Kapacitetsprognose på ældre- og sundhedsområdet 2017

Kapacitetsprognose på ældre- og sundhedsområdet 2017

Ældreområdet... 3 Borgere i eget hjem nuværende serviceniveau... 4 Borgere i eget hjem fremtidigt behov... 5 Borgere i plejeboliger nuværende serviceniveau... 6 Fremtidig kapacitet plejeboliger... 7 Sundhedsområdet... 9 Oversigt over genoptræning i 2017-2029... 9 Kapacitet i 2017... 11 Fremtidig kapacitet... 11

Ældreområdet Nærværende afsnit omhandler hvordan stigningen i befolkningsgruppen over 60 år i perioden 2017-2029 påvirker denne gruppes efterspørgsel på velfærdsydelser. Borgere der er yngre end 60 år medtages således ikke, selvom de måtte modtage ydelser, der normalt forbindes med den ældre del af befolkningen. Da gruppen under 60 år er meget lille, vurderes dens fravær i nedenstående analyse ikke at være udslagsgivende for afsnittets konklusioner. Afsnittet fokuserer på 5 aldersgrupper begyndende med de 60-64-årige borgere. Disse er interessante, da de så småt begynder at trække på aldersbetingede velfærdsydelser, selvom hovedparten fortsat er fysisk aktive og på arbejdsmarkedet. Derefter følger de 65-74-årige, de 75-79-årige, de 80-89-årige, samt gruppen af borgere over 90 år. De sidste 4 grupper er opdelt efter livsfaser, hvor funktionsniveauet erfaringsmæssigt er forskelligt. Disse aldersgrupper er også blevet anvendt i de foregående befolkningsprognoser. Tabel 1: Prognose over udviklingen af borgere i aldersgruppen 60-90+ i Køge Kommune Alder 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 60-64 år 65-74 år 75-79 år 80-89 år 90+ år I alt 3.217 3.344 3.420 3.559 3.653 3.815 3.921 4.118 4.291 4.488 4.649 4.761 4.801 7.327 7.267 7.110 6.936 6.832 6.674 6.558 6.536 6.610 6.703 6.866 7.061 7.304 2.146 2.293 2.587 2.851 3.081 3.326 3.496 3.442 3.317 3.207 3.050 2.862 2.789 1.876 2.008 2.103 2.244 2.406 2.548 2.745 3.022 3.318 3.578 3.834 4.060 4.180 369 382 386 401 405 421 448 461 466 490 521 571 597 14.935 15.294 15.606 15.991 16.378 16.784 17.168 17.580 18.003 18.466 18.920 19.315 19.672 Kilde: Køge Kommunes befolkningsprognose 2017 Af tabel 1 fremgår det, at der samlet set forventes at komme 4.737 nye borgere over 60 år i 2029. Dette er en stigning på 31,7%. Resten af Køge Kommunes befolkning (0-59-årige) stiger i samme periode med 9,1%, svarende til 4.105. 53,6% af befolkningstilvæksten i hele kommunen vil med andre ord være i grupperne over 60 år. 4 ud af de fem aldersgrupper oplever i perioden 2017-2029 vækst. Den klart størst voksende gruppe er de 80-89-årige, som vokser med 2.304 personer frem til 2029 (122,8%), mens gruppen af 60-64-årige stiger med 1.584 personer (49,2%). De 75-79-årige og de 90+-årige vokser med hhv. 643 og 228 borgere (30,0% og 61,8%), mens de 65-74-årige, som den eneste gruppe, falder lidt med 23 borgere (- 0,3%). De respektive aldersgruppers udvikling ses i tabel 2: Tabel 2: Oversigt over stigningen i 60+-årige i 2017-2029 Alder 2016 2028 Stigning i personer Stigning i procent 60-64 år 3.217 4.801 1.584 49,2% 65-74 år 7.327 7.304-23 -0,3% 75-79 år 2.146 2.789 643 30,0% 80-89 år 1.876 4.180 2.304 122,8% 90+ år 369 597 228 61,8% I alt 14.935 19.672 4.737 31,7% Kilde: Køge Kommunes befolkningsprognose 2017 3

