gymnasier

Kvalitetssikring. Indledning

Strategi STRATEGI PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE

PG Kvalitetsplan

Elevfokuseret Selvevaluering

Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet

Helhedsvurdering. Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige. kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse

Transkript:

Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium er udviklet på baggrund af bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering i de gymnasiale uddannelser. De kvalitetssikringselementer, der fremgår af bekendtgørelserne om er indarbejdet i dette notat. 1. Ansvar og rollefordeling Som det fremgår af nedenstående organisationsdiagram, har rektor den overordnede ledelse af erhvervsgymnasiet. erne forestår den daglige ledelse af uddannelsesområderne HHX og HTX. Kvalitetsudvikling og resultatvurdering sker i et samarbejde mellem rektor, uddannelsescheferne og Kvalitetsafdelingen. Kvalitetssystemet for uddannelserne på Herningsholm Erhvervsgymnasium ser overordnet således ud: Henvisning Kort beskrivelse kan findes Ansvar Gymnasieloven: Hvordan understøtter Køreplan 1 Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering i de gymnasiale uddannelser undervisning- og arbejdsformerne overgangen fra grundskole til HHX/HTX Hvordan understøtter undervisnings- og Køreplan 2 1

loven: Bekendtgørelse nr. 1074 af 4. september 2013, med de ændringer, der følger af 8 i lov nr. 630 af 16. juni 2014 og 3 i lov nr. 1540 af 27. december 2014 Centralt niveau, Herningsholm Erhvervsskole arbejdsformerne uddannelsens formål Hvordan understøttes den faglige progression Sammenhængen med de videregående uddannelser Fagligt og pædagogisk opkvalificering af underviserne Indhentning og inddragelse af elevernes vurdering af tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet Inddragelse af eksterne evalueringer og censorindberetninger Inddragelse af erfaringerne med overgang til og fordeling på de videregående uddannelser Selvevaluering af nøgleområde 1 Selvevaluering af Køreplan 3 Køreplan 4 Køreplan 5 Procedurebeskrivelse 1 Procedurebeskrivelse 2 Procedurebeskrivelse 3 Køreplan 6 Køreplan 7 Rektor Rektor Rektor nøgleområde 2 Evalueringsplanen Køreplan 8 Klassestudieplanen Køreplan 9 Elevtrivselsundersøgelse Rapport Kvalitetsafdelingen Medarbejdertrivsels Rapport Kvalitetsafdelingen undersøgelse Undervisningsmiljø Rapport Kvalitetsafdelingen Arbejdspladsvurdering (APV) Rapport Kvalitetsafdelingen & sikkerhedsafdelingen 2

2. Værdigrundlag og evaluering Herningsholm Erhvervsgymnasium har - ligesom resten af skolen - et værdigrundlag, der er baseret på Respektfuldhed Ansvarlighed, og Kundefokus Evalueringen på erhvervsgymnasiet er i overensstemmelse med skolens overordnede kvalitetsstrategi. Det betyder at de involverede parter dvs. elever, medarbejdere, ledelse og øvrige interessenter har ansvar for at handle på undersøgelsesresultaterne. Kvalitetsafdelingen tilstræber at gennemføre relevante, aktuelle og fra centralt hold fastsatte evalueringer. På sammen måde tilstræber uddannelsesområderne at højne undervisningens kvalitet og trivsel ved at gennemføre selvevalueringer samt følge op med konkrete tiltag. 3. Kvalitetsarbejdet er grundlæggende baseret på systematisk indhentet viden, der danner baggrund for indsatser på alle niveauer på Herningsholm Erhvervsgymnasium. Viden indsamling, fastsættelse af mål og kvalitetsindikatorer, indsatser og monitorering heraf er operationaliseret gennem skolens kvalitetshjul. Kvalitetshjulet omfatter fem elementer: plan, do, check, act, inform 1 Med denne cykliske kvalitetsmodel måles der på udvalgte områder med bestemte tidsintervaller. Hver gang der foretages en evaluering, er der et fast handlingsmønster der sikrer, at resultaterne bliver evalueret i forhold til de forventede mål. Samt at der efterfølgende handles på eventuelle afvigelser. Afrapportering og formidling af resultaterne sker til implicerede og/eller relevante parter. Afrapporteringen sker både til relevante ledelseslag og i form af tilbagemeldinger til involverede, eksempelvis til medarbejdere, der har været med til at evaluere skolens trivsel. Videndeling er sat i system gennem procedurer og metoder for erfaringsudveksling og gennem identifikation og formidling om god praksis. I kraft af kvalitetshjulet styrkes kontinuitet, systematik og sammenhængskraft i skolens kvalitetsarbejde lokalt i de enkelte afdelinger og på tværs i organisationen. 1 Cirklen baseres på, men er en udvidelse af Demings kvalitetscirkel, der ikke indeholder 'inform' delen. 3

