LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER

Relaterede dokumenter
LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

LÆRINGSTEMA NATURFÆNOMENER

LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER

AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

De pædagogiske læreplaner og praksis

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

AKTIVITETSTEMA NATUR

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Ramme og struktur for læreplansarbejdet i Mariagerfjord Kommunes daginstitutioner.

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Læreplan for Privatskolens vuggestue

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Værdier, handleplaner og evaluering

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Barnets alsidige personlige udvikling

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Læreplan for Selmers Børnehus

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKABER

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Situationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe

Velkomst og præsentation af personalet. Oplæg om inkluderende læringsmiljøer

Pædagogiske læreplaner.

Alsidige personlige kompetencer

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017

AKTIVITETSTEMA KROP OG BEVÆGELSE

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Gør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Redskab til selvevaluering

Forord til læreplaner 2012.

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Konkrete indsatsområder

NATUR Aktivitetstema OG UDELIV

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål:

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Mål og indikatorer på vej mod fire år

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

En styrket pædagogisk læreplan

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Transkript:

LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER

Indhold 3 4 6 8 10 12 15 Indledning Sociale kompetencer i Fremtidens Dagtilbud Læringsområde Empati Læringsområde Tilknytning Læringsområde Sociale færdigheder og handlen Pædagogiske principper Litteratur og noter Fremtidens Dagtilbud 2014 Socialstyrelsen Et konsortium bestående af Rambøll Management Consulting, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Evalueringsinstitut og University College Nordjylland har varetaget udviklingen og afprøvningen af udviklingsprogrammet på vegne af Socialstyrelsen. Dette temahæfte er udarbejdet af konsortiet på baggrund af indspil fra en nedsat ekspertgruppe med deltagelse af Bente Jensen, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), AU, Kirsten Elisa Petersen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), AU, Anne-Mette Frederiksen, institutionsleder, Gentofte kommune og Joan Lindskov, dagplejeleder Kolding kommune. Ekspertgruppen har kommenteret og givet indspil til udpegningen af læringsområder/ fokusområder, mål og pædagogiske principper inden for læreplanstemaet. Den endelige formidling af temahæftets indhold er konsortiets ansvar. Design: BGRAPHIC Foto: Stillleben, Søren Svendsen, Kamilla Bryndum Tryk: Rosendahls A/S

INDLEDNING Dette hæfte handler om, hvordan I arbejder med læringstemaet sociale kompetencer i Fremtidens Dagtilbud. De sociale kompetencer hænger tæt sammen med barnets personlige udvikling, fordi den personlige udvikling netop sker i samspillet med og relationerne til andre. De to læreplanstemaer griber derfor ind i hinanden. I barnets alsidige personlige udvikling er fokus på det, der er individuelt barnets følelser, forståelse af sig selv og måder at forholde sig til sin omverden på, og i sociale kompetencer er fokus på det sociale hvordan barnet etablerer fællesskaber, udtrykker sig og indgår i relationer med andre. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de to sider af barnets udvikling sker i en dynamisk sammenhæng, som er en grundlæggende og væsentlig forudsætning for barnets udvikling og læring fra den tidligste alder. På baggrund af forskning i er der i Fremtidens Dagtilbud udpeget læringsområder og læringsmål, som er væsentlige i dagtilbuddenes arbejde med at understøtte børns udvikling af sociale kompetencer. Læringsområderne og læringsmålene er præsenteret i hæftet. Når I tilrettelægger jeres indsats, skal I med udgangspunkt i analysen af de enkelte børnegruppers lærings-og udviklingsmuligheder vælge et læringsområde og et eller flere mål inden for området. Hæftet udpeger også en række pædagogiske principper for arbejdet med læringstemaet sociale kompetencer. Principperne skal være grundlæggende i jeres interaktion med børnene og for de fysiske rammer. LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER 3