Afslutningsvist kan det bemærkes, at aldersgrupperne, som vokser i perioden 2017-2029, ikke har en ensartet vækst. Grupperne mellem 60-64 år, 80-89 år og 90+ år vokser således støt gennem hele perioden, mens gruppen mellem 75-79 år vokser frem til 2024, hvorefter der opleves et fald frem til 2029. Alle 4 aldersgrupper vokser dog sammenlagt i forhold til udgangspunktet i 2016. Med udgangspunkt i ovenstående prognose vil befolkningstilvækstens påvirkning på serviceniveauet for henholdsvis de hjemmeboende ældre og ældre i plejeboliger blive gennemgået nedenfor. Borgere i eget hjem nuværende serviceniveau I nedenstående tabel ses andelen af hjemmeboende borgere over 60 år, som modtager varig hjemmehjælp. Ydelserne er opdelt i 4 kategorier: Personlig pleje (Dag), Personlig pleje (Øvrig tid), Indkøb, samt Rengøring & Tøjvask. Opdelingen af kategorien Personlig Pleje afspejler, hvornår ydelsen leveres (henholdsvis i dagtimer på hverdage og om aftenen/natten/weekend). Tabel 3: Andel af hjemmeboende borgere, der modtager varig hjælp pr. 1. januar 2017 Alder Personlig pleje (Dag) Personlig pleje (Øvrig tid) Indkøb Rengøring & Tøjvask Samlet andel af borgere, som modtager hjælp 60-64 år 1,0% 0,7% 0,3% 2,5% 2,7% 65-74 år 1,9% 1,5% 0,6% 3,2% 3,9% 75-79 år 5,3% 4,1% 1,7% 9,2% 11,0% 80-89 år 11,8% 9,1% 3,4% 23,9% 26,4% 90+ år 30,9% 24,7% 9,2% 48,2% 54,7% Sammenlignes de forskellige ydelser på tværs af aldersgrupper fremgår det, at andelen af borgere, der har brug for kommunal hjælp, stiger med alderen. Samtidig er rengøring og tøjvask den ydelse, som flest borgere i hver alderskategori efterspørger hjælp til. Ift. de tilsvarende tal for 2016 ligger andelene, der modtager personlig pleje (både i dagtimer og øvrig tid), relativt stabil med små udsving. Kun for de 90+-årige er andelene for personlig pleje stigende (med 2,9 procentpoint for personlig pleje i dagstimerne og 0,6 procentpoint i øvrig tid). For de resterende alderskategorier er andelene svagt faldende eller stabile. For indkøb forholder det sig omvendt: Alderskategorierne 60-89 år stiger alle svagt (0,1-0,4 procentpoint), mens de 90+-årige oplever et lille fald (0,8 procentpoint). Udviklingen i andelene, der modtager rengøring og tøjvask, er mere differentieret med mindre stigninger for aldersgrupperne 60-64 år, 65-74 år og 90+ år, mens andelene af 75-79-årige og 80-89- årige, der modtager hjælp, falder lidt. Samlet set er andelen af borgere, der modtager hjælp, også stabil ift. 2016. Andelen af 75-79-årige, der modtager en form for hjælp, faldt med 1 procentpoint fra 12% til 11%, mens andelen af 90+ -årige steg fra 48,8% til 54,7%. De resterende aldersgruppers andele udviklede sig kun beskedent. Den relativt ensartede andelsfordeling ift. 2016-prognosen står i kontrast til andelenes udsving i prognoserne for 2014-2016, som var mere markante. I disse prognoser faldt andelene af borgere over 80 år, som modtog hjælp, kontinuert. Dette er ikke tilfældet for ovenstående, hvor andelen af 90+årige, som modtager hjælp er stigende i alle kategorier på nær indkøb, mens de modsatte dog er gældende for 80-89-årige. 4