I alt vil 9 køreplaner og 3 procedurebeskrivelser udgøre det overordnede kvalitetssystem. Data fra ETU inddrages i udarbejdelsen af det samlede kvalitetssystem. HHX/HTX sætning epunkt Hvorfor er kvalitetsarbejdet på dette område vigtigt? (Fx Ønsker at øge MTU spørgsmålet Jeg oplever, at jeg er godt kvalificeret, til at løse mine opgaver med 4 indekspoint i MTU 2015) Hvad er det overordnede mål med indsatsen? (Fx Øget kompetence til læring og vidensdeling) Hvordan kan man se, at indsatsen lykkes? (Fx medarbejderne kendskab til relevante netværk og ERFA grupper) Hvad er det konkrete mål? (Fx 80 % af medarbejderne tilkendegiver et større kendskab til mulighed for at deltage i netværk) Her beskrives den konkrete indsats (Fx uddannelseschef ZZ støtter medarbejdernes deltagelse i netværk XX og YY) Her beskrives processen for indsatsens gennemførelse: Hvordan nås målene Tidsplan Hvem har ansvar for hvad I hvor høj grad blev indsatsen gennemført? Hvad har vi lært af processen? Hvad gør vi fremadrettet? 4. Køreplaner Der er udarbejdet køreplaner for henholdsvis HHX Herning, HHX Ikast og HTX. en og - lederen er ansvarlig for, at køreplanerne er ajourførte i overensstemmelse med den valgte model for afviklingen af undervisningen. Dokumentation for køreplanernes overholdelse og gennemførelse findes hos rektor, uddannelseschef/leder og i kvalitetsafdelingen. Køreplanerne for de enkelte områder 2 : Køreplan 1: Overgang fra grundskole Køreplan 2: Uddannelsens formål Køreplan 3: Den faglige progression Køreplan 4: De videregående uddannelser Køreplan 5: Lærernes kvalifikationer Køreplan 6: Nøgleområde 1 Køreplan 7: Nøgleområde 2 Køreplan 8: Evalueringsplanen Køreplan 9: Klassestudieplanen 2 Kan ses på hjemmesiden 4

5. Procedurebeskrivelser Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering i de gymnasiale uddannelsers 3 stk. 2 angiver endvidere en række områder, der skal belyses. Det drejer sig om: a) Hvordan indhentes elevers og kursisters vurdering af uddannelsesforløbet og hvordan vurderingen inddrages b) Hvordan indberetninger fra censorer og resultatet af eventuelle eksterne evalueringer inddrages c) Hvordan erfaringer med de uddannedes overgang til og fordeling på de videregående uddannelser inddrages Dette sker på Herningsholm Gymnasium på følgende måde: HHX/HTX sætning epunkt Gennemføre procedure hvor elevernes og kursisternes vurdering af tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet inddrages. Skolen skal have et klart billede af elevers/kursisters tilfredshed med de valgte tilrettelæggelser af uddannelsesforløbene Elevtrivselsundersøgelser samt de tilhørende handleplaner kan findes på skolens hjemmeside Elevtrivselsundersøgelser er gennemført og offentliggjort. Alle fagområder har udarbejdet handleplaner på baggrund af undersøgelserne. I forbindelse med de gennemførte ETU er indgår tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet som et fast punkt. Evalueringerne vurderes og der udarbejdes konkrete handleplaner. Der kan gennemføres yderligere kvantitative og/eller kvalitative undersøgelser, hvis der skønnes behov for at uddybe særlige problemstillinger. Rektor har ansvar for evalueringsplanen og for at inddrage tilfredshedsaspektet i planen. Underviserne har en løbende dialog med eleverne omkring uddannelsesforløbet herunder tilrettelæggelsen af denne. Kvalitetsafdelingen har ansvaret for og forestår gennemførelsen af de undersøgelser, der viser noget om skolens tilrettelæggelse af uddannelsen, gennemførelse af uddannelsen og eksamensresultat. Gennem udarbejdelse af handleplaner sættes der spot på de områder, der bør justeres eller ændres. Udvælgelsen af forbedringspunkter sker i fællesskab af uddannelseschefer /-ledere og undervisere. Kvalitetsafdelingen afholder opfølgningsmøder med uddannelsescheferne/- ledere for at klarlægge i hvilken grad indsatsen er gennemført, samt at klarlægge hvilke erfaringer og eventuelle nye tiltag, det har affødt. 5

HHX/HTX sætning epunkt Gennemføre en procedure hvor indberetninger fra censorer samt resultatet af eventuelle eksterne evalueringer inddrages. Censorers indberetninger udnyttes som et eksternt input Elevernes karakterer fremgår af hjemmesiden et er at alle elever får et kompetenceløft. Der arbejdes på dette gennem blandt andet organiseringen af undervisningen og kompetenceudvikling af underviserne Underviserne inddrager karaktererne i udviklingen af undervisningen. Rektor og uddannelseschef/- ledere har ansvaret for at sikre underviserne den nødvendige kompetenceudvikling. Kvalitetsafdelingen har ansvaret for forestår offentliggørelse af karakterer og lignende nøgletal. Ved den løbende vurdering af elevernes udbytte af undervisningen justeres indhold og form. HHX/HTX sætning epunkt Synliggøre de uddannede elevers overgang og fordeling på de videregående uddannelser En stor andel af erhvervsgymnasiets elever fortsætter i en videregående uddannelse et er, at mindst 50% af erhvervsgymnasiets afgangselever senest to år efter afsluttet studentereksamen er i gang med en videregående uddannelse Statistik omkring elevernes overgang til videregående uddannelser kan findes på skolens hjemmeside Rektor, uddannelseschefer og ledere, Vejledningen samt underviserne nudger i fællesskab eleverne til at vælge en realistisk men også ambitiøs videreuddannelse. Løbende proces. Hjemmesiden oplysninger om elevernes valg af videreuddannelse opdateres årligt. Løbende vurdering af elevernes valg af videreuddannelse. /Jette Anna Sørensen 2015 6