Sociale kompetencer SOCIALE KOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD Sociale kompetencer handler om, at børn kan indgå i positive relationer med andre børn og voksne. Relationer til andre er en grundlæggende forudsætning for, at børn lærer og udvikler sig optimalt. Forskningen viser, at socialt kompetente børn klarer sig godt i skolen og i deres videre livsforløb. ii Børn udvikler sociale kompetencer tidligt i livet, når de kommunikerer med omgivelserne, sprogligt og kropsligt. Udviklingen starter i familien og fortsætter i dagtilbuddene og i samspillet herimellem. Børn i dagtilbud skal støttes i at danne og vedligeholde sociale relationer og venskaber. De skal også lære, hvordan de bliver en del af og samarbejder i et fællesskab. I fælles skabet med andre har børn mulighed for at lege, løse opgaver, udforske verden og udvikle evner til at indgå i demokratiske fællesskaber og sammenhænge. Her kan de opleve, at de er betydningsfulde og lære at vise respekt for hinanden og andres betydning, og give og få anerkendelse. Sociale kompetencer handler også om, at børn skal støttes og opmuntres til at fortælle om sig selv og stille spørgsmål, så de i hverdagen er med til at skabe fortællingen om sig selv. At fortælle sig selv frem og samtidig kunne lytte til andre, er den del af sociale kompetencer, som handler om at opleve tilhørsforhold og inklusion og at kunne inkludere andre. Det er en meget vigtig opgave for dagtilbuddene at arbejde målrettet med, at børn udvikler sociale kompetencer. Det har ikke mindst et væsentligt potentiale i forhold til arbejdet med at bryde negativ social arv. Det er veldokumenteret, at børn med sociale kompetencer er bedre til at udtrykke sig og at indgå i sociale sammenhænge, og at de er mere engagerede i læringsaktiviteter sammen med andre børn. iii Med afsæt i forskning er der i Fremtidens Dagtilbud trukket tre læringsområder ud, som er væsentlige at arbejde med i dagtilbuddet for at understøtte børns udvikling af sociale kompetencer. De tre læringsområder er: Empati Tilknytning Sociale færdigheder og handlen. På de næste sider kan du læse om, hvad læringsområderne indeholder, og hvad målene er for det pædagogiske arbejde med dem. 4 LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER

SOCIALE KOMPETENCER EMPATI TILKNYTNING SOCIALE FÆRDIGHEDER OG HANDLEN LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER 5

Sociale kompetencer LÆRINGSOMRÅDE EMPATI Empati handler om, at børn i relationerne til andre lærer at give udtryk for deres følelser og behov, samtidig med at de gradvis lærer at forstå andres følelser og behov og lærer at respektere forskellighed. De lærer også at sætte grænser for sig selv og andre og at sige til og fra. Børn viser empati, når de forstår følelser og følelsesmæssige reaktioner hos sig selv og andre, og når de kender deres egne og andres grænser og behov. Det handler om, at børn kan leve sig ind i en situation og forstå den, og at de på den baggrund kan forstå, hvilke rammer og muligheder der ligger i situationen. Fx når et barn ser et andet barn græde og forstår, at barnet er ked af det, og derfor viser omsorg for barnet. 6 LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER

Når I arbejder med læringsområdet empati, skal I vælge mindst et af følgende læringsmål. Målet eller målene skal vælges med udgangspunkt i børnenes alder og analysen af børnegruppens lærings- og udviklingsmuligheder. LÆRINGSMÅL 0-2 år Barnet udvikler forståelse af egen og andres behov Barnet udvikler forståelse af egne og andres grænser Barnet udtrykker egne følelser sprogligt og kropsligt. LÆRINGSMÅL 3 år-skolestart Barnet forstår sig selv og andres behov og kan sætte sig i andres sted Barnet kan sætte grænser for sig selv og andre og kan forstå egne og andres grænser Barnet forstår, udtrykker og kan sætte ord på egne følelser og på andres følelser. LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER 7

Sociale kompetencer LÆRINGSOMRÅDE TILKNYTNING Tilknytning i dagtilbud handler om, at dagtilbuddene skal sikre, at børn får positive erfaringer med at indgå i sammenhænge, hvor de oplever, at de hører til. At høre til handler både om at høre til i det fællesskab, som dagtilbuddet er, og i lige så høj grad om at høre til i den tætte relation mellem barn og voksen og barn og barn imellem. Når børn har positive erfaringer med trygge, tillidsfulde og følelsesmæssige relationer, kan de øve sig i selv at skabe og vedligeholde tætte relationer. Trygge, tillidsfulde relationer og fællesskaber er forudsætningen for, at børn kan føle og udtrykke empati og respekt for andre. Det, at børn oplever tilknytning viser sig ved, at de udtrykker tillid, tryghed og tilfredshed i relationen og dermed i omgangen med andre, at de er trygge og føler, at de hører til, er inkluderede og indgår på lige fod med andre i fællesskaber. 8 LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER

Når I arbejder med læringsområdet tilknytning, skal I vælge mindst et af følgende læringsmål. Målet eller målene skal vælges med udgangspunkt i børnenes alder og analysen af børnegruppens lærings- og udviklingsmuligheder. LÆRINGSMÅL 0-2 år Barnet udvikler og viser tryghed og tillid til børn og voksne i dagtilbuddet Barnet øver sig i at inddrage og favne andre børn Barnet øver sig i at indgå i tætte relationer med børn og voksne i dagtilbuddet. LÆRINGSMÅL 3 år-skolestart Barnet viser tillid og tryghed til børn og voksne i dagtilbuddet Barnet inddrager og favner andre børn Barnet indgår i og skaber og vedligeholder tætte relationer med voksne og børn i dagtilbuddet. LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER 9