For de 80-89-årige er der med andre ord en faldende andel med behov for hjælp i næsten alle kategorier fra 2014-2017. Borgere i eget hjem fremtidigt behov Såfremt det nuværende serviceniveau bibeholdes, vil stigningen i borgere over 60 år, som befolkningsprognosen viser, afføde et stigende behov for kommunale ydelser. Fremskrivningen af antallet af borgere, der har brug for hjælp, kan beregnes ved at anvende andelen der modtager hjælp, som fremgår i tabel 3, og sammenholde disse med stigningerne i de respektive aldersgrupper, som fremgik i tabel 1. Fremskrivningen præsenteres nedenfor i tabel 4. I tabellen er der desuden indlagt en sundhedsfaktor, der afspejler, at befolkningens sundhedstilstand bliver bedre. Over 50 år vil de 65-89-årige således få en sundhedsprofil, der er 10 år yngre end deres nuværende. 1 De 60-64-årige, som har den bedste sundhedsprofil, ændres ikke, mens de 90+-årige, der har den dårligste sundhedsprofil kun forbedres med 5 år. Tabel 4: Fremskrivning af antallet af borgere, som har brug for kommunal hjælp 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Personlig pleje (Dag) 60-64 år 33 34 35 37 37 39 40 42 44 46 48 49 49 65-74 år 136 134 130 125 122 118 115 114 114 114 116 118 121 75-79 år 114 120 134 146 155 165 171 166 158 150 141 130 125 80-89 år 222 235 243 257 272 285 303 330 358 381 404 422 429 90+ år 114 117 118 121 122 126 133 136 137 143 151 164 171 I alt 619 641 660 686 709 734 763 789 811 835 859 884 895 Personlig pleje (Øvrig tid) 60-64 år 21 22 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 31 65-74 år 109 107 103 100 97 94 91 90 90 90 91 92 94 75-79 år 88 93 103 112 120 128 132 129 122 116 109 101 97 80-89 år 170 180 186 197 209 218 232 253 274 292 309 324 329 90+ år 91 94 94 97 97 101 106 109 109 114 120 131 136 I alt 479 495 510 529 547 565 588 607 623 642 660 679 687 Indkøb 60-64 år 9 9 10 10 10 11 11 12 12 13 13 13 13 65-74 år 43 42 41 39 38 37 36 36 36 36 36 37 37 75-79 år 36 38 42 46 49 52 54 52 50 48 45 41 39 80-89 år 63 67 69 73 78 81 87 94 103 109 116 121 124 90+ år 34 35 35 36 36 38 40 41 41 43 45 49 51 I alt 185 191 197 205 212 219 227 235 241 248 254 261 265 Rengøring og tøjvask 60-64 år 80 83 85 89 91 95 97 102 107 112 116 118 119 65-74 år 232 229 223 217 213 207 202 201 202 204 208 213 219 75-79 år 197 208 231 251 268 285 296 287 273 260 243 225 216 80-89 år 448 474 490 516 546 571 607 659 714 760 803 838 851 90+ år 178 183 184 190 192 198 210 215 216 226 238 260 271 I alt 1.135 1.177 1.214 1.263 1.309 1.356 1.412 1.464 1.512 1.561 1.608 1.654 1.676 Hjemmehjælp i alt 60-64 år 87 90 92 96 99 103 106 111 116 121 126 129 130 65-74 år 286 282 274 266 260 252 247 244 245 247 252 257 264 75-79 år 236 249 277 301 321 342 355 344 327 312 292 270 259 80-89 år 495 524 542 571 605 633 674 732 794 845 894 934 949 90+ år 202 208 209 216 217 225 238 243 245 256 270 295 307 I alt 1.306 1.353 1.395 1.451 1.503 1.556 1.619 1.675 1.727 1.781 1.833 1.884 1.908 samt Køge Kommunes befolkningsprognose 2017 1 Forventningen om en 10 års forbedring i sundhedstilstanden bygger på tal fra DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning fra august 2015, hvor middellevetiden afrundet forventes at vokse med ca. 10 år frem til 2066. 5

Som det fremgår af tabellen vil der være betydeligt flere ældre, som vil have brug for hjælp, når antallet af borgere over 60 år stiger mellem 2017-2029. 276 flere borgere vil således have brug for personlig pleje i dagtimerne (en stigning på 44,6%), 208 flere borgere vil have brug personlig pleje i øvrig tid (en stigning på 43,5%), 541 flere borgere vil have brug for rengøring og tøjvask (en stigning på 47,7%), mens 80 flere borgere vil efterspørge hjælp til indkøb (en stigning på 43,1%). Såfremt der fokuseres på borgere og ikke enkelte ydelser, vil der være 602 nye borgere, der efterspørger én eller flere former for hjælp i 2029. Dette er en stigning på 46,1%. Sammenlignes fremskrivningen med den tilsvarende fremskrivning sidste år er der en marginal stigning i behovet. I 2016 forventedes der således at være 1.880 borgere, der efterspurgte hjælp i 2028, mens tallet i år er 1.884. Sammenlignes antallet af borgere, der har brug for hjælp indenfor de fire forskellige kategorier med tallene fra fremskrivningen i 2016, vil færre efterspørge personlig pleje og flere indkøb, rengøring og tøjvask. Dette var ligeledes tilfældet i fremskrivningen fra 2015. Sammenlagt ses der således en stigning i behovet for praktisk hjemmehjælp med stigningen i antallet af ældre og en relativ stabil udvikling i behovet for personlig pleje. Borgere i plejeboliger nuværende serviceniveau Køge Kommune råder i dag over 396 plejeboliger under Det frie boligvalg for ældre, som reguleres efter 5 i Lov om Almene boliger og plejehjemspladser og 192 i Lov om social service. Det frie boligvalg betyder, at borgere, der af deres bopælskommune er visiteret til en plejebolig, frit kan vælge imellem de plejeboliger, der indgår i bopælskommunens tilbud. Endvidere har borgeren ret til frit at vælge et lignende botilbud i en anden kommune. En borger kan med andre ord afslå et boligtilbud, hvis vedkommende foretrækker en anden bolig i Køge Kommune eller i en anden kommune. Køge Kommunes plejeboliger er inddelt i tre kategorier: Plejeboliger, der ligger i regulære plejecentre, plejeboliger for demensramte, som ligeledes ligger i plejecentre, men som er skærmet af, samt centerboliger. Sidstnævnte ligger ikke i et plejecenter, men tæt på ét og kan derfor trække på samme personale. Tabel 5 viser fordelingen af de tre typer boliger: Tabel 5: Oversigt over Frit valgs boliger til ældre fordelt på plejeboligtype Plejeboliger Plejeboliger for demente Centerboliger Antal pladser 201 90 105 18 plejeboliger er blevet omdimensioneret til demensboliger i 2016, hvilket tabellen afspejler. Da efterspørgslen konstant er højere end antallet af plejeboliger, anvendes der en venteliste, hvorfra Velfærdsforvaltningen løbende besætter boliger der bliver ledige under hensynstagen til den rækkefølge borgerne visiteres til en bolig i, samt borgernes individuelle behov. I 2017 var der gennemsnitligt 57 borgere på venteliste på tværs af de 4 kvartalsopgørelser. Forbruget følger tendensen i forbruget af kommunal hjælp, hvor ældre borgere i højere grad efterspørger en plejebolig end yngre. I tabel 6 ses andelen af de respektive aldersgrupper, som bor i en plejebolig fordelt på plejeboligtype: 6

Tabel 6: Andel af borgere over 60 år, som bor i plejebolig pr. 1. januar 2017 Plejeboliger Plejeboliger for Centerboliger I alt demente 60-64 år 0,2% 0,2% 0,0% 0,4% 65-74 år 0,4% 0,2% 0,2% 0,8% 75-79 år 1,3% 0,5% 0,9% 2,7% 80-89 år 3,9% 2,0% 2,2% 8,0% over 90 år 14,7% 9,2% 3,1% 26,9% Udover Køge Kommunes egne plejeboliger købes og sælges der en række pladser mellem kommunerne. Køge Kommune har en netto tilgang af udenbys borgere, som ønsker en plads i Køge, hvilket illustreres i tabel 7: Tabel 7: Køb og salg af plejeboliger 2013-2017 2013 2014 2015 2016 2017* Salg af pladser 62 65 56 54 47 Køb af pladser 32 27 35 36 36. Obs: Køb og salg mellem 2013-2016 er opgjort i helårspladser. Tallene for 2017 udgør et øjebliksbillede pr. 1. januar Sammenlagt er plejeboligkapaciteten således lavere end efterspørgslen. Med et