Sociale kompetencer LÆRINGSOMRÅDE SOCIALE FÆRDIGHEDER OG HANDLEN Sociale færdigheder handler om, at børn er i stand til at være en del af fællesskabet, og at de er i stand til at skabe og vedligeholde fællesskaber med andre. Når børn har sociale færdigheder, kan de skabe og indgå i lege, og de kan samarbejde med andre børn om opgaver og vedligeholde og videreudvikle samarbejdet. Det kan være samarbejde om alt fra at lægge puslespil og lave teater til at indsamle og tilberede spiseligt fra naturen. I sociale færdigheder ligger begreberne kommunikative færdigheder og social handlen. Kommunikative færdigheder handler om at kunne udtrykke sig verbalt, kropsligt og sprogligt, at kunne fortælle og at kunne udtrykke sig. Sociale handlen handler om moral og etik, demokratisk dannelse, at kunne indgå aktivt i fællesskaber, tage ansvar, have respekt for andre og forstå og handle i forhold til andres rettigheder. Det handler også om at positionere sig, indgå med selvstændighed i fællesskaber og håndtere konflikter. Derved bliver begrebet social handlen til forskel fra færdigheder og handlinger et mere overordnet kompetencebegreb, som har at gøre med dannelse og identitet. Børn udvikler social handlen ved at være medbestemmende og have indflydelse på deres hverdag. Gennem medbestemmelse og indflydelse lærer børnene at tage medansvar, at samarbejde og at indgå i forpligtende fællesskaber. Det drejer sig også om at udvikle et sprog, som kan anvendes i en konstruktiv kommunikation, og være i stand til at anerkende, respektere og inddrage andre. Børn udviser social handlen, når de aktivt kan være med til at samarbejde om opgaver, håndtere konflikter, løse problemer og vise respekt for forskellighed. På den måde bidrager dagtilbuddene til, at børn lærer demokratiske værdier at kende, og at de bliver i stand til at handle ud fra værdierne. 10 LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER

Når I arbejder med læringsområdet sociale færdigheder og handlen, skal I vælge mindst et af følgende læringsmål. Målet eller målene skal vælges med udgangspunkt i børnenes alder og analysen af børne - gruppens lærings- og udviklingsmuligheder. LÆRINGSMÅL 0-2 år Barnet øver sig i at indgå i sociale fællesskaber Barnet øver sig i at samarbejde om leg og læringsaktiviteter Barnet øver sig i dialog, i konflikthåndtering og i at løse problemer med andre børn. LÆRINGSMÅL 3 år-skolestart Barnet indgår i sociale fællesskaber og samarbejde om leg og læringsaktiviteter Barnet har kommunikative færdigheder til at indgå i dialog, håndtere konflikter og løse problemer med andre børn Barnet kan tage medansvar og har respekt for og accept af forskellighed. LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER 11

Sociale kompetencer PÆDAGOGISKE PRINCIPPER Som beskrevet i vejledningshæftet er der i den pædagogiske model i Fremtidens Dagtilbud fokus på at skabe et dynamisk samspil mellem barnet/børnegruppen, det pædagogiske personale og det faglige indhold af jeres aktiviteter. Vejledningen beskriver også de generelle principper i den pædagogiske model for interaktionen mellem børn og voksne i et dynamisk læringsmiljø. Ud over de generelle principper skal I have fokus på pædagogiske principper for interaktion og de fysiske rammer, særligt i forhold til arbejdet med sociale kompetencer. Dem finder I på næste side. Det er vigtigt, at I drøfter med hinanden og får et fælles billede af, hvordan principperne skal præge jeres interaktion med børnene i de forskellige situationer i løbet af dagen: i jeres planlagte pædagogiske aktiviteter, i jeres daglige rutiner fx spisning, samling, når I tager overtøjet på for at gå tur osv. og i den interaktion, der opstår spontant i hverdagen. INDHOLDET Barnets engagement i aktiviteten Fremstilling af det faglige indhold BARNET Omsorg og interaktion PÆDAGOGISK PERSONALE BØRNEGRUPPEN 12 LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER

Principper for interaktion Børnene udvikler deres sociale kompetencer i sociale fællesskaber. Børn lærer af hinanden, men de lærer også i høj grad af de voksnes måde at indgå i og påvirke det sociale fællesskab på. De pædagogiske principper fokuserer på både læringsmiljø, inklusion og det enkelte barns sociale kompetencer. Principperne handler om, hvad de voksne kan gøre for at skabe konstruktive sociale interaktioner blandt børnene og mellem barn og voksen. Når I arbejder med børnenes sociale kompetencer, er det vigtigt, at I arbejder med organisering af interaktionen mellem voksen og barn og voksen og børnegruppen. Som grundprincip understøtter små gruppestørrelser bedst målene for sociale kompetencer. Endvidere peger forskning på betydningen af en tryg og sikker kontakt til en primær kontaktperson, og ved at skabe denne trygge relation kan barnets livsbane ændres. Dette gælder især socialt udsatte børn. iv Der er endvidere forskning, der viser, at børn, der er mindre socialt kompetente, kan lære af mere socialt kompetente børn. Det understreger betydningen af at arbejde målrettet med børnefællesskaber og relationer mellem børn. Forskningen peger på, at aktiviteter med leg og læring, som er styret af voksne, giver børn, som er karakteriseret ved at være placeret i periferien af børnefællesskaberne, mulighed for at deltage i nye fællesskaber. v Det er vigtigt, at I reflekterer over, hvordan I kan udfolde følgende principper for interaktionen med børnene i jeres arbejde med sociale kompetencer. Principperne handler om at: Benævne og italesætte børnenes behov og sociale handlinger Sikre, at alle børn har mindst en tæt voksenrelation, og at alle børn får mulighed for at deltage i dagtilbuddets fællesskaber Være nærværende og understøtte og tilrettelægge børns leg og læring, både i de tætte relationer og i det større fællesskab Inddrage børnene aktivt i valg, valgmuligheder og beslutninger. Principper for fysiske rammer De fysiske rammer indenfor og udenfor har betydning for jeres arbejde med sociale kompe tencer. Det er vigtigt, at I reflekterer over, hvordan I kan udfolde følgende principper for de fysiske rammer i jeres arbejde med sociale kompetencer. Principperne handler om, at: Rammerne understøtter, at I kan veksle mellem forløb for både små og store børnefællesskaber Rammerne sikrer plads til, at børnene kan veksle mellem individuel fordybelse og nærhed og fællesskaber om leg og læring Der er alsidigt legetøj og udstyr, der gør det muligt for børnene at lege både parallel-lege, rollelege og sociale lege Der er legetøj og udstyr, der lægger op til, at børnene kan løse opgaver og udforske sammen. LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER 13

14 LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER

Litteratur Barnett, W. S., Jung, K., Yarosz, D. J., Thomas, J., Hornbech, A., Stechuk, R. & Burns, S. (2008): Early Childhood Research Quarterly. Educational effects of the Tools of the Mind curriculum: A randomized trial. Brigman, G., Lane, D., Switzer, D., Lane, D. & Lawrence, R. (1999): Teaching Children School Success Skills. The Journal of Educational Research. Denham, S. A. & Burton, R. (1996): A social-emotional intervention for at-risk 4-year olds. Journal of School Psychology, 34(3), pp. 225-245. Geller, S. (1999): Al s Pals: Kids making healthy choices. Richmond, VA: Wingspan LLC. Hamre, B. K., Pianta, R. C., Mashburn, A. J. & Downer, J. T. (2012): Promoting Young Children s Social Competence through the Preschool PATHS Curriculum and My Teaching Partner. Professional Development Resources, Early Education & Development, 23:6, pp. 809-832. Jensen, B. (2014): Fremtidens Dagtilbud. Vidensopsamling om sociale kompetencer. Jensen, B., Brandi, U. & Haahr-Pedersen, J. (red.) (2013): VIDA Kvalifikationsmappen 2010-2012: Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud. DPU, Aarhus Universitet. Walker, H. M., Kavanaugh, K., Stiller, B., Golly, A., Severson, H. H. & Feil, E. (1998): First Step to Success: An early intervention approach for preventing school antisocial behavior. Journal of Emotional and Behavioral Disorders, 6(2), pp. 66-80. Noter i Jensen 2014. ii Hamre et al. 2012; Barnett et al. 2008. iii Walker et al. 1998; Geller 1999; Barnett et al. 2008; Brigman et al. 1999; Denham & Burton 1996. iv Denham & Burton 1996. v Jensen et al. 2013; Jensen 2014. LÆRINGSTEMA SOCIALE KOMPETENCER 15

Øvrige hæfter Aktivitetstemaer KROP OG BEVÆGELSE NATUR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Læringstemaer ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING NATURFÆNOMENER VEJLEDNINGSHÆFTE