øget antal ældre må der forventes et øget kapacitetspres, hvilket vil blive afdækket i næste afsnit. Fremtidig kapacitet plejeboliger Som det fremgår af ovenstående afsnit er plejeboligkapaciteten lavere end efterspørgslen på plejeboliger i Køge Kommune. Med det stigende antal ældre, må dette pres forventes at stige yderligere. Baseret på de forskellige alderskategoriers nuværende efterspørgsel efter plejeboliger og befolkningsprognosens fremskrivning af antallet af ældre, kan der laves en fremskrivning af merbehovet for plejehjemspladser. Fremskrivningen bygger på en formodning om, at ventelistens størrelse og efterspørgslen på plejeboliger ved årsskiftet bibeholdes gennem 2017. Derefter fremskrives plejeboligbehovet ud fra aldersgruppernes respektive vækst og plejeboligfrekvens. Resultatet kan ses i tabel 8, som både indeholder en fremskrivning, hvor alderskategorierne bibeholder deres nuværende sundhedsprofil og med en forbedret sundhedsprofil, som også blev anvendt i tabel 4: Tabel 8: Venteliste på en plejebolig 2017-2029 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Efterspørgsel ved samme 57 76 93 117 138 161 190 217 242 269 297 327 346 sundhed Efterspørgsel ved forbedret sundhed 57 72 84 102 118 135 157 176 192 211 230 250 260 samt Køge Kommunes befolkningsprognose 2017 Som det fremgår af tabel 8 skulle Køge Kommune råde over yderligere 57 plejehjemspladser i år for at kunne imødekomme den nuværende efterspørgsel. Var det tilfældet, ville der ikke være en venteliste. I 2029 er dette behov steget til 346 boliger, hvis borgerne bibeholder deres nuværende sundhedstilstand og 260, hvis sundhedstilstanden forbedres. 7

Det reelle behov for nye plejeboliger vil dog være mindre, da planlagt ny- og ombyggeri i samme periode vil udvide den nuværende kapacitet og således imødegå behovet. Tabel 9 viser dette samtidig med, at tabellen opgør det antal borgere, som Velfærdsforvaltningen vurderer maksimalt kan stå på venteliste, såfremt plejeboliggarantien skal overholdes. Den maksimale ventelistestørrelse er fastsat til 10% af det samlede plejeboligbehov. Ventelisten indregnes både fordi ventelisten kan ses som et udtryk for det politisk valgte serviceniveau og fordi det ikke vil være fordelagtigt eller realistisk at bygge efter en kapacitet på 100% af efterspørgslen. Tabel 9: Oversigt over behovet for nybyggeri ud fra plejeboligbehovet i 2017-2029 sammenholdt med ventelistestørrelse og nybyggeri 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Merbehov ved forbedret sundhed Samlet plejeboligbehov Max ventelistestørrelse Nødvendigt antal boliger Boliger til rådighed Manglende antal boliger 57 72 84 102 118 135 157 176 192 211 230 250 260 453 468 480 498 514 531 553 572 588 607 626 646 656 45 47 48 50 51 53 55 57 59 61 63 65 66 407 421 432 448 463 478 497 514 530 547 563 582 590 396 424 424 424 417 439 457 457 457 457 457 457 457 11-3 8 24 46 39 40 57 73 90 106 125 133 samt Køge Kommunes befolkningsprognose 2017 Som det fremgår af tabel 9, er der i 2029 behov for 133 nye plejeboliger, hvis ventelisten udnyttes maksimalt. Tallet fremkommer ved indledningsvist at se på fremskrivningen af plejeboligbehovet ved forbedret sundhed, som blev fastlagt i tabel 8. I 2017 er det samlede plejeboligbehov på 453 borgere (396 borgere i plejebolig, samt 57 på venteliste), mens dette i 2029 vil være stegt til 656 (396 borgere i bolig, samt 260 på venteliste). Dette behov tager dog ikke højde for, at ventelisten kan stige i takt med efterspørgslen, så længe andelen af borgere på venteliste ikke overstiger 10% af det samlede plejeboligbehov. Såfremt dette serviceniveau bibeholdes, kan 66 borgere (10% af de 656 borgere med et plejeboligbehov i 2029) stå på venteliste. Derved bliver det nødvendige antal boliger der kræves for at sikre denne andel 590 (656 fratrukket de 66). Samtidig råder Køge Kommune over 61 nye boliger ifølge Anlægs- og Investeringsplanen for 2016, hvorved den samlede plejeboligkapacitet i 2029 er på 457 boliger (de nuværende 396 + 61 nye boliger). Forskellen mellem det reelle boligbehov på 590 og de 457 boliger til rådighed er 133 boliger, som således vil behovet for nybyggeri. Samlet set er der således et behov for at udvide kapaciteten udover de allerede planlagte ny - og ombyggerier, såfremt den nuværende relative ventelistestørrelse skal bibeholdes. Dette gør sig især gældende efter 2020, hvor kapaciteten rammes af et krydspres mellem befolkningstilvækst og nedlæggelse af forældede plejeboliger. Kommunens muligheder for at opskrive andelen af borgere med et plejeboligbehov, som står på venteliste, kan desuden hjælpe, men er begrænset af plejeboliggarantien. Afslutningsvist bør det bemærkes, at fremskrivningen bygger på en konstant fordeling af de tre typer plejeboliger på tværs af årene og en forbedret sundhed for ældre borgere. Såfremt disse forhold forandres, kan fremskrivningen ændre sig, hvorfor der løbende bør være fokus på, hvorvidt en større andel af borgere med et plejeboligbehov henvender sig grundet f.eks. demens. Denne gruppe er svær at fremskrive grundet manglende nationale og lokale informationer om udbredelse, diagnosticering og boligbehov, mens en bedre sundhedstilstand ikke nødvendigvis vil skabe et mindre behov for plejeboliger. 8

Sundhedsområdet Køge Kommune har fra år 2007 haft myndighedsansvaret for at yde genoptræning til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, og har pr. 1. august 2008 overtaget myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Genoptræningen efter sygehusudskrivelse er kategoriseret i fire niveauer: Genoptræning på basalt niveau, genoptræning på avanceret niveau, genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau. De to førstnævnte udføres i kommunalt regi, genoptræning på specialiseret niveau udføres i hospitalsvæsnet, mens rehabilitering udføres på særlige rehabiliteringsenheder i og udenfor hospitalsvæsnet. Den vederlagsfri genoptræning er et lægehenvist tilbud, hvor behandlingen i dag udelukkende varetages af Køge Kommunes private fysioterapiklinikker. Køge Kommune varetager således genoptræning på basalt og avanceret niveau efter sygehusudskrivelse, og nedenstående fremskrivning og kapacitetsbeskrivelse vil derfor koncentrere sig om dette område. Det skal bemærkes, at mange kommuner også er begyndt at udbyde vederlagsfri genoptræning med baggrund i, at nogle diagnosegrupper ikke altid kan modtage et dækkende træningstilbud i privat regi grundet f.eks indretning eller udstyr. Dette er ikke overve jet i Køge Kommune grundet den nuværende lokalesituation, men vil være en relevant overvejelse fremadrettet. Hvis kommunen blev en aktør på området, ville det både kunne gøre udgiften til vederlagsfri fysioterapi lettere at styre og genoptræningen for bestemte grupper ville blive fremmet. Sidstnævnte fremgår af Sundhedsstyrelsen anbefalinger om, at børn med svære fysiske handicap og progressive sygdomme, der henvises til vederlagsfri fysioterapi, bør henvises til kommunale tilbud, da monofaglige tilbud i form af fysioterapi alene, ofte er et utilstrækkeligt tilbud. Visiteringen til genoptræning har vist sig meget svær at forudsige, da den hænger tæt sammen med sygehusenes produktivitet, som Køge Kommune ikke kan påvirke. Nærværende fremskrivning vil derfor basere sig på befolkningsprognosen og antallet af genoptræningsplaner fra 2016 til at estimere visiteringen frem mod 2029. Derudover vil sidste års forbrug gennemgås fordelt på alderskategorier. Modsat ældreområdet dækkes alle aldersgrupper, da der i høj grad også visiteres til de 0-59-årige. Oversigt over genoptræning i 2017-2029 I 2016 blev 2.264 borgere visiteret til genoptræning med baggrund i en række forskellige lidelser. Såfremt det nuværende visitationsniveau på genoptræning holdes konstant på tværs af alder, vil antallet af genoptræningsplaner stige med befolkningstilvæksten. Dette vises i nedenstående tabel: Tabel 1: Prognose for antallet af borgere, som visiteres til almindelig ambulant genoptræning 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 0-18 år 110 109 109 110 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 19-59 år 853 858 868 882 899 909 916 921 923 924 925 924 926 927 60-64 år 170 170 177 181 188 193 202 208 218 227 238 246 252 254 65-74 år 511 514 510 499 487 480 469 460 459 464 471 482 496 513 75-79 år 256 271 290 327 360 389 420 442 435 419 405 385 362 352 80-89 år 275 286 306 320 342 366 388 418 460 505 545 584 618 637 90+ år 89 91 94 95 99 100 104 110 114 115 121 128 141 147 I alt 2.264 2.299 2.354 2.415 2.487 2.551 2.613 2.674 2.725 2.772 2.822 2.869 2.914 2.951 samt Køge Kommunes befolkningsprognose 2017 9

Som det fremgår af tabellen vil antallet af borgere, der vil visiteres til almindelig ambulant genoptræning stige for alle aldersgrupper, men ujævnt. Dette illustreres i nedenstående tabel: Tabel 2: Oversigt over stigningen i borgere, som visiteres til almindelig ambulant genoptræning i 2017-2029 Alder 2016 2029 Stigning i genoptræning Stigning i procent 0-18 år 109 121 12 11,3% 19-59 år 858 927 69 8,1% 60-64 år 170 254 84 49,3% 65-74 år 514 513-2 -0,3% 75-79 år 271 352 81 31,8% 80-89 år 286 637 351 127,6% 90+ år 91 147 56 63,2% I alt 2.299 2.951 652 28,8% Kilde: Køge Kommunes befolkningsprognose 2017 Sammenlagt stiger antallet af genoptræningsplaner med 652, svarende til 28,8% fra 2017 til 2029. Stigningen er størst blandt de 80-89-årige, hvor 351 (127,6% stigning) flere borgere forventes at ville indgå i et genoptræningsforløb i 2029. De næststørste grupper er de 60-64-årige, som stiger med 84 borgere, efterfulgt af de 75-79-årige, som stiger med 81 borgere. Derudover forventes der 69 borgere flere mellem 19-59 år og 56 flere borgere over 90 år. Blandt de 0-18-årige er stigningen mere beskeden med 12 borgere, mens der forventes 2 færre genoptræningsforløb for de 65-74-årige. Fremskrivningen i tabel 1 ligger betragteligt højere end fremskrivningen i 2016, hvor der forventedes 2.113 genoptræninger i 2016 og 2.743 i 2028 baseret på tal fra 2015. Denne fremskrivning viste sig dog at ligge for lavt og i 2016 var der således 2.264 genoptræninger, mens den nye forventning til antallet i 2028 er 2.914. Stigningen i antallet af genoptræningsplaner i forhold til forventningen i 2016 skyldes en stigning i visiteringen på tværs af aldersgrupper. I tabel 3 ses antallet af genoptræningsplaner pr. 1000 indbyggere i 2014-2016: Tabel 3: Udviklingen i antallet af genoptræningsplaner pr. 1000 indbyggere 0-18 år 19-59 år 60-64 år 65-74 år 75-79 år 80-89 år 90+ år I alt Genoptræningsplaner pr. 1.000 indbyggere i 2016 8 27 53 70 126 152 247 38 Genoptræningsplaner pr. 1.000 indbyggere i 2015 7 25 52 69 111 146 222 35 Genoptræningsplaner pr. 1.000 indbyggere i 2014 6 24 45 63 109 125 213 32 Stigning fra 2015 til 2016 12,5% 9,3% 2,5% 2,5% 13,4% 4,0% 11,3% 8,0% Som det fremgår af tabel 3 er der visiteret mere for alle aldersgrupper, men mest for de 75-79-årige, de 0-18-årige og de 90+-årige. Den samlede stigning i genoptræningsplaner pr. 1000 borgere er på 8%. Selvom stigningen er markant højere end forventet, var den dog lavere end den tilsvarende stigning mellem 2014 til 2015, som lå på 9,1%, mens stigningen mellem 2013 og 2014 var på 19%. Tabel 3 viser en oversigt over, hvad der blev genoptrænet for i 2015 fordelt på aldersgrupper: Tabel 4: Fordeling af genoptræningsplaner på hoveddiagnoser og alder i 2015 0-18 år 19-59 år 60-64 år 65-74 år 75-79 år 80-89 år 90+ år I alt Forandring Forandring i % 2015/2016 Reumatologi - 6 1 2 - - - 9 1 12,5% Ortopædkirugi 84 668 122 324 111 118 29 1456 113 8,4% Neurologi 7 49 15 45 30 22 13 181-23 -11,3% 10

Medicin 2 61 16 75 34 33 16 237 93 64,6% Kirugi - - - - - - - - -1-100,0% Gynækologi - 41 4 24 15 8 1 93-3 -3,1% Geriatri 1 7 6 27 55 83 28 207 5 2,5% Andre 16 22 6 14 11 11 2 82 5 6,5% I alt 110 854 170 511 256 275 89 2265 190 9,2% Stigningen i genoptræninger mellem 2015 og 2016 var især forbundet med ortopædkirurgi og medicin, som tegner sig for hhv. 113 og 93 flere genoptræningsplaner. Alle områder oplevede dog stigninger på nær neurologi, gynækologi og kirurgi. For neurologi faldt antallet af genoptræningsplaner med 23, mens de tilsvarende fald for hhv. gynækologi og kirurgi var 3 og 1. Kapacitet i 2017 Køge Kommune yder almindelig ambulant genoptræning på Kommunens tre genoptræningscentre: Borup Plejehjem, Møllebo og Tingstedet. Genoptræningen foregår både som individuel træning og som holdtræning. For at sikre de mest hensigtsmæssige genoptræningsforløb fordeles genoptræningen på de tre centre efter hoveddiagnoser. Dette sikrer til dels at de relevante terapeutkompetencer samles på de givne centre og at unødig terapeuttransport mellem centrene minimeres. Fordelingen på hoveddiagnoser p å centrene er oplistet i tabel 5. Tabel 5: Specialisering på hoveddiagnoser på kommunens tre genoptræningscentre. Ældrecenteret i Borup Møllebo Tingstedet Ortopædkirugi Ortopædkirugi Ortopædkirugi Medicin Medicin Medicin Geriatri Geriatri Geriatri Neurologi Gynækologi Neurologi Psykiatri Gynækologi Børneområdet Psykiatri Fremtidig kapacitet Med udgangspunkt i både den tekniske udvikling og det stigende behov på området, er opførelsen af et nyt genoptræningscenter påbegyndt. Centeret, som står klar i 2017, skulle oprindeligt erstatte de tre nuværende centre, men grundet den stigende efterspørgsel på genoptræning overvejes det hvorvidt, at kapaciteterne på ét af de tre centre fortsat skal anvendes. Hvilket center vil afhænge af praktiske hensyn, som logistik, økonomi og kapacitetsplanlægning på andre områder i Velfærdsforvaltningen. 11